Moskeer i Danmark: Forskelle mellem versioner

Der var i 2017 omkring 170 '''moskeer i Danmark''', hvor [[islam i Danmark|muslimer]] kan samles til fællesbøn og andre aktiviteter. Heraf var ca. 150 [[moske]]er (omkring 85 %) [[sunnimuslim]]ske, hvilket svarer meget godt til andelen af sunnimuslimer blandt alle [[muslim]]er såvel i Danmark som på verdensplan. Desuden var der ifølge rapporten "Moskeer i Danmark II" fra [[Aarhus Universitet]] 20 [[shia]]muslimske moskeer og to moskeer tilknyttet [[ahmadiyya]]-bevægelsen.<ref>[http://samtidsreligion.au.dk/moskeer-i-danmark-ii/ Moskeer i Danmark II. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet. Dateret 22. december 2017.]</ref> De fleste moskeer har relativt få år på bagen og afspejler dermed, at [[islam i Danmark]] er en ret ung [[religion]]. Ofte er moskeerne orienteret mod en bestemt [[anden etnisk baggrund end dansk|herkomstgruppe]] som eksempelvis dansk-tyrkertyrkere, [[dansk-pakistanere]] eller personer med arabisk afstamning.

DeUdviklingen danskeaf moskeersmoskeerne udviklingi Danmark i de seneste år afspejler, at det muslimske miljø efterhånden bliver mere veletableret og tilpasser sig en dansk sammenhæng. Således sker der en institutionalisering i form af bl.a. en [[forening]]sstruktur med [[bestyrelse]]r, [[generalforsamling]]er og [[medlem]]mer, der ikke er udbredt de fleste steder i [[den muslimske verden]].<ref>Kühle og Larsen (2017), s. 20.</ref> Der anvendes også i stigende grad [[dansk (sprog)|dansk]] som prædikesprog i moskeerne, enten direkte eller i form af et resume af [[prædiken]]en, ligesom etableringen af en egentlig dansk imam-uddannelse er et spørgsmål, der diskuteres i nogle dansk-muslimske grupper.<ref>Kühle og Larsen (2017), s. 89.</ref> Ligeledes er moskeernes [[arkitektur]] begyndt at afspejle de lokale traditioner. Således er den store københavnske [[Moskeen i Rovsingsgade|moske i Rovsingsgade]] fra 2014 af den danske [[arkitekt]] Metin Aydin opført som en bevidst syntese mellem nordisk [[minimalisme]] og en traditionel mellemøstlig byggestil for at kunne passe bedre ind i omgivelserne.<ref>Jacobsen, B.A. (2015): ''Denmark''. Kapitel i [http://www.brill.com/products/book/yearbook-muslims-europe-volume-7 "Yearbook of Muslims in Europe", volume 7''].</ref> Et mere kontroversielt eksempel er etableringen af [[Mariam Moskeen]] i København i 2016 som den første moske i [[Skandinavien]], der kun henvender sig til muslimske kvinder og ledes af en kvindelig [[imam]].<ref>[http://politiken.dk/indland/samfund/ECE3061886/danmarks-foerste-kvindemoske-slaar-doerene-op/ Danmarks første kvindemoske slår dørene op. Artikel i Politiken 11. februar 2016.]</ref>