Se kilde til Hviderussisk (sprog)

{{Eftersyn|dato=august 2020}}
{{Sprogboks
|navn           = Hviderussisk
|indfødtnavn    = беларуская мова<br /><small>{{lit|byelaruskaya mova}}</small>
|steder         = [[Hviderusland]], [[Polen]] og 14 andre lande
|region         = [[Østeuropa]]
|talere         = 6.720.000 [[Hviderusland]]<br />8.618.630 I alt<ref name=johnstone/>
|rangliste      = 79
|stammefarve    = indoeuropæisk
|fam1=[[Indoeuropæisk]]
|fam2=[[Balto-Slavisk]]
|fam3=[[Slaviske sprog|Slavisk]]
|fam4=[[Østslaviske sprog|Østslavisk]]
|fam5=[[Gammel østslavisk sprog|Gammel østslavisk]]
|fam6=[[Ruthensk (sprog)|Ruthensk]]
|skrift         = [[Kyrilliske alfabet|Kyrillisk]], [[Latinske alfabet|Latinsk]]
|nation         = {{flagland|Hviderusland}}<br />{{flagland|Polen}} <small>(i [[Gmina Orla]],<br />[[Gmina Narewka]], og [[Hajnówka]] i [[Województwo podlaskie]])<ref name=polen/><br />'''Anerkendt minoritestsprog i:'''<br />{{flagland|Ukraine}}<ref name=charter/>
|sprognævn      = Hvideruslands nationale videskabsakademi<br />(hviderussisk: ''Нацыянальная акадэмія навук Беларусі'')<ref name=hnv/>
|iso1           = be
|iso2           = bel
|sil            =
|GenN-NGen      =
|DemN-NDem      =
|Prep-Postp     =
|SVO-etc        =
|NumN-NNum      =
|AN-NA          =
|RelN-NRel      =
|kort           = [[Fil:Idioma bielorruso.png|center|280px]]<center><small>Områder (mørkeblå) hvor der hovedsageligt tales hviderussisk.</small>
}}
[[Fil:Dialects of Belarusian language be-tarask.png|thumb|275px|
Dialekter<br />
{{legend|#70BEC5|Nordøstlig}}
{{legend|#D29FE6|Centralhviderussisk}}
{{legend|#FFAAAA|Sydvestlig}}
{{legend|#FFFF99|Vestlig Palyesian}}
Linjer<br />
{{legend|#FF0000|Område hvor der taltes hviderussisk (1903, [[Yefim Karskiy|Karski]])}}
{{legend|#3333FF|Østgrænse for vestliggruppe af russisk dialekter (1967, Zaharova, Orlova) }}
{{legend|#339900|Grænse mellem hviderussisk resp. russisk og ukrainsk (1980, Bevzenk)}}
]]
'''Hviderussisk sprog''' (hviderussisk: ''беларуская мова'', {{lit|byelaruskaya mova ''eller'' belaruskaja mova}}) er et [[Østslaviske sprog|østslavisk sprog]] som [[russisk (sprog)|russisk]] og [[ukrainsk (sprog)|ukrainsk]], men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske [[polsk (sprog)|polske]], især i ordforråd. Hviderussisk tales af 8,6 millioner, 6,7 mio. i Hviderusland, resten er hovedsageligt bosat i [[Rusland]] (316.000), [[Ukraine]] (55.000), [[Polen]] (40.000), [[Litauen]] (29.000), [[Letland]] (18.000); [[Kasakhstan]] (11.000) og [[Usbekistan]] (11.000)<ref name=ethnologue/><ref name=stat1/><ref name=stat2/><ref name=stat3/>.

Hviderussisk skrives med en variant af det [[kyrilliske alfabet]] med 32 tegn: 22 [[konsonant]]er 10 [[Vokal (sprog)|vokaler]] og apostrof, <«>, men har til forskel fra det russiske kyrilliske alfabet tegn for y̆: [w]. Der eksisterer en variant af det latinske alfabet for hviderussisk, også med 32 tegn, men blandt dem er 26 konsonanter og kun seks vokaler. Det latinske alfabet er ikke populært i dag, og langt de fleste bruger det kyrilliske, der er det officielle.

Hviderussisk er som russisk et syntetisk sprog med bl.a. seks kasus og en kompliceret verbalbøjning. Retskrivningen afspejler udtalen: Fx udtales tryksvagt o i såvel hviderussisk som russisk [a], men kun i hviderussisk skrives der a, jf. hviderussisk malaˈko 'mælk' og ˈholas 'stemme' over for russisk moloˈko og ˈgolos.

== Historie ==
Hviderussisk blev et selvstændigt sprog efter [[Kijevriget]]s sammenbrud midt i 1100-tallet og var fra 1300-tallet til 1569 hovedsproget i Litauen. Efter oprettelsen af [[den polsk-litauiske realunion]] prægede polsk det hviderussiske ordforråd. Retskrivningen blev først standardiseret i den tidlige Sovjetperiode.

I den tidlige Sovjetperiode blev hviderussisk gjort til officielt sprog ved siden af russisk. Efter selvstændigheden i 1991 blev hviderussisk eneste officielle sprog, men fra 1994 blev russisk atter ligestillet med hviderussisk.

[[File:WIKITONGUES- Uladzislau speaking Belarusian.webm|thumb|right|250px|Hviderussisk (sprog)]]

== Slægtskab ==
=== Nærmeste genetiske slægtninge ===
Hviderussisk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:
{|
 | Style = "vertical-align: top;" |
* '''[[Østslaviske sprog|Østslavisk]]'''
** '''†'''<ref group=note>† ~ uddød</ref> [[Gammel østslavisk sprog]]
*** '''†''' [[Gammel Novgorod dialekt|Gammel Novgorod]]
*** '''†''' [[Ruthensk (sprog)|Ruthensk]]
*** Hviderussisk
*** [[Russisk (sprog)|Russisk]]
*** [[Ukrainsk (sprog)|Ukrainsk]]
**** [[Rusinsk (sprog)|Rusinsk]]
**** [[Pannonian Rusinsk (sprog)|Pannonian Rusinsk]]
|}

'''Noter:'''<br />
<small><div class="references-small">
<references group=note/>
</small></div>

== Brug ==
I praksis fungerer russisk som det primære sprog i Hviderusland, mens hviderussisk kun tales af et mindretal af befolkningen. Ved en folketælling i 1999<ref name=census/> oplyste 36,7 %<ref name=procent/>, at de taler hviderussisk i hjemmet. Alle børn læser hviderussisk i skolen, men anvender normalt ikke sproget i daglig tale. I byerne tales næsten udelukkende russisk, mens der hovedsagelig tales hviderussisk på landet. Den almindeligste dialekt er [[trasjanka]], en landligt blandet form af russisk og hviderussisk. Ifølge en undersøgelse, udført af den hviderussiske regering i 2009, taler 72 % af hviderusserne russisk derhjemme, mens hviderussisk kun bruges af 11,9 % af hviderusserne. 29,4 % af hviderusserne kan skrive, tale og læse hviderussisk, mens 52,5 % kun kan læse og tale det. Ifølge forskningen kan én ud af ti hviderussere ikke forstå hviderussisk.

Rent hviderussisk tales hovedsageligt af små grupper af nationalister og akademikere. På det kulturelle område findes tidsskrifter på hviderussisk, men udgivelsen af litterære værker er genstand for skarp statslig censur. Gadeskilte i Hviderusland er på hviderussisk, og i andre officielle sammenhænge er der for et syns skyld forskellige hviderussiske tekster. I praksis er sproget imidlertid marginaliseret, og anvendelse uden for statens kontrol betragtes med mistro af regeringsrepræsentanter.

I Hviderusland tales polsk og ukrainsk af mindretalsgrupper.

== Klassificering og forhold til andre sprog ==
Spørgsmålet om, hvorvidt moderne hviderussisk og russisk (samt ukrainsk og rusinsk) er dialekter af et fælles sprog eller separate sprog, afgøres ikke kun af sproglige faktorer, da der er en høj grad af gensidig forståelighed<ref name=forstaa1/><ref name=forstaa2/><ref name=forstaa3/>. Som medlemmer af den østslaviske gruppe af sprog nedstammer de fra en fælles forfader, selvom hviderussisk, russisk og ukrainsk normalt betragtes af sprogkyndige som separate sprog<ref name=bernard1/><ref name=bernard2/>, nogle sproglige referencer lister dem som dialekter af et fælles sprog.<ref name=dalby/>
Blandt de østslaviske sprog er hviderussisk nærmest beslægtet med ukrainsk.<ref name=roland/>

== Dialekter ==
Der findes to hoveddialekter af det hviderussiske sprog; den nordøstlige og sydvestlige. Derudover findes der den centralhviderussiske dialektgruppe og den separate vestlige Palyesian dialektgruppe.

De nordøstlige og sydvestlige dialekter er adskilt af en imaginær linje Ashmyany-Minsk-Babruysk-Homyel, med den centralhviderussiske dialektgruppe placeret langs denne linje.

Den nordøstlige dialekt er først og fremmest kendetegnet ved det "blødt klingende R"; den sydvestlige dialekt er først og fremmest kendetegnet ved det "hårdt klingende R".

Den vestlige Palyesian dialektgruppe er mere forskellig sprogligt, tæt på det ukrainske sprog i mange aspekter, og er adskilt af linjen Pruzhany-Ivatsevichy-Telekhany-Luninyets-Stolin.

=== Taraškievica eller Klasyčny pravapis (klassisk retskrivning) ===

Der findes en alternativ litterær norm i det belarussiske sprog, tarasjkevitsa, opkaldt efter den hviderussisk politiker, lingvist og forfatter, Branislaў Tarasjkevitj. Tilhængerne afviser de ændringer, der blev indført med en sprogreform i 1933. Brugerne af skriftsproget omtaler det almindeligvis som Klasyčny pravapis (klassisk ortografi).

== Se også ==
* [[Hviderussiske forfattere]]

== Litteratur ==
* [http://kamunikat.org/Kalita_Ina.html Калита И. В. Современная Беларусь: языки и национальная идентичность. Ústí nad Labem], {{ISBN|978-80-7414-324-3}}, 2010, 300 s. s. 112-190.

== Kilder ==
{{reflist|2|refs=

<ref name=hnv>[http://nasb.gov.by/eng/activities/councils/termkam.php Hvideruslands nationale videskabsakademi] Officiel hjemmeside {{en sprog}}</ref>

<ref name=polen>[http://budzma.org/mova/u-padlyashskim-vayavodstvye-byelaruskaya-mova-pryznana-aficyynay.html У Падляшскім ваяводстве беларуская мова прызнана афіцыйнай]</ref>

<ref name=charter>[[Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog]]</ref>

<ref name=johnstone>Johnstone and Mandryk, (2001): [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=bel Languages of the World] (Ethnologue).</ref>

<ref name=ethnologue>Lewis, M. Paul (ed. 2009): [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=bel Languages of the World] (Ethnologue).</ref>

<ref name=stat1>I [[Rusland]] oplyser omkring 316.000 indbyggere, at de taler hviderussisk i hjemmet; af disse er omkring 248.000 Hviderussere, de udgør omkring 30,7% af de Hviderussere der bor i Rusland: [http://www.perepis2002.ru/ct/doc/ Tal fra russisk folketælling fra 2002]. {{ru sprog}}</ref>

<ref name=stat2>I [[Ukraine]] oplyser omkring 55.000, at hviderussisk er deres modersmål; de udgør omkring 19.7% af Hviderusserne der bor i Ukraine: [http://www.ukrcensus.gov.ua/ Tal fra ukrainsk folketælling fra 2001]. {{uk sprog}}</ref>

<ref name=stat3>I [[Polen]] oplyser omkring 40.000 indbyggere at de taler hviderussisk i hjemmet: [http://www.stat.gov.pl/dane_spol-gosp/nsp/ludnosc/index.htm  Tal fra russisk folketælling fra 2002 (tabel 34)] {{pl sprog}}.</ref>

<ref name=census>Data fra Hviderussisk folketælling 1999. [http://belstat.gov.by/homep/en/census/ belstat.gov.by]. {{et sprog}}</ref>

<ref name=procent>Af disse er omkring 3.370.000 (41.3%) [[Hviderussere]], og omkring 257.000 tilhører andre etniciteter ([[Russere]], [[Polakker]], [[Ukrainere]] og [[Jøder]]).</ref>

<ref name=forstaa1>Alexander M. Schenker, (1993): ''The Slavonic Languages'', (Routledge),  s. 60: "[The] distinction between dialect and language being blurred, there can be no unanimity on this issue in all instances..."</ref>

<ref name=forstaa2>C. F. Voegelin og F. M. Voegelin, (1977): ''Classification and Index of the World's Languages'', (Elsevier),  s. 311: "In terms of immediate mutual intelligibility, the East Slavic zone is a single language."</ref>

<ref name=forstaa3>Bernard Comrie, (1981): ''The Languages of the Soviet Union'', (Cambridge),  ss. 145-146: "The three East Slavonic languages are very close to one another, with very high rates of mutual intelligibility...The separation of Russian, Ukrainian, and Belorussian as distinct languages is relatively recent...Many Ukrainians in fact speak a mixture of Ukrainian and Russian, finding it difficult to keep the two languages apart..."</ref>

<ref name=bernard1>Bernard Comrie og Greville G. Corbett, (ed. 1993): ''The Slavonic Languages'' (Routledge), Ethnologue, 16th edition.</ref>

<ref name=bernard2>Bernard Comrie, (1992): "Slavic Languages," ''International Encyclopedia of Linguistics'' (Oxford), Vol. 3, ss. 452-456.</ref>

<ref name=dalby>David Dalby, (1999/2000): ''The Linguasphere Register of the World's Languages and Speech Communities'' (The Linguasphere Observatory), Vol. 2, s. 442: "53-AAA-e, Russkiy+Ukrainska"</ref>

<ref name=roland>Roland Sussex, Paul V. Cubberley, (2006): ''The Slavic languages .'' (Cambridge University Press), s. 518</ref>

}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Belarusian language}}
{{wikipedia|be|hviderussisk sprog}} (hviderussisk: ''Беларуская'')
{{wikipedia|be-x-old|hviderussisk (tarasjkevitsa) sprog}} (hviderussisk: ''Беларуская (тарашкевіца)'')

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Hviderussisk sprog]]
[[Kategori:Sprog i Hviderusland]]
[[Kategori:Sprog i Estland]]
[[Kategori:Sprog i Letland]]
[[Kategori:Sprog i Litauen]]
[[Kategori:Sprog i Polen]]
[[Kategori:Sprog i Rusland]]
[[Kategori:Sprog i Ukraine]]