Fedtsten: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Versionen fra 18. aug. 2017, 14:58 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 rediger Om navnet og om stenen brugt i arkitektur. ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 27. jun. 2024, 20:42 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 777.792 rediger m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
(10 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: [[Fil:Talc block.jpg\|thumb\|Blok af ~~talk~~fedtsten]] [[Fil:Talc.jpg\|thumb\|~~Talkkrystaller~~Talk[[krystal]]ler.]] [[Fil:Nidarosdom 03.JPG\|thumb\|~~Klæberstensbyggeri~~Fedtstensbyggeri: Portal i [[Nidarosdomen]], kendt som [[pilgrim]]sportalen. {{byline\|Finn Bjørklid}}]]▼ '''Klæbersten''', '''fedtsten''' eller '''steatit''' er et [[mineral]], der består af [[hydrering\|hydreret]] [[magnesiumsilikat]] med formlen H<sub>2</sub>Mg<sub>3</sub>(SiO<sub>3</sub>)<sub>4</sub> eller Mg<sub>3</sub>Si<sub>4</sub>O<sub>10</sub>(OH)<sub>2</sub>. "Klæber" i "klæbersten" kommer af [[norsk]] ''klebber'', fra [[norrønt]] ''klé'' (de sten, der anvendtes som tyngde til [[net]] eller [[væv]]) og ''berg'' (= sten). <ref>http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kl%C3%A6bersten</ref>▼ [[Fil:Hoysaleswara 2.jpg\|thumb\|upright=0.7\|Udskåret [[statue]] i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet.]] ▲'''~~Klæbersten~~Fedtsten''', '''~~fedtsten~~klæbersten''', '''steatit''' eller '''~~steatit~~talk''' er et [[mineral]], der består af [[hydrering\|hydreret]] [[magnesiumsilikat]] med formlen H<sub>2</sub>Mg<sub>3</sub>(SiO<sub>3</sub>)<sub>4</sub> eller Mg<sub>3</sub>Si<sub>4</sub>O<sub>10</sub>(OH)<sub>2</sub>. "Klæber" i "klæbersten" kommer af [[Norsk (sprog)\|norsk]] ''klebber'', fra [[norrønt]] ''klé'' (de sten, der anvendtes som tyngde til [[net]]{{dn\|dato=januar 2024}} eller [[væv]]) og ''berg'' (= sten). <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kl%C3%A6bersten klæbersten — Den Danske Ordbog<!-- Botgenereret titel -->]</ref> == Egenskaber == Klæbersten er et [[metamorfe mineraler\|metamorft mineral]], som dannes, når forskellige magnesiumsilikater som f.eks. [[pyroxen]]er, [[amfibol]]er eller [[olivin]] nedbrydes. Det findes mest i metamorfe klipper, ofte af en stærkt omdannet type. Det forekommer i tynde lag eller som fibre, og dets [[monoklin]]e [[krystal]]form er så godt som ukendt i naturen. Mineralet kan spaltes let og perfekt, og de tynde flager er uelastiske men let bøjelige. Materialet er meget blødt og betegnes med skalatrin 1 på [[Mohs' hårdhedsskala\|hårdhedsskalaen]] (klæbersten er det blødeste mineral på hele skalaen). Det har en [[massefylde]] på 2,5 – 2,8, et [[voks]]agtigt eller [[perlemor]]sagtigt skær, og det er gennemsigtigt til [[opal]]iserende. Farven svinger fra hvid til grå eller grøn, og stoffet er tydeligt fedtet at føle på. Det danner en hvid streg, når man skriver med det. Den grove, grågrønne farve har ført til, at mineralet ofte kaldes fedtsten, og det har været og bliver stadig brugt til [[ovn]]e, [[vask (sanitet)\|vaske]], [[køkkengrej]], [[bygning]]er og [[skulptur]]arbejde. Klæbersten bruges også i [[kosmetik]] (revet til [[talkum]]pudder), som [[smøring\|smøremiddel]] og som fyldmateriale i [[papir]]produktionen. ~~Klæbersten~~Talkum bruges til babypudder, hvor det tjener som en beskyttelse mod hudirritation fra [[ble]] (og indhold). Skrædderkridt er oftest klæbersten, der også bruges som "kridt" i [[støberi]]er og [[metal]]arbejde. Klæbersten i renset form bruges som tilsætningsstof i [[fødemiddel\|fødemidler]] og [[lægemiddel\|lægemidler]]. Det har [[E-nummer]]et E553b. == I arkitektur == Klæbersten var blandt de første stenarter, der blev benyttet i [[Norge]], hvor den forekommer i [[Hordaland]], Nord-[[Gudbrandsdalen]], [[Trøndelag]]sfylkene, [[Helgeland]] og [[Salten]]. Særlig kendt er klæberstensbruddet i Kvikne i [[Hedmark]], hvor man begyndte at hente sten ud omkring 500 f.Kr. <ref>{{Cite web \|url=https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html \|title=Arkiveret kopi \|access-date=18. august 2017 \|archive-date= 1. april 2019 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20190401163225/https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html \|url-status=ok }}</ref> Klæbersten var en vigtig råvare i [[vikingetid]]ens og [[middelalder]]ens Norge. Den er let af forme til gryder, og meget velegnet til formålet, da den let tiltrækker sig varme, og lagrer varmen længe. <ref>{{Cite web \|url=http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/ \|title=Arkiveret kopi \|access-date=18. august 2017 \|archive-date= 9. december 2020 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20201209131613/http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/ \|url-status=ok }}</ref> De norske klæberstenskirker, hvoraf [[Nidarosdomen]] er mest kendt, er unikke og et udtryk for, hvordan en centraleuropæisk [[arkitektur]] blev tilpasset stedegne byggematerialer. <ref>{{Cite web \|url=http://www.geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/ \|title=Arkiveret kopi \|access-date=18. august 2017 \|archive-date=25. september 2020 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20200925004932/https://geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/ \|url-status=ok }}</ref> Nidarosdomen er den største klæberstensbygning i Europa. <ref>Soapstone in the North: Quarries, Products and People. 7000 BC – AD 1700. UBAS University of Bergen Archaeological Series, edited by Gitte Hansen and Per Storemyr (s. 12)</ref> Vor tids tømte stenbrud udgør derfor et problem ved [[restaurering]] af norske kirker. <ref>{{Cite web \|url=http://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true \|title=Arkiveret kopi \|access-date=18. august 2017 \|archive-date=29. oktober 2020 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20201029224454/https://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true \|url-status=ok }}</ref>▼ ▲[[Fil:Nidarosdom 03.JPG\|thumb\|Klæberstensbyggeri: Portal i [[Nidarosdomen]], kendt som [[pilgrim]]sportalen. {{byline\|Finn Bjørklid}}]] ▲Klæbersten var blandt de første stenarter, der blev benyttet i [[Norge]], hvor den forekommer i [[Hordaland]], Nord-[[Gudbrandsdalen]], [[Trøndelag]]sfylkene, [[Helgeland]] og [[Salten]]. Særlig kendt er klæberstensbruddet i Kvikne i [[Hedmark]], hvor man begyndte at hente sten ud omkring 500 f.Kr. <ref>https://www.norgeshistorie.no/forromersk-jernalder/teknologi-og-okonomi/0407-den-myke-steinen.html</ref> Klæbersten var en vigtig råvare i [[vikingetid]]ens og [[middelalder]]ens Norge. Den er let af forme til gryder, og meget velegnet til formålet, da den let tiltrækker sig varme, og lagrer varmen længe. <ref>http://www.norark.no/innsikt/kleberstein-en-viktig-utmarksressurs-i-jernalder-og-middelalder/</ref> De norske klæberstenskirker, hvoraf [[Nidarosdomen]] er mest kendt, er unikke og et udtryk for, hvordan en centraleuropæisk [[arkitektur]] blev tilpasset stedegne byggematerialer. <ref>http://www.geo365.no/geoturisme/nasjonalbergart-kleberstein/</ref> Vor tids tømte stenbrud udgør derfor et problem ved [[restaurering]] af norske kirker. <ref>http://www.vl.no/kultur/borer-etter-kirkestein-1.687426?paywall=true</ref> I [[Indien]] er især Hoysaleswara-templet berømt. Hele bygningskomplekset fra 1100-tallet er udskåret i fedtsten. <ref>{{Cite web \|url=http://www.templenet.com/Karnataka/halebidu.html \|title=Arkiveret kopi \|access-date=24. oktober 2017 \|archive-date=14. februar 2020 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20200214073211/http://templenet.com/Karnataka/halebidu.html \|url-status=ok }}</ref> == Indhold == [[Magnesium]] 19.23 % Mg 31.88 % MgO [[~~Silikone~~Silicium]] 29.62 % Si 63.37 % SiO2 [[Hydrogen]] 0.53 % H 4.75 % H2O [[Ilt]] 50.62 % O Linje 30 ⟶ 33: == Referencer == * [http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/talc/talc.htm Billedgalleri over mineraler] {{Webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20070307162405/http://mineral.galleries.com/minerals/silicate/talc/talc.htm \|date= 7. marts 2007 }} * [http://webmineral.com/data/Talc.shtml Klæbersten] {{Webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20170907152428/http://webmineral.com/data/Talc.shtml \|date= 7. september 2017 }} på netstedet http://webmineral.com {{Webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20091108074605/http://www.webmineral.com/ \|date= 8. november 2009 }} {{Commonskat\|Soapstone}} Linje 41 ⟶ 44: [[Kategori:Smøremidler]] [[Kategori:Keramiske materialer]] [[Kategori:Petrologi]]