Se kilde til Thailands historie

[[Fil:01-วัดพระศรีรัตนศาสดาราม.jpg|thumb|[[Grand Palace]], det historiske [[kongeslot]] i [[Bangkok]].]]
'''[[Thailand]]s historie''' adskiller sig fra andre lande i [[Sydøstasien]] ved, at landet aldrig har været [[koloni]]seret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet [[Burma]], og den [[japan]]ske besættelse under [[2. verdenskrig]], har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. I nyere tid har nationen formået at balancere mellem to supermagter, [[Kina]] og [[USA]], med langvarige nære forbindelser til begge.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/reframing-us-china-rivalry-a-thai-perspective/ |title=Reframing US-China rivalry – A Thai perspective |work=[[Thai PBS]] |date=30. april 2022 |access-date=3. maj 2022 |language=en}}</ref> Indenrigspolitisk har Thailand imidlertid været præget af vedvarende konflikt og ustabilitet, siden [[Den Siamesiske Revolution]] i [[1932]], hvor det [[Enevælde|absolutte monarki]] blev erstattet med et [[konstitutionelt monarki]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2685329/ |title=On why Thailand is politically unstable |author=PEERASIT KAMNUANSILPA |work=[[Bangkok Post]] |date=15. november 2023 |access-date=15. november 2023 |language=en}}</ref>

Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 [[år]] gamle. Efter at [[Mon (folk)|mon-folket]] havde haft et rige i det nordlige og centrale Thailand, blev det første thai-rige, [[bystat]]en Sukhothai, dannet [[1238]] af indvandrere fra det sydlige Kina. Under kong Ramkamhaeng blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog indført, og [[Buddhisme|theravadabuddhismen]] blev statsreligion.

I midten af 1300-tallet opstod et andet rige længere sydpå i [[Ayutthaya]] og det kongerige overtog magten fra [[1438]]. I 1500-tallet indgik Ayutthaya-kongeriget handelsaftaler med [[Europa|europæiske]] rejsende, der var sejlet op ad [[Chao Phraya]]-floden. Kongeriget havde ikke noget egentligt navn, thailænderne kaldte det ''Mueang Thai'' (Bystaten Thai). mens europæerne fejlagtigt kaldte det ''Siam'', hvilket senere blev nationens officielle navn frem [[1939]]. i [[1767]] lykkedes det naboriget [[Burma]] efter adskillige krige, at erobre Ayutthaya og jævne byen med jorden.

En kinesisk adelsmand og militærleder, Taksin, grundlagde samme år et nyt rige længere nede af floden i Thonburi. I [[1782]] tog general Chao Phya Chakri magten og blev den første konge, [[Rama I]], i det [[Chakri-dynastiet|dynasti]], der stadig sidder på Thailands trone. Han lod en ny hovedstad bygge på den modsatte flodbred, hvor der i forvejen lå en lille handelsplads ved navn [[Bangkok]]. I [[1932]] proklamerede en gruppe af progressive militærofficerer og bureaukrater, at kongens [[Enevælde|enevældige]] regering af landet var forbi. Det blev nationens første succesfulde [[statskup]] og medførte, at Siam blev til [[konstitutionelt monarki]]. Siden da (og indtil [[2022]]) har Thailand haft yderligere 19 kup (senest i [[2014]]), svarende til gennemsnitligt et hvert 5. år, 20 gange fået en ny [[forfatning]] og afholdt 27 [[demokrati]]ske valg,<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.nationthailand.com/politics/30362512 |title=GOING TO THE POLLS |author=PRADIT PHULSARIKIJ |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=19. januar 2019 |access-date=19. januar 2019 |archive-date=11. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200711044600/https://www.nationthailand.com/politics/30362512 |url-status=live }}</ref><ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} "[https://www.straitstimes.com/asia/se-asia/dont-let-thai-junta-chief-chair-asean-next-year-jakarta-post-columnist Don't let Thai junta chief chair Asean next year: Jakarta Post columnist] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180802165337/https://www.straitstimes.com/asia/se-asia/dont-let-thai-junta-chief-chair-asean-next-year-jakarta-post-columnist|date=2. august 2018}}". ''[[The Straits Times]]''. 31. juli 2018. Hentet 2. august 2018.</ref><ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/opinion/2018/10/20/opinion-understanding-the-rogue-thai-army/ |title=OPINION: UNDERSTANDING THE ROGUE THAI ARMY |author=Pravit Rojanaphruk |date=20. oktober 2018 |access-date=20. oktober 2018 |archive-date=21. oktober 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181021024513/http://www.khaosodenglish.com/opinion/2018/10/20/opinion-understanding-the-rogue-thai-army/ |url-status=live }}</ref> Ifølge politiske kommentarer, er thailandske premierministre blot "stedfortrædere" (oversat fra engelsk: "proxy") i det ideologiske opgør, som begyndte ved [[enevælde]]ts ophør i [[1932]].<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/09/30/crisis-of-confidence-in-constitutional-court-looms-academic/ |title=Crisis Of Confidence In Constitutional Court Looms: Academic |work=[[Thai Newsroom]] |date=30. september 2022 |access-date=1. oktober 2022 |language=en}}</ref>

== Dvaravati-riget 7. til 11 århundrede ==
[[Fil:DvaravatiMapThailand.png|thumb|området med Dvaravati og Mon kultur.]]
Dvaravati ([[Thai (sprog)|thai]]: ทวารวดี) var et [[Mon (folk)|mon-folk]] kongerige fra det 7. århundrede til det 11. århundrede i den centrale region af det, der i dag kendes som [[Thailand]]. Riget blev beskrevet af den [[Kineser|kinesiske]] [[pilgrim]] ''Hsuan-tsang'' i midten af det 7. århundrede, som et [[Buddhisme|buddhistisk]] kongerige med navnet "To-lo-po-ti", placeret vest for [[Isanapura]], vor tids [[Cambodja]], og øst for kongeriget [[Sri Ksetra]], vor tids [[Burma]]/[[Myanmar]].<ref name=":0">{{Cite book|last=Cœdès|first=George|url=https://www.worldcat.org/oclc/961876784|title=The Indianized states of Southeast Asia|date=1968|isbn=0-7081-0140-2|location=Honolulu|pages=|oclc=961876784|access-date=15. december 2021|archive-date=12. januar 2022|archive-url=https://web.archive.org/web/20220112144135/https://www.worldcat.org/title/indianized-states-of-southeast-asia/oclc/961876784|url-status=live}}</ref>{{Rp|76}}<ref>{{Cite book|last=Indrawooth|first=Phasook|url=https://www.thaiscience.info/journals/Article/SUIJ/10499302.pdf|title=Dvaravati: Early Buddhist Kingdom in Central Thailand|access-date=15. december 2021|archive-date=15. december 2021|archive-url=https://web.archive.org/web/20211215062245/https://www.thaiscience.info/journals/Article/SUIJ/10499302.pdf|url-status=live}}</ref>{{Rp|37}} Dvaravati refererer også til en [[kultur]] og [[Kunst|kunst-stilart]] samt en uensartet sammensmeltning af [[fyrstedømme]]r og mon-folk. Nyere arkæologisk forskning har afsløret tilstedeværelsen af en "før-Dvaravati"-periode, som strækker sig over det 4. til 5. århundrede, og måske tidligere.<ref name=Murphy-2016>{{Cite journal|last=Murphy|first=Stephen A.|date=oktober 2016|title=The case for proto-Dvāravatī: A review of the art historical and archaeological evidence|url=https://www.cambridge.org/core/journals/journal-of-southeast-asian-studies/article/case-for-protodvaravati-a-review-of-the-art-historical-and-archaeological-evidence/6ABA16AADF5C3B4D62086719BEEF6A5C|journal=Journal of Southeast Asian Studies|language=en|volume=47|issue=3|pages=366–392|doi=10.1017/s0022463416000242|issn=0022-4634|access-date=15. december 2021|archive-date=20. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180620081208/https://www.cambridge.org/core/journals/journal-of-southeast-asian-studies/article/case-for-protodvaravati-a-review-of-the-art-historical-and-archaeological-evidence/6ABA16AADF5C3B4D62086719BEEF6A5C|url-status=live}}</ref>

== Thailandske riger og hovedstæder ==
* [[1238]]-[[1438]], [[Sukhothai]] var hovedstaden i det første imperium, der strakte sig over det nuværende [[Thailand]] og tillige dele af [[Myanmar]] og [[Laos]].
* Cirka [[1295]]-[[1774]], [[Chiang Mai]] var hovedstad i [[Lan Na]]-kongeriget i den nordvestlige del af det nuværende Thailand. Lan Na blev en del af [[Thonburi]]-riget i 1774.
* [[1351]]-[[1767]], [[Ayutthaya]] var hovedstad i Ayutthaya-kongeriget, der i vid udstrækning bestod af nutidens Thailand og den vestlige del af [[Cambodja]].
* [[1767]]-[[1782]], [[Thonburi]], en bydel i nuværende [[Bangkok]] var hovedstad i Thonburi-kongeriget, der blev etableret efter [[Burma]]s invasion af Ayutthaya, cirka 75 kilometer længere nede ad [[Chao Phraya]]-floden ved den lille handelsstation Bangkok.
* [[1782]]-, [[Bangkok|Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok)]] blev hovedstad i [[Chakri-dynastiet]]s Rattanakosin-kongerige frem til [[1932]] og dynastiets efterfølgende nuværende, [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarki]].<ref>{{cite news |url=https://www.thailandnews.co/2023/01/the-ancient-capitals-of-thailand/ |title=The ancient capitals of Thailand |work=[[Thailand News]] |date=29. januar 2023 |access-date=30. januar 2023 |language=en}}</ref>

== Thai-rigets oprindelse og Sukhothai-perioden 1238-1438 ==
[[Fil:Sukhothai historical park1.jpg|thumb|right|upright=1.0|[[Sukhothai]]s historiske område (2000)]]
Omkring år [[500]] grundlagde [[Mon (folk)|mon-folket]] Dvaravati-riget i det nordlige Thailand. Så vidt vides kom et folk der kaldte sig ''taifolk'' til landet fra det, der i dag er det sydlige [[Kina]]. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, [[Sukhothai]], ved de nordlige bredder af [[Chao Phraya]]-floden. Under [[Konge|kong]] [[Ramkamhaeng]]s styre 1283-1317 blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog blev indført, og [[theravadabuddhisme]]n blev statsreligion. Sukhothai-[[kongerige]]t eksisterede fra 1238 til [[1438]].

[[Loy Krathong]]-traditionen, med at sætte en skive af en [[banan]]palme med [[blomst]]er, [[røgelse]] og [[lys]] i vandet ved første [[fuldmåne]] i [[november]], stammer fra Sukhothai-riget.
{{Uddybende|Loy Krathong}}
{{clear}}

== Ayutthaya riget 1351-1767 ==
[[Fil:Stupa in Ayutthaya, Thailand.jpg|thumb|right|upright=1.0|Ruiner i den gamle hovedstad [[Ayutthaya]].]]
I midten af 1300-tallet opstod et andet rige, der havde centrum længere sydpå i [[Ayutthaya]]. Det lykkes Ayutthaya-riget at underlægge sig [[Khmerriget|khmererne]] i det nuværende [[Cambodja]], og rigets grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad [[Malaccahalvøen]]. Kontrollen med rigets randområder var dog ikke særlig effektiv. Under [[kong Trailok]] i [[1400-tallet]] blev der indført et forvaltningssystem, [[sakdina]], som var gældende helt frem til begyndelsen af [[1900-tallet]], og som man den dag i dag kan se spor af. Systemet indplacerede [[Embedsmand|embedsmændene]] i et strengt [[hierarki]] efter hvor meget jord, de fik lov at disponere over. Jorden var imidlertid kongens ejendom, og på den måde sikrede han sine folks [[loyalitet]]. Ayutthaya-kongeriget eksisterede fra [[1351]] til [[1767]].

=== Europæisk indflydelse ===
Ayutthayas beliggenhed – tilstrækkeligt langt nede ad [[flod]]en [[Chao Phraya]] til, at byen kunne modtage [[ocean]]gående [[skib]]e – var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen ved midten af [[1600-tallet]] var verdens største. I [[1500-tallet]] begyndte [[Europa|europæerne]] at vise interesse for Sydøstasiens rigdomme. [[Portugal|Portugiserne]] var de første, der etablerede et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået [[handel]]saftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd [[Kina|kinesere]] – og sådan er det stadig i Thailand.

Ayutthaya-kongeriget blev snart klemt mellem de europæiske stormagter, der kæmpede om herredømmet i området. Det var først og fremmest [[Frankrig|franskmænd]], [[Storbritannien|briter]] og [[Nederland|hollændere]]. Kongerne forsøgte at tilgodese europæernes krav i forsøget på at bevare landets [[Suverænitet|selvstændighed]]. Der var [[diplomati]]ske forbindelser mellem Ayutthaya og det franske hof i [[Versailles]], og [[kong Narai]] (konge fra [[1656]] til [[1688]]) ansatte en [[Grækenland|græsk]] [[opdagelsesrejsende]] som [[minister]]. [[Pave Clemens 9.|Pave Clemens IX]] grundlagde i [[1669]] ''Mission de Siam'' for at udbrede [[kristendom]]men,<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=https://www.reuters.com/article/us-pope-asia/pope-francis-to-visit-thailand-japan-in-november-idUSKCN1VY0LV |title=Pope Francis to visit Thailand, Japan in November |author=Panarat Thepgumpanat & Kaori Kaneko |work=[[Reuters]] |date=13. september 2019 |access-date=14. september 2019 |archive-date=14. september 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190914100341/https://www.reuters.com/article/us-pope-asia/pope-francis-to-visit-thailand-japan-in-november-idUSKCN1VY0LV |url-status=live }}</ref> men da de europæiske [[missionær]]er blev for ivrige i deres forsøg på at omvende Ayutthayas [[buddhisme|buddhister]], blev franskmændene smidt ud fra byen og portene lukket mod [[Vesten]] i næsten 150 år. Ayutthayas ressourcer blev færre, og kongemagten svækket. Det lykkedes nabolandet [[Burma]] at erobre hovedstaden i 1767, og Ayutthaya blev jævnet med jorden.

== Thonburi kongeriget 1767-1782 ==
[[Fil:Bangkok (early Rattanakosin) map.svg|thumb|right|upright=1.0|Kort over [[Bangkok]] i Rattanakosin-perioden omkring [[1800]].]]
Den [[Burma|burmesiske]] besættelse blev dog kortvarig. Thailænderne befriede sig, og et nyt kongerige blev i [[1767]] grundlagt af en kinesisk [[adel]]smand og [[militærleder]], [[Kong Taksin af Thonburi|Taksin]], længere nede af floden i [[Thonburi]].

== Rattanakosin kongeriget 1782–1932 ==
I [[1782]] tog [[general]] [[Rama I|Chao Phya Chakri]] magten og blev den første konge i det dynasti, [[Chakri-dynastiet]], der endnu sidder på [[trone]]n. Han lod en ny hovedstad, bygge på den modsatte flodbred ved den lille handelsplads [[Bangkok]] på østsiden af [[Chao Phraya]]s munding. Riget blev kaldt ''Kongeriget Rattanakosin'' (thai: อาณาจักรรัตนโกสินทร์), men det var kendt i udlandet som ''Siam''. Det blev det fjerne kongedømme i Thailands historie og varede indtil revolutionen i [[1932]]

=== Siam ===
[[Fil:Flag of Siam (1855).svg|thumb|Siams flag, rød dug med en hvid elefant, her som det var fra [[1855]] under kong [[Mongkut]] (Rama IV) og frem til [[1916]].]]
De gamle kongerigeriger, Sukhothai og Ayutthaia i begyndelsen, var [[bystat]]er uden egentligt navn. En bystat i [[Østasien]] blev kaldt "mueang" ([[Thai (sprog)|thai]]: เมือง), hvilket betyder en by omkranset af en befæstet mur og med en hersker, der var [[adel]]ig eller af høj rang, betitlet "khun" (thai: ขุน). Adelsrang var, i modsætning til for eksempel [[Europa]], ikke arvelig, men noget man gjorde sig fortjent til.<ref name="JSS_071_0g">{{cite journal |last= Terwiel |first= Barend Jan |year= 1983 |title= Ahom and the Study of Early Thai Society |journal= [[Journal of the Siam Society]] |volume= JSS Vol. 71.0 |issue= digital |page= image 4 |publisher= Siamese Heritage Trust |url= http://www.siamese-heritage.org/jsspdf/1981/JSS_071_0g_Terwiel_AhomAndStudyOfEarlyTaiSociety.pdf |access-date= 20. juni 2021 |quote= khun : ruler of a fortified town and its surrounding villages, together called a mu'ang. In older sources the prefix ph'o ("father") is sometimes used as well. |archive-date=  3. november 2013 |archive-url= https://web.archive.org/web/20131103171209/http://www.siamese-heritage.org/jsspdf/1981/JSS_071_0g_Terwiel_AhomAndStudyOfEarlyTaiSociety.pdf |url-status= live }}</ref><ref name="JSS_083_0j_Vickery">{{cite journal
 |last         = Vickery
 |first        = Michael
 |year         = 1995
 |title        = Piltdown3: Further Discussion of The Ram Khamhaeng Inscription
 |journal      = [[Journal of the Siam Society]]
 |volume       = JSS Vol. 83.0j
 |issue        = digital
 |page         = image 11
 |no-pp        = <!-- hides automatic 'p' or 'pp'.   -->
 |publisher    = Siam Heritage Trust
 |url          = http://www.siamese-heritage.org/jsspdf/1991/JSS_083_0j_Vickery_Piltdown3RamKhamhaengInscription.pdf
 |access-date  = 20. juni 2021
 |quote        = Examples of the first are ''söaṅ'', the name of Ram Khamhaeng's mother, and ''möaṅ''. Khun Phasit said that these terms should in fact be read as /söŋ/  and /möŋ/....
 |archive-date = 27. februar 2014
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20140227153230/http://www.siamese-heritage.org/jsspdf/1991/JSS_083_0j_Vickery_Piltdown3RamKhamhaengInscription.pdf
 |url-status   = live
}}</ref><ref>{{cite book
 |last         = Wyatt
 |first        = D.K.
 |author-link  = David K. Wyatt
 |editor-first = J.R.
 |editor-last  = Chamberlain
 |title        = The Ram Khamhaeng Controversy
 |access-date  = 20. juni 2021
 |date         = 1991
 |publisher    = The Siam Society
 |location     = Bangkok
 |at           = Quoted text is found in image 7
 |chapter      = Chapter 11: Contextual arguments for the authenticity of the Ram Khamhaeng inscription
 |chapter-url  = http://sealang.net/sala/archives/pdf8/wyatt1991contextual.pdf
 |quote        = ...Lord Sam Chon, the ruler of Müang Chot, came to attack Müang Tak....
 |archive-date =  7. februar 2021
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20210207202432/http://sealang.net/sala/archives/pdf8/wyatt1991contextual.pdf
 |url-status   = live
}}</ref> De tidlige thailandske kongeriger hed således Mueang Thai.<ref name="JSS_033_2c_Campos">{{cite journal|last=de Campos|first=J. J.|year=1941|title=The Origin of the Tical|journal=[[Journal of the Siam Society]]|volume=33.2c|at=P.1 and footnote 1|url=http://www.siamese-heritage.org/jsspdf/1941/JSS_033_2c_Campos_OriginOfTical.pdf|access-date=20. juni 2021|archive-date= 4. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304030142/http://www.siamese-heritage.org/jsspdf/1941/JSS_033_2c_Campos_OriginOfTical.pdf|url-status=live}}</ref>

Siam ([[Thai (sprog)|thai]]: สยาม) var rigets udenlandske navn fra 1782 til [[1939]], hvor det skiftede til ''Kongeriget Thailand'', men for en kort periode fra [[1946]] til [[1948]] atter til ''Det Kongelige Kongerige Siam'' (Royal Kingdom of Siam, thai: พระราชอาณาจักรสยาม), for igen at skifte navn til Kongeriget Thailand. Folket havde imidlertid altid kaldt landet for ''Mueang Thai''. "Mueang" refererer til en [[bystat]], en by omgivet af en fæstningsmur, meuang var udbredt foran rigers navne i Sydøstasien. En mere kraftfuld udlægning af mueang er "krung", som kom foran navnet på den ny hovedstad ved handelspladsen Bangkok, ''Krung Thep Maha Nakhon'', eller kort blot ''Krung Thep'' (da. Englenes By).

Der er flere udlægninger af oprindelsen til navnet Siam. En udlægning er, at det kan stamme fra [[sanskrit]]-ordet Śyāma (der betyder "mørk" eller "brun"). En anden forklaring er, at navnet skyldes en misforståelse blandt [[Portugal|portugisiske]] søfarere, der sidst i 1400-taller, under Ayutthaya-perioden, havde spurgt om hvorfra folket (eliteklassen) oprindeligt kom, og da de fik svaret ''Xian'' (i [[Kina]]), blev det opfattet og nedskrevet som ''Siam''.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} Chris Baker and Pasuk Phongpaichit: ''A History of Thailand'', side 8. [[Cambridge University Press]], 2005. {{ISBN|978-0-521-81615-1}}</ref> En anden forklaring er, at Siam stammer fra [[pali]] ([[indoarisk]] oldtidssprog) og betyder "Guldlandet" (suvaṇṇabhūmi).<ref name="JSS_033_2c_Campos" />

De første [[Chakri-konge]]r havde held til at styrke Siam over for Burma og truslen om [[koloni]]sering fra de europæiske [[stormagt]]er. Landets beliggenhed gjorde det efterhånden til en stødpude mellem briterne i vest og franskmændene i øst, og selvstændigheden blev opretholdt med diplomatisk snilde og afgivelse af visse landområder. Samtidig fik udlændinge større frihed i landet. Kongerne [[Mongkut]] ([[1851]]-[[1868]], Rama IV) og [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorn]] (1868-[[1910]], Rama V) viste interesse for teknik og vestlige ideer, og Chulalongkorn fik siden tilnavnet ''det moderne Thailands fader''. Han afskaffede det gamle [[sakdina]]-system, moderniserede [[forvaltning]]en og indførte statslig [[skole]][[undervisning]].

I de første årtier af 1900-tallet blev Siam mere og mere velstående, fordi produktionen og [[eksport]]en af [[ris]] steg. Bangkok udviklede sig til et vigtigt handelscentrum, og spændingen steg mellem kongen og den efterhånden indflydelsesrige [[bureaukrati]]ske elite, der i [[1912]] gennemførte et mislykket kupforsøg mod kongen. Tyve år senere gjorde et ublodigt kup en ende på enevælden.

=== Anglo-Siamese Treaty 1909 ===
[[Fil:MalaysiaThailand (en).png|thumb|[[Malaysia]]-[[Thailand]]-grænseområdet.]]
''Den anglo-siamesiske traktat'', også kendt som ''Bangkok-traktaten'', der blev underskrevet i [[Bangkok]] den [[10. marts]] [[1909]], etablerede den moderne grænse mellem [[Malaysia]] og [[Thailand]]. Områderne moderne [[Pattani]], [[Narathiwat]], det sydligste [[Songkhla]], [[Satun]] og [[Yala]] forblev under thailandsk kontrol. Årtier senere medførte oprør i denne region. Den første grænseafgrænsningspæl blev rejst under kong [[Chulalongkorn (Rama V)]]s regeringstid. Mellem [[1910]] og [[1911]] blev i alt 109 sådanne grænsepæle rejst, hvilke markerede den første fase af thailandsk-malaysisk grænsegrænsesamarbejde. Den anden fase begyndte så sent som i [[1973]] og sluttede først i [[1985]], hvor yderligere 12.169 grænsepæle blev rejst. Oversvømmelser har sidenhen medført betydelige ændringer i landskabet, herunder flodbredderne.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thailand-malaysia-advance-border-demarcation-efforts |title=Thailand, Malaysia make border demarcation progress |work=[[The Thaiger]] |author=Bob Scott |date=4. juni 2024 |access-date=3. juli 2024 |language=en}}</ref>

=== Slaveri ===
"I det gamle Siam blev indbyggerne betragtet som kongens [[vare]]r og [[løsøre]] og de havde ingen absolut magt over deres eget liv eller deres ejendom, kongen kunne bruge dem, som det passede bedst til hans formål. Derudover havde indbyggerne ingen betydning." Således skrev den [[Storbritannien|britiske]] forsker, [[H. G. Quaritch Wales]], der arbejdede i [[Neville Chamberlain|lord Chamberlains]] afdeling ved det siamesiske kongelige hof, som rådgiver for kongerne [[Rama VI]], [[Vajiravudh]] ([[1910]]-[[1925]]), og [[Rama VII]], [[Prajadhipok]] (1925-[[1935]]), i sin undersøgelse af Thailand fra [[1931]], ''Siamese State Ceremonies; Their History and Function''.<ref>{{cite web |url=https://ia800705.us.archive.org/14/items/siamesestatecere030661mbp/siamesestatecere030661mbp.pdf |title=Siamese State Ceremonies; Their History and Function |author=H.G. Quaritch Wales |work=US.Archieve.org |access-date=12. september 2021 |language=en |archive-date=4. august 2021 |url-status=live}}</ref>. De første [[europæer]]e, der besøgte Siam, observere at mellem 50 procent og 90 procent af befolkningen blev holdt i en form af [[slaveri]]<ref>''A History of Thailand'' af Chris Baker & Pasuk Phongpaichit, side 41, [[Cambridge University Press]] 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}}.</ref> Bortset fra [[krigsfange]]r, der var klassificeret som ''slave'', kunne folk sælge sig selv til en status, der ofte oversattes som slaveri, eller blive tvunget til det på grund af [[gæld]] eller som [[straf]]. En husherre kunne sælge [[Hustru|koner]] og [[Barn|børn]]. Slavestatus gik i arv og slaver havde en værdi som handelsvare. De europæiske [[Handelsmand|handelsmænd]] havde svært ved at finde arbejdskraft og måtte købe den fra [[aristokrati]]et, der ejede slaver. Fandt handelsmændene frie arbejdere, kunne de ikke være sikre på at beholde dem, hvis styret havde behov for [[Operation (militær)|militære operationer]].<ref>''A History of Thailand'' af Chris Baker & Pasuk Phongpaichit, side 16, [[Cambridge University Press]] 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}}.</ref>

Under kong [[Rama V]], [[Chulalongkorn af Siam|Chulalongkorns]] regeringstid ([[1868]]-1910), blev der gjort tiltag til at afslutte slaveri. I [[august]] [[1874]] blev der givet ordre om, at enhver slave født før [[1868]] ville blive fri i en alder af 21 år, og enhver født efter 1868 kunne ikke sælge sig selv til slaveri efter det fyldte 21. år. Ordren undtog eksisterende [[slaveri|gældsslaver]], krigsfanger, børneslaver og [[Corvée]]-systemet (fra [[Fransk (sprog)|fransk]], en form for ubetalt tvungent arbejde for [[stat]]en i begrænsede perioder, typisk et bestemt antal dages arbejde hvert år).<ref>''A History of Thailand'' af Chris Baker & Pasuk Phongpaichit, side 52-53, [[Cambridge University Press]] 2005, {{ISBN|978-0-521-81615-1}}.</ref> Slaveriet i Siam blev endelig afskaffet i [[1915]].<ref>{{cite web |url=https://secretsiam.news/p/lying-while-people-are-dying |title=Lying while Thais are dying |author=[[Andrew MacGregor Marshall]] |work=Secret Siam |date=17. august 2021 |access-date=12. september 2021 |language=en |archive-date=17. august 2021 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210817134022/https://secretsiam.news/p/lying-while-people-are-dying }}</ref>

=== 1. verdenskrig ===
[[Fil:Firstworldwar.jpg|thumb|[[Siam]]s ekspeditionsstyrke under sejrsparaden ved [[Triumfbuen]] i [[Paris]] den [[4. juli]], [[1919]].]]
{{Uddybende|Siam under 1. verdenskrig}}
I begyndelsen af [[1. Verdenskrig]] (WWI) erklærede [[Siam]] sig [[Neutralitet|neutral]], men i midten af [[1917]] [[Krigserklæring|erklærede man krig]] mod [[Tyskland]] og [[Østrig-Ungarn]]. Siam var det eneste uafhængige land i [[Sydøstasien]], der deltog i krigen tropper, da man i [[1918]] sendtes en mindre ekspeditionsstyrke til Frankrig. Selvom det var [[militær]]t ubetydeligt, tillod Siams deltagelse i krigen landets [[Enevælde|enevældige]] kongelige elite, at bekræfte sit styre og fremme [[Patriotisme|patriotiske]] følelser. Efter krigen deltog Siam i [[Versailles-freden|fredskonferencen i Paris]] og blev tillige et stiftende medlem af [[Folkeforbundet]]. Siams deltagelse i krigen var et vigtigt skridt i retning af, at afskaffe de ulige traktater, der begrænsede landets kommercielle og juridiske [[autonomi]]. Siams [[krigserklæring]] markerede en væsentlig [[Udenrigspolitik|udenrigspolitisk]] beslutning i en tid med [[imperialisme]]. Der eksisterer indtil [[2015]] ikke nogen detaljeret historiografisk undersøgelse af Siams deltagelse i 1. Verdenskrig, men nogle undersøgelser berører krigen i andre sammenhænge.<ref>{{cite web |url=https://encyclopedia.1914-1918-online.net/article/siam |title=Siam |author=Stefan Hell |work=1914-1918 online, International Encyclopedia of the First World War |date=31. marts 2015 |access-date=17. januar 2022 |language=en}}</ref>

== Den Siamesiske revolution 1932 og ophør af enevælde ==
{{uddybende|Den Siamesiske Revolution}}
[[Fil:การปฏิวัติสยาม พ.ศ. 2475 การเปลี่ยนแปลงการปกครองของประเทศไทย 01 (cropped).jpg|thumb|Erklæring om, at [[Siam]] er blevet [[demokrati]] og [[konstitutionelt monarki]], oplæses ved [[Den Siamesiske Revolution]], den [[24. juni]] [[1932]].]]
Ved daggry den [[24. juni]] [[1932]], samledes en gruppe af progressive militærofficerer og bureaukrater, der kaldte sig ''Folkets parti'' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Peoples Party'', [[Thai (sprog)|thai]]: คณะราษฎร, udtales som ''[[Khana Ratsadon]]''<ref name=KhanaRatsadon>{{sprogikon|en|Engelsk}} "[http://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1274715/funeral-books-shed-light-on-peoples-party Funeral books shed light on People's Party | Bangkok Post: opinion] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210304202229/https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1274715/funeral-books-shed-light-on-peoples-party |date= 4. marts 2021 }}</ref>), foran [[Dusit-kongepaladset]] i Bangkok, med støtte fra militæret. Lederen, øverstkommanderende over hæren, [[Phraya Phahon Phonphayuhasena]], der blandt andet var uddannet som [[ingeniør]] i [[Danmark]], stod med front mod den kongelige tronsal og proklamerede, at kongens [[Enevælde|enevældige]] regering af landet var forbi. Kong [[Prajadhipok]] (Rama VII), der spillede golf i [[Hua Hin]], hvor en række af kongelige sommerpaladser ligger, indvilgede senere samme dag i at opgive enevælden. Siam blev derved til [[konstitutionelt monarki]], og dagen blev udnævnt som ''Nationaldag''.<ref name="20170415khaosod">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/1932-revolution-plaque-important/ |title=WHY WAS THE 1932 REVOLUTION PLAQUE SO IMPORTANT? |work=[[Khaosod]] |date=15. april 2017 |access-date=15. april 2017 |language=engelsk |archive-date=16. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170416125716/http://www.khaosodenglish.com/politics/2017/04/15/1932-revolution-plaque-important/ |url-status=live }}</ref>

Indenrigspolitisk har Thailand været præget af vedvarende konflikt og ustabilitet lige siden,<ref name="20231115-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2685329/ |title=On why Thailand is politically unstable |author=PEERASIT KAMNUANSILPA |work=[[Bangkok Post]] |date=15. november 2023 |access-date=15. november 2023 |language=en}}</ref> hvor der frem til [[2014]] har været yderligere 19 statskup.

== Militært styre 1932-1971 ==
=== Perioden før WWII ===
Kong Prajadhipoks abdicerede i [[1935]], da han ikke vil underskrive en ny forfatning, hvorefter den kun ni år gamle [[Ananda Mahidol]] blev anerkendt som konge af Siam. De ansatte i statsforvaltningen var uddannet i Europa, og sammen med [[militær]]et udgjorde de efterhånden samfundseliten.

[[Fil:Plaek Pibulsonggram said Chulalongkorn university student on 8 October 1940.jpg|thumb|[[Feltmarskal]] [[Phibun Songkhram]], møder [[studerende]] fra [[Chulalongkorn University|Chulalonkon-universitet]] foran [[Grand Palace]] den [[8. oktober]] [[1940]].]]
[[Feltmarskal]] [[Phibun Songkhram]] (oversættes også som ''Plaek Pibulsongkram''), kendt som Phibun (pibul), der var en stor beundrer af [[Hitler]], tiltvang sig [[diktator]]iske beføjelser i [[1938]], nærmest i lighed med tidligere [[Enevælde|enevældige]] [[konge]]r. Phibun gennemførte også den første klart [[Politik|politiske]] [[henrettelse]] i Siam i mere end et århundrede, hvor 18 personer, der var anklaget for at planlægge et [[statskup]] mod hans regime, blev skudt. Samfundet blev indrettet efter europæisk [[fascisme|fascistisk]] forbillede. Det var Phibun, der i [[1939]] ændrede landets navn fra Siam til Thailand.

=== Thailand under WWII ===
Den [[7. december]] [[1941]], halvanden time før [[japan]]erne angreb [[Angrebet på Pearl Harbor|Pearl Harbor]] på [[Hawaii]], invaderede Japan Thailand i en 5-timers kamp ved Ao Manao-stranden i [[Prachuap Khiri Khan (provins)|Prachuap Khiri Khan-provinsen]]. Få timer senere dannede Thailand alliance med Japan for at invadere [[Burma]] og en måned senere erklære krig mod [[Storbritannien]] og [[USA]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/hua-hin/last-wwii-thai-airman-died-at-102-years-old |title=Last WWII Thai airman died at 102 years old |work=[[The Thaiger]] |date=6. juni 2021 |access-date=6. juni 2021 |language=en |archive-date= 6. juni 2021 |url-status=live |archive-url=https://web.archive.org/web/20210606155830/https://thethaiger.com/news/hua-hin/last-wwii-thai-airman-died-at-102-years-old }}</ref>

Da Thailand samarbejdede med [[Japan]] under [[WWII]], blev den japanske [[Okkupation|besættelse]] af landet blev derfor meget mild. [[Feltmarskal]] [[Phibun Songkhram|Phibuns]] slogan under krigen var: "Tro på lederen, og landet vil være uden for fare". Phibuns fotografi hang overalt, og hans slagord blev spredt via [[avis]]er, plakattavler og i [[radio]]en. Phibuns styre var hovedsageligt baseret på [[militær]]ets fremtrædende rolle i samfundet, hvilket hindrede demokratisk [[Socialpolitik|socialpolitisk]] og [[økonomi]]sk udvikling af landet.<ref name="20200927-khaosod">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/opinion/2020/09/27/opinion-history-comes-alive-as-thais-use-the-past-as-political-weapon/ |title=OPINION: HISTORY COMES ALIVE AS THAIS USE THE PAST AS POLITICAL WEAPON |author=Pravit Rojanaphruk |work=[[Khaosod]] |date=27. september 2020 |access-date=27. september 2020 |language=engelsk |archive-date= 7. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201007170401/https://www.khaosodenglish.com/opinion/2020/09/27/opinion-history-comes-alive-as-thais-use-the-past-as-political-weapon/ |url-status=live }}</ref> Efterhånden som krigslykken vendte for japanerne, voksede utilfredsheden med styret i den thailandske befolkning, og Phibun blev afsat ved et [[Statskup|militærkup]] i [[1944]] af en [[USA]]-støttet modstandsbevægelse.

=== Tiden efter krigen ===
Tiden efter krigen var urolig. I 1946 blev den unge [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol]] konge, efter storebroderen, kong Anandas pludselige død. Formelt var [[demokrati]]et blevet genindført, men de [[politisk parti|politiske partier]] var svage, og militæret erobrede atter magten ved et kup i [[1947]]. Og året efter var Phibun – der med nød og næppe havde undgået at blive stillet for retten for [[krigsforbrydelse]]r – tilbage som landets leder. Samtidig sørgede bl.a. [[Koreakrigen]] for, at Thailands [[økonomi]] kom ind i en gunstig udvikling, og de thailandske [[general]]er blev af en stor del af omverden betragtet som en bastion mod den [[kommunisme|kommunistiske]] trussel i Sydøstasien. [[USA]] indledte et omfattende militært og økonomisk bistandsprogram.

I [[1957]] forsøgte Phibun at styrke sin stilling ved at gennemføre et valg, hvor [[valgfusk]] dog var så åbenlys, at regeringens valgsejr også blev dens fald. Det blev en anden general, [[Sarit Thanarat]], som overtog magten og indledte en ny [[diktatur]]periode med vægt på traditionelle, nationale værdier. Den økonomiske udvikling fortsatte, Japan foretog store investeringer i landet, og den eskalerende krig i [[Vietnam]] gavnede Thailands udenrigshandel. USA fik lov at etablere flere militærbaser i landet og udbyggede ved den lejlighed vejnettet og anden [[infrastruktur]] i den forsømte østlige del af Thailand.

Efter Sarits død i [[1963]] tog nye generaler over. Trods [[kommunisme]]ns fremgang i nabolandene fik en [[venstreorienteret]] [[oprør]]shær aldrig rigtig fodfæste hos det thailandske folk.

== Militærkup, demokrati og massakre 1971-1980 ==
[[Fil:Thanom Kittikachorn (1911–2004).jpg|thumb|alt=|upright=0.5|[[Feltmarskal]] [[Thanom Kittikachorn]].]]
<!-- NB: NOTE TIL BRUG I TEKST HER
Et portræt af feltmarskal Thanom Kittikachorn (thai: จอมพล ถนอม กิตติ the), en thailandsk militærdiktator og lederen af det revolutionære råd (thai: คณะ ปฏิวัติ), en militærjunta, der greb magten i Thailand i 1971, hvilket førte til et offentligt oprør i 1973 og massakren på henholdsvis Thammasat University i 1976.
-->
I [[1970'erne]] kom det dog til studenterprotester i Bangkok. USA's beslutning om at trække sig ud af Vietnam, og de forsigtige tilnærmelser mellem USA og Kina, skabte usikkerhed i Thailand. Den økonomiske fremgang stilnede af, og det blev hårde tider for mange. En skandale med krybskytteri – ''Thungyai poaching scandal'' – var en
medvirkende årsag til militærstyrets fald.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |URL=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1408818/hunting-scandal-summons-ghosts-of-past |title=Hunting scandal summons ghosts of past |date=7. februar 2018 |work=[[Bangkok Post]] |author=VEERA PRATEEPCHAIKUL |access-date=22. august 2018 |archive-date=29. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210129002756/https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/1408818/hunting-scandal-summons-ghosts-of-past |url-status=live }}</ref> Der blev flere og flere protester, og de førte i [[1973]] til militærdiktaturets sammenbrud.

De følgende tre år var urolige. Politiske partier blev dannet og opløst i hastig rækkefølge, og foruden [[student]]erne begyndte også [[Bonde|bønder]], [[arbejder]]e og [[munk]]e at organisere sig. Regeringen gjorde meget lidt for at imødekomme kravene om reformer.

=== 1976 Thammasat Universitet-massakren ===
[[Fil:6 ตุลา อนุสรณ์สถานที่ธรรมศาสตร์ 2563 ครบรอบ 44 ปี 01.jpg|thumb|Mindeskulptur ved [[Thammasat University]] i [[Bangkok]] for [[6. oktober]] [[1976]] [[massakre]]n.]]
Den [[16. august]] [[1976]] vendte [[Feltmarskal]] [[Prapas Charusathien]], tidligere [[indenrigsminister]] i militær-regeringerne under [[Sarit Thanarat]] og [[Thanom Kittikachorn]], tilbage fra [[eksil]]. Tre dage senere marcherede omkring 10.000 [[demonstrant]]er fra [[Sanam Luang]]-pladsen ved [[Grand Palace]] til [[Thammasat University|Thammasat Universitets]] [[fodboldbane]] og slog lejr natten over. Flere universitetsstuderende sluttede sig til protesten, hvilket fik Charusathien til atter at flygte fra Thailand den [[22. august]].<ref name="20201006-Thaiger" />

En anden landflygtige leder, der forsøgte at vende tilbage, var feltmarskal Thanom Kittikachorn, en [[Diktator|militærdiktator]] og [[junta]]leder, som var sendt i eksil tre år tidligere efter et folkeoprør. Thailændere var rystede, da Kittikachorn var anset som både [[Tyranni|tyran]] og [[diktator]], hvis regering var notorisk [[Korruption|korrupt]]. Den [[demokrati]]ske regeringen, under ledelse af Seni Pramoj, afviste først Kittikachorns ønske om at vende tilbage fra eksil, for at tage sig af sin svagelige ældre far, men den [[19. september]] gav den ham alligevel lov. Iført [[safran]]farvet [[kåbe]] blev Kittikachorn ordineret som [[munk]] ved [[Wat Bowonniwet Vihara]] (det er normal thailandsk praksis, at vise anger, ved at lade sig ordinere og blive [[Buddhisme|buddhist]]-munk i en periode). Han blev også besøgt af den thailandske konge, [[Bhumibol Adulyadej]], og dronning [[Sirikit af Thailand|Sirikit]].<ref name="20201006-Thaiger" />

Den civile regerings beslutning skulle ville vise sig at være en afgørende fejl. Thanom Kittikachorn tilstedeværelse polariserede yderligere de skrøbelige politiske skel. Landets [[højrefløj]] brugte tidens [[Antikommunisme|antikommunistiske]] [[retorik]] til at beskylde demonstranterne, og deres forsøg på at afvise den nyligt hjemvendte Kittikachorn, som [[venstreorienteret]] [[propaganda]], der støttede [[Kommunisme|kommunisterne]]. Den [[23. september]] fik en heftig parlamentsdebat premierminister Seni Pramoj, til at træde tilbage, efter hans partis fløje ikke kunne blive enige om et kompromis, til at håndtere Kittikachorns hjemvenden. Kong Bhumibol beordrede premierministeren genindsat kun to dage senere. Den [[24. september]] blev ligene af to embedsmænd, Wichai og Chumporn, der havde været med i protesterne, for at fjerne Kittikachorn, fundet hængt ved ''Den Røde Port'' i centrum af byen [[Nakhon Pathom]], omkring 50 [[kilometer]] fra [[Bangkok]]. De protesterende studenters ledere var i stand til at finde fotografiske beviser for forbrydelsen og dens politiske karakter. Den [[25. september]] fremsatte studenterlederne to krav: Thanom Kittikachorn skulle forvises, og Wichais og Chumporns morderne skulle bringes for retten.<ref name="20201006-Thaiger" />

Den [[29. september]] forsamledes flere end 20.000 studerende på Sanam Luang-pladsen nær Thammasat Universitetet, for at give udtryk for kravene. Yderligere protester opstod i andre dele af landet. Mange af demonstranterne blev angrebet af højreorienterede [[Bølle (uromager)|bøller]], der betegner sig selv som [[Patriotisme|patrioter]]. Den [[4. oktober]] afslørede premierminister Pramoj, at en gruppe [[Politibetjent|politimænd]] stod bag drabene på Wichai og Chumporn. Snesevis af højreorienterede bøller ankom til Sanam Luang-pladsen, for at skræmme demonstranterne, hvorefter de søgte tilflugt på universitets Tha Phrachan-[[campus]].<ref name="20201006-Thaiger" />

Den [[5. oktober]] eskalerede situationen, efter [[avis]]en [[Bangkok Post]] offentliggjorde en rapport, og et billede af et studenter-teaterstykke om lynchning og hængning af de to mænd. Den højreorienterede avis ''Dao Siam'' offentliggjorde det samme billede og hævdede, at en af de studerende, der blev vist hængende, lignede [[kronprins]]en, Thailands [[Vajiralongkorn|nuværende konge]]. I en historie med overskriften "Stomping on the Hearts of Thais across the Country" (dansk: "Trampende på thailændernes hjerter over hele landet") hævdede avisen, at teaterstykket var en bevidst fornærmelse mod kronprinsen. Stykkets [[skuespiller]]e forsøgte straks at fjerne forvirringen, men på det tidspunkt var flere højreorienterede [[radiostation]]er og andre medier, begyndt at omtale de protesterende studerende som "oprørere".<ref name="20201006-Thaiger" />

Spændingerne kulminerede tidligt om morgenen den 6. oktober, da sikkerhedsstyrker omringede Thammasat Universitets Tha Prachan-campus og åbnede ild mod de forsvarsløse, protesterende studerende. Militser fra det yderste højre sluttede sig til angrebet og stormede universitetets porte. Studerende blev slået og dræbt på stedet, eller trukket ud og lynchet på den tilstødende Sanam Luang-plads, foran en råbende menneskehob.<ref name="20201006-Thaiger" /> Det officielle dødstal blev opgjort til 46 dræbte, deriblandt adskillige [[Embedsmand|embedsmænd]], og 167 sårede. Desuden blev omkring 3.000 [[anholdelse|anholdt]]. Flere overlevende påstår at dødstallet var over 100.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/news/politics/1553142/oct-6-massacre-remembered |title=Oct 6, 1976 massacre remembered |work=[[Bangkok Post]] |date=6. oktober 2018 |access-date=6. oktober 2018 |language=engelsk}}</ref>
<!-- FRA TIDLIGERE TEKST: ...voksede den militært ledede bevægelse [[Nawaphon]] frem med slagordene "nationen, religionen, kongen". I efteråret [[1976]] blev en ny militærregering indsat, og lederne slog hårdt ned på [[Venstreorienteret|venstreaktivisterne]]. -->

==== "6. oktober" mindeudstilling ====
I [[oktober]] [[2020]] blev der etableret en midlertidig mindeudstilling på [[Thammasat University|Thammasat Universitets]] Tha Prachan [[campus]], hvor massakren den 6. oktober 1976 fandt sted. Udstillingen skildrer massakrens rædsler og begivenhederne, der førte dertil. En nyvalgt [[regering]] i kølvandet på massakren, og et efterfølgende [[statskup|kup]], havde en officiel holdning om "tilgiv og glem". Den thailandske offentlighed forblev stort set tavs, og der kom ingen offentlig diskussion om begivenhederne i oktober 1976. Åben diskussion om Thammasat Universitet-massakren understøttes ikke af den i [[2019]] valgte [[premierminister]] [[Prayut Chan-o-cha]] og hans regering.<ref name="20201006-Thaiger" />

Nogle [[lig]] fra massakren blev hængt på vejtræer lige udenfor universitetet, og ligene blev slået foran en forsamlet folkemængde. Især et billede, taget af [[Associated Press]]-[[fotograf]], [[Neal Ulevich]], fangede morgenens meningsløse brutalitet og galskab. Det er billedet af et lemlæstet lig, der hænger fra et træ, hvor en mand glædeligt banker den livløse krop med en plastikstol. Publikum ser på, nogle griner endda. Fotografiet vandt [[1977]]-[[Pulitzerprisen]] for ''Spot News Photography'' (dansk: På stedet nyhedsfoto).<ref name="20201006-Thaiger" />
<gallery>
6 ตุลา ธรรมศาสตร์ 2563 ครบรอบ 44 ปี 03.jpg|Fotoplanche udstillet på Thammasat Universitetets Tha Phrachan-campus fodboldbane.
6 ตุลา ธรรมศาสตร์ 2563 ครบรอบ 44 ปี 04.jpg|Fotoplanche udstillet på Thammasat Universitetets Tha Phrachan-campus fodboldbane.
6 ตุล ธรรมศาสตร์ 2563 ครบรอบ 44 ปี 05.jpg|Fotoplanche udstillet på Thammasat Universitetets Tha Phrachan-campus fodboldbane.
นิทรรศการ แขวน ระลึก 44 ปี 6 ตุลา ในปี 2563 ภาพที่ 03.jpg|Udstilling i Thammasat Universitetets Tha Phrachan-campus.
นิทรรศการ แขวน ระลึก 44 ปี 6 ตุลา ในปี 2563 ภาพที่ 01.jpg|Besøgende betragter [[Neal Ulevich]]s [[Pulitzerprisen|Pulitzerpris]]-foto.
</gallery>

== Miltærstyre og demokrati 1980-1992 ==
=== Prem Tinsulanoda ===
[[Fil:Prem Tinsulanoda cropped.JPG|thumb|right|upright=0.5|General [[Prem Tinsulanonda]] (1984)]]<!-- Sætter person profilbiller til upright=0.5, da nogle fotos ikke optimale i stor størrelse. Billederne bør være stort nok til at kunne se personen tydeligt, uden at skulle forstørre det -->
Under general [[Prem Tinsulanonda]], der blev landets leder i [[1980]], blev det tidligere nære forhold til USA genoprettet. En ny regeringsform, hvor magten var delt mellem regering og militær med kongen som mellemled, blev indført. Samtidig blev regimets holdning over for anderledes tænkende blødt op, og nogle politiske fanger fik [[amnesti]]. Der blev gjort [[olie]]- og [[gas]]fund i [[Siambugten]], og det gav en vis optimisme efter nogle økonomisk hårde år. Thailand fik igen en økonomisk vækst som i [[1960'erne]], og den efterfølgende modernisering forandrede de sociale strukturer.

Prems regime adskilte sig fra Sarits ved, at det savnede en tydelig [[ideologi]]. Hovedmålet var at sikre stabilitet. Den gamle såkaldt ''klientilistiske'' politiske struktur – hvor magthaverne køber sig til loyalitet hos forskellige grupper i samfundet – blev lidt efter lidt afløst af et politisk liv med [[alliance]]r dannet af interessefællesskab eller fælles [[ideologi]]. Forfatningen blev ændret, så det håndplukkede [[senat]]s magt blev indskrænket meget, og det førte i [[1985]] til endnu et kupforsøg, som dog mislykkes.

=== Chatichai Choonhavan ===
Ved parlamentsvalget i [[1988]] gik landets ældste parti, [[Det Demokratiske Parti (Thailand)|Det Demokratiske Parti]], stærkt tilbage, og det højreorienterede [[Thainationen]] vandt frem. Dets leder, [[Chatichai Choonhavan]], blev [[premierminister]]. Det var første gang siden 1976, Thailand fik en folkevalgt regeringsleder. Chatichai indledte en række reformer, som blandt andet gavnede det private erhvervsliv. Og Thailand begyndte at investere i sine fattige nabolande.

Men bekymringen for den frie [[markedsøkonomi]]s negative effekter – inflation, korruption, trafik- og miljøproblemer mm. – voksede. Regeringen overlevede indtil flere [[Mistillidsvotum|mistillidsafstemninger]], men også højtstående militærfolk udtrykte deres misfornøjelse. For at dæmpe deres utilfredshed, tillod Chatichai, at militære nøgleposter blev besat af folk fra den såkaldte "klasse 5". Det var en gruppe bestående af indflydelsesrige mænd, som havde taget eksamen fra militærakademiet på samme tid i [[1950'erne]]. Det banede vejen for et nyt, ublodigt kup i februar [[1991]]. Forfatningen blev sat ud af kraft. Det var stadig tilladt for politiske partier at virke, men de eksisterende partier var dybt splittede. I december var den nye forfatning klar, og der blev afholdt parlamentsvalg i marts [[1992]].

=== Black May 1992 ===
[[Fil:Black May 1992.jpg|thumb|right|Gadeprotester under ''Black May'' oprøret i 1992]]
Valget resulterede i en svag [[koalition]]sregering med fem partier, og da ingen af dem kunne præsentere en troværdig leder, blev posten som regeringsleder indtaget af en af kupmagerne, [[Suchinda Kraprayoon]]. Denne gang reagerede offentligheden stærkt, og der var store demonstrationer i [[Bangkok]]s gader. Demonstranterne krævede, at regeringslederen blev et af de folkevalgte parlamentsmedlemmer. Protesterne fortsatte hele foråret. Den [[17. maj]] besluttede Suchinda at stoppe dem med vold. "Black May", som oprøret blev kaldt, forsatte til den [[20. maj]]. Overgreb fra militæret førte til 52 dødsfald, hvorefter kong [[Bhumibol Adulyadej]] greb ind og Suchinda måtte gå af. Der blev indsat en overgangsregering og militærets øverstbefalende lovede, at militæret ikke ville gribe ind.<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.bangkokpost.com/news/special-reports/1249322/the-night-a-bangkok-protest-turned-deadly |title=The night a Bangkok protest turned deadly |date=14. maj 2017 |access-date=23. august 2018 |work=[[Bangkok Post]] |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304202228/https://www.bangkokpost.com/thailand/special-reports/1249322/the-night-a-bangkok-protest-turned-deadly |url-status=live }}</ref>

== Demokrati 1992-2006 ==
Ved valget i efteråret 1992 fik det gamle Demokratiske Parti flest pladser i parlamentet, men Thainationen og det nye parti ''National Udvikling'', som [[Chatichai Choonhavan|Chatichai]] havde dannet kort efter urolighederne i maj, fik næsten lige så mange. Det Demokratiske Partis leder, [[Chuan Leekpai]], blev ny premierminister og lovede ved sin tiltrædelse at forsøge at bekæmpe [[korruption]]en i det politiske liv.

En vigtig opgave for parlamentet var nu at få gennemført en demokratisk reform af forfatningen. I januar [[1995]] lykkes det endelig Chuan at få samlet flertal for en række tillæg til forfatningen. Reformerne indebar blandt andet, at den stemmeberettigede alder blev sat ned fra 20 år til 18 år, at der blev fjernet pladser i det militærdominerede [[senat]], og at senatorer og ministre ikke længere måtte nyde ''[[frynsegode]]r'' hos myndighederne eller i statslige virksomheder.

Men i forbindelse med et forslag til en jordreform blev regeringen i foråret 1995 anklaget for korruption. Efter en tillidsafstemning blev parlamentet opløst i maj samme år, og der blev afholdt nyvalg tre måneder senere. Valget blev vundet stort af partiet ''Thainationen'', hvis leder, [[Banharn Silapa-archa]], blev premierminister i spidsen for en skrøbelig koalition af syv partier. General [[Chaovalit Yongchaiyudhs]], der havde fået posten som [[forsvarsminister]], kom mere og mere til at fremstå som premierministerens største rival og formodentlig hans arvtager. Regeringen fremstod stadig mere korrupt og forsøgte at vinde popularitet, ved at gennemføre nogle af de tidligere lovede reformer. Det meste af lovgivningsarbejdet kørte dog fast på grund af uenighed internt i regeringen. I efteråret [[1996]] trak Banharn sig og udskrev nyvalg.

=== Finanskrisen 1997 ===
{{Uddybende|Asienkrisen}}
Umiddelbart før den [[Asienkrisen|asiatiske finansielle krise]] ramte i [[1997]] var Thailands udenlandsgæld større end 100 [[Milliard|mia.]] [[USD]] (ca. 600 mia. [[DKK]]). Med et [[BNP]] omkring 180 mia. USD (Ca. 1.080 mia. DKK), udgjorde udlandsgælden 55 %. Valutareserverne var 37 mia. USD (ca. 220 mia. DKK) i december 1996. Forud havde været en imponerende [[vækst]]periode fra 1990 til 1996, hvor udenlandske [[kapital]] strømmede ind grundet lav [[inflation]], høje [[rente]]r og [[betalingsbalance]]overskud. Bankernes udlån var massive og tilgodehavenderne store. Da verdens efterspørgsel på [[halvleder]]e, der var en stor eksportartikel for Thailand, faldt i 1996, kombineret med fremkomsten af [[Kina]] som et konkurrencedygtig destination for udenlandske [[investering]]er, kom den thailandske [[valuta]] under stigende pres grundet kapitalflugt. Først blev [[THB|thailandske baht]] lænket til USD, men centralbanken blev tvunget til at lade kursen flyde, da valutareserverne løb ud, hvorefter den faldt mere end 50%. Thailand måtte søge hjælp fra [[IMF]] (Internationale Valutafond) for at stoppe krisen.<ref>{{Sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |author=Max Loh |date=13. august 2018 |url=https://seekingalpha.com/article/4198489-thailand-1997 |title=Thailand 1997 All Over Again? |work=Seeking Alpha |access-date=14. august 2018 |archive-date=13. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180813151303/https://seekingalpha.com/article/4198489-thailand-1997 |url-status=live }}</ref>
<!--Der mangler tiden fra krisen og til Thaksin vælges i 2001 -->

=== Thaksin Shinawatra-perioden 2001-2006 ===
[[Fil:Thaksin DOD 20050915 (crop).jpg|thumb|right|upright=0.5|Premierminister [[Thaksin Shinawatra]] (2005)]]
{{Uddybende|Thaksin Shinawatra}}
Trods [[Thaksin Shinawatra]] havde været indblandet i flere kontroversielle affærer vandt han valget i [[2001]], og han blev den første valgte premierminister, der sad hele perioden ud. I [[januar]] [[2005]] blev han genvalgt med en såkaldt ''jordskredssejr''. Der var imidlertid store strukturelle komplikationer i opbakningen til både ham, og hans parti ''Thai Rak Thai''. Mens opbakningen fra landdistrikterne var massiv, var det samme absolut ikke tilfældet i de sydlige provinser og byområderne, i særdeleshed hovedstadsregionen. Gennem en periode blev det nærmest en fast norm med ugentlige demonstrationer. En hemmelig plan om at afsætte Thaksin ved et statskup tog sin begyndelse i [[februar]] [[2006]], samtidig med at Thaksin opløste parlamentet og udskrev parlamentsvalg til [[2. april]] 2006. Oppositionen boykottede valget med en så massiv opbakning, at der adskillige steder blev afleveret flere blanke stemmesedler end udfyldte. Forfatningskommissionen erklærede valget for ugyldigt, hvorefter der opstod en dyb konflikt mellem forfatningskommissionen og valgkommissionen. Der blev udskrevet et nyvalg til [[19. oktober]] 2006, som oppositionen tilkendegav, at de ville deltage i.

== Militærkuppet i 2006 ==
[[Fil:BKK24090618.jpg|right|thumb|upright=1.0|Armerede køretøjer parkeret i den 1. armés hovedkvarter, under kuppet i 2006]]
{{Uddybende|Thailands militærkup 2006}}
Den [[19. september]] [[2006]] blev premierminister [[Thaksin Shinawatra]] afsat ved et [[militærkup]], det første i 15 år. Thaksin var under kuppet på udlandsrejse for at holde tale til [[FN]] i [[New York City|New York]]. Militæret aflyste det kommende valg, suspenderede forfatningen, opløste parlamentet, forbød protester og al politisk aktivitet, undertrykte og censurerede medierne, samt arresterede medlemmer af kabinettet. Thaksin vendte ikke tilbage til Thailand før [[februar]] [[2008]], hvor han blev anklaget for korruption, men erklærede sig ''ikke skyldig'' og blev løsladt mod kaution. I [[august]] besøgte han Kina i forbindelse med [[Olympiske lege|Olympiade]]-åbningen, og i den forbindelse søgte han politisk asyl hos [[Storbritannien]] med påstand om, at retssagen mod ham var politisk. I [[oktober]] blev han dømt [[in absentia]] og anmodet udleveret fra Storbritannien. Han har siden levet i selvvalgt [[eksil]], primært i [[Dubai]] og [[Hong Kong]].

Efter kuppet opretholdt militæret styringen af landet i en periode, hvorunder politikere fra forhenværende premierminister Thaksins parti, ''Thai Rak Thai'', blev bandlyst fra politisk aktivitet i en årrække og partiet blev opløst. I kølvandet af militærkuppet opstod bevægelsen ''[[Gultrøjer og Rødtrøjer|National United Front of Democracy Against Dictatorship]]'' (UDD), senere kendt som ''[[rødtrøjer]]'', som støttede afsatte premierminister Thaksin Shinawatra og protesterede mod kupmagerne, for at opnå demokratisk valg. Bevægelsen opløstes efter der blev afholdt demokratisk valg i [[december]] [[2007]]<ref name="20170723_Nation">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30321528 |title=Red shirts reconciled to grim future |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=23. juli 2017 |access-date=23. juli 2017 |archive-date= 8. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200708200423/https://www.nationthailand.com/politics/30321528 |url-status=live }}</ref>, hvorefter [[People's Power Party]] (forkortet PPP), leddet af [[Samak Sundaravej]], dannede regering sammen med fem mindre partier.

== Demokratisk periode med politiske konflikter 2008-14 ==
=== Demonstrationer og regeringsopløsninger ===
[[Fil:2010 09 19 red shirt protest bkk 09.JPG|right|thumb|upright=1.0|''[[Rødtrøjer|Rødtrøje]]'' demonstration ved Ratchaprasong Intersection i 2010]]
De følgende år var præget af politisk uro og optøjer i især hovedstaden Bangkok. Grupperne markerede sig under betegnelserne ''[[Rødtrøjer]]'', som støttede [[People's Power Party]] (forkortet PPP) og var tilhængere af tidligere premierminister [[Thaksin Shinawatra]], og ''[[Gultrøjer]]'', der støttede oppositionen, [[Det Demokratiske Parti (Thailand)|Det Demokratiske Parti]].

Premierminister [[Samak Sundaravej]] blev i september [[2008]], efter en række skandaler og et "overlevet" mistillidsvotum i parlamentet, erklæret skyldig i interessekonflikt af forfatningsdomstolen, på grund af sin medvirken som vært i et [[Tv-program]] om [[madlavning]], hvorefter han måtte træde tilbage. Premierministerposten blev overtaget af partifællen [[Somchai Wongsawat]], der dog allerede en måneds tid senere, i oktober 2008, blev forhindret adgang til sit kontor af massive demonstrationer fra en gruppe gultrøjer, der kaldte sig ''People's Alliance for Democracy''. I november bredte gultrøjedemonstrationerne sig, og den nyåbnede [[Suvarnabhumi Lufthavn|Suvarnabhumi lufthavn]] blev blokeret en kort periode. Den [[2. december]] afgav [[Højesteret (Thailand)|Højesteret]] en kontroversiel dom om, at PPP var fundet skyldig i valgsvindel og partiet skulle opløses. Umiddelbart efter lykkedes det for Det Demokratiske Parti at danne en ny regering med [[Abhisit Vejjajiva]] som premierminister.

En demonstrerende rødtrøje oppositionsgruppe, ''National United Front of Democracy Against Dictatorship'' (UDD), der oprindeligt blev dannet efter 2006-kuppet og opløst ved valget i 2007, genopstod i april 2009.<ref name="20170723_Nation" /> De foranstaltede en aggressiv demonstration i badebyen Pattaya under det asiatiske topmøde ''Fourth East Asia Summit'', der blev aflyst da demonstranterne stormede og blokerede kongrescentret på [[Royal Cliff Hotel]]. Mødet blev efterfølgende afholdt i oktober måned.

Et årstid senere, i perioden marts til maj [[2010]], foranstaltede UDD i en række ny voldelige optøjer, som førte sammenstød med militære fraktioner, hvilket resulterede i 87 dødsfald og flere end 1300 tilskadekomne. Rødtrøje demonstranterne besatte [[Bangkok]]s forretningskvarter i flere uger og regeringen indførte undtagelsestilstand. Urolighederne spredtes til provinsbyerne [[Chiang Mai]] og [[Surat Thani]]. Efter adskillige voldelige sammenstød overgav UDD sig den [[19. maj]].

<gallery>
PAD rally at Sukhumvit Road 2008-10-30.jpg|People's Alliance for Democracy (PAD), ''[[Gultrøjer|gultrøje]]'' demonstration på Sukhumvit road den 30. August, 2008.
Thai Type 85 APCs during 2010 Thai political protests.jpg|Type-85 AFV kampvogn foran en ''[[Rødtrøjer|rødtrøje]]' barrikade ved Saladaeng Intersection, 19 May 2010.
2010 0519 Chiang Mai unrest 08.JPG|Flammende brandbiler i Chiang Mai, 19 Maj 2010.
</gallery>

=== Yinluck Shinawatra og ris-støtteordning ===
[[Fil:9153ri-Yingluck Shinawatra.jpg|thumb|right|upright=0.5|Yingluck Shinawatra (2012)]]
{{Uddybende|Yingluck Shinawatra}}
Ved parlamentsvalget i juli [[2011]] vandt det nydannede oppositionsparti ''Pheu Thai'' en såkaldt “jordskredssejr”. Partiet var ledet af den politisk uerfarne [[Yingluck Shinawatra]], yngste søster til tidligere premierminister [[Thaksin Shinawatra]], der blev beskyldt for, at han fra sit frivillige [[eksil]] var den egentlige leder af en [[marionetregering]]. Thaksin havde ved adskillige lejligheder holdt video-link transmitterede taler til [[Rødtrøjer|rødtrøje]] gruppers møder, og de thailandske medier omtalte, at alle ny ministre skulle godkendes personligt af Thaksin Shinawatra, der skiftevis opholdt sig i Hongkong eller Dubai.

Det vigtigste valgløfte i 2011 fra Yingluck Shinawatra var et såkaldt ''Rice Pledge Scheme'' (da. ris løfte ordning), måske mere korrekt oversat til et ''rice-pawning scheme''<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |author=AWAI BOONMA |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/324582/pawning-rice-is-worse-than-pawning-thailand |title=Pawning rice is worse than pawning Thailand |date=5. december 2012 |work=[[Bangkok Post]] |access-date=21. august 2018 |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304204028/https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/324582/pawning-rice-is-worse-than-pawning-thailand |url-status=live }}</ref> (da. ris pante ordning), hvor [[bonde|bønderne]] blev lovet at regeringen købte deres [[ris]]høst for en høj pris, og hvis [[markedspris]]en senere steg, kunne de få deres ris tilbage, og sælge den til markedspris.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=https://www.bangkokpost.com/learning/meaning/rice-pledging+scheme |title=Meaning of rice-pledging scheme |work=[[Bangkok Post]] Learning |access-date=25. august 2017 |url-status=dead }}</ref> Da 40% af Thailands [[arbejder|arbejdsstyrke]] var beskæftiget i [[landbrug]], og hovedparten med risdyrkning, resulterede dette løfte i Yingluck Sinawatras valgsejr. Strategien var en simpel tretrinsproces, hvor ris blev opkøbt til overpris, derefter lagt på [[regering]]ens [[Magasin (lager)|lagre]] for at presse verdensmarkedsprisen op, for til sidst at sælge risen til en højre pris, end den oprindeligt blev støttet med. Trods Thailand på daværende tidspunkt kontrollerede 30% af [[verdensmarked]]et for ris, blev ordningen af [[kritik]]ere anset for urealistisk fra begyndelsen, og planen gav også bagslag, da andre [[land]]e, især [[Indien]] og [[Vietnam]], straks fyldte det thailandske ris-tomrum fra slutningen af 2011 og frem til [[2013]]. Offentlige tal for de samlede omkostninger til ordningen blev ikke frigivet af regeringen, men skønnedes at ligge mellem 8 [[Milliard|mia.]] [[USD]] og op til 20 mia. USD (45 mia. til 110 mia. [[DKK]]).<ref name="20150521_diplomat">{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://thediplomat.com/2015/05/the-rice-and-fall-of-yingluck-shinawatra/ |title=The Rice and Fall of Yingluck Shinawatra |work=[[The Diplomat]] |date=21. maj 2015 |access-date=25. august 2017 |archive-date=25. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170825184533/http://thediplomat.com/2015/05/the-rice-and-fall-of-yingluck-shinawatra/ |url-status=live }}</ref> I alt blev 18 mio. tons usolgt ris henlagt i regeringens lagre.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.reuters.com/article/us-britain-eu-juncker-idUSKCN1B91U3?ref=hvper.com |title=Party of Thai former PM says will work for democracy and the people |work=[[Reuters]] |date=29. august 2017 |access-date=29. august 2017 |archive-date=29. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170829205349/http://www.reuters.com/article/us-britain-eu-juncker-idUSKCN1B91U3?ref=hvper.com |url-status=live }}</ref>

I [[januar]] [[2014]] begyndte den ''Nationale Anti-korruptions Kommission'' (NACC) at undersøge Yingluck Shinawatras rolle i ordningen. I [[maj]] blev hun er tvunget til at træde tilbage som premierminister, efter at Thailands forfatnings[[domstol]] fandt hende skyldig i magtmisbrug i anden anledning. Nogle måneder senere fjernede [[militær]]et, hvad der var tilbage af hendes regering, ved et [[statskup]]. I januar [[2015]] anklages hun efter en af militæret støttet lov for [[korruption]], i forhold til sin rolle i ris-støtteordningen.<ref name="20170825_bbc">{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.bbc.com/news/world-asia-41033433 |title=Yingluck trial: Thais seek ex-PM after she fails to show for verdict |work=[[BBC]] |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017 |archive-date=25. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170825144624/http://www.bbc.com/news/world-asia-41033433 |url-status=live }}</ref> Dommen skulle afsiges den [[25. august]] [[2017]], hvor [[presse]]n forinden spekulerede i udfaldsmulighederne, med henholdsvis skyldig, med op til 10-års [[fængsel]], skyldig med en [[betinget dom]], og frifindelse, samt overvejelser om [[appel]]. Desuden var der den mulighed, at hun ikke ville møde op til domsafsigelsen, men derimod flygte, hvilket [[Offentlig myndighed|myndighederne]] måske ville foretrækker, frem for "skyldig", hvor hendes fængsling kunne gøre hende til en mere sympatisk figur, og hæve hende til status som et "demokratikoncept" – ligesom [[Burma|Myanmars]] tidligere [[opposition]]sleder og [[Nobelpris]]vinder [[Aung San Suu Kyi]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30324726 |title=Yingluck verdict holds the key to reconciliation |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=24. august 2017 |access-date=25. august 2017 |archive-date= 9. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200709000632/https://www.nationthailand.com/politics/30324726 |url-status=live }}</ref>

På dagen for domsafsigelsen mødte Yingluck Sinawatra imidlertid ikke op i retten. Sinawatras advokat oplyste, at frafaldet skyldtes sygdom.<ref name="20170825_bbc" /> Sent om eftermiddagen rapporterede flere udenlandske [[nyhedsmedie]]r, at Yingluck if. vice-premierminister [[Prawit Wongsuwan]] havde forladt Thailand via grænsen til [[Cambodja]], hvorfra hun var fløjet til [[Singapore]] og mødt sin storebror, Thaksin Shinawatra, og sammen var de forsat til [[Dubai]], hvor Thaksin blandt andet opholdt sig i frivilligt eksil, efter at være blevet afsat ved et militærkup i 2006. Prawit Wongsuwan understregede, at den siddende militærregering ikke havde nogen forlods viden om med flugten,<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-08-25/thai-court-issues-arrest-warrant-for-ex-premier-after-no-show |title=Yingluck May Have Fled Thailand Before Verdict, Deputy PM Says |work=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] Politics |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017 |archive-date=25. august 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170825115508/https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-08-25/thai-court-issues-arrest-warrant-for-ex-premier-after-no-show |url-status=live }}</ref> CNN oplyste den [[28. september]], at Yingluck havde opholdt sig i [[London]] i to uger, samt at hun søgte asyl i [[Storbritannien]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://edition.cnn.com/2017/09/28/asia/yingluck-shinawatra-asylum/index.html |title=Former Thai leader seeking asylum in UK, says party source |work=[[CNN]] |date=28. september 2017 |access-date=29. september 2017 |archive-date=29. september 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170929034919/http://edition.cnn.com/2017/09/28/asia/yingluck-shinawatra-asylum/index.html |url-status=live }}</ref>

Thailands højesteret kendte den [[25. august]] [[2017]] tillige fhv. handelsminister Boonsong Teriyapirom og fhv. viceminister Phumi Saraphol, begge fra Yingluck Sinawatras regering, skyldig i falske regering-til-regering handler med [[Kina]] under ris-støtteordningen, de blev idømt henholdsvis 42 års og 36 års [[fængsel]]. I alt fandt Højesteret 20 personer skyldige i overtrædelser ifm. ordningen.<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/breakingnews/30324873 |title=Update : Supreme Court jails former commerce minister 42 years on G-to-G rice deal |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=25. august 2017 |access-date=25. august 2017 |archive-date=12. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200712124545/https://www.nationthailand.com/breakingnews/30324873 |url-status=live }}</ref> Den [[29. marts]] [[2021]] blev de to ministre og tre embedsmænd dømt til, at betale en erstatning på i alt 14,723 milliarder [[baht]] (cirka tre milliarder [[DKK|kroner]]), de to forhenværende ministre hver omkring 700 millioner baht (cirka 145 millioner kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/court-orders-ex-commerce-minister-boonsong-and-associates-to-pay-%e0%b8%bf14-7bn-compensation-over-rice-deal-scandal/ |title=Court orders ex-commerce minister Boonsong and associates to pay ฿14.7bn compensation over rice deal scandal |work=[[Thai PBS]] |date=29. marts 2021 |access-date=30. marts 2021 |language=en |archive-date=30. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210330062402/https://www.thaipbsworld.com/court-orders-ex-commerce-minister-boonsong-and-associates-to-pay-%E0%B8%BF14-7bn-compensation-over-rice-deal-scandal/ |url-status=live }}</ref>

Den [[27. september]] 2017 afsagde Højesteret dom [[in absentia]] over Yingluck Shinawatra, hvor retten idømte hende fem års fængsel for at undlade at stoppe falsk og korrupt G2G (government-to-government, da. regering-til-regering) salg af ris fra ris-støtteordningens lagre til Kina. Manglen på reaktion var ensbetydende med uærlig og manglende indgriben, for ikke havde fjernet Boonsong Teriyapirom som [[handelsminister]], hvilket var i strid med [[straffelov]]en og antikorruptionsloven fra [[1999]], og dermed berettigede en femårige fængselsperiode. I den anden anklage om, at hun var skyldig i skader forårsaget af hendes implementering af ris-støtteordningen, blev hun frifundet. Retten erklærede tillige, at både anklager og dømte havde ret til at [[appel]]lere dommen inden for 30 dage, i henhold til den nye 2017-[[forfatning]], der dog forudsætter at Yinglock personligt møder op i forbindelse med indgivelse af appel, hvilket vil kunne medføre hendes [[Anholdelse|arrest]].<ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.bangkokpost.com/news/general/1332335/yingluck-sentenced-in-absentia-to-5-years-in-prison |title=Yingluck sentenced in absentia to 5 years in prison |work=[[Bangkok Post]] |date=27. september 2017 |access-date=27. september 2017 |archive-date= 4. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210304202229/https://www.bangkokpost.com/thailand/general/1332335/yingluck-sentenced-in-absentia-to-5-years-in-prison |url-status=live }}</ref><ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30327843 |title=Yingluck sentenced to five years, has right to appeal |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=27. september 2017 |access-date=27. september 2017 |archive-date=13. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200713000419/https://www.nationthailand.com/politics/30327843 |url-status=live }}</ref><ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30327865 |title=Yingluck guilty |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=28. september 2017 |access-date=29. september 2017 |archive-date=10. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200710114716/https://www.nationthailand.com/politics/30327865 |url-status=live }}</ref><ref>{{sprogikon|en|Engelsk}} {{cite web |url=http://www.nationthailand.com/politics/30327960 |title=New organic act requires fugitive ex-PM to show up and risk arrest to appeal verdict |work=[[The Nation (Thailand)]] |date=28. september 2017 |access-date=29. september 2017 |archive-date= 8. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200708154845/https://www.nationthailand.com/politics/30327960 |url-status=live }}</ref>

Udgifterne til ris-støtteordningen var dog ikke hovedårsagen til, at Yingluck Shinawatras regering i sidste ende faldt, og hun efterfølgende personligt blev anklaget for det økonomiske tab fra støtteordningen. De politiske spændinger i Thailand begyndte næsten et årti tidligere da Thaksin Shinawatra, Yinglucks ældre bror og tidligere premierminister, selv blev fjernet ved et militært kup i 2006, og dømt for korruption.<ref name="20150521_diplomat" />

Så sent som [[december]] [[2021]] var der fortsat omkring 220.000 tons ris på lager med et beregnet tab på cirka 500 milliarder baht (cirka 100 milliarder kroner), da risen var af ringe kvalitet og ubrugelig som såvel menneskeføde som dyrefoder. Staten betalte forsat for lageplads indtil risen kunne afsættes ved [[auktion]] til industrielt anvendelse.<ref>{{ite news|url=https://www.bangkokpost.com/business/2230071/rice-scheme-hangs-heavy-on-budget |title=Rice scheme hangs heavy on budget |work=[[Bangkok Post]] |date=11. december 2021 |access-date=11. december 2021 |language=en}}</ref>

== Militærkuppet i 2014 ==
{{Uddybende|Thailands militærkup 2014}}
<!-- Der skal indsættes et stærkt forkortet referat af den uddybende artikels vigtigste emner -->
[[Fil:Prayuth Jan-ocha 2010-06-17 Cropped.jpg|thumb|upright=0.5|[[General]] [[Prayut Chan-o-cha]], leder af [[militærkup]]pet i 2014.]]
Thailands [[militærkup]] i [[2014]] var et ublodigt [[statskup]] under ledelse af [[general]] [[Prayut Chan-o-cha]] den [[22. maj]], 2014. Det skete efter den politiske bevægelse ''[[gultrøjer]]'' gennem syv måneder havde [[Demonstration|demonstreret]] i [[Bangkok]] mod den siddende [[demokrati]]sk valgte [[regering]] under ledelse af [[Yingluck Shinawatra]]. Selv om [[militær]]et havde lovet et hurtigt nyvalg til parlamentet efter kuppet, udnævnte Prayut Chan-o-cha sig selv som [[premierminister]] tre [[måned]]er senere, den [[21. august]], og beholdt posten i næsten fem år. I [[2016]] døde den populære [[Konge|kong]] [[Bhumibol Adulyadej]] og hans [[søn]], den mindre populære [[kronprins]] [[Vajiralongkorn]] overtog tronen. Chan-o-cha forklarede, at et af militærkuppets formål var, at sikre et roligt tronskifte. Efter ændring af [[forfatning]]en (grundloven) i [[2017]], blev der endeligt udskrevet valg til afholdelse den [[24. marts]] [[2019]], dog ville det endelige valgresultat ikke blive offentliggjort før efter kong Vajiralongkorns [[kroning]] den [[4. maj]]. Chan-o-cha var under militærregeringen fratrådt som general, og stillede op som premierministerkandidat for et nystiftet politisk parti. Det nye demokratisk valgte parlament mødes første gang den [[24. maj]], fem år efter statskuppet, Chan-o-cha blev derved den kupmager, der har beholdt magten i længst tid i nyere thailandsk historie. Den [[5. juni]] blev Chan-o-cha valgt som Thailands 29. premierminister med kombineret stemmeflertal fra de folkevalgte parlamentsmedlemmer og de udpegede senatorer.

== Bombeattentater i 2015 ==
[[Fil:Erawan Shrine - panoramio.jpg|thumb|upright=1.0|Erawan-helligdommen ved Ratchaprasong-krydset (17. februar 2011).|alt=]]
{{Uddybende|Bombeattentater i Bangkok}}
Den [[17. august]], 2015, klokken 18:58 lokaltid eksploderede en kraftig [[bombe]] midt i den travle [[myldretid]] på et af [[Bangkok]]s befærdede hovedstrøg ved den [[brahma]]nske helligdom ''Erawan''. Bomben krævede 20 dødsofre og 126 blev såret, heriblandt adskillige udlændinge. Da mange [[Asien|Asiatiske]] [[turist]]er besøger Erawan-helligdommen, var de i overtal blandt de udenlandske ofre, især [[Kina|kinesere]] og [[Malaysia|malayer]]. Der var ingen [[danskere]] eller andre [[Skandinavien|skandinaver]] blandt ofrene.<ref>{{cite news |url=http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE7942701/Thailands-h%C3%A6rchef-afviser-at-muslimer-st%C3%A5r-bag-bombeangreb-i-Bangkok/ |title=Thailands hærchef afviser at muslimer står bag bombeangreb i Bangkok |work=[[Jyllands-Posten]] |date=18. august 2015 |access-date=18. august 2015 |archive-date= 8. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150908173823/http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE7942701/Thailands-h%C3%A6rchef-afviser-at-muslimer-st%C3%A5r-bag-bombeangreb-i-Bangkok/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite news |url=http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE7943377/Person-kastede-spr%C3%A6ngstoffer-i-Bangkok-efter-terror/ |title=Person kastede sprængstoffer i Bangkok efter terror |work=[[Jyllands-Posten]] |date=18. august 2015 |access-date=18. august 2015 |archive-date=26. oktober 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151026000041/http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE7943377/Person-kastede-spr%C3%A6ngstoffer-i-Bangkok-efter-terror/ |url-status=live }}</ref><ref>{{cite news |url=http://www.dr.dk/nyheder/udland/politiet-i-thailand-udlaendinge-staar-bag-bomber-i-bangkok |title=Politiet i Thailand: Udlændinge står bag bomber i Bangkok |work=[[DR]]-nyheder |date=18. august 2015 |access-date=18. august 2015 |archive-date=19. august 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150819122144/http://www.dr.dk/nyheder/udland/politiet-i-thailand-udlaendinge-staar-bag-bomber-i-bangkok |url-status=live }}</ref> Flere blev efterfølgende [[Anholdelse|anholdt]], overvejende [[uighurere]], et primært [[sunni-islam|sunni-muslimsk]], [[Religion|religiøst]] mindretal i Kina, som ønsker egen selvstændig stat. En del uighurere brugte Thailand som transitland for videre rejse til [[Tyrkiet]].<ref>{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2017/05/11/first-witness-takes-stand-nearly-2-years-erawan-bombing/ |title=FIRST WITNESS TAKES STAND NEARLY 2 YEARS AFTER ERAWAN BOMBING |work=[[Khaosod]] English |date=11. maj 2017 |access-date=12. maj 2017 |archive-date=11. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170511115657/http://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2017/05/11/first-witness-takes-stand-nearly-2-years-erawan-bombing/ |url-status=live }}</ref> [[Retssag]]en vurderes at kunne løbe helt frem til [[2020]].<ref name="20180817-khao">{{sprogikon|en|engelsk}} {{cite news |author=Jintamas Saksornchai |date=17. august 2018 |url=http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/08/17/bangkok-bombing-trial-remains-stalled-3-years-on/ |title=BANGKOK BOMBING TRIAL REMAINS STALLED 3 YEARS ON |work=[[Khaosod]] English |access-date=18. august 2018 |archive-date=18. august 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180818111927/http://www.khaosodenglish.com/featured/2018/08/17/bangkok-bombing-trial-remains-stalled-3-years-on/ |url-status=live }}</ref> Bombeanslagene er ''ikke'' blevet klassificeret som [[terror]].<ref>[[NNT]] (National News Bureau of Thailand), 19. august 2015</ref> De fleste analytikere har konkluderet, at bombeangrebet var Uighur-militantes arbejde som hævn for, at militærregeringen nogle måneder tidligere med tvang havde hjemsendt flere end hundrede uighurer til Kina.<ref name="20180817-khao" />

== Delvis demokratisk regering 2019- ==
Thailands parlament består ifølge [[2017]]-[[forfatning]]en af af 750 pladser, hvoraf 500 er folkevalgt til [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], mens yderlige 250 er [[Senatet (Thailand)|senatorer]], udpeget af [[militær]]et. For at danne regering skal en premierminister have flertal i hele parlamentet, det vil sige inklusive senatorerne, der er udpeget til en femårig periode med udløb i [[maj]] [[2024]]. De folkevalgte repræsentanter kan højst sidde i fire år, før der skal være nyvalg, hvilket blev afholdt i [[maj]] [[2023]].

=== Parlamentsvalg 2019 ===
{{uddybende|Parlamentsvalget i Thailand 2019}}
Parlamentsvalget i [[Thailand]] [[2019]] blev afholdt den [[24. marts]]. På valg var hele [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], det thailandske parlaments [[underhus]] med 500 folkevalgte pladser.

Efter [[parlament]]svalget blev [[militærjunta]]en fra [[Thailands militærkup 2014|2014 statskuppet]] udskiftet med et delvist demokratisk valgt [[parlament]], hvor [[Senatet (Thailand)|senatet]], der med 250 pladser udgør en tredjedel af parlamentets i alt 750 sæder, var udpeget af [[militær]]et, mens 500 medlemmer blev folkevalgt til [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]]. [[Regering]]en kom til at bestå af hærens allierede. Den forhenværende juntaleder, [[Prayut Chan-o-cha]] blev udpeget som [[premierminister]].<ref>{{cite news |url=http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/07/18/with-new-cabinet-thailand-replaces-junta-with-army-allies/ |title=WITH NEW CABINET, THAILAND REPLACES JUNTA WITH ARMY ALLIES |work=[[Khaosod]] |date=18. juli 2019 |access-date=21. august 2019 |language=engelsk |archive-date=23. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190723172450/http://www.khaosodenglish.com/politics/2019/07/18/with-new-cabinet-thailand-replaces-junta-with-army-allies/ |url-status=live }}</ref>

[[Fil:Future Forward Party Logo.png|thumb|upright=0.5|right|Partiet [[Future Forward]]s logo.]]
[[Opposition]]en bestod primært af partiet [[Future Forward]] under ledelse af [[milliardær]]en [[Thanathorn Juangroongruangkit]]. Det lykkedes regeringen både af få partilederen ekskluderet som [[parlament]]smedlem og opløsning af partiet med argumentation om, at dets [[logo]] af en trekant stående på spidsen, var sammenlignelig med logoet for [[Illuminati-ordenen]], et hemmeligt selskab bestående af en lille politisk magtfuld elitegruppe, som [[Illuminati (konspirationsteorier)|konspirations teoretikere mener søger at opnå verdensherredømme]]. De tilbageværende 54 parlamentsmedlemmer fra Future Forward-partier stiftede to uger senere [[Move Forward Party]] ({{Lang-th|พรรคก้าวไกล}}) med [[Pita Limjaroenrat]] som leder.<!-- Adskillige kilder i den uddybende artikel -->

=== Coronaviruspandemi ===
{{uddybende|Thailand under coronaviruspandemien}}
Den [[26 marts]] [[2020]] indførtes [[undtagelsestilstand]] på grund af [[Coronaviruspandemien]] og grænserne blev lukket. Omfattende nedlukninger medførte kun relativt få registrerede sygdomstilfælde og dødsfald med [[COVID-19]], der lå på omkring et pr. [[million]] indbyggere. Thailand blev fremhævet af [[WHO]] for en effektiv indsats. Senere steg smitten og antal dødsfald var 468 pr. million indbyggere da pandemien sluttede den [[30. september]] [[2022]].

=== Demonstrationer i 2020 ===
[[Fil:Protest in 2020 Democracy Monument (I).jpg|thumb|Demonstration ved [[Bangkok]]s ''Democracy Monument'' (Demokratimonumentet) den [[16. august]] [[2020]].]]
{{Uddybende|Thailands demonstrationer i 2020}}
I [[juli]] måned begyndte studenter at [[demonstration|demonstrere]], hvor de forlangte et mere [[demokrati]]sk styre end det [[militær]]dominerede [[parlament]], indført ved [[valg]]et i [[2019]], som overgang til [[Demokrati|civilt styre]] og afløsning militær[[diktatur]]et siden [[Thailands militærkup 2014|statskuppet i 2014]]. Desuden rejstes der [[kritik]] af [[Konge|kong]] [[Vajiralongkorn]], som hovedsageligt opholdt sig [[Tyskland]], med krav om, at kongen skulle have mindre politisk indflydelse. At stille krav til [[Monarki|kongehuset]] var uden tidligere sidestykke og med risiko for op til 15 års [[fængsel]], i henhold til nationens strenge [[Majestætsfornærmelse|lèse-majesté]]-lov (majestætsfornærmelse). Protesterne eskalerede hen over [[sommer]]en og kulminerede foreløbigt ved en massedemonstration i [[Bangkok]] den [[19. september|19.]] og [[20. september]], hvor thailændere [[synkron]]t demonstrerede i 19 byer over hele [[verden]], blandt også andet i [[København]]. Protesterne eskalerede yderligere i [[oktober]], hvor regeringen erklærede [[nødret]] og den [[16. oktober]] indsatte [[vandkanon]]er, for at sprede demonstranterne. Protesterne fortsatte den følgende måned med flere konfrontationer med [[politi]]et, der blandt andet blev kritiseret for voldsomt brug af vandkanoner og [[tåregas]]kemikalier. Protesterne blev derefter mindre og ebbede ud i løbet af [[november]]. I begyndelsen af [[december]] satte protestlederne demonstrationer i bero indtil [[2021]].

Resultatet af protesterne medførte tilsyneladende et stigende skel mellem befolkningen og de unge aktivister, der trods at sætte demonstrationerne i bero, ikke viste tegn på at ville stoppe. Et stort antal demonstranter, heriblandt lederne, var imidlertid blevet [[Anholdelse|anholdt]] og anklaget for forskellige lovovertrædelse, herunder 35 demonstranter sigtet for [[majestætsfornærmelse]], inklusive en mindreårig (under 20 år) og flere universitetsstuderende.<ref>{{cite news |url=https://www.channelnewsasia.com/news/asia/thailand-king-maha-prayuth-ratsadon-movement-demonstrations-13737734 |title=IN FOCUS: Growing divisions between Thailand's establishment and youth-led movement |work=[[Channel News Asia]] |date=13. januar 2021 |access-date=3. februar 2021 |language=en |archive-date=28. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210128022728/https://www.channelnewsasia.com/news/asia/thailand-king-maha-prayuth-ratsadon-movement-demonstrations-13737734 |url-status=live }}</ref>

Thailands forfatningsdomstol afgjorde den [[10. november]] [[2021]], som svar på en klage fra en royalistisk (kongehustilhænger) [[advokat]], at tre pro-demokratiske [[Aktivisme|aktivister]], der opfordrede til reform af monarkiet, forsøgte at vælte nationens regeringssystem med kongen som statsoverhoved. Afgørelsen forbød enhver lignende aktivitet i fremtiden. Flere end 150 aktivister var blevet anklaget for [[majestætsfornærmelse]] i de forudgående to år.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/featured/2021/11/11/constitutional-court-says-calls-for-royal-reform-may-be-seditious/ |title=CONSTITUTIONAL COURT SAYS CALLS FOR ROYAL REFORM MAY BE SEDITIOUS |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=11. november 2021 |access-date=11. november 2021 |language=en |archive-date=11. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211111071108/https://www.khaosodenglish.com/featured/2021/11/11/constitutional-court-says-calls-for-royal-reform-may-be-seditious/ |url-status=live }}</ref>

=== Masseskyderi i Korat ===
{{Uddybende|Masseskyderiet i Korat 2020}}
Den [[8. februar|8.]] og [[9. februar]] [[2020]] skød og dræbte den 32-årige [[Sergeant Major of the Army|sergent-major]] Jakrapanth Thomma 29 personer og sårede 58 andre i ''Terminal 21''-indkøbscentret i [[Nakhon Ratchasima]], almindeligt kendt som Korat. Thomma blev skudt af [[politi]] og [[specialstyrker]] om morgenen den 9. februar.

=== Lokalvalg 2020-2021 ===
{{uddybende|Lokalvalg i Thailand 2020-2021}}
[[Fil:2020 Thai-election IMG20201220102038.jpg|thumb|Lokalvalg i [[Surat Thani (provins)|Surat Thani-provinsen]], [[20. december]] [[2020]].]]
Den [[20. december]] [[2020]] afholdtes lokalvalg i landets 76 [[provins]]er (undtagen [[Bangkok]], der ikke er en provins) for første gange siden [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]], hvor de tidligere valgte lokalpolitikere i landets provinser, havde fået deres 4-årige valgperiode fra forlænget.<ref name="20201219-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/30399877 |title=Sunday’s local elections a ‘proxy war’ between national parties |work=[[The Nation Thailand]] |date=19. december 2020 |access-date=21. december 2020 |language=en |archive-date=21. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201221173843/https://www.nationthailand.com/news/30399877 |url-status=live }}</ref>

Den [[28. november]] [[2021]] afholdtes lokalvalg til SOA, en forkortelse for ''sub-district administrative organizations'' (dansk: Distriktsadministrative organisationer), også for første gang siden militærkuppet, hvor [[militærjunta]]en suspenderede al politisk aktivitet, så mange af medlemmer havde siddet på deres poster i otte til 10 år i stedet for fire år. SOA er administration på [[landsby]]niveau. Hver af de 5.300 SOA'er har en leder og seks andre medlemmer.<ref name="20211127_PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/whats-at-stake-in-thailands-nationwide-local-elections-on-sunday/ |title=What’s at stake in Thailand’s nationwide local elections on Sunday |work=[[Thai PBS]] |date=27. november 2021 |access-date=28. november 2021 |language=en |archive-date=28. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211128000809/https://www.thaipbsworld.com/whats-at-stake-in-thailands-nationwide-local-elections-on-sunday/ |url-status=live }}</ref> Valgdeltagelsen blev over 70 procent.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/70-voter-turnout-in-thailands-first-sub-district-elections-in-eight-years/ |title=70% voter turnout in Thailand’s first sub-district elections in eight years |work=[[Thai PBS]] |date=29. november 2021 |access-date=29. november 2021 |language=en |archive-date=29. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211129041915/https://www.thaipbsworld.com/70-voter-turnout-in-thailands-first-sub-district-elections-in-eight-years/ |url-status=live }}</ref>

=== Sagen mod Thanathorn Juangroongruangkit ===
[[Fil:Thanathorn 004.jpg|thumb|[[Thanathorn Juangroongruangkit]].]]
Oppositionspolitikeren [[Thanathorn Juangroongruangkit]], tidligere leder af det i [[2020]] opløste ''[[Future Forward Party]]'', kritiserede i [[januar]] [[2021]] regeringens [[COVID-19-vaccine]]plan i forbindelse med [[Thailand under coronaviruspandemien|coronavirusoandemien]]. Han dragede tvivl om licensproduktionen af [[AstraZeneca]]-vaccinen på den thailandske medicinalfabrik [[Siam Bioscience]], da denne var ejet af [[Vajiralongkorn|kongen]]. Flere [[Aktivisme|aktivister]] havde stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor en virksomhed, uden nogen tidligere erfaring med at fremstille vacciner, fik en sådan lukrativ aftale, angiveligt til en værdi af seks [[milliard]]er [[baht]] (cirka 1,23 milliarder [[DKK|kroner]]). Juangroongruangkit sagde: »Der er kun én større aftale om at erhverve vacciner, og den er givet til et privat firma, der ønsker fortjeneste. Når vi rejser spørgsmål om vacciner, der ikke dækker hele befolkningen og er kommet sent i distribution, er vi nødt til at spørge om, regeringen får nogen fordele.«<ref name="20210121-Khaosod">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/01/21/thanathorn-claps-back-at-lese-majeste-accusation-court-denies-bail-in-historic-112-case/ |title=THANATHORN CLAPS BACK AT LESE MAJESTE ACCUSATION, BAIL DENIED IN HISTORIC 112 CASE |work=[[Khaosod English]] |date=21. januar 2021 |access-date=30. januar 2021 |language=en |archive-date=28. januar 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210128152527/https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/01/21/thanathorn-claps-back-at-lese-majeste-accusation-court-denies-bail-in-historic-112-case/ |url-status=live }}</ref>

Kritikken medførte, at regeringsrepræsentanter indgav politianmeldelse mod Juangroongruangkit og beskyldte ham for 11 separate tilfælde af [[majestætsfornærmelse]] i en [[Facebook]] [[Video|live-video]], offentliggjort den [[18. januar]]. [[Straffelov]]ens ''artikel 112'', [[Lèse-majesté]]-paragraffen, kan medføre op til 15 års [[fængsel]] for hvert tilfælde af overtrædelse.<ref name="20210121-Khaosod" /> Kriminalretten beordrede Juangroongruangkit til at fjerne sine beskyldninger på sociale medier om, at statens Coronavirus-vaccinepolitik var uigennemsigtig og uretfærdigt favoriserer et firma, der ejes af [[Vajiralongkorn|Hans Majestæt Kongen]]. Imidlertid benægtede Juangroongruangkit, at hans videoer var ulovlige og opfordrede [[YouTube]] og [[Facebook]] til at bevare [[ytringsfrihed]]en.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2060179/thanathorn-ordered-to-erase-vaccine-supply-criticism |title=Thanathorn ordered to erase vaccine supply criticism |author=[[Reuters]] |work=[[Bangkok Post]] |date=31. januar 2021 |access-date=3. februar 2021 |language=en}}</ref><!-- Bangkok Post tillader ikke archive.org lagring -->

=== Protester i 2021 ===
[[Fil:Thai Riot Police Dindang Protest.JPG|thumb|[[Politi]]officer affyrer [[tåregas]] mod demonstranter i [[august]] ved Din Dangkrydset i [[Bangkok]].]]
Begyndende videreførelse af [[2020]]-protesterne i [[februar]] [[2021]] eskalerede til en konfrontation med politiet ved 1. Infanteri Regiments kvarterer i [[Bangkok]] den [[28. februar]], hvor mindst 33 personer, heraf 23 [[politi]]officerer og 10 demonstranter, blev skadet. Politiet brugte [[gummikugle]]r, [[tåregas]] og [[vandkanon]]er.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/33-injured-in-clashes-between-police-anti-government-protesters/ |title=33 injured in clashes between police, anti-government protesters |work=[[Thai PBS]] |date=1. marts 2021 |access-date=1. marts 2021 |language=en |archive-date= 1. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210301171604/https://www.thaipbsworld.com/33-injured-in-clashes-between-police-anti-government-protesters/ |url-status=live }}</ref> Fra den [[5. marts]] indførtes forsamlingsforbud i Bangkok, for at undgå yderligere protester. Overtrædelse medfører [[fængsel]] i op til to år og/eller [[bøde]] op til 40.000 [[baht]] (cirka 8.000 [[DKK|kroner]]).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/ban-on-public-assemblies-and-protests-declared-in-bangkok/ |title=Ban on public assemblies and protests declared in Bangkok |work=[[Thai PBS]] |date=6. marts 2021 |access-date=8. marts 2021 |language=en |archive-date= 8. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210308184424/https://www.thaipbsworld.com/ban-on-public-assemblies-and-protests-declared-in-bangkok/ |url-status=live }}</ref> I perioden fra [[juli]] 2020 til begyndelsen af [[marts]] 2021 var mindst 382 personer, inklusive 13 [[mindreårig]]e, ifølge den [[Jura|juridiske]] hjælpegruppe ''Thai Lawyers for Human Rights'' (dansk: Thailandske [[advokat]]er for [[Menneskerettighederne|menneskerettigheder]]) blevet anklaget i forbindelse med [[Politik|politiske]] [[demonstration]]er, eller for at at give udtryk for politiske synspunkter. [[Justitsminister]]en ønskede derfor at udvide fængselskapaciteten, for at undgå, at fængslerne blev overbelastede på grund af det større antal politiske fanger.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/03/11/thailand-seeks-more-prison-space-for-new-political-prisoners/ |title=THAILAND SEEKS MORE PRISON SPACE FOR NEW POLITICAL PRISONERS |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=11. marts 2021 |access-date=11. marts 2021 |language=en |archive-date=11. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210311075356/https://www.khaosodenglish.com/politics/2021/03/11/thailand-seeks-more-prison-space-for-new-political-prisoners/ |url-status=live }}</ref>

Protesterne i begyndelsen af 2021 samlede kun få demonstranter og anslået ikke over 3.000 på noget tidspunkt, nogle gange kun få hundrede. Avisen [[Khaosod English]] mente, at årsagen kunne debatteres, men det vedvarende [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronavirusudbrud]] og dets indvirkning på thailandsk økonomi kunne være en faktor, herunder, at de for det meste universitetsstuderende demonstranter, stadig var afhængige af deres forældre økonomisk, for at komme ud og protestere hver uge eller endnu oftere. En anden faktor var frygt, da otte protestledere sad i forvaring på grund af anklager om [[lese-majeste]], og 57 flere afventede afgørelse om anklage, med risiko for, at skulle tilbringer mindst et par år i fængsel. En tredje faktor kunne være intern uenighed, hvor nogle blokerede andre på [[Facebook]] på grund af politiske forskelle, herunder økonomiske donationer til de forskellige grupperinger og manglende transparens af disse, som på den anden side ville være risikabelt. Yderligere var der nok også træthed, og for nogle en følelse af håbløshed.<ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/opinion/2021/03/13/opinion-why-are-numbers-of-monarchy-reform-demonstrators-dropping/ |title=OPINION: WHY ARE NUMBERS OF MONARCHY-REFORM DEMONSTRATORS DROPPING? |author=Pravit Rojanaphruk |date=13. marts 2021 |access-date=13. marts 2021 |language=en |archive-date=13. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210313164509/https://www.khaosodenglish.com/opinion/2021/03/13/opinion-why-are-numbers-of-monarchy-reform-demonstrators-dropping/ |url-status=live }}</ref>

[[Fil:Water cannon Sinotruk Dindang Protest Thailand.JPG|thumb|[[Politi]]et brugte [[vandkanon]]er mod demonstranter i [[august]] ved Din Dangkrydset i [[Bangkok]].]]
Trods de relativt mindre protester satte politiet på et tidspunkt hårdt ind med [[vandkanon]]er mod demonstranterne, da de begyndte at gennembryde forskansninger opbygget af [[ISO-container|20-fods containere]] og [[Pigtråd|NATO-pigtråd]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-police-use-water-cannons-and-tear-gas-against-protesters-in-bangkok/ |title=Thai police use water cannons and tear gas against protesters in Bangkok |work=[[Thai PBS]] |date=20. marts 2021 |access-date=26. april 2021 |language=en |archive-date=26. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210426181555/https://www.thaipbsworld.com/thai-police-use-water-cannons-and-tear-gas-against-protesters-in-bangkok/ |url-status=live }}</ref> Efterfølgende undskyldte politiet for, at have været for hårdhændede.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-police-chief-apologises-for-rough-handling-of-some-protesters-on-saturday-night/ |title=Thai police chief apologises for rough handling of some protesters on Saturday night |work=[[Thai PBS]] |date=22. marts 2021 |access-date=26. april 2021 |language=en |archive-date=26. april 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210426181555/https://www.thaipbsworld.com/thai-police-chief-apologises-for-rough-handling-of-some-protesters-on-saturday-night/ |url-status=live }}</ref> Fra slutningen af [[marts]] måned døde protesterne ud, bortset fra enkelte mindre protester.

Den [[28. oktober]] udstedte [[hær]]en, der var ansvarlig for at overvåge sikkerheden under den aktuelle "nødsituation" under [[Thailand under coronaviruspandemien|Coronaviruspandemien]], et landsdækkende forbud mod offentlige forsamlinger eller aktiviteter, der kunne "risikere spredning af [[COVID-19]] eller øge offentlig lidelse". Hæren nævnte nødvendigheden af økonomisk genopretning, rehabilitering, forbedring af befolkningens levebrød og behovet for at opbygge tillid blandt udenlandske [[Turisme|turister]] til, at de vil være sikre mod COVID-19 under turisternes ophold i landet, som havde været stort set lukket for turisme fra [[april]] [[2020]] til [[1. november]] 2021, hvor landet genåbnes for turistindrejse. Overtrædelser, efter domfældelse, ville være underlagt to års fængsel og/eller en bøde på højst 40.000 baht (cirka 8.000 kroner).<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/nationwide-ban-on-public-gatherings-declared-in-thailand-from-nov-1/ |title=Nationwide ban on public gatherings declared in Thailand from Nov 1 |work=[[Thai PBS]] |date=29. oktober 2021 |access-date=30. oktober 2021 |language=en |archive-date=30. oktober 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211030061655/https://www.thaipbsworld.com/nationwide-ban-on-public-gatherings-declared-in-thailand-from-nov-1/ |url-status=live }}</ref>

=== Ruslands invasion af Ukraine ===
Thailand valgte at være [[Neutralitet|neutral]] i forhold til [[Ruslands invasion af Ukraine 2022]]. Siden begyndelsen af konflikten havde premierminister og forsvarsminister [[Prayut Chan-o-cha]] fastlagt en politik for, at støtte dialog og finde en fredelig løsning i overensstemmelse med principperne i [[FN-pagten]]. [[Evakuering]] af thailændere ud af [[Ukraine]] var topprioritet, og blev succesfuldt gennemført. Udenrigsministeriet godkendte to millioner [[baht]] (cirka 410.000 [[DKK|kroner]]) i humanitær bistand til Ukraine, efter anmodning om hjælp fra den ukrainske [[ambassade]] i [[Bangkok]].<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2277283/thailand-affirms-neutral-stance |title=Thailand affirms neutral stance |work=[[Bangkok Post]] og [[Reuters]] |date=11. marts 2022 |access-date=10. maj 2022 |language=en}}</ref><ref>{{ cite news |url=https://aseannow.com/topic/1259092-thailand-affirms-neutral-stance-on-russia-ukraine-crisis/ |title=Thailand Affirms Neutral Stance on Russia-Ukraine Crisis |author=[[National News Bureau of Thailand]] |work=[[ASEAN NOW]] |date=9. maj 2022 |access-date=10. maj 2022 |language=en}}</ref> Thailand havde økonomiske interesser med både [[Rusland]] og Ukraine, især indenfor [[turisme]].

Thailand undlod at stemme under afstemningen i [[FN]] den [[12. oktober]] ([[2022]]) om at fordømme Ruslands [[annektering]] af fire regioner i Ukraine, fordi regeringen mente, at en sådan fordømmelse, når situationen i Ukraine eskalerer, ville reducere chancerne for at løse konflikten ad [[diplomati]]sk vej, ifølge en forklaring udstedt af Thailands udenrigsminister.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thailand-believes-condemnation-will-reduce-chances-of-resolving-conflict-in-ukraine/ |title=Thailand believes condemnation will reduce chances of resolving conflict in Ukraine |work=[[Thai PBS]] |date=13. oktober 2022 |access-date=14. oktober 2022 |language=en}}</ref>

Mens mange russere blev afvist fra vestlige lande på grund af krigen, fandt de en venlig velkomst i Thailand. I første halvår (januar til juni) af [[2023]] ankom flere end 790.000 russiske statsborgere. Det var en stigning på 1.000 procent i forhold til samme tidspunkt året før, ifølge det thailandske ministerium for turisme og sport. Mere end halvdelen fløj til direkte til [[Phuket]], hvor russere blev den førende gruppe af øens turister, ifølge Phuket Tourist Association.<ref>{{cite web |url=https://robbreport.com/lifestyle/news/russian-elites-phuket-thailand-1234873360/ |title=Russian Elites Are Transforming Thailand’s Biggest Island as They Become More Unwelcome in the West |author=Tori Latham |work=[[Robb Report]] |date=27. juli 2023 |access-date=28. juli 2023 |language=en}}</ref>

Premierminister [[Srettha Thavisin]], som blev valgt i 2023, rejste til det tredje internationale [[Kina|kinesiske]] topmøde, [[One Belt, One Road|Belt and Road Initiative]], hvor han mødte [[Vladimir Putin]]. Srettha inviterede Putin – trods international arrestordre fra [[Den Internationale Straffedomstol]] for [[Krigsforbrydelse|krigsforbrydelser]] begået i Ukraine – til Thailand.<ref>{{cite news |url=https://www.benarnews.org/english/news/thai/putin-sretta-thailand-invitation-10182023160545.html |title=Vladimir Putin accepts Srettha’s invitation to visit Thailand |author=Nontarat Phaicharoen |work=[[Benar News]] |date=18. oktober 2023 |access-date=19. oktober 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-invites-putin-to-visit-thailand/ |title=Srettha invites Putin to visit Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=18. oktober 2023 |access-date=19. oktober 2023 |language=en}}</ref> Invitationen var en skuffelse, ikke udsprunget af det diplomatiske engagement i sig selv, men fra den forpassede mulighed for at understrege Thailands engagement i [[menneskerettigheder]] og [[demokrati]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/50952/disappointment-in-sretthas-putin-phuket-invitation/ |title=Disappointment in Srettha’s Putin Phuket invitation |author=Arun Saronchai |work=[[Thai Enquirer]] |date=19. oktober 2023 |access-date=19. oktober 2023 |language=en}}</ref>

=== Mistillid til regeringen ===
[[Opposition]]en havde vedvarende kritiseret regeringen og fire gange fået rejst en [[Mistillidsvotum|mistillidsdagorden]] i parlamentet, senest den [[23. juli]] [[2022]], hvor [[premierminister]] [[Prayut Chan-o-cha]] og hans kabinet overlevede med 256 stemmer, der støttede ham, mens 207 udtrykte mistillid og 9 undlod at stemme. Regeringen sikrede sig opbakning til, at sidde valgperioden ud indtil parlamentsvalget i [[2023]].<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/thailands-premierminister-overlever-mistillidsvotum-igen |title=Thailands premierminister overlever mistillidsvotum - igen |author=Flemming Nielsen |work=[[DR]]-nyheder |date=23. juli 2022 |accessdate=25. juli 2022}}</ref><ref>{{cite news |url=https://thephuketexpress.com/2022/07/23/thai-prime-minister-and-all-ten-ministers-under-censure-motions-survive-no-confidence-vote/ |title=Thai Prime Minister and all ten ministers under censure motions survive no-confidence vote |author=Goongnang Suksawat |work=The Phuket Express |date=23. juli 2022 |access-date=23. juli 2022 |language=en}}</ref>

I [[Thailand]] er mistillidsdebatter egentlig bare politisk teater. Ingen forventer, at nogen i regeringen taber en tillidserklæring. Formålet med debatten er ikke faktisk at vælte regeringen, men at tillade oppositionen at rituelt ydmyge ministre ved, at recitere en række anklager om korruption, inkompetence og magtmisbrug. De målrettede ministres rolle i ritualet er blot at benægte alt, uanset hvor overbevisende anklagerne mod dem er.<ref>{{cite news |url=https://secretsiam.news/p/news-roundup-wounded-government-survives |title=NEWS ROUNDUP — Wounded government survives no-confidence vote but limps towards electoral slaughter |author=[[Andrew MacGregor Marshall]] |work=Secret Siam |date=28. juli 2022 |accessdate=29. juli 2022 |language=en}}</ref>

Der blev også rejst tvivl om, hvorvidt Prayut Chan-o-cha kunne fortsætte, hvis man regner med datoen for magtovertagelse som premierminister, den [[24. august]] efter [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]], da en premierminister kun kan forblive otte år i embedet.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/08/16/prayut-could-stay-put-for-months-pending-court-ruling-on-8-year-tenure/ |title=Prayut Could Stay Put For Months Pending Court Ruling On 8-Year Tenure |work=[[Thai Newsroom]] |date=16. august 2022 |access-date=17. august 2022 |language=en}}</ref> Oppositionen indbragte spørgsmålet for Forfatningsdomstolen, der dog mente, at den skulle bruge to måneder til forberedelse, før man kunne afgøre noget. [[Forfatning]]en nævner intet om, hvor starttidspunkt for en otteårig periode skal regnes fra.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/43214/former-charter-court-judge-says-court-may-take-up-to-2-months-to-decide-on-prayuts-term-limit-case/ |title=Former charter court judge says court may take up to 2-months to decide on Prayut’s term limit case |author=Buranond Kijwatanachai |work=[[Thai Enquirer]] |date=23. august 2022 |access-date=24. august 2022 |language=en}}</ref> Der var to mulige udregninger, enten fra han blev premierminister under [[militærjunta]]en, den [[27. august]] [[2014]] under en midlertidig forfatning, hvorved hans embedsperiode udløb den [[24. august]] 2022, eller at hans embede begyndte, da han blev udpeget som premierminister den [[9. juni]] [[2019]], efter parlamentsvalget den [[24. marts]] samme år. Forfatningens paragraf 158, stk. 1 siger: "Kongen udpeger premierministeren og højst 35 ministre til at danne regering, som er ansvarligt for statens anliggender".<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/in-focus/politics/40019287 |title=Prayut's tenure: two scenarios under which court can rule |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. august 2022 |access-date=24. august 2022 |language=en}}</ref> Chan-ocha blev hjemme den 24. august og holdt [[online]]-møder via [[webcam]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/in-focus/politics/40019294 |title=Prayut chairs meeting from home while awaiting court’s decision on tenure |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. august 2022 |access-date=24. august 2022 |language=en}}</ref> Forfatningsdomstolen afgjorde med stemmerne 5-4, at de ville behandle anmodningen om Chan-o-chas embedsperiode, hvorfor han måtte tage en pause som premierminister. Embedet blev overdraget til vice-premierminister [[Prawit Wongsuwan]]s varetægt, mens chan-o-cha kunne forsætte i regeringen som [[forsvarsminister]].<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/ThaiEnquirer/posts/pfbid022rMaZNDYMwqmpTuZ78HW5BJhrdZ9V7s9nKgbJzQJ21DUWKJBP1xhsmjazJJKAGVDl |title=Breaking: The Constitutional Court decided 5-4 to accept the opposition parties' petition  |work=[[Thai Enquirer]] via [[Facebook]] |date=24. august 2022 |access-date=24. august 2022 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/in-focus/politics/40019309 |title=How long is too long? The 8-year chronicles of a coup prime minister |work=[[The Nation Thailand]] |date=24. august 2022 |access-date=24. august 2022 |language=en}}</ref> Forfatningsdomstolen havde tre gange tidligere behandlet sager, der involverede Chan-o-cha, hvor han kunne være blevet diskvalificeret som premierminister, og hver gang afgjort sagen til hans fordel, hvilket forårsagede vrede blandt modstandere.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/a-closer-look-at-the-constitutional-courts-9-judges-as-pm-tenure-ruling-looms/ |title=A closer look at the Constitutional Court’s 9 judges as PM tenure ruling looms |work=[[Thai PBS]] |date=8. september 2022 |access-date=8. september 2022 |language=en}}</ref> Chan-o-chas forsvar var, at han insisterede på, at 8-års reglen gælder fra den ny forfatning trådte i kraft den [[6. april]] [[2017]]. Ifølge afsnit 158, paragraf 4, er begrænsning af juridiske rettigheder ikke klart specificeret, at de også gælder for regeringslederen under en tidligere forfatning.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/suspended-thai-pm-insists-his-term-in-office-has-not-yet-expired/ |title=Suspended PM insists his term in office has not yet expired |work=[[Thei PBS]] |date=7. september 2022 |access-date=8. september 2022 |language=en}}</ref> Kritikere mente derimod, at forfatningen i artikel 264 siger, at den regering, som ledede nationen før 2017-forfatningen trådte i kraft, skulle tælles som regering.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/43932/pheu-thais-chutron-comes-out-to-blast-meechas-defense-of-prayuts-8-year-term-in-office/ |title=[Update] Pheu Thai’s Chaturon blasted Meechai’s defense of Prayut’s 8-year term |author=Erich Parpart |date=8. september 2022 |access-date=8. september 2022 |language=en}}</ref>

Fungerende premierminister Wongsuwan kunne lovligt omrokere ministre, overføre højtstående embedsmænd, herunder militær- og politichefer, samt opløse Repræsentanternes Hus – de 500 folkevalgte medlemmer af Parlamentet, der desuden består af 250 udpegede senatorer – og udskrive parlamentsvalg.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/08/25/prayut-no-longer-politically-righteous-to-come-back-academics/ |title=Prayut No Longer Politically Righteous To Come Back: Academics |work=[[Thai Newsroom]] |date=25. august 2022 |access-date=26. august 2022 |language=en}}</ref> Den 77-årige tidligere hærchef havde været genstand for latterliggørelse af kritikere på [[sociale medier]] for sit dårlige helbred, men skulle have fuld kapacitet og viden om statens anliggender. Wongsuwan, der er kendt som "Big Brother" (storebror) for de militære topledere, der tog magten ved [[Thailands militærkup 2014|militærkuppet i 2014]] – han var hjernen bag kuppet<ref name="20220906_TE">{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/43769/opinion-gen-prawit-actions-speak-louder-than-his-voice-as-all-indications-are-he-aims-to-dethrone-gen-prayut-from-premiership/ |title=Opinion – Gen. Prawit actions speak louder than his words as all indications are he aims to dethrone Gen. Prayut from Premiership |author=Erich Parpart |work=[[Thai Enquirer]] |date=6. september 2022 |access-date=6. september 2022 |language=en}}</ref> – var ved flere tidligere lejligheder udpeget som fungerende premierminister, når premierminister Chan-o-cha var på oversøiske rejser. Politiske iagttagere mente, at Wongsuwan under sit virke som ''fungerende premierminister'' arbejde på, at blive udpeget, som Chan-o-chas efterfølger.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/what-power-does-prawit-have-as-acting-pm/ |title=What power does Prawit have as acting PM? |work=[[Thai PBS]] |date=25. august 2022 |access-date=26. august 2022 |language=en}}</ref><ref name="20220906_TE" /><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/is-gen-prawit-maneuvering-to-become-thailands-next-pm/ |title=Is Gen Prawit maneuvering to become Thailand’s next PM? |work=[[Thai PBS]] |date=7. september 2022 |access-date=7. september 2022 |language=en}}</ref>

Den [[30. september]] afgjorde Forfatningsdomstolen, at Praut Chan-ocha i henhold til forfatningen kunne fortsætte som premierminister,<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/pr-news/thailand/politics/40020586 |title=Thai court rules Prayut has not exceeded 8-year limit as PM |work=[[The Nation Thailand]] |date=30. september 2022 |access-date=30. september 2022 |language=en}}</ref> da Chan-ocha endnu ikke havde afsluttet sin otte-årige embedsperiode, eftersom hans embede som premierminister begyndte i 2017, året hvor forfatningen blev offentliggjort, og ikke i 2014, året hvor han kom til magten ved et [[Thailands militærkup 2014|statskup]], som han selv havde orkestreret, som hærchef tidligere samme år.<ref>{{ cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/09/30/doubts-cast-over-righteousness-of-constitutional-courts-ruling-on-prayut/ |title=Doubts Cast Over Righteousness Of Constitutional Court’s Ruling On Prayut |work=[[Thai Newsroom]] |date=30. september 2022 |access-date=1. oktober 2022 |language=en}}</ref>

=== Massakkren i Nong Bua Lamphu ===
{{Uddybende|Massakren i Nong Bua Lamphu 2022}}
Den [[6. oktober]] – årsdagen for ''Thammasat Universitet-massakren'' i [[1976]] – dræbte en 34-årig uddannet jurist og tidligere politiofficer, Panya Kamrap, 36 personer (foruden hans [[selvmord]]), heraf 24 børn<ref name="20221007-AN">{{ cite news |url=https://aseannow.com/topic/1273969-rtp-chief-calls-for-review-of-procedures-after-mass-shooting-in-ne-thailand/ |title=RTP chief calls for review of procedures after mass shooting in NE Thailand |work=[[ASEAN NOW]] |date=7. oktober 2022 |access-date=7. oktober 2022 |language=en}}</ref><ref name="20221007-KE">{{ cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid0VAA4jQYAG2qvRXzWNAy9S1iHqY2k3mRiq8obwDxsyJTpb6LiR64QyNaVQU9nnYsal |title=The mother of the mass shooter spoke to the press for the first time on Friday |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=7. oktober 2022 |access-date=9. oktober 2022 |language=en}}</ref> mellem to og fem år,<ref name="20221012-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/world/2412800/tha-uthai-massacre-unfolded-over-three-hours-of-horror |title=Tha Uthai massacre unfolded over three hours of horror |author=POPPY MCPHERSON, JIRAPORN KUHAKAN AND ORATHAI SRIRING OF [[Reuters|REUTERS]] |work=[[Bangkok Post]] |date=12. oktober 2022 |access-date=12. oktober 2022 |language=en}}</ref> og sårede 12 andre i et masseskyderi og [[massakre]] i en [[børnehave]] i provinsen [[Nong Bua Lamphu]].<ref name="20221006-KE">{{ cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2022/10/06/childcare-center-mass-shooting-death-toll-rises-to-37/ |title=CHILDCARE CENTER MASS SHOOTING DEATH TOLL RISES TO 37 |work=[[Khaosod English]] |date=6. oktober 2022 |access-date=6. oktober 2022 |language=en}}</ref><ref name="20221006-BP">{{ cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2408686/teacher-recounts-terrifying-childcare-centre-shooting |title=Teacher recounts terrifying childcare centre shooting |work=[[Bangkok Post]] |date=6. oktober 2022 |access-date=6. oktober 2022 |language=en}}</ref><ref name="20221006-TV2">{{ cite news |url=https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-10-06-sjaeldent-masseskyderi-i-thailandsk-daginstitution-24-boern-blandt-de-omkomne |title=Sjældent masseskyderi i thailandsk daginstitution – 24 børn blandt de omkomne |author=Mette Stender Pedersen & Natali Braagaard |work=[[TV 2 Danmark|TV2]] |date=6. oktober 2022 |access-date=6. oktober 2022 |language=en}}</ref> Kun et barn overlevede angrebet,<ref name="20221007-TNR">{{ cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/10/06/24-out-of-36-killed-in-shooting-spree-were-children/ |title=24 Out Of 36 Killed In Shooting Spree Were Children |work=[[Thai News Room]] |date=7. oktober 2022 |access-date=7. oktober 2022 |language=en}}</ref> det var en tre-årig lille pige som drabsmanden ikke havde bemærket, at hun sov tungt allerbagerst under et tæppe i et rum sammen med 11 andre børn.<ref>{{ cite news |url=https://www.telegraph.co.uk/world-news/2022/10/07/thailand-shooting-sleeping-toddler-survived-massacre-killer/ |title=Sleeping toddler survives Thailand massacre because killer did not spot her under blanket |author=Cameron Henderson |author2=Gareth Davies |work=[[The Daily Telegraph]] |date=7. oktober 2022 |accessdate=9. oktober 2022 |language=en}}</ref><ref>{{ cite news |url=https://www.bt.dk/udland/treaarig-pige-sov-tungt-da-gerningsmand-gik-amok-det-reddede-hendes-liv |title=Treårig pige sov tungt, da gerningsmand gik amok – det reddede hendes liv |author=DANIEL MARTINSEN |work=[[B.T.]] |date=10. oktober 2022 |access-date=10. oktober 2022}}</ref>

Masseskyderi og massakre er sjældne i [[Thailand]], hvor det tidligere værste masseskyderi involverede en utilfreds [[soldat]], der [[Masseskyderiet i Korat 2020|åbnede ild i og omkring et indkøbscenter i Nakhon Ratchasima-provinsen i 2020]], hvor han dræbte 29 mennesker og holdt sikkerhedsstyrkerne tilbage i timevis, før han til sidst blev skudt ned.<ref name="20221006-KE" /> Massakren i Uthai Sawan i Nong Bua Lamphu-provinsen blev det hidtil største massedrab i Thailand udført af et enkelt individ.<ref name="20221011-KE">{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/crimecourtscalamity/2022/10/11/cremations-readied-for-nong-bua-lamphu-massacre-victims/ |title=CREMATIONS READIED FOR NONG BUA LAMPHU MASSACRE VICTIMS |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=11. oktober 2022 |access-date=11. oktober 2022 |language=en}}</ref>

=== Ny valglov ===
En ny valglov blev vedtaget af parlamentet i [[august]] [[2022]] og stadfæstet af Forfatningsdomstolen med stemmerne 7:2 i [[november]]. Loven skulle anvendes ved det kommende parlamentsvalg i [[2023]]. Med den ny lov skulle afgives to stemmesedler, henholdsvis på et kreds-kandidat og på en partliste. Kreds-kandidater ville udgøre 400 af parlamentets 500 pladser, mens de resterende 100 pladser gik til partiliste-kandidater.<ref name="20221130-TE">{{cite news |url=https://www.thaiexaminer.com/thai-news-foreigners/2022/11/30/electoral-law-decision-a-boost-for-pheu-thai-blow-for-pm/ |title=Court decision on electoral law is a big boost for Pheu Thai Party as Prayut remains tight-lipped |author=James Morris |author2=Son Nguyen |work=[[Thai Examiner]] |date=30. november 2022 |access-date=1. december 2022 |language=en}}</ref>

Den nye afstemnings- og valgoptællingsproces betød, at flere pladser ville blive tildelt på et pro-rata grundlag til afgivne stemmer, hvilket rettede op på situationen fra valget i [[2019]], hvor Pheu Thai-partiet vandt nul pladser på partilisten, fordi det havde vundet så mange kreds-kandidater med kvoten for pladser divideret med 500, hvilket medførte, at mindre partier med mellem 40.000 og 50.000 stemmer vandt pladser i parlamentet. Ændringen ville være til fordel for store partier.<ref name="20221130-TE" />

=== Kæntringen af HTMS Sukhothai ===
[[Fil:The Royal Thai Navy corvette HTMS Sukhothai (FSGM 442), left, steams at the front of a ship formation while the corvette HTMS Rattanakhosin (FSGM 441), center, and the amphibious dock landing ship HTMS Angthong (cropped).jpg|thumb|[[Korvet]]ten HTMS Sukhothai ([[2013]]).]]
Om aftenen den [[18. december]] [[Kæntring|kæntrede]] [[korvet]]ten HTMS Sukhothai (FSGM 442) i [[Thailandbugten]] ud for [[Prachuap Khiri Khan]] under en [[Nordøst (retning)|nordøst]] [[monsun]]-[[storm]]. HTMS Sukhothai var en ''Ratanakosin-class''-korvette fra [[1987]], hvor to skibe af denne klasse blev bygget i [[USA]] i [[1980'erne]] for det [[Kongelige Thailandske Marinekorps]]. Fartøjet fik slagside på grund af stærke bølger og sank efterfølgende klokken 23.30. Første melding lød, at alle fra besætningen var blevet reddet over på andre fartøjer, som ilede til hjælp.<ref>{{cite news |url=https://theatlasnews.co/breakingnews/2022/12/18/thai-royal-navy-vessel-htms-sukhothai-sinks/ |title=Thai Royal Navy Vessel HTMS Sukhothai Sinks |work=Atlas News |author=Tessaron |date=18. december 2022 |access-date=23. december 2022 |language=en}}</ref>

Det viste sig imidlertid, at flere end 30 besætningsmedlemmer var savnet.<ref name="20221224-PBS" /> 76 blev reddet i live mens 24 efterfølgende blev fundet druknet, fem savnedes stadig den [[28. december]]<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2470962/bodies-of-3-corvette-seamen-found-5-still-missing |title=Bodies of 3 corvette seamen found, 5 still missing |work=[[Bangkok Post]] |date=28. december 2022 |access-date=29. december 2022 |language=en}}</ref>, de blev officielt erklæret døde den [[28. marts]] [[2023]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1287907-five-sailors-missing-after-the-sukhothai-capsized-in-december-officially-declared-dead/ |title=Five sailors missing after the Sukhothai capsized in December officially declared dead |work=[[ASEAN NOW]] |date=1. marts 2023 |access-date=2. marts 2023 |language=en}}</ref> Flådechef, Admiral Choengchai Chomchoengpat, indrømmede, at det sunkne skib, der havde 105 personer ombord, ikke havde nok redningsveste til alle, da 15 marinesoldater og andre søfolk var ekstra passagerer.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2022/12/22/navy-slammed-over-missing-sailors-sunk-ship/ |title=Navy Slammed Over Missing Sailors, Sunk Ship |work=[[Thai Newsroom]] |date=22. december 2022 |access-date=23. december 2022 |language=en}}</ref><ref name="20221224-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/drone-deployed-in-night-time-search-for-missing-htms-sukhothai-crew/ |title=Drone deployed in night-time search for missing HTMS Sukhothai crew |work=[[Thei PBS]] |date=24. december 2022 |access-date=24. december 2022 |language=en}}</ref> ''Naval Supply Department'' (Marinens Forsyningsafdeling) insisterede imidlertid i [[februar]] 2023 på, at der var 130 redningsveste om bord på HTMS Sukhothai og dermed nok til de 105 personer ombord.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thai-navy-insists-there-were-sufficient-life-jackets-on-ill-fated-htms-sukhothai/ |title=Thai navy insists there were sufficient life jackets on ill-fated HTMS Sukhothai |work=[[Thai PBS]] |date=11. februar 2023 |access-date=16. februar 2023 |language=en}}</ref>

Flåden bad i begyndelsen af [[marts]] 2023 om 200 millioner [[baht]] (cirka 40 millioner [[DKK|kroner]]) til at hæve [[vrag]]et af HTMS Sukhothai.<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/thailand/general/40025340 |title=Navy to ask for 200 million baht to raise HTMS Sukhothai from seabed |work=[[The Nation Thailand]] |date=2. marts 2023 |access-date=2. marts 2023 |language=en}}</ref>

=== Prinsesse Bajrakitiyabha ramt af hjertestop ===
[[Fil:Prinzessin Mahidol bei AM Kurz (15138021345) cropped1.jpg|thumb|upright=0.5|Prinsesse [[Bajrakitiyabha]] ([[Wien]] [[2014]]).]]
Prinsesse [[Bajrakitiyabha]] – kaldt ''Ong Bha'' – kong [[Vajiralongkorn]]s ældste datter og den mulige [[Tronfølger (tronarving)|tronfølger]], kollapsede med [[hjertestop]] den [[14. december]] [[2022]], mens hun trænede sine [[hund]]e i [[Nakhon Ratchasima]] (Korat). Hun blev efter behandling til stabil tilstand på det lokale Pakchongnana Hospital, overflyttet med [[helikopter]] til [[King Chulalongkorn Memorial Hospital]] i [[Bangkok]]. Hun har siden hændelsen været uden [[Bevidstløshed|bevidsthed]]. Bajrakitiyabha var tidligere Thailands [[ambassadør]] i [[Østrig]].<ref name="20221215-BT">{{cite news |url=https://www.bt.dk/royale/thailandsk-prinsesse-akut-indlagt |title=Thailandsk prinsesse akut indlagt |author=FINN BJØRVIG HANSEN |work=[[B.T.]] |date=15. december 2022 |accessdate=15. december 2022}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/general/2477734/princess-remains-unconscious-bacteria-blamed-for-illness |title=Princess remains unconscious, bacteria blamed for illness |work=[[Bangkok Post]] |date=8. januar 2023 |access-date=17. juli 2023 |language=en}}</ref>

Ifølge den thailandske kongehusekspert, [[Andrew MacGregor Marshall]], fik prinsessen en [[Aneurisme|hjerneaneurisme]], der forårsagede en massiv [[subaraknoidal blødning]]. Det betyder, at en forsnævret eller svækket [[arterie]] i hendes [[hjerne]] havde fået en ballon af [[blod]] til at samle sig på det svage punkt i arterien. Dette havde sandsynligvis stået på i flere år, men fordi det var uden synlige symptomer, kendte ingen til det. I mellemtiden voksede ballonen og før eller siden måtte den briste. Hendes kranium blev oversvømmet med blod, hvilket igen forårsagede hjerte- og åndedrætsstop.<ref>{{cite web |url=https://secretsiam.news/p/dont-believe-the-palace |title=Don't believe the palace |author=[[Andrew MacGregor Marshall]] |work=Secret Siam |date=8. januar 2023 |access-date=17. juli 2023 |language=en}}</ref>

=== 2023 parlamentsvalg ===
{{Uddybende|Parlamentsvalget i Thailand 2023}}<!-- reflinks i uddybende artikel -->
[[Fil:Sappaya-Sapasathan Pano (III).jpg|thumb|Det thailandske parlament, ''Sappaya-Sapasathan'', i [[Bangkok]].]]
Parlamentsvalget blev afholdt den [[14. maj]]. På valg var hele [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]], det thailandske parlaments [[underhus]] med 500 folkevalgte pladser.

Valgresultatet var overraskende, da det forholdsvis nye [[Move Forward Party]] blev erklæret som vinder med 151 pladser. Partiets leder, [[forretningsmand]]en [[Pita Limjaroenrat]], sagde, at han var parat til at blive [[premierminister]] og danne en [[koalitionsregering]] bestående af Move Foward, det næststørste parti [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]] med 141 pladser og yderligere seks liberale partier, hvorved det samlede mandattal kom op på 313. Der skulle dog 375 mandater til at vælge en premierminister, da tillige [[Senat]]ets 250 stemmer tælles med. Parlamentet udgør i alt 750 stemmer. Pita fik dog ikke stemmer nok til, at blive ny premierminister.

Pheu Thai fik derefter mulighed for at danne en koalitionsregering med de konservative partier. Den [[22. august]] blev [[Srettha Thavisin]] valgt som [[Thailandske premierministre|Thailands 30. premierminister]] med 482 stemmer. Move Forward blev største [[opposition]]sparti til regeringen.

=== Thaksin Shinawatra tilbagevenden ===
{{uddybende|Thaksin Shinawatra}}
Den [[22. august]] – datoen for parlamentets valg af ny premierminister – vendte forhenværende premierminister [[Thaksin Shinawatra]], som var afsat ved et [[Thailands militærkup 2006|militærkup i 2006]] tilbage til Thailand efter 15 års frivilligt [[eksil]]. Han blev ført direkte til Højesteret, hvor det blev bekendtgjort, at han skulle afsone otte års fængsel, for tre tidligere afsagte domme.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/ekspremierminister-vender-hjem-til-thailand-efter-15-aars-eksil |title=Ekspremierminister vender hjem til Thailand efter 15 års eksil |author=Ida Meesenburg |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.khaosodenglish.com/news/2023/08/22/thaksin-returns-from-exile-as-party-seeks-to-form-new-government/ |title=DIVISIVE THAI EX-PRIME MINISTER THAKSIN RETURNS FROM EXILE AS PARTY SEEKS TO FORM NEW GOVERNMENT |author=[[Associated Press]] |work=[[Khaosod English]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref> Om eftermiddagen kom det frem, at indsatte Thaksin Shinwatra led af mange helbredstilstande, herunder [[Akut koronart syndrom|Akut koronarsyndrom (AKS)]].<ref>{{cite web |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid02ytfLXsz1C5dt3sST8D1FmHLhtAXXcmwGrEToeLaAPs9LSKsBtWwiWfdgqzLwmTrfl |title=BREAKING |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=22. august 2023 |access-date=22. august 2023 |language=en}}</ref> Natten til den [[23. august]] blev Thaksin overført fra fængslet til Politiethospitalet på grund af hjerteproblemer.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2023/08/23/thaksin-moved-to-police-hospital-suite-in-the-middle-of-the-night/ |title=Thaksin Moved To Police Hospital Suite In The Middle Of The Night |work=[[Thai Newsroon]] |date=23. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref><ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thaksin-taken-to-police-hospital-for-heart-treatment/ |title=Thaksin taken to Police Hospital for heart treatment |work=[[Thai PBS]] |date=23. august 2023 |access-date=23. august 2023 |language=en}}</ref>

Thaksin søgte straks [[Vajiralongkorn|kongelig]] [[benådning]] og fik få dage senere, sin fængselsstraf nedsat fra otte år til et år.<ref name="20230901-BBC">{{cite news |url=https://www.bbc.com/news/world-asia-66679570 |title=Thaksin: Former Thai PM's prison sentence reduced to a year |author=Nicholas Yong |author2=Jonathan Head |work=[[BBC]] |date=1. september 2023 |access-date=3. september 2023 |language=en}}</ref> Ifølge rapporter i thailandske [[Nyhedsmedie|nyhedsmedier]] blev Thaksin flyttet til en fløj med private værelser udstyret med [[aircondition]] og et [[Fjernsyn|TV]], [[køleskab]], [[sofa]] og [[Bord|spisebord]], mens han var under 24-timers pleje. [[Aktivisme|Aktivister]] og [[advokat]]er påpegede, at når indsatte bliver syge, er adgang til lægehjælp en langvarig proces. De sagde, at den samme standard for pleje bør gives til alle fanger. Nogle spekulerede i, at han kunne tilbringe resten af sin straf på hospitalet.<ref>{{cite news |url=https://www.theguardian.com/world/2023/sep/11/air-con-a-fridge-and-sofa-thaksin-shinawatras-vvip-prison-life-in-thailand |title=Air con, a fridge and sofa: Thaksin Shinawatra’s ‘VVIP’ prison life in Thailand |author=Rebecca Ratcliffe |work=[[The Guardian]] |date=11. september 2023 |access-date=11. september 2023 |language=en}}</ref> Som svar på kritikken sagde justitsminister [[Tawee Sodsong]] i [[Parlamentet (Thailand)|parlamentet]], at Thaksin er syg og får ikke særlige privilegier. Thaksins ophold på hospitalet blev godkendt af generaldirektøren for Korrektionsafdelingen og efter anbefaling fra de læger, der behandlede ham. 14. etage bruges af sikkerhedsmæssige årsager.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/thaksin-is-sick-and-not-granted-special-privileges-justice-minister/ |title=Thaksin is sick and not granted special privileges : Justice minister |work=[[Thai PBS]] |date=21. december 2023 |access-date=25. december 2023 |language=en}}</ref> Den [[18. februar]] [[2024]] blev Thaksin [[Prøveløsladelse|prøveløsladt]] efter at have udstået halvdelen af sin etårige straf, uden at have tilbragt blot en enkelt dag i fængsel.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/shinawatra-family-welcomes-thaksin-home-after-release-on-parole/ |title=Thaksin freed on parole and returns to Ban Chan Song La residence |work=[[Thai PBS]] |date=18. februar 2024 |access-date=19. februar 2024 |language=en}}</ref>

Thaksins tilbagevenden eskalerede den politiske uenighed. Hans åbenlyse og hemmelige handlinger efter sin løsladelse – herunder møder med nabolandes regeringsledere – fortsatte med at polarisere meninger, hvilket gør Thailands vej til politisk og økonomisk stabilitet stadig mere problemfyldt.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1327864-thaksin-shinawatra%E2%80%99s-influence-revives-political-cynicism-in-thailand/ |title=Thaksin Shinawatra’s Influence Revives Political Cynicism in Thailand |work=[[ASEAN NOW]] |date=22. maj 2024 |access-date=22. maj 2024 |language=en}}</ref>

=== Ny koalitionsregering ===
Da [[Srettha Thavisin]] fremlagde sin regeringens politiske redegørelse i parlamentet den [[11. september]], blev han mødt med kritik om, at den var "retningsløs" og ikke stemte overens med valgløfterne, fra de politiske partier i den nye regerende [[koalitionsregering]].<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-hit-with-plenty-of-brickbats-for-directionless-policy/ |title=Srettha hit with plenty of brickbats for “directionless” policy |work=[[Thai PBS]] |date=12. september 2023 |access-date=12. september 2023 |language=en}}</ref> Efterfølgende kom der et mindre fald i aktiekurserne på den thailandske børs (SET), da den nyvalgte regerings politiske erklæring ikke imponerede investorerne. Analytikere udtrykte bekymring over manglen på specifikke tidslinjer og gennemførligheden af, at implementere disse politikker. Udenlandske investorer havde været nettosælgere hver børsdag gennem den seneste måned.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/business/set-falls-as-thai-governments-new-policies-fail-to-convince-investors |title=SET falls as Thai government’s new policies fail to convince investors |author=Alex Morgan |work=[[The Thaiger]] |date=12. september 2023 |access-date=12. september 2023 |language=en}}</ref>

[[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiet]], der dannede regering, havde i valgkampen lovet en ''digital pung'' med 10.000 [[baht]] (cirka 2.000 [[DKK|kroner]]) til alle personer over 16 år, for at styrke forbruget. Trods kritik fastholdt regeringen dette, men kun til personer, der har under 70.000 baht (cirka 14. kroner) i månedsindkomst og mindre end 500.000 baht (cirka 100.000 kroner) i bandindestående. Ordningen, som vil koste 500 milliarder baht (cirka 100 milliarder kroner), finansieres med et nyt stats[[lån]].<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/thai-government-to-finance-digital-money-handout-scheme-with-500-billion-baht-loan |title=Thai government to finance digital wallet scheme with 500 billion baht loan |author=Puntid Tantivangphaisal |date=11. november 2023 |access-date=11. november 2023 |language=en}}</ref>

Afgående [[Thailands premierminister|premierminister]] [[Prayut Chan-o-cha]] udtrådte af politik og blev derefter udnævnt som medlem af [[Statsrådet (thailand)|Statsrådet]] den [[29. november]]. Udnævnelsen opfattes som en del af en længerevarende politisk handel, der bragte [[Thaksin Shinawatra]] tilbage fra selv[[eksil]] med en kongelig benådning og dannelsen af en Pheu Thai-ledet regering. Det halvdemokratiske system forbliver således med den ny regering, men er forskellig fra, general [[Prem Tinsulanonda]]s i [[1980]]-[[1988]]. Det civil-militære kompromis var dengang baseret på, at Prem tog premiereposten som øverstbefalende for hæren med privilegier over indenrigs-, forsvars- og finanspolitik, mens valgte politikere blev tildelt andre fagministerier. På trods af [[Thailandske statskup|kupforsøg]] i [[1981]] og [[1985]] fra en anti-Prem fraktion i militæret, holdt aftalen stand og blev fundamentet for Thailands produktionsbaserede, økonomiske vækststrategi.<ref name="20231201-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/opinion/opinion/2695843/ |title=Thailand's semi-democracy returns |work=[[Bangkok Post]] |date=1. december 2023 |access-date=11. december 2023 |language=en}}</ref>

Srettha-regeringen kan også betragtes som semi-demokratisk. De to vigtigste pro-militære kolonner fra kuppet i 2014, [[Palang Pracharath Party]] og [[United Thai Nation Party]] har godkendt den, som koalitionspartnere. Det samme gælder [[Bhumjaithai Party|Bhumjaithai-partiet]], som åbenlyst er pro-etablissementsvenligt. Disse tre parter kan betragtes som strenge vogtere af militærets og monarkiets interesser. Bortset fra sin militære opbakning er den Pheu Thai-ledede regering også det næstbedste demokratiske resultat efter [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|sidste valg]].<ref name="20231201-BP" />

Den [[29. april]] [[2024]] blev der publiceret en [[regeringsrokade]], hovedsageligt foranlediget af Pheu Thai-lederen, [[Thaksin Shinawatra]]. Rokaden medførte, at betydelige ministerposter blev omfordelt, hvor fire ministre forlod regeringen og seks nye kom til. Srettha Thavisin afhændede finansminister-posten til tidligere formand for den thailandske børs, [[Pichai Chunhavajira]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1326107-cabinet-reshuffle-four-out-six-new-faces-in-thai-government/ |title=Cabinet Reshuffle: Four Out, Six New Faces in Thai Government |work=[[ASEAN NOW]] |date=29. april 2024 |access-date=29. april 2024 |language=en}}</ref> Frigivelsen af [[Hamp (slægt)|cannabis]] til medicinsk brug og uklar lovgivning om rekreativ anvendelse, har mødt modstand fra både Srettha og Thaksin. Som ny sundhedsminister tiltræder tidligere justitsminister [[Somsak Thepsuthin]]. Noget tyder på, at det er den igangværende cannabiskonflikt, der førte til rekringsrokaden.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1326172-thailands-cabinet-reshuffle-fuels-possibility-for-marijuana-reform/ |title=Thailand's Cabinet Reshuffle Fuels Possibility for Marijuana Reform |work=[[ASEAN NOW]] |date=29. april 2024 |access-date=30. april 2024 |language=en}}</ref> Tillige blev en advokat for Shinawatra-familien, [[Pichit Chuenban]], der har flere grader i jura og statskundskab, tilføjet ministerposterne. Dette vakte kritik af hans valgbarhed, på grund af en seks måneders fængselsdom, han afsonede for foragt for retten i [[2008]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1326614-shinawatra-family-lawyer-appointed-as-cabinet-minister-amid-controversy/ |title=Shinawatra Family Lawyer Appointed as Cabinet Minister Amid Controversy |work=[[ASEAN NOW]] |date=6. maj 2024 |access-date=6. maj 2024 |language=en}}</ref> Denne udnævnelse medførte, at 40 afgående [[senator]]er indgav en klage om Sretthas udnævnelse til [[forfatningsdomstol]]en. Kun fire gange tidligere er en premierminister blevet indklaget til forfatningsdomstolen og i to tilfælde afsat, mens både Thaksin Shinawatra og [[Prayut Chan-o-cha]] blev frikendt.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/what-next-if-constitutional-court-removes-srettha-from-power/ |title=What next if Constitutional Court removes Srettha from power? |work=[[Thai PBS]] |date=7. juni 2024 |access-date=7. juni 2024 |language=en}}</ref>

Mest kontroversielt var, at de facto-leder Thaksin udnævnte [[Phumtham Wechayachai]], en tidligere [[Kommunisme|kommunistisk]] oprører, til Thailands nye [[forsvarsminister]]. hvilket udløste betydelig misbilligelse i de væbnede styrker, både blandt aktive og pensionerede. Forsvarsministerens rolle er afgørende i udformningen af militærpolitik. Phumtham er en nær allieret af Thaksin og har en kontroversiel fortid, der forværrer spændingerne. Phumthams engagement i Thailands tidligere kommunistparti i [[1970'erne]], der førte en guerillakrig mod militæret, er et særligt ømt punkt for mange [[veteran]]er, som kæmpede mod kommunistiske oprørere under ''[[Den kolde krig]]'' og risikerede deres liv i disse konflikter. Udnævnelsen medførte nye spændinger med militæret og tilføjede endnu et lag af kompleksitet til nationens allerede indviklede politiske dynamik.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1337329-ex-communist-insurgent-phumtham%E2%80%99s-appointment-as-defence-minister-unwelcome-by-military/ |title=Ex-Communist Insurgent Phumtham’s Appointment as Defence Minister Unwelcome by Military |work=[[ASEAN NOW]] |date=5. september 2024 |access-date=5. september 2024 |language=en}}</ref>

=== Israel-Hamaskrigen 2023 ===
{{uddybende|Thailand og Israel-Hamaskrigen 2023}}
{{Thailand aktuelt}}
Premierminister [[Srettha Thavisin]] fordømte den [[8. oktober]] angrebet på Israel og sagde, at han havde beordret luftvåbnet til at forberede militære og civile fly til at evakuere thailændere.<ref>{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/srettha-says-thai-air-force-ready-to-evacuate-thais-in-israel/ |title=Srettha says Thai air force ready to evacuate Thais in Israel |work=[[Thai PBS]] |date=8. oktober 2023 |access-date=10. oktober 2023 |language=en}}</ref>

=== Opløsning af Move Forward-partiet ===
==== Baggrund ====
[[Move Forward Party|Move Forward-partiet]] blev grundlagt den [[1. maj]] [[2014]] under navnet ''Ruam Pattana Chart Thai Party''. Det blev omdøbt til ''Move Forward Party'' den [[7. december]] [[2019]]. Efter [[opposition]]spartiet [[Future Forward]] blev opløst i [[2020]], for at overtræde valgfinansieringslovene, flyttede flere medlemmer til Move Forward, hvilket gjorde Future Forward til de-facto-forgængeren. Move Forward vandt 151 mandater ved [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|parlamentsvalget i 2023]], hvorved det blev det største parti.<ref name="20240807-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/politics/40040381 |title=A quick look at the Move Forward Party’s short history |work=[[The Nation Thailand]] |date=7. august 2024 |access-date=7. august 2024 |language=en}}</ref>

Forsøg en opløsning af Move Forward-partiet var gennem længere tid kendt som en ultimativ del af en hemmelig aftale, der blev indgået mellem [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partiets]] de facto leder, [[Thaksin Shinawatra]], og magthaverne. Aftalen medførte, at Thaksin kunne vende hjem fra sit frivillige [[eksil]], efter den overraskende regeringsdannelse med en Pheu Thai-ledet koalition og udnævnelse tidligere af [[Srettha Thavisin]] som [[premierminister]]. Desuden indebar aftalen, at Thaksin bogstaveligt kun blev fængslet en enkelt dag i forbindelse med tre tidligere afsagte domme på samlet otte års fængsel, for forseelse i embedet.<ref>{{cite news |url=https://thainewsroom.com/2024/03/15/move-forward-dissolution-bid-part-of-thaksins-secret-deal/ |title=Move Forward dissolution bid part of Thaksin’s secret deal |work=[[Thai Newsroom]] |date=15. marts 2024 |access-date=8. august 2024 |language=en}}</ref>

==== Forfatningsdomstolens afgørelse ====
Den [[7. august]] [[2024]] klokken 15 opløste Forfatningsdomstolen Move Forward-partiet og konkluderede, at partiet var skyldigt i at bringe det [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarki]] og den nationale sikkerhed i fare. Retten tilbagekaldte også valgrettighederne for partiets 11 eksekutivkomité-medlemmer, som fungerede fra [[25. marts]] [[2021]] til [[31. januar]] 2024, og forbød dem at stifte eller deltage i nye politiske partier i de næste 10 år. Partiets resterende 142 parlamentsmedlemmer har 60 dage til at finde et nyt parti, ellers mister de deres parlamentsstatus.<ref name="20240807-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2843182/court-dissolves-move-forward-party |title=Court dissolves Move Forward Party |work=[[Bangkok Post]] |date=7. august 2024 |access-date=7. august 2024 |language=en}}</ref><ref name="20240807-TNT" />

Retten påpegede partiets forslag om, at ændre ''paragraf 112'' i straffeloven – sektionen om [[majestætsfornærmelse]] – herunder, at partiet havde foreslået, at gøre tidligere straffede berettigede til benådning. Ifølge hoffet, formindskede sådanne forsøg den kongelige institutions værdi og viste intention om, at misbruge den kongelige institution til politisk vinding af stemmer ved parlamentsvalget, og tillige såre folks tro på institutionen.<ref name="20240807-BP" />

Retten udtalte også, at udenlandske [[diplomat]]er på ethvert niveau skal overholde international etikette, når de udtrykker meninger, da alle lande har deres egne love, forfatninger og regler. Udtalelsen så ud til at være en henvisning til et nyligt møde, hvor 18 [[Bangkok]]-baserede diplomater, hovedsageligt fra europæiske lande (herunder fra den danske ambassade i Bangkok), inviterede Move Forwards chefrådgiver [[Pita Limjaroenrat]] til at diskutere den kommende domstolsafgørelse og partiets forsvar.<ref name="20240807-BP" />

==== Udenlandske reaktioner ====
En talsmand for [[Den Europæiske Union|EU]] udsendte en erklæring om opløsningen af Thailands største oppositionsparti den 7. august 2024:<br />
''"Beslutningen fra Thailands forfatningsdomstol om at opløse et andet stort politisk parti, Move Forward Party, er et tilbageslag for politisk pluralisme i Thailand. Move Forward Party var det førende parti ved parlamentsvalget i maj 2023 med over 14 millioner stemmer (ud af 39 millioner).''<br />
''Intet demokratisk system kan fungere uden en flerhed af partier og kandidater. Enhver begrænsning af udøvelsen af fri forening og ytringsfrihed, især gennem aktiviteter og dannelse af politiske partier, skal være i overensstemmelse med relevante bestemmelser og principper i internationale instrumenter, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.''<br />
''Det er vigtigt, at myndighederne sikrer, at alle lovligt valgte medlemmer af Parlamentet kan fortsætte med at opfylde deres parlamentariske mandater, uanset hvilket parti de er valgt fra.''<br />
''Den Europæiske Union er klar til at udvide sit engagement med Thailand i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen, der blev underskrevet den 14. december 2022, herunder om spørgsmål om demokratisk pluralisme, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder."''<ref>{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid02uprckStB74pnJ8iRGTQrUTD8khsDCs8H5j6D954vLCc3JY8dWkSgy4Wcz1QrtuTKl |title=Spokesperson of the European Union issued a statement |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=7. august 2024 |access-date=7. august 2024 |language=en}}</ref>

En talsmand for [[USA]] udsendte også en erklæring:<br />
''"USA er dybt bekymret over Thailands forfatningsdomstols afgørelse i dag, der beordrede opløsning af Move Forward Party og forbud mod 11 af dets ledere fra politik.''<br />
''Denne beslutning fratager de mere end 14 millioner thailændere, der stemte på Move Forward Party ved valget i maj 2023, og rejser spørgsmål om deres repræsentation i Thailands valgsystem. Forfatningsdomstolens afgørelse bringer også Thailands demokratiske fremskridt i fare og er i modstrid med det thailandske folks forhåbninger om en stærk, demokratisk fremtid.''<br />
''Inkluderende politisk deltagelse styrker den sociale samhørighed og er en kritisk komponent i modstandsdygtige nationale institutioner. USA tager ikke stilling til støtte for noget politisk parti, men som en nær allieret og ven med dybe og varige bånd opfordrer vi indtrængende Thailand til, at træffe foranstaltninger for at sikre fuldt inkluderende politisk deltagelse, og for at beskytte demokratiet og ytringsfriheden."''<ref>{{cite web |url=https://th.usembassy.gov/statement-by-matthew-miller-spokesperson-on-the-dissolution-of-move-forward-party-in-thailand/ |title=Statement by Matthew Miller, Spokesperson on the Dissolution of Move Forward Party in Thailand |work=U.S. Embassy & Consulate in Thailand |date=7. august 2024 |access-date=8. august 2024 |language=en}}</ref>

Thailands premierminister [[Srettha Thavisin]] besvarede USAs erklæring med, at Thailands suverænitet sikrer, at landet styrer sine egne politiske anliggender og demokratiske processer. Han bemærkede:'' "Vi, som en suveræn nation, har vores egen måde at udvikle vores politik og demokrati på. Så det, USA siger om os, er meningsløst."'' Han understregede, at ingen ekstern enhed vil diktere Thailands interne anliggender. Srettha Thavisin nuancerede imidlertid sit svar ved at antyde, at USA måske blot udsender råd.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335031-thai-pm-dismisses-us-criticism-of-move-forward-party-dissolution/ |title=Thai PM Dismisses US Criticism of Move Forward Party Dissolution |work=[[ASEAN NOW]] |date=9. august 2024 |access-date=9. august 2024 |language=en}}</ref>

Også [[FN]]s menneskerettighedschef, [[Volker Turk]], udtrykte bekymring i en erklæring:<br />
''"Denne beslutning påvirker alvorligt grundlæggende ytrings- og foreningsfriheder og folks ret til at deltage i offentlige anliggender og det politiske liv i Thailand."'' Volker Turk fremhævede alvoren af, at straffe et parti og dets ledere for at gå ind for juridiske reformer, især dem til støtte for menneskerettighederne. Han betegnede domstolens afgørelse som "dybt bekymrende" og gentog tidligere bekymringer vedrørende majestætsfornærmelseslovgivningen. Han udtalte videre: ''"Jeg opfordrer regeringen til at finde veje til, at sikre et levende stærkt og inkluderende demokrati, der fremmer og respekterer rettighederne til ytrings- og foreningsfrihed og stopper brugen af majestætsfornærmelseslovgivning til, at undertrykke kritiske røster."''<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335051-un-deeply-concerned-by-thailand%E2%80%99s-opposition-party-ban/ |title=UN 'Deeply Concerned' by Thailand’s Opposition Party Ban |work=[[ASEAN NOW]] |date=9. august 2024 |access-date=9. august 2024 |language=en}}</ref>

==== Etablering af nyt parti ====
[[Fil:People's Party Logo (Thailand, 2024).svg|thumb|Logo for det i [[2024]] nystiftede [[People's Party]].]]
Kun få timer efter at [[Move Forward Party|Move Forward-partiet]] blev opløst af Forfatningsdomstolen, meddelte dets tidligere nøglemedlemmer, at de ville afsløre et nyt parti den [[9. august]], for at fortsætte deres politiske indsats.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1334944-ex-move-forward-members-set-to-launch-new-political-party/ |title=Ex-Move Forward Members Set to Launch New Political Party |work=[[ASEAN NOW]] |date=8. august 2024 |access-date=8. august 2024 |language=en}}</ref> Navnet på det ny parti blev ''[[People's Party]]'' med forkortelsen "PP" (dansk: Folkets Party eller Folkepartiet, [[Thai (sprog)|thai]] udtale: Phak Prachachon med forkortelsen "ปชช", der kan oversættes som "folk".<ref name="20240809-Khaosod">{{cite news |url=https://www.facebook.com/KhaosodEnglish/posts/pfbid02ezPfNZtHqkUCzuP3REWkqbpdBbQ5D7tc9LL1UrxdAG5WPdSynveQ52oNh7AzUjprl |title=BREAKING: The new name of the former Move Forward Party is "Phak Prachachon" (People's Party) |work=[[Khaosod English]] via [[Facebook]] |date=9. august 2024 |access-date=9. august 2024 |language=en}}</ref><ref name="20240809-BP">{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2844447/dissolved-move-forward-mps-move-to-new-party |title=Dissolved Move Forward MPs move to new party |work=[[Bangkok Post]]  |date=9. august 2024 |access-date=9. august 2024 |language=en}}</ref> Partiet er en navneændring af ''Thin Ka Khao Chao Wilai'', der blev stiftet i [[2012]].<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335252-thai-pakdee-to-contest-the-legitimacy-of-the-peoples-party-formation/ |title=Thai Pakdee to Contest the Legitimacy of the People's Party Formation |work=[[ASEAN NOW]] |date=12. august 2024 |access-date=13. august 2024 |language=en}}</ref>

Navnet ''People's Party'' (Folkets parti) i engelsk [[Transskription (sprog)|transskription]] er enslydende med partiet bag [[Den Siamesiske Revolution|1932-revolutionen]], men på [[Thai (sprog)|thailandsk]] er det to forskellige navne, henholdsvis udtalt som [[Khana Ratsadon]] (คณะราษฎร) for partiet bag statskuppet i 1932. mens det er udtalt som Phak Prachachon for 2024-partiet.

Folkepartiets politiske ideologi er:<br />
''"Frihed, ligestilling, broderskab. Folkepartiet holder sig til det demokratiske system med kongen som statsoverhoved, retsstatsprincippet, menneskelig værdighed, menneskerettigheder, politisk, økonomisk og social lighed, decentralisering af regeringsførelse, kønsdiversitet, kulturel mangfoldighed, fri markedsøkonomi, fri og fair konkurrence uden monopoler, bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturressourcer og miljøpåvirkninger, skabelse af velfærdssystem og skabelse af muligheder for mennesker til at leve med værdighed og kvalitet fra fødsel til død.
Folkepartiet tror på muligheden for en ny verden, nyt samfund og ny politik. Folkepartiet bekræfter princippet om, at suveræn magt tilhører folket, og brugen af statsmagt skal være relateret til og forbundet med folket."''<ref name="20240809-Khaosod" />

Alle tilbageværende 143 parlamentsmedlemmer fra det opløste Move Forward Party tilsluttede sig Folkepartiet. [[Natthaphong Ruengpanyawut]], en 37-årig computeringeniør uddannet fra [[Chulalongkorn University]] der tidligere var leder af [[Cloudcomputing|cloud service udbyderen]], Absolute Management Solutions Co., blev udnævnt som partileder.<ref name="20240809-BP" /> Natthaphong sigter mod, at sikre over halvdelen af parlamentets pladser ved næste valg, og stræber efter en etpartiregering til at fortsætte Move Forward-partiets dagsorden.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335882-new-leader-natthaphong-vows-big-win-for-people%E2%80%99s-party/ |title=New Leader Natthaphong Vows Big Win for People’s Party |work=[[ASEAN NOW]] |date=19. august 2024 |access-date=19. august 2024 |language=en}}</ref>

=== Premierminister Srettha Thavisin afsat ===
Forfatningsdomstolen afsatte den [[14. august]]  [[Srettha Thavisin]] fra posten som premierminister og udtalte i sin dom, at han manglede integritet til at varetage den øverste regeringspost på grund af hans beslutning om, at udnævne en ukvalificeret person, Pichit Cheunban, som minister for premierministerkontoret i hans [[regeringsrokade]] den [[27. april]], på trods af at Srettha vidste, at den udnævnte var diskvalificeret til stillingen, da han tidligere vhavde været fængslet i [[2008]] for [[korruption]].<ref>{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/news/politics/40040572 |title=PM Srettha shown the door as Constitutional Court rules against him |work=[[The Nation Thailand]] |date=14. august 2024 |access-date=14. august 2024 |language=en}}</ref> I løbet af to årtier er adskillige [[Thailandske premierminstre|premierministre]] blevet afsat gennem en kombination af juridiske afgørelser og [[Thailandske statskup|militærkup]], ofte orkestreret af forfatningsdomstolen.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335486-thai-pm-srettha-axed-over-controversial-cabinet-appointment/ |title=Thai PM Srettha Axed Over Controversial Cabinet Appointment |work=[[ASEAN NOW]] |date=14. august 2024 |access-date=15. august 2024 |language=en}}</ref>

[[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] mødes den [[16. august]], for at stemme om en ny premierminister. Kvalificerede kandidater skal komme fra de lister, som partierne indsendte forud for [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|parlamentsvalget i maj 2023]], hvor den koalitionsledende [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]]-regering har to valg tilbage: Partileder [[Paetongtarn Shinawatra]] (datter af [[Thaksin Shinawatra]]) og Chaikasem Nitisiri.<ref>{{cite news |url=https://www.bangkokpost.com/thailand/politics/2847181/vote-for-new-pm-set-for-friday |title=Vote for new PM set for Friday |work=[[Bangkok Post]] |date=14. august 2024 |access-date=14. august 2024 |language=en}}</ref>

Sretthas mærkesag, den lovede ''digitale pung'' med 10.000 [[baht]] (cirka 2.000 [[DKK|kroner]]) til alle personer over 16 år, for at styrke forbruget, havde været stærkt kritiseret. Projektet ville oprindeligt koste 500 milliarder baht (cirka 100 milliarder kroner), men var siden nedgraderet til omkring 450 milliarder baht. Den [[15. august]], aftenen før valg af ny premierminister, opfordrede [[Thaksin Shinawatra]], under et møde i hans bolig med vigtige partimedlemmer, sin datter, [[Pheu Thai Party|Pheu Thai-partilederen]] [[Paetongtarn Shinawatra]], til at standse ordningen.  Med økonomien på gyngende grund hævdede Thaksin, at timingen var uhensigtsmæssig for så omfattende en udgift.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335648-thaksin-tells-pheu-thai-to-abandon-digital-wallet-plan/ |title=Thaksin Tells Pheu Thai to Abandon Digital Wallet Plan |work=[[ASEAN NOW]] |date=16. august 2024 |access-date=16. august 2024 |language=en}}</ref>

=== Paetongtarn Shinawatra ny premierminister ===
{{aktuel}}
==== Valg til premierminister ====
[[Fil:Paetongtarn Shinawatra, Feb 13, 2024 01 (cropped).jpg|thumb|upright=0.5|[[Paetongtarn Shinawatra]], [[februar]] [[2024]].]]
Den [[16. august]] valgte [[Repræsentanternes Hus (Thailand)|Repræsentanternes Hus]] – med 319 ud af 493 stemmer, hvoraf 145 stemte imod og 27 undlod at stemme samt to var fraværende<ref>Ifølge Thailands Parlament, 16. august 2024</ref><ref name="20240817-PN">{{cite news |url=https://www.pattayamail.com/thailandnews/international-media-predicts-tough-road-ahead-for-thailands-new-pm-468871 |title=International media predicts tough road ahead for Thailand’s new PM |work=[[Pattaya News]] |date=17. august 2024 |access-date=17. august 2024 |language=en}}</ref> – [[Pheu Thai Party|Pheu Thai]]-partiets leder, den 37-årige [[Paetongtarn Shinawatra]] som nationens ny [[Thailandske premierministre|premierminister]].<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/seneste/rekord-ung-premierminister-skal-lede-thailand |title=Rekord-ung premierminister skal lede Thailand |author=Karen Klærke |work=[[DR|DR-nyheder]] |date=16. august 2024 |access-date=16. august 2024}}</ref><ref name="20240816-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335683-paetongtarn-shinawatra-elected-as-thailands-31st-prime-minister/ |title=Paetongtarn Shinawatra Elected as Thailand's 31st Prime Minister |work=[[ASEAN NOW]] |date=16. august 2024 |access-date=16. august 2024 |language=en}}</ref>

Fremtiden for Pheu Thai-partiet og Shinawatra-familien er på spil, da de stræber efter at undgå gentagelse af tidligere fejltagelser og potentielt [[eksil]] fra Thailand. Paetongtarn står over for udfordringen med at lede landet, styret af sin far. Parlamentsvalget i [[2026]] bliver afgørende, hvor det nystiftede [[People's Party|Folkeparti]] – kaldt "de orange" efter partiets farve, samme som forgængerne [[Move Forward Party|Move Forward]] og [[Future Forward]] – fremstår som den store konkurrent. Paetongtarn, der nu er på linje med konservative, skal finde en måde at imødegå "de orange", der repræsenterer de yngre vælgere.<ref>{{cite news |url=https://www.dailynews.co.th/articles/3760106/ |title=วิบากกรรมตามหลอน“ตระกูลชินวัตร” |work=[[Daily News]] |date=16. august 2024 |access-date=17. august 2024 |language=th}}</ref>

[[Koalitionsregering]]ens dynamik forventes at forblive stort set stabil, med potentielle mindre justeringer af ministre. Økonomisk stabilitet og projektet med ''Digital Pung'' – et omstridt initiativ, der sigter mod at transformere den lokale økonomi – forventes at være topprioriteter for Paetongtarns administration. Offentligheden er fortsat delt i projektets gennemførlighed og virkning, hvilket gør det til et kritisk spørgsmål. Ud over økonomiske politik, forventes Paetongtarn at styrke Thailands internationale relationer og forbedre indenlandske velfærdsprogrammer. Mange håber, at hendes kombination af ungdom og erfaring medfører en dynamisk lederskabsprofil, som effektivt vil løse Thailands presserende udfordringer.<ref name="20240816-AN" /> Det regerende Pheu Thai-parti har dog meddelt, at en ny regering vil blive introduceret inden for tre uger.<ref>{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1335759-pheu-thai-to-announce-new-cabinet-in-three-weeks/ |title=Pheu Thai to announce new Cabinet in three weeks |work=[[ASEAN NOW]] |date=17. august 2024 |access-date=17. august 2024 |language=en}}</ref>

På trods af skyggen af hendes families tumultariske fortid var Paetongtarn ved [[pressekonference]]n efter den officielle indsættelse som premierminister den [[18. august]] klar til at udstikke en ny kurs. Hun ønskede, at fortsætte sin forgængers, [[Srettha Thavisin]]s, økonomiske politik, tackle ulovlige stoffer, forbedre sundhedsvæsenet og øge kønsdiversiteten. Hun forsikrede også, at den kontroversielle politik for ''den digital pung'' ville forblive, omend med et løfte om større finanspolitisk forsigtighed. Hun sagde: »Målet er, at stimulere økonomien, så denne hensigt forbliver.«<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/politics/paetongtarn-shinawatra-vows-to-lead-thailand-avoiding-familys-political-pitfalls |title=Paetongtarn’s pledge: No more Shinawatra slip-ups |author=Bob Scott |work=[[The Thaiger]] |date=19. august 2024 |access-date=19. august 2024 |language=en}}</ref>

==== Internationale analyser ====
Internationale medier forudser en hård vej forude for Paetongtarn, på trods af hendes relativt lette sejr i afstemningen. Ifølge [[Reuters]] betyder hendes manglende politiske erfaring, at hun står over for en "ilddåb", da den tidligere premierminister blev afsat af forfatningsdomstolen blot to dage tidligere. Paetongtarns indtræden i politik bærer vægten af Shinawatra-arven, især efter Thaksin-tilknyttede politiske partier tabte [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|parlamentsvalget i 2023]] for første gang i 20 år, hvilket tvang dem til at indgå aftaler med militærstøttede rivaler. Paetongtarn har aldrig tidligere haft nogen statslig stilling og forventes, at stå over for adskillige udfordringer, herunder genoplivning af Thailands skrantende økonomi og Pheu Thai-partiets faldende popularitet.<ref name="20240817-PN" />

Mange analytikere blev overrasket over, at Thaksin besluttede at ophøje sin datter til premiereposten, da det var en udbredt opfattelse, at han ville foretrække at holde hende uden for den direkte politiske kamp, der tidligere har ført til både hans egen og hans søster [[Yingluck Shinawatra|Yinglucks]] politiske undergange.<ref name="20240817-PN" />

[[AFP]] bemærkede, at Paetongtarn tidligere ledede hoteller i Shinawatra-familiens forretningsimperium, før hun gik ind i politik i slutningen af [[2022]]. Hun spillede en aktiv rolle i Pheu Thai-partiets valgkampagner, men fremadrettet er nøglespørgsmålet stadig, hvor meget indflydelse Thaksin vil udøve over sin datters administration.<ref name="20240817-PN" />

[[BBC]] kommenterede, at Paetongtarns magtovertagelse tilfører Thailands ledelse ny energi. Hun står dog over for betydelige forhindringer, herunder at vende den træge økonomi og navigere i risici, der kan føre til et [[militærkup]] eller retslig indgriben, som tidligere har bragt Shinawatra-ledede regeringer til ophør.<ref name="20240817-PN" />

== Historiske emner udenfor kronologi ==
=== Stemmekøb ===
<!-- Dette afsnit kan evt. flyttes til et senere afsnit om valg -->
[[Stemmekøb]] opstår, når et [[politisk parti]] eller en [[Kandidat (valg)|kandidat]] uddeler penge eller ressourcer til en vælger ved et kommende [[valg]] med forventning om, at vælgeren stemmer på den aktør, der uddeler belønningen.<ref>{{Cite book |last=Kramon |first=Eric |url=https://www.cambridge.org/core/books/money-for-votes/31F99770C643EC9552EAF1F9E5728A84 |title=Money for Votes: The Causes and Consequences of Electoral Clientelism in Africa |date=2017 |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-1-107-19372-7 |location=Cambridge |doi=10.1017/9781108149839}}</ref> Stemmekøb har været kendt i [[Thailand]] siden [[1979]], hvor der blev rapporteret om åbenlyse stemmekøb i den nordøstlige provins [[Roi Et]]. Betalinger på 100-200 [[baht]], [[hjemmesko]] og [[fiskesovs]] var nogle af de incitamenter, der blev givet til individuelle vælgere. Hændelsen inspirerede til udtrykket "Roi Et-sygdom" i thailandske politiske rapporter.<ref name="20230430-PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/vote-buying-the-engine-of-corruption-in-thailand/ |title=Vote buying: The engine of corruption in Thailand |work=[[Thai PBS]] |date=30. april 2023 |access-date=1. maj 2023 |language=en}}</ref>

[[Fil:2020 Thai-election CROP IMG20201220101831.jpg|thumb|Vælgere afgiver deres stemme anonymt bag en skærm, her ved lokalvalget i [[2020]]. Kassen forrest med en rude er til udfyldte stemmesedler.]]
Køb og salg af stemmer er ulovligt i Thailand, men det ser ikke ud til at afskrække lovovertrædere, stemmekøb menes udbredt både lokale og nationale valg.<ref name="20220320-TNT">{{cite news |url=https://www.nationthailand.com/in-focus/40013595 |title=Thais against vote-buying, parties to woo voters, survey finds |work=[[The Nation Thailand]] |date=20. marts 2022 |access-date=20. marts 2022 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20220320100041/https://www.nationthailand.com/in-focus/40013595 |archive-date=20. marts 2022 |url-status=live}}</ref> De, der findes skyldige i at købe stemmer, risikerer fængsel fra et til 10 år og/eller en bøde på mellem 20.000 og 200.000 baht (cirka 4.000 til 40.000 [[DKK|kroner]]). De involverede kandidater straffes også, ved at få deres valgrettigheder [[Suspension (jura)|suspenderet]] i 10 år. De, som sælger deres stemme, risikerer maksimalt seks måneders fængsel og/eller en bøde på op til 10.000 baht (cirka 2.000 kroner). Mål for stemmekøb er ofte fattige områder. Pengene fordeles normalt gennem mellemmænd – de kan være lokale ledere – som lover et bestemt antal stemmer i bytte for kontante belønninger fra de kandidater, der anvender stemmekøb. Mellemmanden er nødt til at sikre sig, at stemmer afgivet til den stemmekøbende kandidat matcher de udbetalte penge, ellers kan han komme i problemer. Der har været beretninger om, er folk blevet [[Skudaffyring|skudt]] eller skadet på anden vis.<ref name="20230430-PBS" />

Ved parlamentsvalget i [[juli]] [[2011]] blev der angiveligt købt stemmer for mellem 300 og 1.700 baht, afhængigt af region og valgkreds. Ved valget i [[marts]] [[2019]] svingede beløbene mellem 500 og 1.500 baht. Senere nævnes det, at politikere kan bruge mellem 1.000 og 3.000 baht pr. købt stemme. Der er en udbredt opfattelse af, at stemmekøb er almindeligt. En undersøgelse foretaget af ''National Institute of Development Administration'' (Nida) i [[januar]] 2019 viste, at over 78 procent af 1.250 adspurgte personer var overbevist om, at stemmekøb ville være udbredt ved det kommende parlamentsvalg.<ref name="20230430-PBS" />

En [[meningsmåling]] i [[marts]] [[2022]] viste følgende resultatet:<ref name="20220320-TNT" />
* ''Tror du, at der bliver der solgt stemmer ved lokale og nationale valg?''<br />93,08 % svarede ja, 6,77 % svarede nej.
* ''Kan problemet med stemmekøb løses?''<br />81,68 % svarede nej, 18,08 % svarede ja.
* ''Skal stemmekøb gøres lovligt?''<br />80,43 % svarede nej, 19,04 % svarede ja.
* ''Skal valgkandidater lovligt kunne afholde banketter for at bejle til vælgerne?''<br />71,33 % svarede nej, 27,54 % svarede ja.
* ''Skal valgkandidater lovligt kunne afholde underholdningsbegivenheder for at bejle til vælgere?''<br />73,36 % svarede nej, 25,81 % svarede ja.
* ''Skal meningsmålinger holdes skjult de seneste syv dage før afstemningen begynder?''<br />53,05 % svarede nej, 44,77 % svarede ja.

En Nida-måling foretaget i januar [[2023]] viste næsten to tredjedele, 63 procent, af de 1.310 forventede stemmekøb forud for de kommende parlamentsvalg. For at bekæmpe problemer med stemmekøb forud for parlamentsvalget den [[14. maj]], tilbyder valgkommissionen kontante belønninger fra 100.000 til 1 million baht (cirka 20.000-200.000 kroner) for tip om valgsnyd.<ref name="20230430-PBS" />

Under det seneste parlamentsvalg den [[14. maj]] [[2023]] fandt Valgkommissionen, at flertallet af stemmekøbshændelser fandt sted i [[Bangkok]], som har det højeste antal valgkredse blandt alle [[provins]]er. På trods af dette bemærkede Valgkommissionen, at det samlede antal rapporterede overtrædelser var lavere end ved tidligere valg.<ref>{{cite news |url=https://thethaiger.com/news/national/majority-of-vote-buying-reports-in-recent-thai-election-from-bangkok |title=Vote-buying incidents highest in Bangkok during General Elections, says EC |author=Mitch Connor |work=[[The Thaiger]] |date=15. maj 2023 |access-date=15. maj 2023 |language=en}}</ref> Allerede den [[25. maj]] kunne det endelige valgresultat offentliggøres, hvilket var et af de hurtigste tilfælde i Thailands historie og indikation af, at der ikke var fundet væsentlige uregelmæssigheder.<ref>{{cite news |url=https://www.thaienquirer.com/49779/did-thailand-just-have-its-cleanest-ever-election/ |title=Did Thailand just have its cleanest ever election? |work=[[Thai Enquirer]] |date=26. maj 2023 |access-date=26. maj 2023 |language=en}}</ref>

=== Netværksmonarki ===
Det [[thailand]]ske [[monarki]]s indflydelse og rolle i politik har ofte været diskuteret. I [[2005]] introducerede [[politolog]] [[Duncan McCargo]] konceptet ''[[netværksmonarki]]'', hvilket kan give grundlag for at forstå den politiske rolle for det thailandske [[Konstitutionelt monarki|Konstitutionelle monarki]]. Kort fortalt omfatter netværksmonarki et sæt af relationer mellem kongehuset og dets fuldmægtige, som kan resulterede i politisk indgriben fra monarkiet uden monarkens direkte engagement. Under kong [[Vajiralongkorn|Maha Vajiralongkorns (Rama X)]] regeringstid har netværket ændret sig på forskellige måder, hvilket har skabt en anden form for indflydelse på politik, i særdeleshed blandt de kongelige thailandske [[væbnede styrker]].<ref name="20220728-Prachathai">{{cite web |url=https://prachatai.com/english/node/9933 |title=Soldiers of the King, King of the Soldiers: The latest explanation of the role of the palace in politics |work=[[Prachatai]] |date=28. juli 2022 |accessdate=29. juli 2022 |language=en}}</ref>

Ifølge Supalak Ganjanakhundee, forfatter til bogen ''A Soldier King: Monarchy and Military in the Thailand of Rama X'' (dansk: ''En soldaterkonge: monarki og militær i Rama X's Thailand''), blev der oprindeligt etableret et moderne [[militær]] i daværende Siam, for at tjene [[kronen]]. Historisk forekommer imidlertid tilfælde, hvor militære ledere forsøgte at gøre sig gældende, såsom det mislykkede [[Statskup|kupforsøg]] i [[1912]] under [[Rama VI]]'s regeringstid og det efterfølgende vellykkede oprør i [[1932]] under [[Rama VII]], der medførte det nuværende konstitutionelle monarki. Konservative og royalister forsøgte at tage magten tilbage, men blev nægtet af [[feltmarskal]] [[Plaek Phibulsongkhram]] (aka Phibun), som forsøgte at opbygge nationen på grundlag af militarisme og nationalisme gennem hærens troskab til sig selv personligt (se uddybende afsnit ovenfor om perioden fra 1932). Først under Phibuns anden administration under [[Den kolde krig]] efter [[WWII]], genoptog monarkiet sin forbindelse med militæret og skabte det netværksmonarki, der varede indtil slutningen af kong [[Bhumibol Adulyadej|Bhumibol Adulyadejs (Rama IX)'s]] regeringstid ([[1950]]-[[2016]]).<ref name="20220728-Prachathai" />

Kong Vajiralongkorn (Rama X) er den første konge i den moderne æra, der blev militært uddannet i udlandet, men den tredje i [[Chakri-dynastiet]] med militær baggrund efter kongerne Rama VI og Rama VII. Den nuværende monarks skelsættende militærmission, som er blevet udbredt bredt online og i [[regering]]ens [[public relations]], er hans deltagelse som [[kronprins]] i kampen mod de væbnede styrker fra Thailands [[Kommunisme|kommunistiske]] parti i [[1976]]. Efter militærkuppet i [[2014]] og [[tronfølge]]n i 2016 blev der vedtaget lovgivning, der førte til overførsel af en række civile og militære agenturer til kongens tjeneste, en situation, som Supalak Ganjanakhundee ser som fremkomsten af en privat kongelig hær. Seks måneder efter, at kong Rama X besteg til tronen, blev Royal Service Administration Act (dansk: Lov om kongelig serviceadministration) udstedt i [[marts]] 2017, som overførte følgende fem regeringsagenturer til kongehuset med specifikation om, at disse skal være "efter kongelig fornøjelse":<ref name="20220728-Prachathai" />
# ''Embedet for Hans Majestæts primære private sekretær'', tidligere et uafhængigt regeringsorgan svarende til en afdeling under ledelse af [[premierminister]]en
# ''Det kongelige husstands præsidium'' (Royal Household Bureau) tidligere en kongelig myndighed svarende til et ministerium, der svarer direkte til spremierministeren
# ''Den Kongelige Aide-de-Camp-afdeling'', tidligere under Forsvarsministeriet
# ''Den Kongelige Sikkerhedskommando'', tidligere under Forsvarsministeriet
# ''Kontoret for det kongelige hofpoliti'', tidligere under det kongelige thailandske politi.

Ifølge Supalak Ganjanakhundee eksisterer netværksmonarkiet for at gøre de væbnede styrker mere loyale over for monarken og skabe et stærkt forhold mellem de to institutioner. Tidligere var det [[general]] [[Prem Tinsulanonda]], leder af [[Statsrådet (Thailand)|statsrådet]], der drev netværksmonarkiet effektivt under kong Bhimibuls regeringstid. Kong Vajiralongkorn har derimod en stil, hvor han nøje kan styre netværket selv. Centeret i netværket er flyttet fra statsrådet, der under kong Vajiralongkorn er blevet mere optaget af sociale forhold. Kort efter at kong Vajiralongkorn overtog tronen, valgte han 15 højtstående militærofficerer til at gennemgå et særligt træning, for at etablerede ''Royal Guard Ratchawallop 904 Task Force'' (Komandoenhed 904). Paul Chambers, [[lektor]] og specialrådgiver i internationale relationer ved [[Naresuan University]], er citeret i introduktionen til bogen ''The Soldier King'' med, at "der er ingen grund til at forvente, at en bevæbnet person adlyder en ikke-bevæbnet person, eller med andre ord, for en ubevæbnet konge til at føle sig tryg og sikker, når hans tjenere er fuldt bevæbnede." Et punkt, der afspejler et kritisk syn på spørgsmålet om, at gøre hæren til en hær direkte under kongen. Sociokulturel kapital har legitimeret en form for gensidig bistand mellem militæret og kongehuset, en situation, som begge sider drager fordel af, da de væbnede styrker opnår legitimitet og kongen opnår beskyttelse.<ref name="20220728-Prachathai" />

=== Forfatningsdomstolen og politiske partier ===
[[Fil:Constitutional Court Thailand.JPG|thumb|[[Forfatningsdomstolen i Thailand]] ([[Bangkok]], [[2008]]).]]
[[Forfatningsdomstolen i Thailand]] har siden oprettelsen i [[1997]] pr. [[august]] [[2024]] opløst 111 [[Politisk parti|politiske partier]] af en lang række årsager. Partiopløsninger foretages ofte på grund af alvorlige beskyldninger, som manglende overholdelse af etablerede regler, mangel på ordentlige kvalifikationer og forsøg på at destabilisere det politiske system med kongen som statsoverhoved.<ref name="20240823-AN">{{cite news |url=https://aseannow.com/topic/1336256-thailands-constitutional-court-dissolves-111-parties-since-1997/ |title=Thailand's Constitutional Court Dissolves 111 Parties Since 1997 |work=[[ASEAN NOW]] |date=23. august 2024 |access-date=23. august 2024 |language=en}}</ref>

Mange af de opløste parter var i begyndelsen små, uklare enheder; nogle var dog fremtrædende – som [[Parlamentsvalget i Thailand 2023|2023-parlamentsvalgets]] vinder, [[Move Forward Party|Move Forward-partiet]] – hvilket har påvirket Thailands politiske landskab betydeligt. Alene under den nuværende 2017-forfatning er fire partier blevet opløst. [[Thai Raksa Chart]] blev opløst i [[marts]] [[2019]] for at nominere et kongefamiliemedlem til [[premierminister]]. [[Future Forward Party|Future Forward-partiet]] blev opløst i [[februar]] [[2020]] på grund af et ulovligt lån fra dets leder, [[Thanathorn Juangroongruangkit]], hvilket medførte i et 10-årigt politisk forbud mod 16 af dets ledere. Thairaktham, et mikroparti, blev lukket i [[oktober]] [[2022]], for at tilbyde incitamenter til at tiltrække medlemmer. Move Forward blev opløst august 2024, for at forsøge at ændre ''paragraf 112'', reglen om [[majestætsfornærmelse]], hvilket resulterede i 10-årigt politisk forbud mod dets 11 ledere.<ref name="20240823-AN" />

Tre partier med tilknytning til tidligere premierminister [[Thaksin Shinawatra]] også blevet opløst: [[Thai Rak Thai]] i [[maj]] [[2007]], for at underminere det politiske system, ved at manipulere mindre partier til at deltage i valg, [[People's Power Party]] i [[december]] 2008 på grund af valgsvindel, samt [[Thai Raksa Chart]], en andet Thaksin-proxy-parti (proxy betyder stedfortræder på [[latin]]).<ref name="20240823-AN" />

Ifølge nyhedsmediet [[Thai PBS]], hævder [[kritik]]ere, at Forfatningsdomstolens afgørelser væbner retsvæsenet til, at kontrollere modstanden mod det konservative etablissement. Tilhængere fastholder derimod, at domstolen blot beskytter demokratiet mod manipulation fra uetiske politikere. Det konservative parti [[Demokrater (Thailand)|Demokraterne]], Thailands ældste politiske parti, undslap dog med nød og næppe opløsning i [[2010]].<ref name="20240823-AN" />

=== Alkohol love ===
Vidnesbyrd fra udenlandske rejsende til Siam (tidligere navn for [[Thailand]]) indikerer, at [[Alkoholiske drikkevarer|alkohol]] var mindre populær blandt thailændere i tidligere århundreder på grund af den fremherskende [[Buddhisme|buddhistiske]] overbevisning. Det var forbudt at drikke alkohol blandt kongelige og hoffolk i [[Ayutthaya-kongeriget|Ayutthaya-perioden]] ([[1351]]-[[1767]]), selvom reglen ikke blev strengt overholdt.<ref name="2023-06-06_PBS">{{cite news |url=https://www.thaipbsworld.com/the-history-of-thailands-holy-day-alcohol-ban-and-why-it-could-soon-be-lifted/ |title=The history of Thailand’s holy-day alcohol ban – and why it could soon be lifted |work=[[Thai PBS]] |date=6. juni 2023 |access-date=6. juni 2023 |language=en}}</ref>

I den senere [[Rattanakosin-kongeriget|Rattanakosin-periode]] ([[1782]]–[[1932]]) udstedte kong [[Rama I]] en hård lov mod alkoholforbrug. Ifølge forbuddet ville kongelige, der drak [[Spiritus (spirituosa)|spiritus]], blive nedgraderet til almindelige mennesker og blive mærket med en [[tatovering]] på panden. Det forbud blev dog lempet, da Siam begyndte at få mere kontakt med udlændinge, hvor alkoholforbruget blev udbredt med tilstrømningen af [[import]]eret spiritus.<ref name="2023-06-06_PBS" />

[[Fil:Alcohol-sign Thailand IMG20230417151933.jpg|thumb|Skilt på kølemontre i [[supermarked]] med salgstidspunker for [[Alkoholiske drikkevarer|alkoholiske]] drikkevarer og advarsel om [[bøde]] eller [[fængsel]] ved overtrædelse.]]
Under militærstyret i perioden [[1971]]-[[1973]] under feltmarskal [[Thanom Kittikachorn]]s embedsperiode, besluttede Det Revolutionære Råd i [[1972]], at begrænse salget af alkohol i [[butik]]kerne til bestemte tidspunkter, angiveligt fordi mange [[Embedsmand|embedsmænd]] undlod at møde på arbejde på grund af [[tømmermænd]]. Alkoholsalg blev ved lov begrænset til mellem kl. 11.00 og 14.00 og igen fra kl. 17.00 til [[midnat]]. Loven blev dog ikke håndhævet strengt, før kæder af dagligvarebutikker begyndte at sprede sig ud over hele nationen. Håndhævelse af loven blev strammet af [[Thailands militærkup 2014|militærjuntaen]] i [[2015]], hvor premierminister [[Prayut Chan-o-cha]]s kontor udstedte en forordning, der præciserede, at alkohol kun må sælges i disse timer, undtagen i [[Lufthavn|internationale lufthavne]] og [[underholdningssted]]er ([[Bar (etablissement)|barer]] og [[natklub]]ber).<ref name="2023-06-06_PBS" />

I slutningen af [[2007]] vedtog [[regering]]en, der blev dannet af ''Rådet for National Sikkerhed'' i kølvandet på [[Thailands militærkup 2006|militærkuppet i 2006]], et lovforslag om kontrol med alkoholiske drikkevarer. Efter loven trådte i kraft, udstedte den efterfølgende [[demokrati]]sk valgte regering under [[Abhisit Vejjajiva]]s ledelse, en ministeriel forordning, der forbød salg af alkoholholdige drikkevarer på de hellige, såkaldte Buddha-dage, ''Makha Bucha'', ''Visakha Bucha'', ''Asarnha Bucha'' og ''Wan Khao Phansa'' (såkaldt buddhistisk [[fastelavn]]). Kun hoteller var undtaget fra forbuddet. I [[2015]] udvidede militærregeringens ''Det Nationale Råd for Fred og Orden'' alkoholforbuddet til også at omfatte hoteller, og tilføjede en femte årlig helligdag, ''Awk Phansa'', afslutningen på den buddhistiske faste (også benævnt som ''Lent''). De eneste undtagelser var for toldfrie butikker i lufthavne og for [[engroshandel]] mellem virksomheder.<ref name="2023-06-06_PBS" />

== Tidslinje ==
{{Thai historisk tidslinje}}
{{Thailandske premierministre}}
{{Thailandske statskup}}

== Se også ==
* [[Chakri-dynastiet]], Thailands konger fra 1782 til i dag.
* {{sprogikon|en|engelsk}} [https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Prime_Ministers_of_Thailand Liste over Thailands premierministre]

== Referencer ==<!-- Ej noter, men "Referencer" jf. Wiki-stilmanual -->
{{reflist|2|refs=
<ref name="20201006-Thaiger">{{cite news |url=https://thethaiger.com/hot-news/events/44-years-on-the-1976-thammasat-university-massacre |title=44 years on – the 1976 Thammasat University Massacre |work=[[The Thaiger]] |date=6. oktober 2020 |access-date=11. oktober 2020 |language=engelsk |archive-date= 8. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201008213342/https://thethaiger.com/hot-news/events/44-years-on-the-1976-thammasat-university-massacre |url-status=live }}</ref>
}}
{{lovende}}

[[Kategori:Thailands historie| ]]
[[Kategori:Thailands politik|Historie]]