Grøn douglasgran: Forskelle mellem versioner
Indhold slettet Indhold tilføjet
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot tilføjer zh:花旗松 |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.5 |
||
| (18 mellemliggende versioner af 11 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 4:
| billede = Pseudotsuga menziesii 28226.JPG
| billedbredde = 280px
| billedtekst = Grøn Douglasgran<br />(''Pseudotsuga menziesii'' var. ''menziesii'')
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| klasse = Pinopsida ([[Nåletræ-klassen]])
Linje 11:
| slægt = Pseudotsuga
| slægt_da = [[Douglasgran]]
| art =
| binomialnavn =
| binomial_autoritet =
}}
'''Grøn Douglasgran (''Pseudotsuga menziesii var. menziesii'')''' er et stort, stedsegrønt træ med en slank, kegleformet krone. Barken er først grågrøn og fyldt med harpiksblærer. Senere bliver den rødbrun med tynde, langsgående revner, og til sidst bliver den lysebrun, tyk og korkagtig med dybe og brede furer. Knopperne sidder spredt, og de er lysebrune til røde, slanke og spidse. Nålene er bløde og græsgrønne med to hvide striber på undersiden. Nålene er hverken udstyret med en fortykket basis (som hos [[Ædelgran]]arterne) eller stilk (som hos [[Gran]]arterne). Blomstringen sker, før de nye nåle dannes (april-maj), hvor de hanlige blomster sidder samlet i gul-røde stande på undersiden, nær spidsen af skuddet, mens de hunlige sidder på siden af skuddet, hvor de er samlet i kogleforstadier med forskellige farver. Koglerne er hængende og først grønne og siden brune. Frøenes dækskæl er tretandede og stikker frem foran kogleskællene.▼
[[Fil:Pseudotsuga menziesii MHNT.BOT.2010.6.77.jpg|thumb|200px|''Pseudotsuga menziesii'']]
[[Fil:Pseudotsuga menziesii MHNT.BOT.52.4.jpg|thumb|''Pseudotsuga menziesii'']]
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (11. februar 2013) i denne artikel -->
'''Grøn Douglasgran''' (''Pseudotsuga menziesii'' var. ''menziesii'') er et [[nåletræ]], der i [[Danmark]] er meget almindeligt plantet på grund sit [[ved]], der anvendes som [[tømmer]]. Oprindelig stammer [[Træ (organisme)|træet]] fra det vestlige [[Nordamerika]] og blev bragt til [[Europa]] af den [[Skotland|skotske]] [[botaniker]] [[David Douglas]]. Grøn Douglasgran er den [[Varietet (botanik)|varietet]] af [[Art (biologi)|arten]] Douglasgran, der trives bedst i [[Danmark]], hvor det bliver op til 45 meter højt. [[Nål (plantedel)|Nålene]] afgiver ved knusning en [[citron]]agtig [[duft]].
100 x 30 m (40 x 20 cm/år), i Europa dog væsentligt mindre: 60 x 12 m▼
== Beskrivelse ==
;Hjemsted▼
▲
[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker, før de nye nåle dannes ([[april]]-[[maj]]), hvor de hanlige [[blomst]]er sidder samlet i gul-røde stande på undersiden, nær spidsen af [[Skud (botanik)|skuddet]], mens de hunlige sidder på siden af skuddet, hvor de er samlet i kogleforstadier med forskellige farver. [[Kogle]]rne er hængende og først grønne og siden brune. [[Frø (plantedel)|Frøenes]] dækskæl er tretandede og stikker frem foran kogleskællene.
;Anvendelser▼
På grund af sin størrelse er douglasgranen velegnet til fremstilling af lange, brede og tykke gulvplanker.▼
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af et [[Hjerte (geometri)|hjerteformet]] system af hovedrødder og højtliggende siderødder.
* '''Blå Douglasgran (''Pseudotsuga menziesii var. Glauca'')''' har en sortgrå og furet bark, frynsede knopskæl og blågrå nåle. Varianten hører hjemme i regnlæ på østsiden af Rocky Mountains, og den er ikke helt hårdfør i Danmark.▼
▲Højde x bredde og årlig tilvækst: 100 x 30 m (40 x 20 cm/år), i Europa dog væsentligt mindre: 60 x 12 m.
{{Reflist}}▼
Arten er udbredt langs [[Rocky Mountains]], hvor den danner samlede bevoksninger i [[Meter over havets overflade|højder]] mellem 600 og 2000 m fra det nordlige [[British Columbia]] til det nordlige [[Californien]]. Desuden findes den i spredte forekomster på de højeste [[bjerg]]e helt ned i [[Mexico]]. Arten behøver ikke megen væde i jorden og kan nøjes med begrænset adgang til [[Næringsstof (plantenæring)|næringsstoffer]].
I Danmark er træet almindeligt plantet over hele landet.
I [[Olympic National Park]] i [[Washington (delstat)|Washington]], [[USA]], findes den i en køligt tempereret [[regnskov]] sammen med bl.a. [[fjerbregne]], [[Almindelig hindbær|hindbær]], [[kambregne]], [[Linnæa (art)|linnæa]], [[busket bjergte]], canadisk hasselurt, kæmpeløn, [[kæmpethuja]], [[Kæmpegran|kæmpeædelgran]], [[sværdbregne]], ''Tiarella trifoliata'', [[tornpanax]], [[vestamerikansk hemlock]], [[vestamerikansk mahonie]], [[vestamerikansk taks]] og [[Løn-slægten|vinløn]].<ref>[http://www.interdendr.org/idrivegprofile.html International Dendrological Research Institute: ''Vegetation Profile of a Douglas Fir''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090321090521/http://www.interdendr.org/idrivegprofile.html |date=21. marts 2009 }} {{en sprog}}</ref>
== Fauna ==
Grøn douglasgran er det primære levested for den røde træspidsmus (''Arborimus longicaudus'') og den plettede natugle (''Strix occidentalis''). Natuglen kræver et mindst 400 [[hektar|ha]] stort skovområde med veludvoksede douglasgran for at [[yngle]], mens spidsmusen godt kan klare sig i yngre træer. Spidsmusen bygger [[fuglerede|rede]] i træet i 2-50 meters højde, og den lever næsten udelukkende af træets nåle.
Træets kogler er en vigtig fødekilde for mindre pattedyr som [[douglasegern]]et (''Tamiasciurus douglasii'') samt forskellige musearter og [[jordegern]]. Også for en række fuglearter er koglerne vigtige som føde. Det gælder især en række [[Værlinger|værlingearter]] som [[mørkøjet junco]], [[sangspurv]], [[gulisset værling]] og [[hvidkronet spurv]], samt [[Finker|finkearter]] som [[fyrresisken]], [[purpurrosenfinke]] og [[lille korsnæb]], der udelukkende lever af douglasgranens kogler.
▲På grund af sin størrelse er douglasgranen velegnet til fremstilling af lange, brede og tykke gulvplanker. [[Tømmer]] af Douglasgran kaldes ''Oregon pine''. Desuden anvendes træet i Nordamerika, og i stigende grad også i Danmark, som [[juletræ]].
Douglastræets nedfaldne nåle fremkalder, i modsætning til forholdet hos mange andre nåletræer, ikke forsuring af jorden, når de nedbrydes.
▲
{{-}}
{{søsterlinks
|commons=Pseudotsuga menziesii
|species=Pseudotsuga menziesii
}}
{{-}}
{{Portal|Botanik}}
== Note ==
▲{{Reflist}}
== Kilder/Eksterne henvisninger ==
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. {{ISBN|8702112191}}.
* [http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1474 www.skoven-i-skolen.dk: ''Douglasgran (Pseudotsúga menzíesii)''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110107082021/http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1474 |date= 7. januar 2011 }}
* [http://www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsaktuelt/juletraeerogklippegroent/artsbeskrivelser/andrejuletraesarter/douglasgransomjuletrae/ www.skovdyrkerne.dk: ''Douglasgran som juletræ'']{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Nåletræer]]
[[Kategori:Stedsegrønne]]
[[Kategori:Tømmertræer]]
▲[[no:Douglasgran]]
▲[[sv:Douglasgran]]
| |||