Hilleshögs dalar
Hilleshögs dalar er et naturreservat i Landskrona kommun.
| Hilleshögs dalar Naturreservat | |
|---|---|
 Hilleshög dalars Øresundsstrand. | |
| Ligger i | Sverige |
| Område | Skåne |
| Nærmeste by | Landskrona |
| Areal | 167,3 ha |
| Oprettet | 15 juni 1982[1] |
| Oversigtskort | |
  Hilleshögs dalar Naturreservat | |
Reservatet består af en geologisk interessant dal med stejle jordskrænter ned mod Øresundsstranden. Jordskrænterne er de eneste i Sverige undtagen på Hven, hvor skrænterne kaldes backafall. Dalene blev dannet som et dødishul under den seneste istid i det som nu er dalamosen. Resten af dalen er dannet ved erosion efter isen havde trukket sig tilbage. Sandlagene, som udgør skrænterne i reservatet og de tilstødende Glumslövs bakker, er meget uens og er skabt ved at gletsjeren sammenpressede sedimenter fra forskellige steder, der derefter dækkedes af et tyndt lag moræne.
Flora og fauna
redigérVegetationen på græsmarkerne domineres af kløftet storkenæb, fløjlsgræs, rød svingel, hvene og eng-rapgræs. Vildkaninstammen er meget talrig. Selv engsnarren er observeret i området.
På skråninger og på bakken Gåsaägget vokser arter som Bjerg-Kløver, Blodrød Storkenæb, Knoldet Mjødurt, Glat Rottehale, Due-Skabiose, Gul Snerre, Pile-Alant, Almindelig Merian, Kornet Stenbræk, Stivhåret Hønsetarm, Almindelig Knopurt, Almindelig Bakketidsel og Vild Hør. I skrænterne ruger digesvaler. I området lever Markfirben, og den rødlistede sommerfugl pyntelig løvmåler.
I det lerede område ved Rustningshamn og de fugtige områder findes arter som Blågrå Siv, Ru Bittermælk, Bjerg-Perikon, Farve-Gåseurt, Vinget Perikon, Stor Knopurt, Kødfarvet Gøgeurt og Stor Gyvelkvæler, som er rødlistet, uden klorofyl, der lever som parasit på Stor Knopurt.
Kørselsvejledning
redigérFra E6 ved afkørsel 26 Landskrona N køres mod Vallåkra, efter ca 600 m drejes til venstre mod Glumslöv. Efter at have krydset over E6 drejes igen til venstre, efter ca 400 m er der en parkeringsplads ved naturreservatet.
Historie
redigérPå Gåsaägget, bakken lige syd for Rustningshamn, er der rester af Karl XII's skanser med bastioner fra 1670 og begyndelsen af 1700-tallet[2].
Omkring 1900 lå der et teglværk i Rustningshamn. Spor efter teglværket er dels overgroede lergrave, hvoraf den ene er en dam, og dels store mængder af kasserede mursten på stranden.
Kilder
redigér- ^ "Naturvårdsverket - Skyddad natur". Arkiveret fra originalen 29. november 2009. Hentet 10. maj 2012.
- ^ "Riksantikvarieämbetet – Fornsök". Arkiveret fra originalen 1. juli 2016. Hentet 12. maj 2012.