Terribile (1861)
Panserskibet Terribile var det første panserskib i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Skibet blev bestilt i Frankrig af kongeriget Sardiniens førsteminister, Cavour, og skulle oprindelig blot have været et flådebatteri til tjeneste langs kysten. Planerne blev imidlertid ændret undervejs, og skibet blev i stedet bygget som en søgående pansret korvet. Navnet betyder "skrækkelig" eller "forfærdelig".
Terribile | |
---|---|
Klasse | |
Type | Panserskib |
Klasse | Formidabile-klassen |
Søsterskibe | Formidabile |
Historie | |
Værft | La Seyne, Frankrig |
Påbegyndt | Juni 1860 |
Søsat | 16. februar 1861 |
Taget i brug | September 1861 |
Udgået | 1904 |
Skæbne | Ophugget |
Tekniske data | |
Deplacement | 2.682 t. |
Længde | 65,8 m |
Bredde | 14,4 m |
Dybgang | 5,5 m |
Fremdrift | Maskineri: 1.100 HK. Sejl: tre-mastet skonnert. |
Fart | Maskine: 10,0 knob |
Rækkevidde | 1.300 sømil ved 10 knob |
Panser | 110 mm sidepanser af smedejern |
Besætning | 371 |
Artilleri | 4 styk 20,3 cm forladere 16 styk 16,4 cm forladere 1878: 8 styk 20,3 cm riflede bagladere 1885: 2 styk 15,2 cm riflede bagladere 2 styk 15 cm riflede bagladere 2 styk 12 cm riflede bagladere |
Torpedoer | 1885: 2 torpedoapparater |
Tjeneste
redigérTerribile deltog lige som alle de andre italienske panserskibe i slaget ved Lissa i juli 1866. Lige som de øvrige panserskibe havde det den 20. juli fået til opgave at bombardere de østrigske fæstningsanlæg på øen. Terribile blev sendt til Comisa-bugten, og da den østrigske flåde angreb, nåede skibet ikke tilbage til hovedflåden, men sluttede sig i stedet til transportflåden. Efter krigen fik det nye kedler i 1872-73 og nye kanoner i 1878. Fra 1885 gjorde det tjeneste som skoleskib, til det udgik i 1904.
Litteratur
redigér- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5