Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
| Engkabbeleje | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Ranunculales (Ranunkel-ordenen) |
| Familie | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) |
| Slægt | Caltha (Kabbeleje) |
| Art | C. palustris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Caltha palustris L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
redigérEngkabbeleje er en tuedannende flerårig urt med et tæt, græsgrønt løvdække. Den har en gulgrøn, glat og let furet stængel, og de enkelte blade er hjerte- eller nyreformede med lang stilk. Blomsterne mangler bægerblade, men kronbladene er gule med masser af støvdragere ("smørblomster").
Planten skyder tidligt frem, mens der ikke er andre til at skygge for den, og blomstringen er som regel færdig før midten af maj. Kapslerne har mange frø, og de åbner sig og spredes i fugtigt vejr.
Blomsterne bestøves af mange forskellige insekter.[1]
Voksested
redigér| Engkabbeleje | |||||
| L = 7 | T = x | K = x | F = 9 | R = x | N = 6 |
Engkabbeleje er udbredt i Kaukasus, Vestsibirien, Centralasien, Østasien, Nordamerika og det meste af Europa. I Danmark findes den i det meste af landet, hvor den trives godt på en våd, tung og leret jord, og den klarer sig allerbedst på steder, hvor kreaturernes græsning holder konkurrerende planter nede.
I engene langs Holsted Å findes arten i græssede partier sammen med bl.a. bukkeblad, engkarse, engnellikerod, krybende læbeløs, kærstar, majgøgeurt, nikkende star, smalbladet kæruld, topstar, trævlekrone og tykskulpet brøndkarse.[2]
Planten ses også i Lyngby Åmose ved Lyngby Sø.[3]
Anvendelse
redigérDyrkning af planten kan spores tilbage til Wien i det 16. århundrede. Dyrkningen spredte sig til andre dele af Europa, hvor Jan Brueghel den ældre malede den.[4] Planten er let at dyrke, når bare den har lys og fugtighed nok. Det gør den velegnet i sumpbedet eller som indplantning på en fugtig blomstereng. Under gode forhold kan den dog blive noget aggressiv og må holdes nede med lugning en gang om året. Kapslerne har før i tiden været anvendt i omslag på sår og mod betændelser.
Den ædes ikke af kreaturer på grund af et ildesmagende giftstof, der der dog omdannes til et uskadeligt stof i hø og ensilage.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
redigér- ^ W. W. Judd (november 1964), "Insects Associated with Flowering Marsh Marigold, Caltha palustris L., at London, Ontario", The Canadian Entomologist, 96 (11): 1472-1476, doi:10.4039/ENT961472-11, Wikidata Q56445918
- ^ "Inge Nagstrup: Naturen i Holsted Kommune". Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 18. marts 2013.
- ^ "Lyngby Åmose". Danmarks Naturfredningsforening Lyngby-Taarbæk. Arkiveret fra originalen 15. maj 2021. Hentet 15. maj 2021.
- ^ D. Onno Wijnands (1994), "The double-flowered Caltha palustris", Euphytica, 73 (3): 225-239, doi:10.1007/BF00036702, Wikidata Q29041078
Eksterne henvisninger
redigér- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Arkiveret 3. juni 2020 hos Wayback Machine (svensk)
- Fotografier af engkabbelejer Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
Kilder
redigér- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.