Destabilisering

Destabilisering betyder "at gøre noget ustabilt". Om bygningsværker, f.eks. at underminere fundamentet. Terroraktionen den 11. september 2001 mod World Trade Center er et eksempel på en destabilisering af et bygningsværk, som lykkedes.

1) I økonomi benyttes udtrykket "at destabilisere en valuta" om valutaspekulationer, der sætter valutaen under pres og medfører kursfald.

2) I politologi anvendes udtrykket om bevidste forsøg på at underminere en regerings autoritet. Et af de mest effektive virkemidler er støtte til oprørsbevægelser, der forsøger at styrte den siddende legitime regering. Støtten kan foregå ad forskellige kanaler, f.eks. som økonomisk eller militær bistand.

Folkeretten forhindrer principielt stater i med magt at gribe ind i andre staters suverænitet. Derfor har hemmelige operationer, udført af efterretningstjenester været det hyppigst anvendte middel til destabilisering. CIA har således under den kolde krig gennemført destabiliserende operationer i Iran i 1953, Guatemala i 1954, samt i Chile under Salvador Allende og Nicaragua under Daniel Ortegas sandinistiske regering i 1980'erne. KGB søgte som modvægt at stabilisere upopulære regeringer i Østeuropa ved at infiltrere og destabilisere oppositionen i bl.a. Ungarn, Tjekkoslovakiet og Polen. Alligevel lykkedes det for dissidenterne at opnå regeringsindflydelse, bl.a. i Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i 1968, hvorefter Sovjetunionen greb direkte ind med militær invasion.