Sukkerfabrik

(Omdirigeret fra Sukkerraffinaderi)

En sukkerfabrik eller et sukkerraffinaderi er et produktionsanlæg, der raffinerer råsukker til hvid raffineret sukker, eller raffinerer sukkerroer til sukker.

Sukkerfabrik på St. Croix

Mange sukkermøller fremstiller råsukker, som er sukker med melasse. Det giver mere farve og flere indholdsstoffer end det hvide sukker, som normalt anvendes i husholdningen, i sodavand og madvarer. Rørsukker behøver ikke raffinering, mens sukker fra sukkerroer stort set altid skal have fjernet den kraftige, uønskede smag af roer. Raffineret sukker er mere end 99 % ren sukrose.

Sukkerraffinaderi i Arabi, Louisiana, USA.
Sukkerfabrik i Groningen, Holland.

Råsukker bliver videreforarbejdet til rent hvidt sukker på lokale raffinaderier eller solgt til lokal industri og forbruger eller eksporteret til raffinaderier i destinationslandet. Sukkerfabrikker ligger ofte i områder, hvor forbruget af sukker er højt som Nordamerika, Europa og Japan. Siden 1990'erne er der opført mange højteknologiske sukkerfabrikker i MENAområdet; dvs. Dubai, Saudi Arabien og Algeriet. Verdens største sukkerraffinaderivirksomhed er American Sugar Refining, som har afdelinger i Nordamerika og Europa. Der er 115 sukkerfabrikker i Europa, og de fleste drives af naturgas.[1]

Mange sukkerfabrikker til raffinering af sukkerroer er ofte kun i funktion en del af året ved høsten[2] i den såkaldte "roekampagne" som i Danmark starter i sidste halvdel af september, og det besluttes en måned før. Kampagnen varer til omkring nytår,[3] men er afhængig af vejret.[4] Økologisk sukker produceres for sig.[3] Sukkermøller til sukkerrør er derimod ofte i brug hele året.

I Danmark dyrkes sukkerroer af 600-700 roedyrkere på særligt Lolland-Falster og sydlige Sjælland, og adskillige byer på øerne har haft sukkerfabrikker. I dag findes kun Nykøbing Falster Sukkerfabrik i Nykøbing Falster og Nakskov Sukkerfabrik i Nakskov, som hver producerer omkring 200.000 tons om året,[5] med omkring 5.000 tilknyttede arbejdspladser ud af øernes 32.000 fuldtidsbeskæftigede.[6] Begge fabrikker drives af Nordic Sugars, og blev fyret med 100 MW varme fra kul og olie, som udledte 160-180 tusind ton CO2 om året.[1][7][8][9] Danisco ejede dem frem til 2009, da sukkerdivisionen blev købt af tyske Nordzucker, som navngav denne nytilkøbte virksomhed Nordic Sugars.[10][11] Fabrikkernes rest-affald (pulp og mask) bruges i mindre omfang i biogasanlæg.[12][13]

Historisk har der også været fabrikker andre steder,[14] bl.a Assens Sukkerfabrik og den statsstøttede sukkerproduktion i Dansk Vestindien, hvor plantagerne var bemandet med slavegjorte.[15]

Råmaterialer blev ofte transporteret på smalsporede jernbaner fra marken til fabrikken.[16][17]

Referencer

redigér
  1. ^ a b Kasper Larsen (17. november 2020). "Sukkerfabrikker udleder næstmest CO2 i Danmark – er gas eller el løsningen?". TV2 Øst.
  2. ^ "GASKRISE SENDER 300.000 TONS SVENSKE SUKKERROER TIL LOLLAND-FALSTER | folketidende.dk". folketidende.dk. 24. august 2022.
  3. ^ a b "Roekampagnen starter 17. september". Maskinbladet. 19. august 2024.
  4. ^ "Årets roekampagne kalder ekstraordinært på alles forståelse og opbakning". Danske Sukkerroedyrkere. 2023.
  5. ^ "Fra roe til sukker: Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster er den sødeste produktion | Samvirke". samvirke.dk. 19. november 2021.
  6. ^ Martin Bahn og Mathias Sindberg (20. februar 2021). "Tager man sukkerroerne ud af Lolland-Falster, vil der ikke være frygtelig meget tilbage". Dagbladet Information.
  7. ^ David Arnholm (25. juni 2022). "UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER". folketidende.dk.
  8. ^ "Sukkerfabrikker skal bruge biogas". Optimering.nu. 2021-03-17.
  9. ^ Mads Nyvold (5. juli 2021). "Miljøminister har lobbyet i kulisserne for øget forurening fra Danmarks næststørste CO2-udleder". klimamonitor. anlægget i Nakskov i roesæsonen 2018 til 2019 udledte 238 tons svovldioxid (SO2), 125 tons kvælstof-ilter (NOx) og 16 tons støv (TSP).
  10. ^ Nordic Sugar Nakskov. Nordic Sugar. hentet 2/12-2014
  11. ^ Nordic Sugar Nykøbing. Nordic Sugar. Hentet 18/11-2014
  12. ^ "Roetop og halm til biogasproduktion". www.teknologisk.dk. Teknologisk Institut.
  13. ^ "Grøn Omstilling - Biogas på roer - Grøn Omstilling | TV2 ØST". TV2 Øst. 5. januar 2023.
  14. ^ "Sukkerfabrikation i Danmark". Nørre Søby Lokalarkiv.
  15. ^ "De sidste år med statsstøttet dansk produktion af sukker på St. Croix". dwis.dk.
  16. ^ "De danske Sukkerfabrikker". www.jernbanen.dk.
  17. ^ "1883: Sådan foregår produktionen på Nakskovs nye sukkerfabrik". Ingeniøren. 1883.