Wilson Kipketer Kosgei (født 12. december 1972, i Kapchemoyiwo, Kenya) er en kenyansk-født dansk tidligere 800 meter-løber. Han er tidligere verdensrekordholder på 800 meter udendørs, og har stadigvæk verdensrekorden på 800 og 1000 meter indendørs. Han dominerede 800 meter-distancen internationalt i et årti og forblev ubesejret i en treårs periode. Han har løbet otte af de elleve hurtigste tider på 800 meter nogensinde og er flere gange verdensmester. Han har deltaget i 800 meter ved OL to gange. Ved OL i Sydney i 2000 vandt han sølv og ved OL i Athen i 2004 vandt han bronze. Han var storfavorit, men blev slået på målstregen efter at have ligget i front under hele løbet.

Wilson Kipketer
Kipketer i 2010
Personlig information
Født12. december 1972 (51 år)[1]
Kapchemoiywo, Nandi County, Kenya[2]
UddannelsesstedSt. Patrick's High School[4] Rediger på Wikidata
Sport
LandDanmark
SportAtletik
Højde182 cm[3]
Vægt63 kg
Senest opdateret 9. februar 2014.
Wilson Kipketer slår verdensrekorden på 800 meter i Køln, 1997

Han løb i starten af sin danske karriere for Københavns IF og fra 1993 til slutningen af sin karriere for Sparta Atletik.

Han er ikke i familie med den kenyanske løber Wilson Boit Kipketer.

Biografi

redigér

Wilson Kipketer er født i Kalenjin-stammen i landsbyen Kapchemoyiwo i Nandhi bjergene i Kenya. Han kender ikke sin præcise alder og fødselsår. Da han skulle indregistreres i Danmark sammen med en anden ung kenyansk løber, Robert Kiplagat Kiptanui (nu Robert K. Andersen), angav de begge den samme fødselsdato: 12. december 1972 - Kenyas nationaldag.

Som teenager blev han først opdaget af den tidligere olympiske mester fra 1968 og 1972, Kip Keino. Han foreslog at Wilson skulle begynde på den katolske St. Patrick's High School i Iten, som var kendt for at frembring unge løbere.

I august 1990 deltog han og Robert Kiplagat Kiptanui i det københavnske gadeløb "Gunnar Nielsen milen", hvor han opnåede en syvendeplads. Formanden for den arrangerende klub Københavns IF var så imponeret over de to unge kenyanere, at han inviterede dem tilbage til landet. Senere samme år flyttede Wilson Kipketer til Danmark, dels for at læse til elektroingeniør, dels for at udvikle sig som løber. Godt nok havde han tilbud fra amerikanske universiteter, men han afslog, fordi han mente, at der var for meget fokus på atletikken og for lidt på det akademiske. Han stillede op for Danmark ved VM i atletik i 1995, hvor han vandt sin første titel i 800 meter løb. Da Kipketer ville stille op for Danmark ved OL i Atlanta 1996, havde han endnu ikke opfyldt kravene til et dansk statsborgerskab, og det var derfor – i modsætning til da han stillede op ved atletik-VM – nødvendigt med en dispensation, hvor hans ophavsland Kenya, skulle give ham lov til at stille op. Den godkendelse fik han ikke, og den Internationale Olympiske Komite måtte nægte ham lov til at stille op for Danmark. Han kunne på dette tidspunkt have valgt at stille op for Kenya, men valgte at vente på, at statsborgerskabet gik igennem. Han blev dansk statsborger i december 1997.

I 1997 toppede hans karriere, da han – udover at genvinde sit verdensmesterskab på 800 meter i Athen – tre gange satte verdensrekord på distancen. Først tangerede han ved et stævne i Stockholm britiske Sebastian Coes rekord på 1:41,73, som havde stået i 16 år. Men Kipketer satte sig eftertrykkeligt på rekorden, da han senere slog den to gange: Første gang i Zürich i tiden 1:41,24 og anden gang i Køln i tiden 1:41,11. Tidligere samme år havde han vundet guld ved indendørs VM i Paris, hvor han også satte ny indendørs verdensrekord med tiden 1:42,67. Han blev samme år kåret til årets mandlige atletikudøver i verden.

I januar 1998 fik Wilson Kipketer malaria, og var indstillet på ikke at løbe i den sæson. Den 12. august gjorde han dog comeback og vandt sin 33. 800 meter-sejr i træk ved et løb i Monaco, en rekordliste, der blev brudt fire dage senere i Zürich, hvor han blev nummer to. Ved årets atletik-EM i Budapest kvalificerede han sig til 800 meter-finalen, hvor han sluttede på en ottendeplads, efter at han undervejs havde fysisk kontakt med den tyske løber Nils Schumann, som vandt løbet.

I 1999 blev han nummer to ved indendørs VM og genvandt VM udendørs.

I 2000 deltog Wilson Kipketer i sit første OL. Det blev til en sølvmedalje ved legene i Sydney. Den efterfølgende sæson havde han ingen løb pga. skader.

I 2002 blev det til et europamesterskab på 800 meter, og på trods af, at skader begyndte at plage ham, fik han i 2003 igen sølvmedalje ved Indendørs verdensmesterskaberne, mens det blev til en fjerdeplads ved VM udendørs. I 2004 deltog Kipketer ved sit sidste større mesterskab, da han erobrede bronze ved OL i Athen. I august 2005 annoncerede han, at han trak sig tilbage fra konkurrenceidræt.

Efter flere år med fast bopæl i Monaco er Wilson Kipketer 2016 vendt tilbage til Danmark. Han har samtidigt indledt et samarbejde med sin gamle klub KIF, hvor han er tilknyttet som talent- og udviklingschef.[5]

Rekorder

redigér

Personlige rekorder

redigér
Dato Disciplin Tid
1994 400 meter 46,85
24. august 1997 800 meter 1:41,11
23. august 1995 1000 meter 2:16,29
1993 1500 meter 3:42,80
5. juli 1993 Mile 3:59,57

Europarekorder

redigér
Dato Disciplin Tid
24. august 1997 800 meter 1:41,11

Danske rekorder

redigér
Dato Disciplin Tid
23. august 1995 1000 meter 2:16,29

Hædersbevisninger

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ "Wilson Kipketer". iaaf.org. International Association of Athletics Federations. Hentet 9. februar 2014.
  2. ^ "Wilson Kipketer: The African Viking". abc.net.au. Australian Broadcasting Corporation. Hentet 9. februar 2014.
  3. ^ "Wilson Kipketer". sports-reference.com. Sports Reference LLC. Arkiveret fra originalen 17. april 2020. Hentet 9. februar 2014.
  4. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ "DAF Kipketer tilbage i KIF – som talentchef 30. november 2016". Arkiveret fra originalen 1. december 2016. Hentet 1. december 2016.
Foregående: Årets sportsnavn
1997
Efterfølgende:
Bjarne Riis Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen, Victor Feddersen og Thomas Ebert