Se kilde til Ruslands invasion af Ukraine 2022

{{aktuel|dato=april 2023}}
{{Infoboks militær konflikt
|konflikt     = Ruslands invasion af Ukraine 2022
|delaf        = [[Den russisk-ukrainske krig]]
|billede      = 2022 Russian invasion of Ukraine.svg
|billede_størrelse = 300px
|billedtekst  = Den militære situation fra {{date}}<br />{{legend2|#FDE182}} Kontrolleres af Ukraine &nbsp; {{legend2|#EBC0B3}} Kontrolleres af Rusland
|dato         = 24. februar 2022 - nu
|sted         = [[Ukraine]]
|koordinater  = 
|casus        = 
|territorium  = 
|resultat     = 
|status       = 
|part1        = {{plainlist|
* {{flagicon|Russia}} [[Rusland]]
* {{flagicon|Folkerepublikken Donetsk}} [[Folkerepublikken Donetsk|FR Donetsk]]
* {{flagicon|Folkerepublikken Lugansk}} [[Folkerepublikken Lugansk|FR Lugansk]] }}

----
{{Collapsible list
|title=Støttet af
|{{flag|Hviderusland}} (2022)
}}
|part2        = {{plainlist|
* {{UKR}}}}

----
{{Collapsible list
|title=Støttet af
|En række primært [[Vesten|vestlige lande]], herunder medlemmer af {{flag|NATO}}{{kilde mangler|dato=2022}}
}}
|fører1       = {{plainlist|
* {{flagicon image|Standard of the President of the Russian Federation.svg|size=22px}} '''[[Vladimir Putin]]'''
* {{flagdeco|Russia}} [[Mikhail Misjustin]]
* {{flagdeco|Russia}} [[Sergej Sjojgu]]
* {{flagdeco|Russia}} [[Sergej Lavrov]]
* {{flagdeco|Russia}} [[Valerij Gerasimov]]
<!--
* {{flagicon image|Flag of the President of Belarus.svg|size=22px}} [[Aleksandr Lukasjenko]]
* {{flagdeco|Belarus}} [[Raman Halowtjanka]] -->
* {{flagdeco|Folkerepublikken Donetsk}} [[Denis Pusjilin]]
* {{flagdeco|Folkerepublikken Donetsk}} [[Vladimir Pasjkov]]
* {{flagdeco|Folkerepublikken Lugansk}} [[Leonid Pasetjnik]]
* {{flagdeco|Folkerepublikken Lugansk}} [[Sergej Koslov (politiker)|Sergej Koslov]]
}}
|fører2       = 
{{plainlist|
* {{flagicon image|Flag of the President of Ukraine.svg|size=22px}} '''[[Volodymyr Zelenskyj]]'''
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Denys Sjmyhal]]
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Oleksij Reznikov]]
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Dmytro Kuleba]]
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Oleksij Danilov]]
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Valerij Zaluzjnyj]]
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Serhij Sjatala]]
* {{flagdeco|Ukraine}} [[Ruslan Khomtjak]]
}}
|enheder1     = 
|enheder2     = 
|styrke1      = 
{{plainlist|
* '''{{flagu|Rusland}}:'''<br />~175.000–190.000<ref>{{cite news|url=https://www.nytimes.com/2022/01/10/us/politics/russia-ukraine-helicopters.html |author-last1=Barnes |author-first1=Julian E. |author-last2=Crowley |author-first2=Michael |author-last3=Schmitt |author-first3=Eric |title=Russia Positioning Helicopters, in Possible Sign of Ukraine Plans |date=10. januar 2022 |website=[[The New York Times]] |access-date=20. januar 2022 |archive-date=22. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220122100818/https://www.nytimes.com/2022/01/10/us/politics/russia-ukraine-helicopters.html |url-status=live |url-access=subscription |language=en}}</ref><ref>{{cite news|author-last=Bengali |author-first=Shashank |date=18. februar 2022 |title=The U.S. says Russia's troop buildup could be as high as 190,000 in and near Ukraine. |language=en-US |work=[[The New York Times]] |url=https://www.nytimes.com/live/2022/02/18/world/ukraine-russia-news |access-date=18. februar 2022 |url-access=subscription |archive-date=18. februar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220218063637/https://www.nytimes.com/live/2022/02/18/world/ukraine-russia-news |url-status=live}}</ref>
<!-- 
'''{{flag|Hviderusland}}:'''
* 45.350 (hær)
* 110.000 (paramilitær)
* 289.500 (reserve)<ref name="The Military Balance2021" /> -->
'''{{flagdeco|Folkerepublikken Donetsk}} FR Donetsk'''
* 20.000<ref name="The Military Balance2021" />
'''{{flagdeco|Folkerepublikken Lugansk}} FR Lugansk'''
* 14.000<ref name="The Military Balance2021" />
}}
|styrke2      = 
{{plainlist|
* '''{{flagu|Ukraine}}:'''
* 209.000 (hær)
* 102.000 (paramilitær)
* 900.000 (reserve)<ref name="The Military Balance2021">{{cite book |title=The military balance 2021 |date=2021 |publisher=[[International Institute for Strategic Studies]] |location=Abingdon, Oxon |isbn=978-1032012278}}</ref>
}}
|tab1         = 
|tab2         = 
|tab3         = 
|noter        = 
|landkort     = 
|bredde       = 
|længdeg      = 
|kortbredde   = 
|billedtekst2 = 
|kampagneboks = 
}}
{{uddybende|Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022}}
'''Ruslands invasion af Ukraine 2022''' er en igangværende krig i [[Ukraine]], der begyndte den 24. februar 2022.<ref>{{cite news |title=Putin annoncerer militær operation i Ukraine |url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-02-24-putin-annoncerer-militaer-operation-i-ukraine |author=Magnus Bjerg |work=[[TV2 Danmark|TV2]] |date=24. februar 2022}}</ref>

Efter en mangeårig periode med tilkendegivelser af modstand mod NATO's fortsatte udvidelse, kom Rusland i december 2021 med to traktatudkast om bl.a. afståelse af alliancens åben dør-politik i forhold til Ukraine.<ref name="traktat_USA">{{cite web |title=Treaty between The United States of America and the Russian Federation on security guarantees |url=https://mid.ru/ru/foreign_policy/rso/nato/1790818/?lang=en |work=[[:en:Ministry of Foreign Affairs (Russia)|Ministry of Foreign Affairs (Russia)]] |date=17. december 2021}}</ref><ref name="traktat_NATO">{{cite web |title=Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization |url=https://mid.ru/ru/foreign_policy/rso/nato/1790803/?lang=en |work=[[:en:Ministry of Foreign Affairs (Russia)|Ministry of Foreign Affairs (Russia)]] |date=17. december 2021}}</ref>  I januar 2022 afviste USA og NATO at indgå aftale om dette.<ref name="Blinken_26012022_nochange">{{cite news |title=Blinken says no change to NATO’s open-door policy |url=https://news.yahoo.com/blinken-says-no-change-nato-193615967.html |work=[[:en:Yahoo! News|Yahoo! News]] |date=26. jan. 2022}}</ref><ref name="Blinken_26012022">{{cite web |title=Secretary Antony J. Blinken at a Press Availability |url=https://www.state.gov/secretary-antony-j-blinken-at-a-press-availability-13/ |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |date=26. jan. 2022}}</ref>  Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland folkerepublikkerne [[Folkerepublikken Donetsk|Donetsk]] og [[Folkerepublikken Lugansk|Lugansk]] i [[Donbas]] som selvstændige stater.<ref name="Putin_21022022">{{cite web |title=Address by the President of the Russian Federation |url=http://en.kremlin.ru/events/president/news/67828  |work=[[:en:President of Russia|President of Russia]] |date=21. februar 2022}}</ref>  Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident [[Vladimir Putin]], at have modtaget en anmodning om hjælp fra de to folkerepublikker og i denne sammenhæng, at have besluttet at udføre en militæroperation i Ukraine.<ref name="Putin_24022022">{{cite web |title=Address by the President of the Russian Federation |url=http://en.kremlin.ru/events/president/transcripts/67843  |work=[[:en:President of Russia|President of Russia]] |date=24. februar 2022}}</ref> Ukraines præsident [[Volodymyr Zelenskyj]]  annoncerede samme dag militær undtagelsestilstand og generel mobilisering.<ref>{{cite news |title=Zelenskyy announced general mobilisation |url=https://www.pravda.com.ua/eng/news/2022/02/24/7325584/ |work=[[:en:Ukrainska pravda|Ukrainska pravda]] |date=24. februar 2022}}</ref> I Rusland blev der afholdt antikrigsdemonstrationer, og der blev meldt om anholdelser af demonstranter i den forbindelse.<ref>{{cite web|date=24. februar 2022 |title=More than 1,700 people detained in widespread Russian protests against Ukraine invasion |url=https://www.cbc.ca/news/world/russia-protest-arrests-1.6362938 |author-last1=Stewart |author-first1=Briar |author-last2=Seminoff |author-first2=Corinne |author-last3=Kozlov |author-first3=Dmitry |access-date=24. februar 2022 |work=CBC News |archive-date=24. februar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220224193201/https://www.cbc.ca/news/world/russia-protest-arrests-1.6362938 |url-status=live}}</ref>  FN's generalforsamling vedtog resolution ES-11/1, hvori militæroperationen fordømmes.<ref>{{cite web |title=Resolution ES-11/1 |url=https://undocs.org/Home/Mobile?FinalSymbol=A%2FRES%2FES-11%2F1&Language=E&DeviceType=Desktop&LangRequested=False |work=[[:en:United Nations General Assembly|United Nations General Assembly]] |date=18. mar. 2022}}</ref>

En række primært vestlige lande, med USA i spidsen, udvidede efterfølgende de eksisterende<ref>{{cite web |title=DOD Announces $250M to Ukraine |url=https://www.defense.gov/News/Releases/Release/Article/2215888/dod-announces-250m-to-ukraine/ |work=[[:en:United States Department of Defense|United States Department of Defense]] |date=11. juni 2020}}</ref>  militære bidrag til Ukraine<ref name="Biden_NYTimes">{{cite news |title=President Biden: What America Will and Will Not Do in Ukraine |url=https://www.nytimes.com/2022/05/31/opinion/biden-ukraine-strategy.html |author=Joseph R. Biden Jr. |work=[[The New York Times]] |date=31. maj 2022}}</ref> og de eksisterende<ref>{{cite web |title=Sanctions on Russian Entity and a Vessel Engaging in the Construction of Nord Stream 2 |url=https://2017-2021.state.gov/sanctions-on-russian-entity-and-a-vessel-engaging-in-the-construction-of-nord-stream-2/ |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |date=19. jan. 2021}}</ref> sanktioner mod Rusland.<ref>{{cite web |title=U.S. Treasury Announces Unprecedented & Expansive Sanctions Against Russia, Imposing Swift and Severe Economic Costs |url=https://home.treasury.gov/news/press-releases/jy0608 |work=[[:en:United States Department of the Treasury|United States Department of the Treasury]] |date=24. februar 2022}}</ref><ref>{{cite web |title=UK Statement on Further Economic Sanctions Targeted at the Central Bank of the Russian Federation  |url=https://www.gov.uk/government/news/uk-statement-on-further-economic-sanctions-targeted-at-the-central-bank-of-the-russian-federation |work=[[:en:gov.uk|gov.uk]] |date=28. februar 2022}}</ref> 

Krigen, sanktioner mm og ageren fra Rusland med støtter, den amerikansk-ledede koalition og neutrale lande, har haft vidtrækkende energimæssige,<ref>{{cite news |title=Breaking ranks with EU, Hungary says ready to pay for Russian gas in roubles |url=https://www.reuters.com/world/europe/hungary-working-solution-pay-russian-gas-may-foreign-minister-2022-04-06/ |author=Krisztina Than, Gergely Szakacs og Nina Chestney |work=[[Reuters]] |date=6. april 2022}}</ref> finansielle<ref>{{cite news |title=If Russian Currency Reserves Aren’t Really Money, the World Is in for a Shock |url=https://www.wsj.com/articles/if-currency-reserves-arent-really-money-the-world-is-in-for-a-shock-11646311306 |author=Jon Sindreu |work=[[The Wall Street Journal]] |date=3. mar. 2022}}</ref><ref>{{cite web |title=Don’t forget the golden rule: whoever has the gold makes the rules |url=https://reaction.life/dont-forget-the-golden-rule-whoever-has-the-gold-makes-the-rules/ |author=Peter Hambro |work=[[:en:Reaction.life|Reaction.life]] |date=4. juli 2022}}</ref> og geopolitiske<ref>{{cite web |title=The Dollar Devours the Euro |url=https://www.counterpunch.org/2022/04/08/the-dollar-devours-the-euro/ |author=Michael Hudson |work=[[:en:CounterPunch|CounterPunch|]] |date=8. april 2022}}</ref><ref>{{cite news |title=Nearly 90 Percent of the World Isn't Following Us on Ukraine {{pipe}} Opinion |url=https://www.newsweek.com/nearly-90-percent-world-isnt-following-us-ukraine-opinion-1743061  |author=Michael Gfoeller and David H. Rundell |work=[[Newsweek]] |date=15. september 2022}}</ref> konsekvenser i verden.

== Baggrund ==
Efter Berlinmurens fald i november 1989, blev en række møder afholdt mellem repræsentanter for bl.a. USA og Sovjetunionen, hvor NATO efter en tysk genforening var blandt mødeemnerne.<ref>{{cite web |title=NATO Expansion: What Gorbachev Heard  |url=https://nsarchive.gwu.edu/briefing-book/russia-programs/2017-12-12/nato-expansion-what-gorbachev-heard-western-leaders-early  |author=Svetlana Savranskaya and Tom Blanton |work=[[:en:National Security Archive|National Security Archive]] |date=12. december 2017}}</ref> 

I august 1991, efter kuppet i Moskva, erklærede Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik uafhængighed fra Sovjetunionen. En folkeafstemning om uafhængigheden blev afholdt den 1. december 1991.<ref>{{cite news |title=Ex-Communist Wins in Ukraine; Yeltsin Recognizes Independence |url=https://www.nytimes.com/1991/12/03/world/ex-communist-wins-in-ukraine-yeltsin-recognizes-independence.html |author=Francis X. Clines |work=[[The New York Times]] |date=3. december 1991}}</ref><ref>{{cite news |title=Ukrainians push USSR to brink |url=https://www.theguardian.com/world/1991/dec/02/ukraine.jamesmeek |author=Jonathan Steele, Marta Dyczokn og James Meek |work=[[The Guardian]] |date=2. december 1991}}</ref> Senere i samme måned blev Sovjetunionen formelt opløst. I maj 1992 underskrev en repræsentant for den nye selvstændige stat Ukraine Lissabon-protokollen til START I-traktaten, om bl.a. straks at påbegynde alle nødvendige handlinger for at kunne tiltræde [[Traktaten om ikke-spredning af kernevåben]] som ikke-kernevåbenstat.<ref>{{cite web |title=START Treaty Lisbon Protocol |url=https://2009-2017.state.gov/documents/organization/27389.pdf |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |date=23. maj 1992}}</ref>  I december 1994 i forbindelse med at Ukraine tiltrådte Traktaten om ikke-spredning af kernevåben, underskrev lederne af Rusland, Storbritannien, USA og Ukraine "Memorandum on security assurances in connection with Ukraine’s accession to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons", hvori de tre førstnævnte lande bl.a. bekræfter deres "commitment" til Ukraine, i overensstemmelse med principperne i [[Helsingfors-erklæringen]], at respektere Ukraines uafhængighed, suverænitet og eksisterende grænser.<ref>{{cite news |title=On assurances without guarantees in a “shelved document” |url=https://day.kyiv.ua/en/article/close/assurances-without-guarantees-shelved-document  |author=Volodymyr Vasylenko |work=The Day |date=15. december 2009}}</ref><ref>{{cite web |title=Memorandum on security assurances in connection with Ukraine's accession to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons |url=https://treaties.un.org/Pages/showDetails.aspx?objid=0800000280401fbb  |work=treaties.un.org |date=5. december 1994}}</ref> 

I november 1999 underskrev [[OSCE]]-landenes stats- og regeringschefer ''Charter for European Security'', hvis ottende artikel lyder:  "Hver deltagende stat har lige ret til sikkerhed. Vi bekræfter den iboende ret for hver enkelt deltagende stat til frit at vælge eller ændre sine sikkerhedsordninger, herunder alliancetraktater, efterhånden som de udvikler sig. Hver stat har også ret til neutralitet. Hver deltagende stat vil respektere alle andres rettigheder i disse henseender. De vil ikke styrke deres sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed. Inden for OSCE kan ingen stat, gruppe af stater eller organisation have noget fremtrædende ansvar for at opretholde fred og stabilitet i OSCE-området eller kan betragte nogen del af OSCE-området som sin indflydelsessfære."[oversat]<ref>{{cite web |title=OSCE Summit adopts Charter for European Security |url=https://www.osce.org/mc/52246 |work=[[OSCE]] |date=19. november 1999}}</ref><ref>{{cite web |title=Istanbul Document |url=https://www.osce.org/mc/39569 |work=[[OSCE]] |date=19. november 1999}}</ref>

I marts 2004 blev NATO udvidet med  Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien,<ref>{{cite web |title=Statement on Ceremony to Mark the Enlargement of NATO  |url=https://2001-2009.state.gov/p/eur/rls/prsrl/30762.htm  |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |date=25. mar. 2004}}</ref>  efter i marts 1999 at være blevet udvidet med Polen, Tjekkiet og Ungarn.<ref>{{cite web |title=Accession of the Czech Republic, Hungary, and Poland to NATO |url=https://1997-2001.state.gov/briefings/statements/1999/ps990216c.html |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |date=16. februar 1999}}</ref>

I starten af 2008, under præsident Viktor Yushchenkos og premierminister Yulia Tymoshenkos ledelse, blev NATO anmodet om at tildele Ukraine en "Membership Action Plan".<ref>{{cite web |title=S.Res.439 - A resolution expressing the strong support of the Senate for the North Atlantic Treaty Organization to enter into a Membership Action Plan with Georgia and Ukraine. |url=https://www.congress.gov/bill/110th-congress/senate-resolution/439/text |work=[[:en:United States Congress|United States Congress]] |date=13. februar 2008}}</ref><ref>{{cite web |title=H.Res.997 - Expressing the strong support of the House of Representatives for the North Atlantic Treaty Organization to enter into a Membership Action Plan with Georgia and Ukraine. |url=https://www.congress.gov/bill/110th-congress/house-resolution/997/text  |work=[[:en:United States Congress|United States Congress]] |date=1. april 2008}}</ref><ref>{{cite web |title=Enlargement Issues at NATO’s Bucharest Summit |url=https://www.hsdl.org/?view&did=486312 |work=[[:en:Congressional Research Service|Congressional Research Service]] |date=18. april 2008}}</ref>  USA's ambassadør i Rusland berettede den 1. februar 2008 om russisk modstand mod dette i en diplomatisk indberetning, hvori det bl.a. hedder: "5. (C) Ukraine og Georgiens NATO-aspirationer rører ikke kun en rå nerve i Rusland, de afføder alvorlige bekymringer om konsekvenserne for stabiliteten i regionen. Ikke alene opfatter Rusland omringning og bestræbelser på at underminere Ruslands indflydelse i regionen, men det frygter også uforudsigelige og ukontrollerede konsekvenser, som alvorligt vil påvirke russiske sikkerhedsinteresser. Eksperter fortæller os, at Rusland er særligt bekymret over, at de stærke splittelser i Ukraine om NATO-medlemskab, med en stor del af det etnisk-russiske samfund imod medlemskab, kan føre til en større splittelse, der involverer vold eller i værste fald borgerkrig. I så fald ville Rusland skulle beslutte, om det ville gribe ind; en beslutning, Rusland ikke ønsker at stå over for."[oversat]<ref name="Cable: 08MOSCOW265_a">{{cite web |title=Nyet Means Nyet: Russia’s NATO Enlargement Redlines |url=https://wikileaks.org/plusd/cables/08MOSCOW265_a.html |author=William J. Burns |id=08MOSCOW265_a  |work=[[:en:WikiLeaks|WikiLeaks]] |date=1. februar 2008}}</ref>

Den 3. april 2008 erklærede NATO, at "NATO welcomes Ukraine’s and Georgia’s Euro-Atlantic aspirations for membership in NATO. We agreed today that these countries will become members of NATO."<ref>{{cite web |title=Bucharest Summit Declaration |url=https://www.nato.int/cps/en/natolive/official_texts_8443.htm |work=[[NATO]] |date=3. april 2008}}</ref> I august 2008, efter en periode med optrapning af Georgien-Sydossetien konflikten, angreb Georgien Tskhinvali i Sydossetien, hvilket blev efterfulgt af et fem dage langt russisk angreb på Georgien<ref>{{cite web |title=Georgia started war with Russia: EU-backed report |url=https://www.reuters.com/article/us-georgia-russia-report-idUSTRE58T4MO20090930 |work=[[Reuters]] |date=30. september 2009}}</ref><ref>{{cite web |title=Report of the Independent International Fact-Finding Mission on the conflict in Georgia |work=Independent International Fact-Finding Mission on the Conflict in Georgia  |url=https://www.echr.coe.int/Documents/HUDOC_38263_08_Annexes_ENG.pdf |date=sep. 2009}}</ref>  og russisk anerkendelse af Sydossetien og Abkhasien som selvstændige stater.<ref>{{cite web |title=President Dmitry Medvedev made a statement on recognizing the independence of South Ossetia and Abkhazia |url=http://en.kremlin.ru/events/president/news/1223 |work=[[:en:President of Russia|President of Russia]] |date=26. august 2008}}</ref>
    
I juli 2010, under præsident Viktor Yanukovychs og premierminister Mykola Azarovs ledelse, vedtog Ukraines parlament ved lov at holde Ukraine ude af enhver militærblok og dermed ude af NATO.<ref>{{cite web |title=Ukraine's parliament votes to abandon Nato ambitions |url=https://www.bbc.com/news/10229626 |work=[[BBC]] |date=3. juni 2010}}</ref><ref>{{cite news |title=Yanukovych signs law declaring Ukraine’s non-aligned status  |url=https://www.kyivpost.com/post/9819  |author=Interfax-Ukraine |work=[[:en:Kyiv Post|Kyiv Post]] |date=15. juli 2010}}</ref>  I november 2013, under samme ledelse, suspenderede Ukraines regering forberedelserne til underskrivningen af en associationsaftale med EU.<ref>{{cite web |title=Ukrainian government issues decree to suspend preparations for signing of association agreement with EU |url=https://en.interfax.com.ua/news/general/176073.html |work=[[:en:Interfax-Ukraine|Interfax-Ukraine]] |date=21. november 2013}}</ref>  I de efterfølgende måneder fandt regeringskritiske protester sted på Maidan-pladsen i Ukraines hovedstad, hvor demonstranter og politifolk blev dræbt.<ref>{{cite web |title=Ukraine crisis: Police storm main Kiev 'Maidan' protest camp  |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-26249330  |work=[[BBC]] |date=19. februar 2014}}</ref> Den 17. december 2013 indgik Rusland og Ukraine en aftale om et 15 milliarder dollar stort russisk lån og rabat på russisk gas.<ref>[https://www.bbc.co.uk/news/world-europe-25411118 Russia cuts Ukraine gas price by a third], [[BBC News]] (17 December 2013) {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20140406083526/http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-25411118 |date=6. april 2014 }}</ref><ref>[http://en.interfax.com.ua/news/economic/182491.html Ukraine to issue Eurobonds; Russia will purchase $15 bln, says Russian finance minister], [[Interfax-Ukraine]] (17 December 2013) {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140125133629/http://en.interfax.com.ua/news/economic/182491.html|date=25. januar 2014}}</ref> I starten af februar 2014 blev en telefonoptagelse lækket, hvori USA's assisterende statssekretær for europæiske og eurasiske anliggender   Victoria Nuland og USA's ambassadør i Ukraine, taler om at få dannet en regering med udgangspunkt i tre ukrainske oppositionspolitikere herunder Arseniy Yatsenyuk.<ref>{{cite web |title=Leaked audio reveals embarrassing U.S. exchange on Ukraine, EU |url=https://www.reuters.com/article/uk-usa-ukraine-tape-idUKBREA151VA20140207 |author=Doina Chiacu og Arshad Mohammed |work=[[Reuters]] |date=6. februar 2014}}</ref><ref>{{cite web |title=Audio of Leaked Nuland Conversation |url=https://www.nbcnews.com/video/audio-of-leaked-nuland-conversation-162208835907 |work=[[NBC News]] |date=20. februar 2014}}</ref><ref>{{cite web |title=The geopolitics of the Ukrainian conflict: back to basics |url=https://thesaker.is/the-geopolitics-of-the-ukrainian-conflict-back-to-basics/ |work=The Saker |date=20. februar 2014 |access-date=25. oktober 2022 |archive-date=17. oktober 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20221017210408/https://thesaker.is/the-geopolitics-of-the-ukrainian-conflict-back-to-basics/ |url-status=dead }}</ref>  Den 21. februar 2014 indgik disse tre oppositionspolitikere en bevidnet aftale med præsident Viktor Yanukovych, om bl.a. at søge "en øjeblikkelig afslutning af blodsudgydelser" samt at afholde tidligt præsidentvalg i landet.<ref>{{cite web |title=Ukraine opposition leaders sign deal with government |url=https://www.theguardian.com/world/2014/feb/21/ukraine-president-says-deal-has-been-reached-opposition-bloodshed |author=Ian Traynor |work=[[The Guardian]] |date=21. februar 2014}}</ref><ref>{{cite web |title=Agreement on the Settlement of Crisis in Ukraine |archive-url=https://web.archive.org/web/20140222000536/https://www.auswaertiges-amt.de/cae/servlet/contentblob/671350/publicationFile/190051/140221-UKR_Erklaerung.pdf |url=https://www.auswaertiges-amt.de/cae/servlet/contentblob/671350/publicationFile/190051/140221-UKR_Erklaerung.pdf |url-status=dead |work=[[:en:Federal Foreign Office|Federal Foreign Office]] |archive-date=22. februar 2014 |date=21. februar 2014}}</ref>  Dagen efter erklærede Ukraines parlament, at have besluttet, uden den forfatningspåkrævede rigsretsproces, at fjerne præsident Viktor Yanukovych fra embedet.<ref>{{cite web |title=Rada removes Yanukovych from office, schedules new elections for May 25 |url=https://en.interfax.com.ua/news/general/192030.html |work=[[:en:Interfax-Ukraine|Interfax-Ukraine]] |date=22. februar 2014}}</ref><ref name="Constitution">{{cite web |title=Constitution of Ukraine  |url=https://unece.org/fileadmin/DAM/hlm/prgm/cph/experts/ukraine/ukr.constitution.e.pdf  |id=Article 111, Title X |work=United Nations Economic Commission for Europe}}</ref>  Oleksandr Turtjinov blev fungerende præsident og Arseniy Yatsenyuk blev, som ønsket i telefonoptagelsen, premierminister.<ref>{{cite news |title=Ukraine Appoints New Prime Minister and Cabinet  |url=https://www.themoscowtimes.com/2014/02/27/ukraine-appoints-new-prime-minister-and-cabinet-a32549  |author=Matthew Bodner |work=[[:en:The Moscow Times|The Moscow Times]] |date=27. februar 2014}}</ref><ref>{{cite news |title=Washington's Man Yatsenyuk Setting Ukraine Up For Ruin  |url=https://www.forbes.com/sites/kenrapoza/2014/02/27/washingtons-man-yatsenyuk-setting-ukraine-up-for-ruin/ |author=Kenneth Rapoza |work=[[Forbes]] |date=27. februar 2014}}</ref>   Protester og krav om løsrivelse fulgte i den sydlige og østlige del af landet, herunder på Krim og i Donbas.<ref>{{cite news |title=Russian Citizen Elected Sevastopol Mayor Amid Pro-Moscow Protests in Crimea |url=https://www.themoscowtimes.com/2014/02/24/russian-citizen-elected-sevastopol-mayor-amid-pro-moscow-protests-in-crimea-a32401 |author=Anna Dolgov |work=[[:en:The Moscov Times|The Moscov Times]] |date=24. februar 2014}}</ref>  I marts 2014 erklærede den Autonome Republik Krim<ref name="Constitution"/> og byen Sevastopol uafhængighed fra Ukraine.<ref>{{cite web |title=Crimea parliament declares independence from Ukraine ahead of referendum  |archive-url=https://web.archive.org/web/20140311113632/https://rt.com/news/crimea-parliament-independence-ukraine-086/ |url=https://rt.com/news/crimea-parliament-independence-ukraine-086/ |url-status=dead |work=[[RT]] |archive-date=11. mar. 2014 |date=11. mar. 2014}}</ref><ref>{{cite web |title=Парламент Крыма принял Декларацию о независимости АРК и г. Севастополя |trans-title=The Parliament of Crimea adopted the Declaration of Independence of the Autonomous Republic of Crimea and the City of Sevastopol |archive-url=https://web.archive.org/web/20140311121541/https://www.rada.crimea.ua/news/11_03_2014_1 |url=https://www.rada.crimea.ua/news/11_03_2014_1 |url-status=dead |work=The Supreme Council Autonomous Republic of Crimea |archive-date=11. mar. 2014 |date=11. mar. 2014}}</ref>  Efter en efterfølgende folkeafstemning blev begge ved traktat indlemmet i Den Russiske Føderation.<ref>{{cite news |title=Crimea crisis: Russian President Putin's speech annotated |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-26652058 |work=[[BBC]] |date=19. mar. 2014}}</ref><ref>{{cite web |title=Accordance with international law of the unilateral declaration of independence in respect of Kosovo |archive-url=https://web.archive.org/web/20100821055950/https://www.icj-cij.org/docket/files/141/15987.pdf |url=https://www.icj-cij.org/docket/files/141/15987.pdf |url-status=dead |work=[[:en:International Court of Justice|International Court of Justice]] |archive-date=10. august 2010 |date=22. juli 2010}}</ref>    I april 2014 brød en væbnet konflikt ud mellem ukrainske militærstyrker og russisk-støttede separatistbevægelser i Donbas,<ref>{{cite news |title=Ukraine says Donetsk 'anti-terror operation' under way |url=https://www.bbc.com/news/world-europe-27035196 |work=[[BBC]] |date=16. april 2014}}</ref><ref>{{cite news |title=Ukrainian president orders military to attack pro-Russian militants |url=https://www.ft.com/content/27275a8e-0047-11e4-a3f2-00144feab7de |work=[[Financial Times]] |date=30. juni 2014}}</ref><ref>{{cite web |title=Unanimously Adopting Resolution 2202 (2015), Security Council Calls on Parties to Implement Accords Aimed at Peaceful Settlement in Eastern Ukraine |url=https://press.un.org/en/2015/sc11785.doc.htm |work=[[Forenede Nationer]] |date=17. februar 2015}}</ref>  som i perioden fra den 14. april 2014 til den 31. december 2021 af FN er estimeret til at have kostet 14.200-14.400 mennesker livet.<ref>{{cite web |title=Conflict-related civilian casualties in Ukraine  |url=https://ukraine.un.org/sites/default/files/2022-02/Conflict-related%20civilian%20casualties%20as%20of%2031%20December%202021%20%28rev%2027%20January%202022%29%20corr%20EN_0.pdf |work=[[:en:Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights|Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights]] |date=27. jan. 2022}}</ref>
    
I februar 2019 opsagde USA ensidigt nedrustningsaftalen "Treaty Between the United States of America and the Union of Soviet Socialist Republics on the Elimination of Their Intermediate-Range and Shorter-Range Missiles" (INF-traktaten)<ref>{{cite web |title=U.S. Intent To Withdraw from the INF Treaty February 2, 2019 |url=https://ru.usembassy.gov/u-s-intent-to-withdraw-from-the-inf-treaty-february-2-2019/|work=[[:en:Embassy of the United States, Moscow|U.S. Embassy & Consulates in Russia]] |date=2. februar 2019}}</ref><ref>{{cite web |title=Treaty Between the United States of America and the Union of Soviet Socialist Republics on the Elimination of Their Intermediate-Range and Shorter-Range Missiles (INF Treaty) |url=https://2009-2017.state.gov/t/avc/trty/102360.htm  |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |access-date=8. august 2023}}</ref>  efter i december 2001 at have ensidigt opsagt nedrustningsaftalen "Treaty Between the United States of America and the Union of Soviet Socialist Republics on the Limitation of Anti-Ballistic Missile Systems" (ABM-traktaten).<ref>{{cite web |title=Announcement of withdrawal from the ABM Treaty  |archive-url=https://web.archive.org/web/20030712084622/https://www.dod.gov/acq/acic/treaties/abm/ABMwithdrawal.htm |url=https://www.dod.gov/acq/acic/treaties/abm/ABMwithdrawal.htm |work=[[:en:United States Department of Defense|United States Department of Defense]] |url-status=dead  |archive-date=12. juli 2003 |date=13. december 2001}}</ref><ref>{{cite web |title=Treaty Between The United States of America and The Union of Soviet Socialist Republics on The Limitation of Anti-Ballistic Missile Systems (ABM Treaty) |url=https://2009-2017.state.gov/t/avc/trty/101888.htm  |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |access-date=8. august 2023}}</ref>  I januar 2020, i Rigsretssagen mod Donald Trump 2020, forklarede ledende impeachment manager Adam Schiff, baggrunden for USA's finansiering af våben til Ukraine med henvisning til udtalelsen
"the United States aids Ukraine and her people so that we can fight Russia over there and we don't have to fight Russia here."<ref>{{cite web |title=Proceedings Of The United States Senate - In The Impeachment Trial Of Donald John Trump  |url=https://www.govinfo.gov/content/pkg/CDOC-116sdoc18/html/CDOC-116sdoc18-vol2.htm |work=[[:en:United States Government Publishing Office|United States Government Publishing Office]] |date=31. jan. 2020}}</ref>  I juni 2020 blev Ukraine "Enhanced Opportunities Partner" i NATO<ref>{{cite web |title=NATO recognises Ukraine as Enhanced Opportunities Partner |url=https://www.nato.int/cps/en/natohq/news_176327.htm |work=[[NATO]] |date=12. juni 2020}}</ref> og i november 2021 medunderskriver af "U.S.-Ukraine Charter on Strategic Partnership".<ref>{{cite web |title=U.S.-Ukraine Charter on Strategic Partnership |url=https://www.state.gov/u-s-ukraine-charter-on-strategic-partnership/ |work=[[:en:United States Department of State|United States Department of State]] |date=10. november 2021}}</ref>

I december 2021 overbragte Rusland traktatudkastene "Treaty between The United States of America and the Russian Federation on security guarantees"<ref name="traktat_USA"/> og "Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization"<ref name="traktat_NATO"/>   til henholdsvis USA og NATO. Begge udkast lægger op til at parterne bl.a. aftaler at NATO ikke udvides yderligere og specielt at Ukraine ikke optages i NATO. Den 26. januar 2022 overbragte USA og NATO ikke-offentligt tilgængelige skriftlige svar. Den amerikanske  statssekretær Antony Blinken udmeldte samme dag i forhold til USA's og NATO's position, at "there is no change; there will be no change."<ref name="Blinken_26012022_nochange"/><ref name="Blinken_26012022"/>

I slutningen af 2021 og starten af 2022 meldte parterne hver især om troppeopbygninger.<ref>{{cite web |title=U.S. says 'all options' on the table over Russian troop buildup near Ukraine |url=https://www.reuters.com/world/europe/us-state-dept-says-all-options-table-over-russian-troop-build-up-near-ukraine-2021-11-26/ |author=Humeyra Pamuk and Simon Lewis |work=[[Reuters]] |date=26. november 2021}}</ref><ref>{{cite news |title=Russia says Ukraine has deployed half its army to Donbass conflict zone |url=https://www.reuters.com/world/europe/russia-says-ukraine-has-deployed-half-its-army-donbass-conflict-zone-2021-12-01/ |work=[[Reuters]] |date=1. december 2021}}</ref>  Den 19. februar 2022 rapporterede OSCE's særlige monitoreringsmission i Ukraine om et stigende antal våbenhvilebrud i Donbas.<ref >{{cite |title=OSCE reports surge in number of explosions in east Ukraine |url=https://www.reuters.com/world/europe/osce-reports-surge-number-explosions-east-ukraine-2022-02-19/ |work=[[Reuters]] |date=19. februar 2022}}</ref><ref>{{cite web |title=OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine (SMM) Daily Report 39/2022 issued on 19 February 2022 |url=https://www.osce.org/special-monitoring-mission-to-ukraine/512629  |work=[[:en:OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine|OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine]] |date=19. februar 2022}}</ref>

Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk i Donbas som selvstændige stater.<ref name="Putin_21022022"/>  Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin: "Jeg anser det for nødvendigt i dag at tale igen om de tragiske begivenheder i Donbass og de vigtigste aspekter af at sikre Ruslands sikkerhed. Jeg vil begynde med, hvad jeg sagde i min tale den 21. februar 2022. Jeg talte om vores største bekymringer og om de grundlæggende trusler, som uansvarlige vestlige politikere skabte for Rusland konsekvent, groft og uhøjtideligt fra år til år. Jeg henviser til NATO's udvidelse mod øst, som flytter sin militære infrastruktur stadig tættere på den russiske grænse.
(...)
Folkerepublikkerne i Donbass har bedt Rusland om hjælp. I denne sammenhæng, i overensstemmelse med artikel 51 (kapitel VII) i FN-pagten, med tilladelse fra Ruslands Føderationsråd, og i henhold til traktaterne om venskab og gensidig bistand med Donetsk Folkerepublik og Lugansk Folkerepublik, ratificeret af Forbundsforsamlingen den 22. februar traf jeg en beslutning om at gennemføre en særlig militær operation. Formålet med denne operation er at beskytte mennesker, som i otte år nu har været udsat for ydmygelse og folkedrab begået af Kiev-regimet. Til dette formål vil vi søge at demilitarisere og denazificere Ukraine, samt at stille dem for retten, der har begået adskillige blodige forbrydelser mod civile, herunder mod borgere i Den Russiske Føderation."[oversat]<ref name="Putin_24022022"/>

== Forløb ==
{{uddybende|Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022}}
[[Fil:2022 Russian Invasion of Ukraine animated.gif|thumb|En film, der viser udviklingen i fronten fra 24. februar til juli. Filen opdateres løbende med nye data.]]
Om morgenen den 24. februar 2022 rykkede russisk militær frem på ukrainsk territorium fra nord (inklusive fra Hviderusland), øst og syd. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij meddelte den 25. februar 2022, at 137 ukrainere indtil da var blevet dræbt  ifølge foreløbige tal, samt at "Today we heard from Moscow that they still want to talk. They want to talk about Ukraine's neutral status. (...) Today, I asked the twenty-seven leaders of Europe whether Ukraine will be in NATO."<ref>{{cite web |title=Address by the President to Ukrainians at the end of the first day of Russia's attacks |url=https://www.president.gov.ua/en/news/zvernennya-prezidenta-do-ukrayinciv-naprikinci-pershogo-dnya-73149  |work=[[:en:President of Ukraine|President of Ukraine]] |date=25. februar 2022}}</ref>

== Internationale reaktioner ==
[[File:International reactions to the 2022 Russian invasion of Ukraine.svg|thumb|right|Internationale reaktioner på den russiske invasion af Ukraine i 2022
----
{{legend|#007FFF|Lande, der har fordømt invasionen}}
{{legend|#666666|Lande, der har fastholdt en neutral holdning}}
{{legend|#FF6600|Lande, der har givet NATO-landene skylden for invasionen}}
{{legend|#D8E0E2|Ukendt}}
----
{{legend|#E60000|Rusland}}
{{legend|#0047AB|Ukraine}}]]

[[Fil:Ukraine solidarity protest Berlin Pariser Platz with lighted Brandenburg Gate 2022-02-24 07.jpg|thumb| [[Brandenburger Tor]] den 24. februar 2022, belyst i Ukraines nationalfarver]]
=== Nationer ===
==== Asien ====
* {{flag|Afghanistan}} - [[Taliban]] udsendte en erklæring, hvori de udtrykte sin bekymring over krisen i Ukraine og opfordrede til ''"at løse krisen gennem dialog og fredelige midler".''<ref>[https://euroweeklynews.com/2022/02/25/taliban-russia-ukraine-crisis-peaceful-means/ "Taliban opfordrer Rusland og Ukraine til at afslutte krisen med "fredelige midler"]. ''Euro Weekly News''- Hentet 1. marts 2022.</ref>
* {{flag|Aserbajdsjan}} -  Præsident [[Ilham Aliyev]] har tilbudt at organisere samtaler mellem Ukraine og Rusland. Derudover har Aserbajdsjan sendt humanitær hjælp til Ukraine.<ref>[https://apa.az/en/foreign-policy/zelenskyy-says-presidents-of-turkiye-and-azerbaijan-have-offered-to-organize-talks-with-russia-video-369499 "Zelenskyy siger, at præsidenterne for Turkiye og Aserbajdsjan har tilbudt at organisere samtaler med Rusland] Hentet 1. marts 2022</ref>
* {{flag|Kina}} - Den kinesiske leder og generalsekretær for det kinesiske kommunistparti [[Xi Jinping]] talte med den russiske præsident Vladimir Putin den 25. februar, og fortalte at Kina anbefalede Rusland og Ukraine at løse problemet gennem forhandlinger.<ref>[https://www.ndtv.com/world-news/chinas-xi-jinping-speaks-to-russian-president-vladimir-putin-calls-for-negotiation-with-ukraine-2789342 "Kinas Xi Jinping taler til Putin og opfordrer til "forhandling" med Ukraine"]. ''NDTV''  Hentet 1. marts 2022</ref> Kinas FN-ambassadør [[Zhang Jun]] sagde, at ''"Vi mener, at alle lande bør løse internationale konflikter med fredelige midler i overensstemmelse med formålene og principperne i FN-pagten."''<ref>[https://edition.cnn.com/2022/02/22/china/china-ukraine-russia-reaction-united-nations-intl-hnk/index.html "Da Vesten fordømmer Rusland over Ukraine, slår Beijing en anden tone an"]  ''CNN'' - Hentet 1. marts 2022</ref> Den kinesiske regering nægtede at give et "ja/nej" svar på, om den russiske militæroperation er en invasion, men sammenligner den med den amerikanske invasion af Afghanistan i 2001.<ref>[https://www.independent.co.uk/asia/china/ukraine-crisis-china-russia-war-us-b2022237.html "Kina nægter at acceptere, at Rusland har 'invaderet' Ukraine, giver USA skylden for krig"] - Hentet 1. marts 2022</ref> Kinas udenrigsminister [[Wang Yi]] udtalte, at Kina har en klar holdning til respekt for alle landes territoriale integritet og suverænitet, herunder Ukraine.<ref>[https://www.fxstreet.com/news/china-foreign-ministry-ukraines-territory-and-sovereignty-should-be-respected-urges-talks-202202251901 "Kinas udenrigsministerium: Ukraines territorium og suverænitet bør respekteres, opfordrer til samtaler"]. ''FXStreet''. Hentet 1. marts 2022</ref> Forskellige statsmedier i [[Beijing]] citerede Scholz' beskrivelse af invasionsdagen som ''"en frygtelig dag for Ukraine og en mørk dag for Europa."''<ref>[https://finance.sina.com.cn/world/gjcj/2022-02-24/doc-imcwiwss2674807.shtml "Den tyske kansler: Det er en frygtelig dag for Ukraine, en mørk dag for Europa"] '''(Kinesisk)'''. ''Sina Finance. Beijing Daily.''</ref>
* {{flag|Indien}} - Premierminister [[Narendra Modi]] appellerede til et øjeblikkeligt standsning af volden i Ukraine i et telefonopkald til Putin den 24. februar. Han udtrykte også bekymring for sikker udrejse og tilbagevenden for 18.000 indiske studerende i Ukraine. Den indiske regering har afholdt sig fra at tage stilling til spørgsmålet.<ref>[https://thewire.in/diplomacy/modi-appeals-for-cessation-of-violence-in-call-with-putin-first-indian-reaction-to-russian-attack "Modi appellerer til 'ophør af vold' i opfordring til Putin, første indiske reaktion på russisk angreb"]. Hentet 1. marts 2022 .</ref>
* {{flag|Japan}} - Premierminister [[Fumio Kishida]] fordømte Ruslands invasion af Ukraine og meddelte, at det vil samarbejde med USA om yderligere sanktioner mod Rusland.<ref>[https://www.wsj.com/livecoverage/russia-ukraine-latest-news/card/japan-condemns-russia-to-work-with-u-s-on-sanctions-Ydmb2xPvukrqu8DtPKb7 "Japan fordømmer Rusland til at arbejde med USA om sanktioner"]. ''Wall Street Journal''. Hentet 1. marts 2022</ref>

==== Europa ====
* {{flag|Albanien}} - Albaniens præsident [[Ilir Meta]] indkaldte til et nationalt sikkerhedsråd den 24. februar og udsendte en erklæring ''"jeg vil på det kraftigste fordømme Ruslands militære angreb på Ukraine"'' som en ''"uprovokeret og uberettiget eskalering"'', der "udgør en overtrædelse af international lov.<ref>[https://albaniandailynews.com/news/albanian-president-strongly-condemns-russian-aggression-in-ukraine "Ilir Meta fordømmer Ruslands krænkelse af Ukraine"]. Albanske daglige nyheder. 24. februar 2022 . Hentet 1. marts 2022 .</ref>
* {{flag|Danmark}} - Statsminister [[Mette Frederiksen]] sagde, at det var en ''"mørk dag for fred i hele verden"'', mens hun sagde, at hendes regering var klar til at tage imod ukrainske flygtninge.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-i-dag-er-en-moerk-dag-freden-i-verden Mette Frederiksen: 'I dag er en mørk dag for freden i verden'] dr.dk .Hentet 1. marts 2022 </ref>
* {{flag|Frankrig}} - Frankrigs præsident [[Emmanuel Macron]] sagde, at han havde talt med Putin "for at stoppe kampene og tale med den ukrainske præsident" og krævede "et øjeblikkeligt stop for russiske militæroperationer i Ukraine".<ref>[https://www.politico.eu/article/macron-putin-zelenskiy-ukraine-war-russia-call/ "Macron siger, at han talte med Putin på Zelenskiys anmodning"]. 25. februar 2022. Hentet 1. marts 2022.</ref>
* {{flag|Island}} - Premierminister [[Katrín Jakobsdóttir]] fordømte Ruslands invasion af Ukraine som "et uacceptabelt brud på international lov."<ref>[https://grapevine.is/news/2022/02/24/russians-in-iceland-icelandic-government-condemn-invasion-of-ukraine-protests-planned/ "Russere på Island og den islandske regering fordømmer invasion af Ukraine, planlagte protester" ] ''Reykjavik Grapevine'' Hentet 1. marts 2022</ref>
* {{flag|Italien}} - Premierminister [[Mario Draghi]] lovede ''"hvad der end skal til for at genoprette ukrainsk suverænitet"'', og at det var ''"umuligt at have en meningsfuld dialog med Moskva"'', og krævede, at Rusland betingelsesløst trækker sine styrker tilbage til de internationalt etablerede grænser.<ref>[https://www.reuters.com/world/europe/italys-draghi-promises-whatever-it-takes-restore-ukrainian-sovereignty-2022-02-24/ "Italiens Draghi lover "hvad der end skal til" for at genoprette ukrainsk suverænitet"]. ''Reuters''. Hentet 1. marts 2022</ref>
* {{flag|Litauen}} - Litauen erklærede  undtagelsestilstand.<ref>{{cite news |title=Litauen erklærer undtagelsestilstand |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/litauen-erklaerer-undtagelsestilstand |author=Nynne Hein Møller |work=[[DR]] |date=24. februar 2022}}</ref>
* {{flag|Norge}} - Statsminister [[Jonas Gahr Støre]] forsikrede, at Norge ''"fordømmer Ruslands militære angreb på Ukraine på det kraftigste"''.
* {{flag|Portugal}} - Premierminister António Costa ''"fordømmer kraftigt den militære handling, som Rusland i dag udløste på ukrainsk jord"'' i en pressemeddelelse efter et møde med ministeren for udenrigs- og udenrigsanliggender, forsvarsministeren og chefen for generalstaben.<ref>[https://www.portugal.gov.pt/en/gc22/communication/news-item?i=portugal-vehemently-condemns-russian-action-on-ukrainian-soil "Portugal fordømmer på det kraftigste russisk handling på ukrainsk jord"]. ''www.portugal.gov.pt''. Hentet 1. marts 20222</ref>
* {{flag|Sverige}} -  Statsminister [[Magdalena Andersson]] udtalte, at ''"Sverige fordømmer på det kraftigste Ruslands igangværende invasion af Ukraine. Ruslands handlinger er også et angreb på den europæiske sikkerhedsorden. Det vil blive mødt af en samlet og robust reaktion i solidaritet med Ukraine. Rusland alene er ansvarlig for menneskelig lidelse."''<ref>[https://government.se/ "Pressekonference med den svenske premierminister i anledning af Ruslands invasion af Ukraine"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20220224215810/https://government.se/ |date=24. februar 2022 }}. regering.se Hentet 1. marts 2022</ref>
* {{flag|Storbritannien}} - Premierminister [[Boris Johnson]] udtalte, at han var ''"rystet over de forfærdelige begivenheder i Ukraine"'' og fordømte, at "præsident Putin har valgt en vej til blodsudgydelser og ødelæggelse ved at indlede dette uprovokerede angreb".<ref>[https://www.huffingtonpost.co.uk/entry/boris-johnson-response-attack-russia-ukraine-putin_uk_621713afe4b0afc668baee29?d_id=3199306 "Boris Johnson fordømmer Ruslands 'uprovokerede angreb' på Ukraine"]. ''HuffPost''  Hentet 1. marts 2022</ref>

==== Nordamerika ====
* {{flag|Canada}} - Premierminister [[Justin Trudeau]] fordømte "på det stærkeste Ruslands voldsomme angreb på Ukraine".<ref>[https://www.cp24.com/world/canada-brings-in-stronger-sanctions-after-russia-strikes-ukraine-1.5793901 "Trudeau kommer med bemærkninger efter Ruslands angreb på Ukraine"]. ''CP24'' Hentet 1. marts 2022.</ref>
* {{flag|Mexico}} - Mexicos udenrigsminister [[Marcelo Ebrard]] udsendte på vegne af præsident [[Andrés Manuel López Obrador]] en erklæring på [[Twitter]], hvor han afviste og fordømte den russiske invasion. Han krævede en standsning af fjendtlighederne for at opnå en fredelig løsning.<ref>[https://www.jornada.com.mx/notas/2022/02/24/politica/mexico-condena-energicamente-invasion-rusa-a-ucrania-ebrard/ Mexico fordømmer kraftigt Ruslands "invasion" af Ukraine.] Hentet 1. marts 2022</ref>
* {{flag|USA}} - Præsident [[Joe Biden]] udgav en erklæring, der fordømte den russiske invasion som ''"uprovokeret og uberettiget"'' og anklagede Putin for at starte en "overlagt krig, der vil medføre et katastrofalt tab af liv og menneskelig lidelse".<ref>[https://www.wsj.com/livecoverage/russia-ukraine-latest-news Præsident Biden sagde i en erklæring onsdag, at den russiske præsident Vladimir Putins handlinger mod Ukraine var et 'uprovokeret og uberettiget angreb] Hentet 1. marts 2022</ref>

==== Sydamerika ====
* {{flag|Brasilien}} - Præsident [[Jair Bolsonaro]] afviste at fordømme den russiske præsident, Vladimir Putins invasion af Ukraine, mens han forlod sin regerings officielle holdning til FN for at sige, at Brasilien ville forblive neutral.<ref>[https://www.reuters.com/world/bolsonaro-wont-condemn-putin-says-brazil-will-remain-neutral-over-invasion-2022-02-27/ "Bolsonaro vil ikke fordømme Putin, siger, at Brasilien vil forblive neutral over for invasion."] www.reuters.com . Hentet 1. marts 2022 </ref> Brasilien vil støtte en resolution, der fordømmer Ruslands invasion af Ukraine på et møde i FN's Sikkerhedsråd fredag, fortalte to kilder tæt på forhandlingerne til Reuters. "Vi vil støtte Sikkerhedsrådets resolution, og vi vil fordømme invasionen," sagde en af kilderne, som anmodede om anonymitet. ''"Rusland brød FN's regler ved at invadere et andet land. Det faktum kan ikke gå uden en fordømmelse"'', sagde embedsmanden.<ref>[https://www.reuters.com/world/americas/brazil-vote-resolution-condemning-russian-invasion-ukraine-sources-2022-02-25/ "Brasilien stemmer for en resolution, der fordømmer russisk invasion af Ukraine-kilder".] Hentet 1. marts 2022</ref>
* {{flag|Chile}} - Præsident [[Sebastián Piñera]] sagde, at ''"Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet"'' var i strid med international lov, mens den valgte præsident [[Gabriel Boric]] ''"fordømmer invasionen af Ukraine, krænkelsen af dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse"''.<ref>[https://twitter.com/sebastianpinera/status/1496859179033706501 "Chile fordømmer Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Disse handlinger overtræder international lov og truer uskyldige liv og international fred og sikkerhed"] (Tweet).</ref><ref>[https://twitter.com/gabrielboric/status/1496877105484808202 Gabriel Boric Font [@gabrielboric] (24. februar 2022). "Rusland har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af Ukraine, krænkelsen af dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred" [Rusland du har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af Ukraine, krænkelsen af landets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred.] (Tweet) </ref>

==== Oceanien ====
* {{flag|Australien}} - Premierminister [[Scott Morrison]] fordømte invasionen af Ukraine og indførte eksportkontrol og rejseforbud mod Rusland, idet han hævdede, at der skal være en pris for de ''"uprovokerede, ulovlige, uberettigede, uberettigede angreb og trusler og intimidering, som Rusland har pålagt Ukraine."'' og bekræftede Australiens "urokkelige forpligtelse til Ukraines suverænitet og territoriale integritet". Morrison foreslog dog, at han ikke forventede, at en autokratisk leder som Putin ville blive afskrækket af australske sanktioner. Som svar på Ruslands påstand om fredsbevarelse, svarede Australien "De er ikke fredsbevarende styrker.<ref>[https://www.smh.com.au/world/europe/scott-morrison-signals-australia-will-take-further-action-against-russia-20220224-p59z7g.html "Hård holdning til Rusland er nødvendig for at afskrække lande som Kina: premierminister"]. ''Sydney Morning Herald'' -  Hentet 1. marts 2022.</ref>
* {{flag|New Zealand}} - Premierminister [[Jacinda Ardern]] fordømte Ruslands invasion af Ukraine og opfordrede Rusland til øjeblikkeligt at trække sig ud af Ukraine i et forsøg på at undgå et ''"katastrofalt og meningsløst"'' tab af menneskeliv. New Zealand har suspenderet diplomatiske engagementer på højt niveau med Rusland og indført rejseforbud og eksportkontrol.<ref>[https://www.beehive.govt.nz/release/aotearoa-new-zealand-condemns-russian-invasion-ukraine "Aotearoa New Zealand fordømmer russisk invasion af Ukraine"]. ''Beehive.govt.nz'' </ref>

== Militære bidrag til Ukraine ==
Det amerikanske forsvarsministerium  oplyser, at USA siden 2014 har givet bidrag til Ukraine, med en samlet værdi på mere end 32,4 milliarder dollars,<ref>{{cite web |title=Russian War in Ukraine timeline  |url=https://www.defense.gov/Spotlights/Support-for-Ukraine/Timeline/ |work=[[:en:United States Department of Defense|United States Department of Defense]]  |access-date=19. mar. 2023}}</ref> bl.a. i form af træning,  patruljebåde,  droner, ammunition herunder klyngebomber,<ref>{{cite web |title=DOD Announces $800M Security Assistance Package for Ukraine |url=https://www.defense.gov/News/News-Stories/Article/Article/3451905/dod-announces-800m-security-assistance-package-for-ukraine/  |work=[[:en:United States Department of Defense|United States Department of Defense]] |date=7. juli 2023}}</ref> artillerisystemer, helikoptere, jord-til-luft-missiler og pansrede køretøjer.<ref>{{cite web |title=Fact Sheet on U.S. Security Assistance to Ukraine |url=https://www.defense.gov/Portals/1/Documents/Ukraine-Fact-Sheet-Final-12092022.pdf |work=[[:en:United States Department of Defense|United States Department of Defense]] |date=9. december 2022}}</ref>  Det britiske forsvarsministerium oplyser, at have givet det næststørste samlede bidrag efter USA på i alt 2,3 milliarder pund.<ref>{{cite web |title=UK military support for Ukraine continues with delivery of counter explosive ordnance equipment |url=https://www.gov.uk/government/news/uk-military-support-for-ukraine-continues-with-delivery-of-counter-explosive-ordnance-equipment  |work=[[:en:Ministry of Defence (United Kingdom)|Ministry of Defence (United Kingdom)]] |date=30. december 2022}}</ref>

USA's  forsvarsminister Lloyd Austin udmeldte den 25. april 2022, hvad USA's mål er: "We want to see Russia weakened to the degree that it can’t do the kinds of things that it has done in invading Ukraine."<ref>{{cite web |title= Secretary of State Antony J. Blinken and Secretary of Defense Lloyd J. Austin III Remarks to Traveling Press  |url=https://www.defense.gov/News/Transcripts/Transcript/Article/3009051/secretary-of-state-antony-j-blinken-and-secretary-of-defense-lloyd-j-austin-iii/  |work=[[:en:United States Department of Defense|United States Department of Defense]] |date=25. april 2022}}</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/udland/jernbaneangreb-og-advarsler-om-atomkrig-krigen-i-ukraine-er-traadt-ind-i-en-ny-og www.dr.dk] hentet 26. april 2022</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/seneste/forsker-om-kaempe-vaabenbeloeb-fra-usa-til-ukraine-en-eskalering-af-konflikten Forsker om kæmpe våbenbeløb fra USA til Ukraine: En eskalering af konflikten | Seneste nyt | DR] hentet 28. april 2022</ref>

== Video ==
<gallery>
File:VOA video of Eastern Ukraine during 2022 Russian invasion.webm|Køretur fra [[Kharkiv]], mod hovedstaden [[Kyiv]] [[24. februar]] [[2022]].
</gallery>

== Se også ==
* [[Stedfortræderkrig]]
* [[Ukraines historie]]
* [[Igangværende væbnede konflikter]]
* [[Kornaftalen mellem Ukraine og Rusland]]
* [[Flystyrtet i Belgorod]]

== Referencer ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [[Fil:commons-logo.svg|11px]] [[Wikimedia Commons]] har flere filer relaterede til [[:commons:Category:Maps of the 2022 Russian invasion of Ukraine |'''Kort over den russiske invasion af Ukraine i 2022''']] – [[:commons:Category:Maps of Ukraine |'''Ukrainske kort''']] – [[:c:Atlas_of_Ukraine|'''Ukrainske atlas''']]
{{Ukraine-Rusland-konflikt}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Ruslands invasion af Ukraine 2022| ]]
[[Kategori:Russisk-ukrainske krig]]