Fedtsten: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
m r2.7.1) (Robot tilføjer pnb:ٹالک |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
||
| (23 mellemliggende versioner af 13 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
[[Fil:Talc block.jpg|thumb|
[[Fil:Talc.jpg|thumb|Talk[[krystal]]ler.]]
[[Fil:Nidarosdom 03.JPG|thumb|Fedtstensbyggeri: Portal i [[Nidarosdomen]], kendt som [[pilgrim]]sportalen. {{byline|Finn Bjørklid}}]]
Klæbersten er et [[metamorfe mineraler|metamorft mineral]], som dannes, når forskellige magnesiumsilikater som f.eks. [[pyroxen]]er, [[amfibol]]er eller [[olivin]] nedbrydes. Det findes mest i metamorfe klipper, ofte af en stærkt omdannet type. Det forekommer i tynde lag eller som fibre, og dets [[monoklin]]e [[krystal]]form er så godt som ukendt i naturen. Mineralet kan spaltes let og perfekt, og de tynde flager er uelastiske men let bøjelige. Materialet er meget blødt og betegnes med skalatrin 1 på [[Mohs' hårdhedsskala|hårdhedsskalaen]] (klæbersten er det blødeste mineral på hele skalaen). Det har en [[massefylde]] på 2,5 - 2,8, et voksagtigt eller perlemorsragtigt skær, og det er gennemsigtigt til [[opal]]iserende. Farven svinger fra hvid til grå eller grøn, og stoffet er tydeligt fedtet at føle på. Det danner en hvid streg, når man skriver med det.▼
[[Fil:Hoysaleswara 2.jpg|thumb|upright=0.7|Udskåret [[statue]] i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet.]]
'''Fedtsten''', '''klæbersten''', '''steatit''' eller '''talk''' er et [[mineral]], der består af [[hydrering|hydreret]] [[magnesiumsilikat]] med formlen H<sub>2</sub>Mg<sub>3</sub>(SiO<sub>3</sub>)<sub>4</sub> eller Mg<sub>3</sub>Si<sub>4</sub>O<sub>10</sub>(OH)<sub>2</sub>. "Klæber" i "klæbersten" kommer af [[Norsk (sprog)|norsk]] ''klebber'', fra [[norrønt]] ''klé'' (de sten, der anvendtes som tyngde til [[net]]{{dn|dato=januar 2024}} eller [[væv]]) og ''berg'' (= sten). <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kl%C3%A6bersten klæbersten — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
== Egenskaber ==
Den grove, grågrønne farve har ført til, at mineralet ofte kaldes fedtsten, og det har været og bliver stadig brugt til [[ovn]]e, [[vask (sanitet)|vaske]], [[køkkengrej]], [[bygning]]er og [[skulptur]]arbejde. Klæbersten bruges også i [[kosmetik]] (revet til [[talkum]]pudder), som [[smøring|smøremiddel]] og som fyldmateriale i [[papir]]produktionen. Klæbersten bruges til babypudder, hvor det tjener som en beskyttelse mod hudirritation fra [[ble]] (og indhold). Skrædderkridt er oftest klæbersten, der også bruges som "kridt" i [[støberi]]er og [[metal]]arbejde.▼
▲Klæbersten er et [[metamorfe mineraler|metamorft mineral]], som dannes, når forskellige magnesiumsilikater som f.eks. [[pyroxen]]er, [[amfibol]]er eller [[olivin]] nedbrydes. Det findes mest i metamorfe klipper, ofte af en stærkt omdannet type. Det forekommer i tynde lag eller som fibre, og dets [[monoklin]]e [[krystal]]form er så godt som ukendt i naturen. Mineralet kan spaltes let og perfekt, og de tynde flager er uelastiske men let bøjelige. Materialet er meget blødt og betegnes med skalatrin 1 på [[Mohs' hårdhedsskala|hårdhedsskalaen]] (klæbersten er det blødeste mineral på hele skalaen). Det har en [[massefylde]] på 2,5
▲Den grove, grågrønne farve har ført til, at mineralet ofte kaldes fedtsten, og det har været og bliver stadig brugt til [[ovn]]e, [[vask (sanitet)|vaske]], [[køkkengrej]], [[bygning]]er og [[skulptur]]arbejde. Klæbersten bruges også i [[kosmetik]] (revet til [[talkum]]pudder), som [[smøring|smøremiddel]] og som fyldmateriale i [[papir]]produktionen.
Klæbersten i renset form bruges som tilsætningsstof i [[fødemiddel|fødemidler]] og [[lægemiddel|lægemidler]]. Det har [[E-nummer]]et E553b.
== I arkitektur ==
Klæbersten var blandt de første stenarter, der blev benyttet i [[Norge]], hvor den forekommer i [[Hordaland]], Nord-[[Gudbrandsdalen]], [[Trøndelag]]sfylkene, [[Helgeland]] og [[Salten]]. Særlig kendt er klæberstensbruddet i Kvikne i [[Hedmark]], hvor man begyndte at hente sten ud omkring 500 f.Kr. <ref>{{Cite web |url=https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date= 1. april 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190401163225/https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html |url-status=ok }}</ref> Klæbersten var en vigtig råvare i [[vikingetid]]ens og [[middelalder]]ens Norge. Den er let af forme til gryder, og meget velegnet til formålet, da den let tiltrækker sig varme, og lagrer varmen længe. <ref>{{Cite web |url=http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date= 9. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201209131613/http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/ |url-status=ok }}</ref> De norske klæberstenskirker, hvoraf [[Nidarosdomen]] er mest kendt, er unikke og et udtryk for, hvordan en centraleuropæisk [[arkitektur]] blev tilpasset stedegne byggematerialer. <ref>{{Cite web |url=http://www.geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date=25. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200925004932/https://geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/ |url-status=ok }}</ref> Nidarosdomen er den største klæberstensbygning i Europa. <ref>Soapstone in the North: Quarries, Products and People. 7000 BC – AD 1700. UBAS University of Bergen Archaeological Series, edited by Gitte Hansen and Per Storemyr (s. 12)</ref> Vor tids tømte stenbrud udgør derfor et problem ved [[restaurering]] af norske kirker. <ref>{{Cite web |url=http://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true |title=Arkiveret kopi |access-date=18. august 2017 |archive-date=29. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201029224454/https://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true |url-status=ok }}</ref>
I [[Indien]] er især Hoysaleswara-templet berømt. Hele bygningskomplekset fra 1100-tallet er udskåret i fedtsten. <ref>{{Cite web |url=http://www.templenet.com/Karnataka/halebidu.html |title=Arkiveret kopi |access-date=24. oktober 2017 |archive-date=14. februar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200214073211/http://templenet.com/Karnataka/halebidu.html |url-status=ok }}</ref>
== Indhold ==
[[Magnesium]] 19.23 % Mg 31.88 % MgO
[[Silicium]] 29.62 % Si 63.37 % SiO2
[[Ilt]]
== Sundhed ==
Da klæbersten i visse tilfælde indeholder små mængder [[asbest]], har det fået ry for at fremkalde [[støvlunge]]r og [[lungekræft]]. Der er endnu ikke fremlagt endelige undersøgelser af dette problem, men [[USA]]s føderale ministerium for fødevarer og medicin betragter den asbestfri klæbersten som problemfri til brug i [[kosmetik]].▼
== Noter ==
▲Da klæbersten i visse tilfælde indeholder små mængder [[asbest]], har det fået ry for at fremkalde [[støvlunge]]r og [[lungekræft]]. Der er endnu ikke fremlagt endelige undersøgelser af dette problem, men [[USA]]s føderale ministerium for fødevarer og medicin betragter den asbestfri klæbersten som problemfri til brug i kosmetik.
<References />
== Se også ==
Linje 27 ⟶ 33:
== Referencer ==
* [http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/talc/talc.htm Billedgalleri over mineraler] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070307162405/http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/talc/talc.htm |date= 7. marts 2007 }}
* [http://webmineral.com/data/Talc.shtml Klæbersten] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170907152428/http://webmineral.com/data/Talc.shtml |date= 7. september 2017 }} på netstedet http://webmineral.com {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20091108074605/http://www.webmineral.com/ |date= 8. november 2009 }}
{{Commonskat|
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Magnesiumforbindelser]]
[[Kategori:Silikatmineraler]]
[[Kategori:Sten]]
[[Kategori:Smøremidler]]
[[Kategori:Keramiske materialer]]
[[
| |||