Afghansk mynde
En Afghansk mynde eller afghaner er en hunderace. Det er en forholdsvis stor mynde med en utrolig pelspragt, og mange regner den derfor for at være en af verdens smukkeste hunde. Den er en urgammel race af orientalsk oprindelse.
Afghansk mynde | |
---|---|
Dansk navn | Afghaner |
Oprindelsesland/-område | Afghanistan, Centralasien |
Brugsegenskaber | Familiehund |
Forventet livslængde | 11-13 |
Størrelse | Stor |
Racen egner sig til | Erfarne hundefolk |
Gruppering | |
FCI | Gruppe 10, sektion 1 |
AKC | Hounds |
CKC | Hounds |
KC | Hounds |
UKC | Sighthounds |
Hunderacer |
Oprindelse og alder
Oprindelen til den originale afghaner fandt formentlig sted i grænsestrøgene mellem Afghanistan, Pakistan og Indien, hvor den stadig findes i en række lokale varianter. Herunder også i en korthåret version. Racen er derfor kendt under mange navne, f.eks. som balkh tazi, barutzy hound, baluchi hound og kabul tazi.
De hunde vi ser her i vesten ligner i al deres pragt ikke de oprindelige hunde særligt meget, hverken anatomisk eller eksteriørmæssigt. Hvis man ønsker sig en hund af mere oprindelig type, bør man kikke på en af de to varianter vi kender som bakhmull og khalag tazi.
Hvor gammel racen er ved ingen med sikkerhed, men den er sikkert meget gammel. Lignende hunde er afbildet i grottetegninger i Afghanistan som er ca. 4.000 år gamle, så racen er sikkert opstået for omkring 5.000 år siden. Den er altså en af vores ældste hunderacer.
Nogle har ment at denne hund oprindelig kom til Afghanistan fra Mellemøsten, og at den har et fælles ophav med saluki, sloughi og azawakh. Moderne forskning med DNA har imidlertid vist at det ikke kan være tilfældet. Afghaneren står sloughi og azawakh genetisk nærmere end den gør saluki, men alligevel så fjernt at man ikke kan snakke om et slægtskab.
De første afghanere kom til Europa sidst i 1800-tallet, indført af soldater, som vendte hjem fra krig i Afghanistan, men den kan ikke regnes som etableret her før efter første verdenskrig. Storbritannien regnes som hjemland og er ansvarlig for racestandarden.
Udseende, anatomi og fysik
Den flotte og meget karakteristiske pels gør racen til en af verdens smukkeste og mest iøjnefaldende hunde. Den er kvik og frisk og har en let og spænstig gangart, som man ellers kun finder hos racen azawakh. Hannerne bliver omkring 68-74 cm høje og vejer normalt ca. 27 kg. Tæverne bliver ca. 63-69 cm høje og vejer normalt omkring 23 kg.
Afghaneren giver et billede af styrke og værdighed, i kombination med fart og kraft. Kroppen er højrejst og stolt, mere kvadratisk end rektangulær. Hovedet bæres højt og er langt og fladt og har tydelig nakkeknøl. Det bæres stolt på en lang og stærk nakke. Ryggen er ret og muskuløs og har moderat længde. Brystkassen dyb med godt buede ribben. Pelsen er lang og har meget tynd struktur på brystkassen, for- og bagben og flankene. Hos voksne hunde skal pelsen være kort og tæt fra skuldrene og bagover langs sadlen. Lang pels fra panden og bagover, som har en tydelig silkeagtig hårtop. Rigelig med pels på ører og ben, men kort langs snudepartiet. Alle farver er tilladt.
Afghaneren hører til de mynder som har størst udholdenhed. Den kan holde en jagt gående i højt tempo i timesvis, og er stærk og energisk. Den har meget god kropskontrol og er meget bevægelig og godt balanceret i alle situationer. De anatomiske forskelle mellem bakhmull og traditionel vestlig afghaner (som er bekrevet på denne side), som altså oprindelig var en og samme hund, er blevet så store at det giver grund til alvorlig eftertanke med hensyn til sidstnævnte, som mange kynologer nu mener er i færd med at blive usund og uharmonisk som mynde.
Brugsområde
Den lange, varme og højst særprægede pels må have udviklet sig i og omkring de golde og kolde afghanske højsletter. Der er disse hunde hovedsagelig blevet brugt som vagt- og hushunde, men også til hetzjagt (coursing) på vilde klovdyr, ørkenræv og kanin, ja til og med som hyrde- og kvæghund. Det er altså en meget alsidig race vi snakker om.
I dag er denne hund først og fremmest en god familiehund, men den kan også ofte ses på hundeudstillinger rundt om i verden. I Norge er også lure coursing en populær sport for racen, som er en af de mest populære mynder.
Lydighed og væremåde
Overfor de den kender og er glad for er denne hund hengiven og loyal til det ubegribelige. Ovenfor fremmede er den lidt mere reserveret og skeptisk af natur, men ikke på nogen måde uvenlig. Afghaneren er en familievenlig og klog hund, som også er god sammen med børn.
Den gør ikke meget af sig indendørs, men med en sådan pels må man regne med at skulle rede dens pels ofte. Til gengæld tåler racen kulde godt. Udendørs er den en meget livlig og aktiv hund, som gerne jager naboens kat hvis den får chancen. Den har fortsatt en god del jagtinstikt i sig, så den vil jage hvis muligheden er der. Den er imidlertid god sammen med andre hunder, men har brug for en god del fysisk træning for at forblive harmonisk og trives maksimalt.
Andet
Racen har en krævende pels.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |