Rosa Luxemburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ga:Rosa Luxemburg
No edit summary
Linje 3:
 
Rose blev som ung jurist i [[Zürich]] [[socialist]], og var med til at grundlægge [[Polens Socialdemokratiske Parti]].
 
I slutningen af 1880’erne blev hun blevet nægtet den guldmedalje fra sin skole, som hun ellers skulle have haft for sin dygtighed. Baggrunden var angiveligt hendes ”oprørske attituder”. I [[1889]] blev hun da også smuglet til [[Tyskland]] på baggrund af anklager om revolutionær virksomhed. Hun fik en katolsk præst til at hjælpe sig med at flygte ved at fortælle ham, at hun ville til [[Tyskland]] for at blive døbt, så hun kunne gifte sig med sin elsker. I stedet tog hun til [[Zurich]] i [[Schweiz]], hvor hun begyndte på universitetet. Universitetet i [[Zurich]] var på det tidspunkt et af de få universiteter, der tillod mænd og kvinder at studere på lige vilkår. Hendes studier dækkede en bred vifte indenfor [[humaniora]], social- og samfundsvidenskab og historie. Hun tog en doktorgrad, hvilket blev betragtet som dybt usædvanligt for en kvinde.
 
Hun var både aktiv i der polske og tyske [[socialdemokrati]] op til [[1.verdenskrig]], hun var med til og danne [[Spartakusforbundet]], der senere blev til Tysklands Kommunistiske Parti, [[KPD]]. På grund af hendes modstand imod 1.verdenskrig, blev hun sat i tysk fængsel, hvor hun sad det meste af krigens gang.
 
Rosa Luxemburg er beskrevet som en af grundlæggerne af [[socialisme]] med et menneskeligt ansigt.
 
På grund af hindes rolle i den [[tyske revolution 1918-19]] blev hun myrdet den 15.januar 1919 af [[reaktionære]] og modstandere af den tyske revolution. Idag afholdes der hvert år en mindedemonstration for hende og [[Karl Liebknecht]], i januar, for at vise modstand mod [[fascisme]] og [[kapitalisme]]/[[imperialisme]]. Hvert år deltager mere end 10.000 demonstranter, mange kommer fra andre lande, blandt andet England, Grækenland, Sverige, Danmark og Tyrkiet.
 
Rosa Luxemburg er beskrevet som en af grundlæggerne af [[socialisme]] med et menneskeligt ansigt.
 
Hun er dertil gået over i historien som et eksempel på en kvinde, der som kvinde gik ind i et hidtil mandligt domæne og gjorde en forskel for både mænd og kvinder.
 
Rosa Luxemburg så den en af de første, at der er nuancer i selve vores sprog, der adskiller mænd og kvinder. Og hun accepterede ikke de forskelle, i det omfang de begrænsede hende. Hun så sig selv som en person, og ikke som et køn. På den vis var hun en helt; ikke en heltinde.
 
Rosa Luxemburg blev født i [[Zanosc]] i den russiske del af [[Polen]] i 1871. Hun var som [[jøde]] en del af en undertrykt minoritet. Og hun var dertil fysisk forkrøblet. Hun var således ikke nogen typisk helt eller heltinde.
 
I slutningen af 1880’erne blev hun blevet nægtet den guldmedalje fra sin skole, som hun ellers skulle have haft for sin dygtighed. Baggrunden var angiveligt hendes ”oprørske attituder”. I [[1889]] blev hun da også smuglet til [[Tyskland]] på baggrund af anklager om revolutionær virksomhed. Hun fik en katolsk præst til at hjælpe sig med at flygte ved at fortælle ham, at hun ville til [[Tyskland]] for at blive døbt, så hun kunne gifte sig med sin elsker. I stedet tog hun til [[Zurich]] i [[Schweiz]], hvor hun begyndte på universitetet. Universitetet i [[Zurich]] var på det tidspunkt et af de få universiteter, der tillod mænd og kvinder at studere på lige vilkår. Hendes studier dækkede en bred vifte indenfor [[humaniora]], social- og samfundsvidenskab og historie. Hun tog en doktorgrad, hvilket blev betragtet som dybt usædvanligt for en kvinde.
 
Samtidig indgik hun i et intimt personligt og politisk forhold med [[Leo Jogiches]], om hvem det blev sagt:
''Han er en af de få mænd, der kan tolerere en stor personlighed i kvinden ved hans side, og arbejde med hende i et loyalt og varmt kammeratskab uden at føle hendes udvikling og styrke som en begrænsning i fh.t. hans egen personlighed.''
 
Luxemburg blev aktiv i det tidlige tyske [[Socialdemokrati]] [[SPD]]. Men hun ville ikke overtage den stereotype rolle, som kvinder ofte blev henvist til i politiske organisationer. Hun var ikke interesseret i at varetage de forskellige praktiske partiforhold, men foretrak at stå for at skrive og agere udadtil. Det var en holdning, der ikke altid var velkommen i partiet, der måske nok respekterede hendes evner, men samtidig først og fremmest betragtede hende som ung og stædig, og så oven i købet kvinde! Luxemburg afviste imidlertid alle forsøg på at skubbe hende til side i en traditionel kvinderolle eller i en særlig kvindeafdeling. Hun ville være med, hvor der blev drøftet politik for alvor!
 
Luxemburg opfordrede sin samtids kvinder til at tage part i den revolutionære kamp for rettigheder. Hun forsøgte at overbevise kvinderne om, at de skulle spille en selvstændig rolle i politik og befri sig selv fra deres mænds dominans. Hun så sig selv som en revolutionær leder af kvinder og mænd. Hun så kønsdiskriminerende anklager og beskyldninger imod sig som en del af en større politisk kamp. Hun mente, at kvindernes fuldstændige frigørelse kun kunne ske med ophævelsen af deres økonomiske afhængighed af familieinstitutionen. Og hun mente, at denne ophævelse forudsatte en revolutionær omvæltning, der skulle give plads til en virkelig pluralisme, der omfattede begge køn og byggede på frie valg, pressefrihed og ytringsfrihed for alle; også for dem der mener noget andet.
 
Det var holdninger hun stod fast på indtil hun blev myrdet i [[1919]].
 
 
==Eksterne henvisninger==