Versionen fra 23. feb. 2007, 21:48 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Brugere, der kan se midlertidige kontoers IP-adresser, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 84.380 rediger →Tidslinje: linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. feb. 2007, 21:51 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Brugere, der kan se midlertidige kontoers IP-adresser, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 84.380 rediger →Tidslinje: wikilink Gå til næste forskel →
Linje 24: '''December 2005''': 30 kendte svenskere danner [[Demokratiuppropet]], en forening med samme målsætning som Oprør, der også samler ind til befrielsesbevægelser. Organisationer og enkeltpersoner i en række lande kontakter Oprør for at starte lignende initiativer. '''Februar 2006''': Politiet beslaglægger Oprørs internationale appel fra Dagbladet Arbejderens hjemmeside. Dagbladet Arbejderen protesterer mod censuren. '''Marts 2006''': Jurister melder at politiets censur af [[Dagbladet ~~Arbejderens~~Arbejderen]]s hjemmeside som citerede Oprørs internationale appel, ikke er lovlig.Medieansvarsloven sikrer, at kun redaktøren kan stilles til ansvar for indholdet i en avis. Internetudbyderen kan ikke gøres ansvarlig. Desuden har politiet censureret avisens hjemmeside uden en dommerkendelse. '''April 2006''': Censuren af Oprørs hjemmeside skal prøves i [[Højesteret]]. Oprør får tilladelse af procesbevillingsnævnet til at kære landsrettens accept af politiets beslaglæggelse af foreningens internationale appel. Den internationale appel kan stadig findes på en lang række hjemmesider, hvor danske og udenlandske organisationer har valgt i [[ytringsfrihed]]ens navn at publicere appellen. Den kan også stadig læses på folketingets hjemmeside. *'''Juni 2006''': Statsministeren og justitsministeren melder at terrorlovgivningen overtrumfer medieansvarsloven. Derfor mener de det er i orden at censurere Dagbladet Arbejderens hjemmeside.

Foreningen Oprør: Forskelle mellem versioner