Se kilde til Konstantin 1. af Grækenland

{{Infoboks monark
|navn = Konstantin 1.<br/>Κωνσταντῖνος Αʹ
|valgsprog = ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ<br/>''(Folkets kærlighed, min styrke)'
|billede = Constantine I of Greece (1914).jpg
|titel = Konge
|land= Grækenland
|regeret = [[18. marts]] [[1913]] – [[11. juni]] [[1917]]
|forgænger = [[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]]
|tronfølger = [[Alexander 1. af Grækenland|Alexander 1.]]
|titel2 = Konge
|land2= Grækenland
|regeret2 = [[19. december]] [[1920]] – [[27. september]] [[1922]]
|forgænger2 = [[Alexander 1. af Grækenland|Alexander 1.]]
|tronfølger2 = [[Georg 2. af Grækenland|Georg 2.]]
|ægtefælle = {{ægteskab|[[Sophie af Preussen]]|1889-10-27}}
|børn = {{bulleted list|[[Georg 2. af Grækenland|Georg 2., Konge af Grækenland]]|[[Alexander 1. af Grækenland|Alexander 1., Konge af Grækenland]]|[[Helena af Grækenland|Helena, Dronningemoder af Rumænien]]|[[Paul 1. af Grækenland|Paul 1., Konge af Grækenland]]|[[Irene af Grækenland (1904-1974)|Irene, Hertuginde af Aosta]]|[[Katharina af Grækenland|Lady Katharina Brandam]]}}
|hus = [[Huset Glücksborg]]
|født = [[2. august]]{{efn|name=kalender}} [[1868]]
|fødested = [[Athen]], [[Grækenland]]
|død = {{dødsdato og alder|1923|1|11|1868|8|2}}
|dødested = [[Palermo]], [[Italien]]
|gravsted = [[Tatoi Palads]], nær [[Athen]], [[Grækenland]]
|far= [[Georg 1. af Grækenland]]
|mor= [[Olga Konstantinovna af Rusland|Olga af Rusland]]
|religion = [[Græsk-ortodoks]]
}}
{{elefantridder|År=1886}}
'''Konstantin 1., [[Hellenerne]]s Konge''' ({{lang-el|Κωνσταντῖνος Αʹ, Βασιλεὺς τῶν Ἑλλήνων}}; {{lit|Konstantínos Αʹ, Vasiléfs ton Ellínon}}) ([[2. august]]{{efn|name=kalender|[[21. juli]] efter den [[julianske kalender]], [[2. august]] efter den [[gregorianske kalender]]. [[Kongeriget Grækenland]] [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|anvendte den julianske kalender]] indtil år [[1923]].}} [[1868]] – [[11. januar]] [[1923]]), var [[konge]] af [[Grækenland]]  [[1913]]–[[1917]] og [[1920]]–[[1922]].

== Biografi ==
=== Fødsel og baggrund ===
[[Fil:King Gerorge and Queen Olga of Greece.jpg|thumb|left|Kronprins Konstantins forældre: [[Georg 1. af Grækenland|Kong Georg 1.]] og [[Olga Konstantinovna af Rusland|Dronning Olga]] af Grækenland.]]
Prins Konstantin blev født den [[2. august]]{{efn|name=kalender}} [[1868]] i [[Athen]] i [[Grækenland]] som den ældste søn af den danskfødte kong [[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]] og dronning [[Olga Konstantinovna af Rusland|Olga af Grækenland]], der var født som [[storfyrstinde]] af [[Rusland]]. Gennem sin far var han dermed barnebarn af kong [[Christian 9.]] (kaldet [[Europas svigerfar]]) i hans ægteskab med prinsesse [[Louise af Hessen-Kassel]], mens han gennem sin mor var barnebarn af storfyrst [[Konstantin Nikolajevitj af Rusland]], tidligere [[vicekonge]] af [[Kongrespolen|Polen]], i hans ægteskab med prinsesse [[Alexandra af Sachsen-Altenburg]]. Som kongens ældste søn var han [[tronfølger]] fra fødslen. Prins Konstantin havde syv yngre søskende: [[Prins Georg af Grækenland|Georg]], [[Alexandra af Grækenland (1870-1891)|Alexandra]], [[Nikolaos af Grækenland og Danmark|Nikolaos]], [[Maria af Grækenland|Maria]], Olga (der døde som spæd), [[Andreas af Grækenland|Andreas]] og [[Christophoros af Grækenland|Christoffer]].

=== Opvækst ===
[[Fil:Familia real grega.jpg|thumb|upright|left|Kong Georg 1.'s børn i [[1880]]. Fra venstre: Kronprins Konstantin, [[Maria af Grækenland|prinsesse Maria]], [[Prins Georg af Grækenland|prins Georg]], [[Nikolaos af Grækenland og Danmark|prins Nikolaos]] og [[Alexandra af Grækenland (1870-1891)|prinsesse Alexandra]].]]
Kronprins Konstantin tilbragte sin barndom i Grækenland og voksede op sammen med sine seks søskende i [[Det Gamle Slot (Athen)|Kongeslottet i Athen]] og på [[slot]]tet [[Tatoi]] ved foden af [[Parnes]]bjergene lidt nord for [[Athen]]. Som forudsat i [[Den græske forfatning af 1864|den græske forfatning]], blev børnene opdraget i den [[græsk-ortodokse]] tro i modsætning til deres far, der var forblevet [[lutheransk]]. Han deltog som barn og ung ofte ved de store familiesammenkomster i Danmark på [[Fredensborg Slot]], og ligeledes besøgte han ofte Rusland sammen med sin mor og søskende.

=== Tidlige liv ===
[[Fil:BASA-3K-7-422-17-1896 Summer Olympics.jpg|thumb|Kronprins Konstantin som præsident for komitéen til organisering af [[Sommer-OL 1896|De Olympiske Lege i Athen i 1896]].]]
Som [[tronfølger]] havde han [[titel (person)|titlen]] [[hertug af Sparta]] og ægtede 1889 kejser [[Wilhelm 2. af Tyskland]]s søster, [[Sophie af Preussen|Sophie]], med hvem han fik sønnerne [[Georg 2. af Grækenland|Georg]] (f. 1890), [[Alexander 1. af Grækenland|Alexander]] (f. 1893) og [[Paul 1. af Grækenland|Paul]] (f. 1901) og tre døtre. Han havde ledelsen af [[Græsk-tyrkiske krig (1897)|krigen mod tyrkerne marts—maj 1897]], og dennes uheldige udfald skadede ham meget, men i en udførlig offentlig redegørelse stræbte han med held at lægge ansvaret andet steds, og i oktober 1900 blev han hærens øverstkommanderende. Han kunne dog ikke gennemføre en tilstrækkelig myndig reformpolitik, favoritvæsenet fortsattes. I august 1909 afsattes han ved en slags militært [[statskup]] og gik i landflygtighed. April 1910, da Venizelos var kommet til magten, vendte han tilbage, og ved sin ledelse af [[1. Balkankrig|felttogene 1912—13]] vandt han almindelig anseelse som feltherre.

=== Første regeringsperiode ===
Den [[5. marts]] [[1913]] besteg han tronen. Straks efter var det, at han ved nogle varme udtalelser om den græske hærs gæld til den tyske første gang kom i uoverensstemmelse med landets egentlige magthaver og vakte den uvilje hos vestmagterne, der blev skæbnesvanger under [[1. verdenskrig]]. Man vidste, at hans uddannelse væsentlig havde været tysk, han skjulte ikke sin tro på, at Tyskland var uovervindeligt, og antoges også at mene, at det ville sejre. For så vidt han 1915—17 repræsenterede sin stat og sit folk, var han ganske berettiget til at protestere mod [[Entente]]magternes suverænitetskrænkelser og hævde en væbnet neutralitet, men hans stilling svækkedes, fordi den hvilede på ukonstitutionel grund, og han mistænktes for at ville føre Grækenland over på [[Centralmagterne]]s side. En tid lang vanskeliggjordes situationen yderligere ved kongens sygdom.

=== Første eksil ===
Den [[12. juni]] [[1917]] måtte han [[abdicere]] til fordel for sin næstældste søn og tog med sin ældste og sin yngste ophold i [[Schweiz]], hvor fra han vedligeholdt forbindelse med den hjemlige opposition mod Venizelos. Da kong Alexander var død 25. oktober 1920, og prins Paul, som Venizelos ville have til hans efterfølger, vægrede sig ved at tage den plads, der tilkom hans fader, medmindre folket erklærede det for sit ønske, kom rigsdagsvalgene den 14. november til at stå for eller mod Konstantin, der nu fralagde sig al politisk tyskvenlighed og godkendte principperne i Grækenlands udenrigspolitik. At Konstantins tilhængere vandt 2/3 af rigsdagsmandaterne, skyldtes for en stor del tilfældige fordele, valgkredsordningen gav dem, men stemningsomslaget var nu i gang, og den påfølgende folkeafstemning viste et så overvældende flertal for den tidligere konge, at Venizelisternes beslutning om at holde sig borte ikke er tilstrækkelig forklaring.

=== Anden regeringsperiode ===
[[Fil:Retour du roi Constantin à Athènes.jpg|thumb|Kong Konstantins ankomst til Athen den [[19. december]] [[1920]].]]
Den 19. december modtoges Konstantin af sin jublende hovedstad. Hans fremtidige stilling måtte dog afhænge af, at Venizelos’ store udenrigspolitiske resultater ikke forspildtes. Ententemagterne anerkendte ham foreløbig ikke og vægrede sig ikke blot ved at tvinge tyrkerne til at fuldbyrde deres indrømmelser til Grækenland, men søgte endog på [[Londonkonferencen (1921)|London-konferencen]] i marts 1921 at skaffe dem gunstigere kår. Det felttog, Grækenland nu åbnede på egen hånd for at hævde [[Smyrna]]-territoriet, gik i begyndelsen uheldigt. I juni drog Konstantin selv til Smyrna for at tage overkommandoen, og i juli vandtes store sejre. Over for terrænets vanskeligheder og tyrkernes sejhed gik felttoget dog snart i stå, og Konstantin vendte hjem for at søge ny udveje. Ethvert håb om at få virkeligt medhold hos nogen ententemagt skuffedes stadig. I eftersommeren 1922 svandt Konstantins sidste udsigt, idet også England modsatte sig Grækenlands forsøg på at hente erstatning for de lilleasiatiske uheld ved at rykke mod Konstantinopel, og en uventet, voldsom tyrkisk offensiv kastede de græske tropper tilbage mod Smyrna, der måtte opgives den 8. september. Da det truede med, at nederlaget også ville koste Grækenland det nyerhvervede [[Thrakien]], udbrød der opstand i [[hær]]en og [[flåde]]n, og tvungen af revolutionen i hovedstaden abdicerede Konstatin atter den [[27. september]] til fordel for [[Georg 2. af Grækenland|prins Georg]].

=== Andet eksil og død ===
[[Fil:Tomb of Constantine I of Greece.jpg|right|thumb|upright|Konstantin 1.'s grav ved [[Tatoi]].]]
Den [[11. januar]] [[1923]] døde Konstantin 1. af et hjerteanfald på et hotel i [[Palermo]] på [[Sicilien]] blot 54 år gammel. Han blev begravet på [[den kongelige gravplads ved Tatoi]], den græske kongefamilies gravsted ved [[slot]]tet [[Tatoi]] nord for Athen, hvor en stor del af kongefamiliens medlemmer ligger begravet.<ref name="royaltombs">{{cite web|url=http://royaltombs.dk/greece.html|title=BURIAL CHURCHES OF GREEK SOVEREIGNS FROM A TO Z|website=royaltombs.dk|archive-url=https://web.archive.org/web/20170402161015/http://royaltombs.dk/grecja.html |archive-date=2. april 2017|language=en }}</ref>

== Titler, prædikater og æresbevisninger ==
[[Fil:Royal Arms of King Constantine I of Greece.svg|thumb|[[Våbenskjold]]]]
[[Fil:Royal Monogram of King Constantine I of Greece.svg|thumb|[[Monogram]]]]

=== Titler og prædikater ===
==== Fuld officiel titel som monark ====
Konstantins officielle titel i perioden som monark var:
* [[Hans Majestæt]] Konstantin 1., [[Hellenernes Konge]]{{efn|{{lang-el|Κωνσταντίνος Αʹ, Βασιλεύς των Ελλήνων}}, {{lit|Konstantínos Αʹ, Vasiléfs ton Ellínon}}}}<ref>{{cite web |url=http://eurulers.altervista.org/greece.html |title=Greece |website=Titles of European hereditary rulers |language=en |access-date=17. oktober 2023  |url-status=live }}</ref>

=== Æresbevisninger ===
==== Steder opkaldt efter Konstantin 1. ====
På [[Frederiksberg]] er [[Prins Constantins Vej]] navngivet efter Konstantin. Den ligger mellem [[Kong Georgs Vej (Frederiksberg)|Kong Georgs Vej]] og [[Mariendalsvej]] og krydser [[Dronning Olgas Vej]].

== Fodnoter ==
{{notelist}}

== Referencer ==
{{reflist}}

== Litteratur ==
* {{ kilde bog | efternavn1=Beéche | fornavn1 = Arturo E. | efternavn2 = Greece | fornavn2 = Michael of | author-link2 = Prins Michael af Grækenland | efternavn3 = Hemis-Markesinis | fornavn3 = Helen | titel = The Royal Hellenic dynasty | publisher = Eurohistory | år = 2007 | isbn=0-9771961-5-1 | sprog = engelsk }}
* {{ kilde bog | efternavn = Bramsen | fornavn = Bo | wikilink = Bo Bramsen | titel = Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt | oplag = 2. | år = 1992 | udgiver = [[Forlaget Forum|Forum]] | sted = [[København]] | isbn = 87-553-1843-6 |ref=Bramsen}}
* {{ Kilde bog | sprog=en | first=John | last=Van der Kiste | author-link = John Van der Kiste | title=Kings of the Hellenes. The Greek Kings, 1863-1974 | publisher=Sutton Publishing | year=1994 | isbn=978-0-7509-2147-3 }}.

== Eksterne links ==

* [https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0478.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 452-453; opslag: Konstantin I]
{{commonscat|Constantine I of Greece}}
{{Arvefølge
|[[Grækenlands konger|Græske konger]]
|[[Georg 1. af Grækenland|Georg 1.]]
|[[Alexander 1. af Grækenland|Alexander1.]] 
}}

{{Arvefølge
|[[Grækenlands konger|Græske konger]]
|[[Alexander 1. af Grækenland|Alexander 1.]]
|[[Georg 2. af Grækenland|Georg 2.]]
}}

{{Huset Oldenborg (Glücksborg-Grækenland)}}
{{Statsoverhoveder for Grækenland}}
{{kongestub}}

{{FD|1868|1923}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Konger af Grækenland]]
[[Kategori:Huset Glücksburg]]
[[Kategori:Ortodokse monarker]]
[[Kategori:Storkommandører af Dannebrog]]
[[Kategori:Personer fra Athen]]
[[Kategori:Monarker der har abdiceret]]
[[Kategori:Hertuger af Sparta]]