Fedtsten: Forskelle mellem versioner

'''Fedtsten''', '''klæbersten''', '''steatit''' eller '''talk''' er et [[mineral]], der består af [[hydrering|hydreret]] [[magnesiumsilikat]] med formlen H₂Mg₃(SiO₃)₄ eller Mg₃Si₄O₁₀(OH)₂. "Klæber" i "klæbersten" kommer af [[Norsk (sprog)|norsk]] ''klebber'', fra [[norrønt]] ''klé'' (de sten, der anvendtes som tyngde til [[net]]{{dn|dato=januar 2024}} eller [[væv]]) og ''berg'' (= sten). <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kl%C3%A6bersten klæbersten — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Klæbersten var blandt de første stenarter, der blev benyttet i [[Norge]], hvor den forekommer i [[Hordaland]], Nord-[[Gudbrandsdalen]], [[Trøndelag]]sfylkene, [[Helgeland]] og [[Salten]]. Særlig kendt er klæberstensbruddet i Kvikne i [[Hedmark]], hvor man begyndte at hente sten ud omkring 500 f.Kr. <ref>{{Cite web |url=https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date= 1. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190401163225/https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html |url-status=ok }}</ref> Klæbersten var en vigtig råvare i [[vikingetid]]ens og [[middelalder]]ens Norge. Den er let af forme til gryder, og meget velegnet til formålet, da den let tiltrækker sig varme, og lagrer varmen længe. <ref>{{Cite web |url=http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date= 9. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201209131613/http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/ |url-status=ok }}</ref> De norske klæberstenskirker, hvoraf [[Nidarosdomen]] er mest kendt, er unikke og et udtryk for, hvordan en centraleuropæisk [[arkitektur]] blev tilpasset stedegne byggematerialer. <ref>{{Cite web |url=http://www.geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date=25. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200925004932/https://geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/ |url-status=ok }}</ref> Nidarosdomen er den største klæberstensbygning i Europa. <ref>Soapstone in the North: Quarries, Products and People. 7000 BC – AD 1700. UBAS University of Bergen Archaeological Series, edited by Gitte Hansen and Per Storemyr (s. 12)</ref> Vor tids tømte stenbrud udgør derfor et problem ved [[restaurering]] af norske kirker. <ref>{{Cite web |url=http://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date=29. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201029224454/https://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true |url-status=ok }}</ref>

I [[Indien]] er især Hoysaleswara-templet berømt. Hele bygningskomplekset fra 1100-tallet er udskåret i fedtsten. <ref>{{Cite web |url=http://www.templenet.com/Karnataka/halebidu.html |title=Arkiveret kopi |access-date=24. oktober 2017 |archive-date=14. februar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200214073211/http://templenet.com/Karnataka/halebidu.html |url-status=ok }}</ref>

* [http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/talc/talc.htm Billedgalleri over mineraler] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070307162405/http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/talc/talc.htm |date= 7. marts 2007 }}

* [http://webmineral.com/data/Talc.shtml Klæbersten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170907152428/http://webmineral.com/data/Talc.shtml |date= 7. september 2017 }} på netstedet http://webmineral.com {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091108074605/http://www.webmineral.com/ |date= 8. november 2009 }}