Laissez faire: Forskelle mellem versioner

[[Vincent de Gournay]], en fransk [[fysiokrat]], populariserede udtrykket ''laissez faire'', da han øjensynlig tog det fra [[François Quesnay]]s beretninger om [[Kina]].<ref>{{cite book|last= Baghdiantz McCabe|first= Ina|title= Orientalism in Early Modern France: Eurasian Trade Exoticism and the Ancien Regime|url= https://archive.org/details/orientalismearly00mcca|year= 2008|publisher= Berg Publishers|isbn= 978-1-84520-374-0|pages= [https://archive.org/details/orientalismearly00mcca/page/271 271]–72}}</ref> Quesnay anvendte betegnelserne ''laissez-faire'' og ''laissez-passer,''<ref>{{cite web|title= Encyclopædia Britannica|url= http://www.britannica.com/EBchecked/topic/487095/Francois-Quesnay|publisher=Encyclopædia Britannica, Inc.}}</ref> hvor ''laissez-faire'' var en oversættelse af det kinesiske udtryk 無為 [[wu wei]] eller "ikke-handling", et vigtigt begreb i [[taoisme]]n og kinesisk statstænkning.<ref name=Clarke>{{cite book|last= Clarke|first= J.J.|title= Oriental Enlightenment: The Encounter Between Asian and Western Thought|url= https://archive.org/details/orientalenlighte00clar|year= 1997|publisher= Routledge|isbn= 978-0415133760|page= [https://archive.org/details/orientalenlighte00clar/page/50 50]}}</ref>

 

 

Laissez faire-slagordet blev oprindelig udbredt af fysiokraterne, der ønskede at gøre op med merkantilismens vægt på en stærkt styrende stat på erhvervsområdet. Senere blev den tanke, som vendingen udtrykker, et centralt indhold i den [[klassisk liberalisme|klassiske liberalisme]]. [[Adam Smith]]s tanker om [[den usynlige hånd]] kan således opfattes som et forsvar for laissez faire-tankegangen. Man taler også om, at den tidlige [[kapitalisme]] i 1800-tallet i især [[England]] var en laissez faire-kapitalisme, hvor den klassiske liberalismes tanker var i højsædet på det økonomiske område.<ref>[https://books.google.dk/books?id=j-KVwQ2fYLYC&pg=PA57&lpg=PA57&dq=laissez+faire-kapitalisme+1800-tallet&source=bl&ots=6tsfhTg3X1&sig=TR_pW6i0WvVjel4VVnQaedGP5tE&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjFgqjF1sTeAhUI2aQKHUulAaUQ6AEwA3oECAkQAQ#v=onepage&q=laissez%20faire-kapitalisme%201800-tallet&f=false Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard (2006): Demokrati, magt og politik i Danmark. S. 57.]</ref> Slagordet lever fortsat videre i den politiske debat, hvor det på en gang kan karakterisere og karikere [[liberalistisk]] [[økonomisk politik]].<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113864 Hector Estrup: opslagsordet ''laissez-faire'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2018.]</ref>

 

 

Laissez faire-tankegangen har en tæt parallel indenfor [[økonomi|økonomisk teori]] og specielt [[velfærdsøkonomi]]en i form af tanken om et marked (eller en hel markedsøkonomi med mange markeder), hvor der er [[fuldkommen konkurrence]]. I sådan en situation, som er kendetegnet ved, at der ikke er nogen [[markedsfejl]] i økonomien, vil de private markeder på egen hånd føre til en samfundsøkonomisk [[efficiens|efficient]] (også kaldet [[Pareto-optimal]]) tilstand, og offentlig indgriben vil som hovedregel forringe den samfundsøkonomiske effektivitet ved at skabe forskellige [[forvridning]]er, f.eks. i form af [[beskatning]], der påvirker folks [[adfærd]]. Er der markedsfejl tilstede i økonomien, vil situationen imidlertid være omvendt: En ureguleret laissez-faire-økonomi vil så ikke være samfundsøkonomisk effektiv, og der er behov for en form for offentlig regulering for at få økonomien til at fungere mere effektivt. Skal den offentlige indgriben rent faktisk føre til en forbedring, kræver det dog også, at den er udført på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde. De fire klassiske typer af markedsfejl, som giver et efficiens-argument for offentlig indgriben i økonomien, er tilstedeværelsen af [[eksternalitet]]er, [[offentlige goder]], [[markedsmagt]], f.eks. i form af [[monopol]]er og andre typer af [[ufuldkommen konkurrence]], og [[asymmetrisk information]].<ref>[https://www.huffingtonpost.in/pranav-jain/4-types-of-market-failures-that-require-government-intervention_a_21710283/?guccounter=1&guce_referrer_us=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_cs=_rnPQEzd0HTDqnVNg8uQ5g 4 Types Of Market Failures That Require Government Intervention. Artikel på huffingtonpost.in, dateret 10. februar 2017.]</ref>

 

== Kilder ==