Ans
Ans er en mindre by i Midtjylland med 1.885 indbyggere (2024)[1], beliggende i Grønbæk Sogn. Byen er den største by ved Tange Sø med beliggenhed tæt ved søens sydlige bred. Ans ligger i Region Midtjylland og hører til Silkeborg Kommune.
Ans | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Midtjylland |
Kommune | Silkeborg Kommune |
Sogn | Grønbæk Sogn |
Postnr. | 8643 Ans By |
Demografi | |
Ans by | 1.885[1] (2024) |
Kommunen | 100.747[1] (2024) |
- Areal | 864,89 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.ansby.dk |
Oversigtskort | |
Den midtjyske by har egen kirke, Ans Kirke. Desuden har byen indkøbsmuligheder i form af blandt andet supermarkeder, brugskunst, blomsterhandler, hvidevarebutik, tæppehandler, frisører og møbelbutik.[2] Yderligere har byen en folkeskole med cirka 500 elever.[3]
Byen ligger ved primærrute 26, hovedvejen mellem Viborg og Aarhus. Fra Ans er der 8 kilometer til Rødkærsbro, 10 til Bjerringbro, 17 til Silkeborg og 21 til regionshovedbyen Viborg.
I 1970-2006 lå byen i Kjellerup Kommune i Viborg Amt.
Tange Sø Folk Festival
redigérEn årlig tilbagevendende begivenhed i Ans er Tange Sø Folk Festival, som finder sted i august måned. Musisk lægger festivalen sig op af skotske og irske folk genre. Desuden er der ofte indslag af kendte danske bands med folkeligt islæt, eksempelvis Tørfisk og De Gyldne Løver.[4]
Kilder
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Hjemmeside for Ans BY
- ^ "Ans Skole". Arkiveret fra originalen 4. april 2013. Hentet 2. januar 2011.
- ^ "Tange Sø Folk Festival – folkemusik i august i Midtjylland". Arkiveret fra originalen 29. august 2011. Hentet 12. august 2011.
Spire Denne artikel om geografi i Silkeborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |