Margaretha af Sverige
- For alternative betydninger, se Margaretha af Sverige (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Margaretha af Sverige)
Margaretha af Sverige (Margaretha Sofia Lovisa Ingeborg) (25. juni 1899 – 4. januar 1977) var prinsesse af Sverige og Norge, og senere dansk prinsesse som hustru til Prins Axel af Danmark.
Margaretha af Sverige | |
---|---|
Prinsesse af Danmark | |
Ægtefælle | Prins Axel af Danmark (g. 1919) |
Børn | |
Fulde navn | svensk: Margaretha Sofia Lovisa Ingeborg |
Hus | Huset Bernadotte |
Far | Prins Carl af Sverige |
Mor | Prinsesse Ingeborg af Danmark |
Født | 25. juni 1899 Villa Parkudden, Djurgården, Stockholm |
Død | 4. januar 1977 (77 år) Kongsted nær Fakse, Danmark |
Hvilested | Bernstorff Slotshave, Gentofte, Danmark |
Ridder af Elefantordenen 1960 |
Fødsel og opvækst
redigérPrinsesse Margaretha blev født den 25. juni 1899 på Villa Parkudden på Djurgården i Stockholm som prinsesse af Sverige og Norge. Hun var niece af Kong Gustav 5. af Sverige og ældste datter af kongens bror, Prins Carl af Sverige, hertug af Västergötland, og dennes hustru, Prinsesse Ingeborg af Danmark. Märthas farfar var Kong Oscar 2. af Sverige og hendes morfar var Kong Frederik 8. af Danmark.
Margaretha havde tre søskende: Søstrene Prinsesse Märtha og Prinsesse Astrid, der senere blev henholdsvis kronprinsesse af Norge og dronning af Belgien. Desuden havde hun en lillebror, Prins Carl.
Prinsessen Margaretha voksede op med sine søskende i den såkaldte Byströms villa (senere Prins Carls Palæ) på Djurgården i Stockholm. Somrene tilbragte familien på Villa Fridhem ved Bråviken i Östergötland.
Ægteskab
redigér22. maj 1919 giftede hun sig i Stockholm med sin mors fætter Prins Axel af Danmark, søn af Prins Valdemar af Danmark og Prinsesse Marie af Orléans. De fik to sønner:
- Prins Georg af Danmark (1920-1986)
- Prins Flemming af Danmark, senere greve af Rosenborg (1922-2002)
Prins Axel og Prinsessen Margaretha fik villaen Bernstorffshøj nær Bernstorff Slot i bryllupsgave, hvor de flyttede ind i 1919 og boede resten af livet.
Senere liv
redigérEtter søsteren Märthas død i 1954 blev "tante Margaretha" en vigtig støtte for sin nevø og sine niecer i Norge. Hun var fadder for prinsesse Märtha Louise.
Prins Axel døde 14. juli 1964. Som enke var hun ofte på besøg i Sverige og repræsenterede af og til kongehuset sammen med andre medlemmer af det svenske kongehus, først og fremmest ved uddelingen af Nobelprisen.
Prinsessen Margaretha overlevede sin mand med 12 år og døde 4. januar 1977 på Tranemosegård i Kongsted nær Fakse på Sjælland. De ligger begge begravet i Bernstorff Slotshave sammen med deres sønner og svigerdøtre.
Titler, prædikater og æresbevisninger
redigérTitler og prædikater gennem livet
redigér- 1899-1905: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margaretha af Sverige og Norge
- 1905-1919: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margaretha af Sverige
- 1919-1977: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margaretha af Danmark
Dekorationer
redigérDanske dekorationer
redigér- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1960)
Udenlandske dekorationer
redigér- Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1965)
Anetavle
redigérReferencer
redigér- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur
redigér- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Buchwaldt, Randi (2013). Axel & Margaretha - A Royal Couple (dansk og engelsk). Rosvall Royal Books. ISBN 978-91-980645-2-0.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.