Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Charlotte Frederikke (tysk: Charlotte Friederike) (4. december 1784 – 13. juli 1840) var en prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, der var gift med Prins Christian Frederik af Danmark (den senere Christian 8.) fra 1806 til 1810.
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | |
---|---|
Prinsesse af Danmark | |
Ægtefælle | Christian Frederik, konge af Norge og Danmark (som Christian 8.) |
Børn | Frederik 7., Konge af Danmark |
Fulde navn | tysk: Charlotte Friederike |
Far | Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin |
Mor | Louise af Sachsen-Gotha |
Født | 4. december 1784 Ludwigslust, Mecklenburg |
Død | 13. juli 1840 (55 år) Rom |
Hvilested | Camposanto Teutonico (den tyske kirkegård) i Vatikanet |
Religion | Lutheransk, senere Romersk-katolsk |
Hun var datter af storhertug Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og mor til Frederik 7.
Biografi
Charlotte Frederikke blev født den 4. december 1784 i Ludwigslust i Mecklenburg som det syvende og yngste overlevende barn af den senere storhertug Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha.
Ægteskab
Under et besøg i Mecklenburg opholdt hendes fætter, den danske prins Christian Frederik (den senere Christian 8.), sig ved sin morbrors hof i Schwerin, hvor han forelskede sig i Charlotte Frederikke.
Charlotte Frederikke og Christian Frederik blev gift den 21. juni 1806 i Ludwigslust. I 1808 fødte hun en søn, den senere Frederik 7. En datter født før ægteskabet skulle være jomfru Fanny.
Parret fik bolig i Christian 8.s Palæ på Amalienborg og overtog sidenhen også Sorgenfri Slot som sommerresidens.
Prinsesse Charlotte Frederikke var meget optaget af de tanker, der tog deres udspring i den franske revolution og sværmede for tanken om det enkelte menneskes frihed på en tid med enevældens hævdelse af det hierarkiske samfund.
Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin sanglærer, komponisten Edouard du Puy, blev parret separeret 1809 og skilt 1810. Charlotte Frederikke blev forvist til Horsens og fik forbud mod at se sin søn igen.
Senere liv
Hun levede et lystigt liv i Horsens fra 1810 til 1829 og drog til Rom.
Hun døde 55 år gammel den 13. juli 1840 i Rom og ligger begravet på Camposanto Teutonico (den tyske kirkegård) i Vatikanet. Gravmælet for Charlotte Frederikke blev finansieret af hendes søn Frederik 7.
Se også
Litteratur
- Robert Neiiendam: "Ungdom og Galskab : Prinsesse Charlotte Frederikke og Edouard Du Puy", Kbh., V. Pios Boghandel – Povl Branner, 1923.
- Sebastian von Elm: "Den uartige prinsesse", Kbh., Chr. Erichsen, 1967.
- Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889)
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |