Svans (Slesvig)
Svans eller Svansø (tysk: Schwansen) er halvøen mellem Egernførde Fjord og Slien i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig). Landskabet på halvøen er stærkt præget af landbrug og store godser. Ved Egernførde Fjord findes småskove, lange naturstande og klinter. Området har cirka 20.000 indbyggere.
Hovedbyen i området er Risby. I vikingetiden udgjorde hele halvøen Risby Herred. Området var afgrænset mod syd af Dannevirkes Østervold. Ligesom Angel på den anden side af Slien var Svans i vikingetiden og middelalderen beboet af danskerne. Endnu i 1780 taltes sønderjysk i slibyerne. For at sikre Sliens sunde oprettede Erik af Pommern med Svaneborgen ved Arnæs og Kongeborgen ved Mysunde to nu forfaldne borge i Svans. Begrebet Svans dukker første gang op i kong Valdemars Jordebog i 1231 som Swansø. Navnet stammer sandsynligvis fra Svans Sø i den nordlige del af halvøen.
Området var i middelalderen rig på krongods og gejstligt og adeligt gods. Endnu i dags findes der store herregårde i området. Derom vidner f.x. herregården Ludwigsburg ved Vabs. Landsbyen Siseby består næsten udelukkende af velholdte bindingsværkshuse. I Karlsminde befinder sig med Karlsminde langdysse en 52 lang dysse fra yngre stenalder.
Kommuner i Svans
Se også
- Svans for flere betydninger.