Se kilde til Vladimir Putin

{{Infoboks leder
|navn                 = Vladimir Putin
|lokalt_navn          = {{small|Владимир Путин}}
|lokalt_navn_sprog    = ru
|billede              = 
|billedtekst          = 

|embede               = [[Rusland]]s [[Ruslands præsidenter|2. og 4.]] [[Ruslands præsident|præsident]]
|embede_start         = [[7. maj]] [[2012]]
|embede_slut          = 
|forgænger            = [[Dmitrij Medvedev]]
|efterfølger          = 
|premierminister      = {{bulleted list|[[Viktor Subkov]]|[[Dmitrij Medvedev]]|[[Mikhail Misjustin]]}}

|embede_start2        = [[7. maj]] [[2000]]
|embede_slut2         = [[7. maj]] [[2008]]<br />{{small|fungerende: 31. december 1999 – 7. maj 2000}}
|forgænger2           = [[Boris Jeltsin]]
|efterfølger2         = [[Dmitrij Medvedev]]
|premierminister2     = {{bulleted list|[[Mikhail Kasjanov]]|[[Mikhail Fradkov]]|[[Viktor Subkov]]}}

|embede3              = [[Ruslands premierminister]]
|embede_start3        = [[8. maj]] [[2008]]
|embede_slut3         = [[7. maj]] [[2012]] 
|forgænger3           = [[Viktor Subkov]]
|efterfølger3         = [[Dmitrij Medvedev]]
|præsident3           = [[Dmitrij Medvedev]]
|1blanknavn3          = [[Første vicepremierminister (Rusland)|Første<br />vicepremier-<br />minister]]
|1navndata3           = [[Sergej Ivanov (politiker)|Sergej Ivanov]]<br />[[Viktor Subkov]]<br />[[Igor Sjuvalov]]

|embede_start4        = [[16. august]] [[1999]]
|embede_slut4         = [[7. maj]] [[2000]]<br />{{small|fungerende: 9. august 1999 – 16. august 1999}}
|præsident4           = [[Boris Jeltsin]]
|1blanknavn4          = Første<br />vicepremier-<br />minister
|1navndata4           = [[Nikolaj Aksjonenko]]<br />[[Viktor Khristenko]]<br />[[Mikhail Kasjanov]]
|forgænger4           = [[Sergej Stepasjin]]
|efterfølger4         = [[Mikhail Kasjanov]]

|embede5              = Leder af [[Det Forenede Rusland]]
|embede_start5        = [[7. maj]] [[2008]]
|embede_slut5         = [[26. maj]] [[2012]]
|forgænger5           = [[Boris Gryslov]]
|efterfølger5         = [[Dmitrij Medvedev]]

|embede6              = Direktør for [[Federalnaja sluzjba bezopasnosti|FSB]]
|præsident6           = [[Boris Yeltsin]]
|embede_start6        = [[25. juli]] [[1998]]
|embede_slut6         = [[29. marts]] [[1999]]
|forgænger6           = [[Nikolaj Kovaljov]]
|efterfølger6         = [[Nikolaj Patrusjev]]

|fødselsdag           = {{dato og alder|1952|10|7}}
|fødselssted          = [[Sankt Petersborg|Leningrad]], [[Russiske SFSR]], [[Sovjetunionen]]
|dødsdato             = 
|dødssted             = 
|dødsårsag            = 
|fuldenavn            = Vladimir Vladimirovitj Putin
|statsborgerskab      = 
|nationalitet         = {{flagland|Rusland}} [[Rusland|Russisk]]
|parti                = [[Sovjetunionens kommunistiske parti]] {{small|(1975–91)}}<br />[[Vores hjem - Rusland]] {{small|(1995–99)}}<br />[[Forenighed (Rusland)|Forenighed]] {{small|(1999–2001)}}<br />[[Løsgænger|Uafhængig]] <small>(1991–95 og 2001–08)</small><br />[[Det Forenede Rusland]] <small>(2008–)</small>
|andetparti           = [[Alrussiske folkefront]] {{small|(2011–)}}
|ægtefælle            = {{marriage|[[Ljudmila Putina|Ljudmila Sjkrebneva]]|28. juli 1983|2014|reason=divorced}}
|børn                 = 2
|forældre             = 
|hjem                 = [[Novo-Ogarevo]], [[Moskva]], [[Rusland]]
|uddannelse           = 
|alma_mater           = [[Sankt Petersborgs Statsuniversitet]]
|beskæftigelse        = 
|religion             = [[Den russisk-ortodokse kirke|Russisk-ortodoks]]
|signatur             = Putin signature.svg
|hjemmeside           = {{Official website|http://eng.putin.kremlin.ru/}}
|fodnoter             = 
<!-- Militærtid -->
|kaldenavn            = 
|troskab              = {{flagland|Sovjetunionen}}
|værn                 = [[KGB]]
|tjenestetid          = 1975–1991
|rang                 = [[Fil:CCCP air-force Rank podpolkovnik infobox.svg|25px]] [[Oberstløjtnant]]
|enhed                = 
|chef                 = 
|slag                 = 
|udmærkelser          = [[Fil:Orden of Honour.png|23px|border|alt==Æresordenen]] [[Æresordenen (Rusland)|Æresordenen]]
}}
'''Vladimir Vladimirovitj Putin''' ([[Russisk (sprog)|russisk]]: Влади́мир Влади́мирович Пу́тин, født [[7. oktober]] [[1952]] i [[Sankt Petersborg|Leningrad]]) er en russisk [[politiker]] og tidligere [[efterretning]]sofficer, der aktuelt besidder embedet som [[Ruslands præsidenter|præsident for Rusland]]. Putin har fungeret uafbrudt som præsident eller [[Ruslands premierminister|premierminister]] siden [[1999]]: som premierminister fra 1999 til [[2000]] og fra [[2008]] til [[2012]], og som præsident fra 2000 til 2008 og siden 2012.<ref>{{cite web |date=9. august 2019 |title=Timeline: Vladimir Putin – 20 tumultuous years as Russian President or PM |url=https://www.reuters.com/article/us-russia-putin-timeline-idUSKCN1UZ185 |access-date=29. november 2021 |publisher=Reuters}}</ref>

Putin arbejdede som udenlandsk efterretningsofficer i [[KGB]] i 16 år og steg til oberstløjtnant, før han trak sig i [[1991]] for at begynde en politisk karriere i [[Sankt Petersborg]]. Her blev han udnævnt til og havde forskellige positioner i det politiske administrations- og embedsværk i Sankt Petersborg, inden han i [[1996]] flyttede til [[Moskva]] for at slutte sig til præsident [[Boris Jeltsin]]s administration. Her fungerede han kortvarigt som direktør for den [[Federalnaja sluzjba bezopasnosti|føderale sikkerhedstjeneste]] (FSB) og sekretær for Ruslands sikkerhedsråd, før han blev udnævnt til premierminister den 16. august 1999.<ref>{{Cite news
 | author = Rasmus Stochflet Nielsen
 | title = Sådan har Putin formet Rusland gennem 20 år
 | work = [[Kristeligt Dagblad]]
 | date = 19. august 2019
 | url = https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/20%C3%A5rmedputin}}</ref>

Efter Jeltsins tilbagetræden i december 1999 blev Putin fungerende præsident i Rusland. Ved det efterfølgende præsidentvalg i Rusland den 26. marts 2000, mindre end fire måneder efter han var blevet indsat som fungerende præsident, blev han valgt direkte til sin første periode som præsident. Han blev genvalgt i [[2004]], mens forfatningsmæssige begrænsninger (forfatningen tillod på daværende tidspunk kun, at man maksimalt kunne side to på hinanden følgende perioder som præsident) gjorde, at han ikke opstillede i 2008. I stedet fungerede Putin som Ruslands premierminister i perioden fra 2008 til 2012, under præsident [[Dmitrij Medvedev]]. Putin vendte tilbage til præsidentposten i 2012 og blev genvalgt i [[2018]]. I april 2021, efter en folkeafstemning, underskrev han forfatningsændringer, herunder en, der ville give ham mulighed for at genopstille til yderligere to præsidentvalg, hvilket potentielt kan forlænge hans præsidentperiode til [[2036]].<ref>[https://www.berlingske.dk/internationalt/putin-underskriver-lov-og-kan-nu-vaere-praesident-til-2036 Putin underskriver lov og kan nu være præsident til 2036], ''[[Berlingske]]'', 5. april 2021</ref>

Putins regeringsperiode har været omstridt og genstand for megen kontrovers. På den ene side beskyldes Rusland af mange iagttagere for at have gennemgået demokratiske tilbageskridt{{efn|Putins Rusland har scoret dårligt på [[Transparency International]]s ''niveau over opfattelsen af korruption'', Economist Intelligence Units ''[[Demokrati-indeks]]'' og [[Freedom House]]s ''Freedom in the World''-indeks. }} og et skifte til [[autoritarisme]] under Putins ledelse. Samtidig beskyldes Putins styre for at være præget af endemisk [[korruption]] samt talrige menneskerettighedskrænkelser, herunder fængsling, undertrykkelse, forgiftning og sågar drab på [[Antiputinisme|politiske modstandere]]. Ligeledes beskyldes Putins styre for at intimidere og undertrykke uafhængige medier i Rusland, ligesom det beskyldes for at modarbejde og undertrykke frie og retfærdige valg.<ref>{{cite book|last=Frye|first=Timothy|url=https://press.princeton.edu/books/hardcover/9780691212463/weak-strongman|title=Weak Strongman: The Limits of Power in Putin's Russia|page={{page needed|date=februar 2022}}|publisher=[[Princeton University Press]]|year=2021|isbn=978-0-691-21246-3}}</ref>

På den anden side er der andre iagttagere, herunder hans tilhængere, der har krediteret ham for at have genrejst og genopbygget Rusland efter [[Sovjetunionen]]s fald. Årene efter Sovjetunionens fald omtales populært som de "''vilde 1990'ere''" i Rusland, hvor landet bl.a. oplevede et stort fald i BNP, stigning i dødsrate, fald i den forventede levetid og stigende indkomstulighed.{{efn|Ruslands BNP er estimeret til at have faldet med mellem 40%-50% i perioden fra 1989-98. Til sammenligning er det estimeret, at USA's BNP faldt med 29% under [[Depressionen]] (1929-1933).<ref name=":0" /><ref name=":1" /><ref>"[https://www.stlouisfed.org/en/the-great-depression/curriculum/economic-episodes-in-american-history-part-3#:~:text=The%20U.S.%20economy%20shrank%20by,%25%3B%20wholesale%20prices%20plummeted%2032%25. How Bad Was the Great Depression? Gauging the Economic Impact]". ''St. Louis Fed''. Hentet 04-06-2023</ref>}}<ref name=":0">Popov, Vladimir (2001): "[https://www.wider.unu.edu/publication/where-do-we-stand-decade-after-collapse-ussr Where do we Stand a Decade After the Collapse of the USSR?]". Hentet 04-06-2023</ref><ref name=":1">Schliefer, Andrei; [[Daniel Treisman|Treisman, Daniel]], October 2003 [http://post.economics.harvard.edu/hier/2003papers/2003list.html A Normal Country – Harvard Institute of Economic Research] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070911224022/http://post.economics.harvard.edu/hier/2003papers/2003list.html|date=2007-09-11}} Retrieved on February 25, 2009</ref> I perioden 1999 til 2008, under Putins ledelse, blev det russiske BNP ca. fordoblet, og den russiske [[økonomi]] voksede i gennemsnit med ca. syv procent om året.{{efn|Den økonomiske fremgang var drevet af økonomiske reformer i landet, samt en femdobling af prisen på [[olie]] og [[gas]].<ref name="Putin 2007">''Putin: Russia's Choice'', (Routledge 2007), by [[Richard Sakwa]], Chapter 9.</ref><ref name="Fragile Empire 2013 page 17">Judah, Ben, ''Fragile Empire: How Russia Fell In and Out of Love with Vladimir Putin'', [[Yale University Press]], 2013, p. 17</ref>}}<ref>{{cite news|url=https://www.nytimes.com/2020/02/18/business/russia-economic-growth.html|title=Pessimistic Outlook in Russia Slows Investment, and the Economy|website=The New York Times|date=18. februar 2020}}</ref><ref>Guriyev, Sergey (d. 16. august 2019): "[https://www.themoscowtimes.com/2019/08/16/20-years-of-vladimir-putin-the-transformation-of-the-economy-a66854 20 Years of Vladimir Putin: The Transformation of the Economy]". ''[[The Moscow Times]]''. Hentet 04-06-2023</ref> Ligeledes har nogle iagttagere påpeget, at de demokratiske tilbageskridt særligt begyndte under Boris Jeltsins regeringsperiode, som (også) var præget af endemisk korruption samt undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere.<ref>An Interview with [[:en:Stephen_F._Cohen|Stephen F. Cohen]]: "[https://ciaotest.cc.columbia.edu/journals/jia/v63i2/f_0022003_18160.pdf U.S.-RUSSIAN RELATIONS IN AN AGE OF AMERICAN TRIUMPHALISM]". Hentet 04-06-2023</ref>

Under Putin har Rusland været i krig mod tjetjenske separatister – den [[anden tjetjenske krig]] (1999-2009) – og genetablerede føderal kontrol over [[Republikken Tjetjenien|regionen]].<ref>{{cite web|url=https://www.reuters.com/article/us-russia-chechnya-violence/fighting-in-volatile-chechnya-kills-13-rebels-police-agency-idUSBRE90N0LW20130124|title=Fighting in volatile Chechnya kills 13 rebels, police: agency|website=Reuters|date=24. januar 2013}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.rferl.org/a/putin_mistakes_could_bring_back_1990s_woes/24362626.html|title=Putin Warns 'Mistakes' Could Bring Back '90s Woes|website=rferl.org|date=17. oktober 2011}}</ref> Som premierminister under Medvedev havde han det politiske ansvar for førelsen af [[Krigen i Georgien 2008|Krigen i Georgien i 2008]]. Under sin tredje præsidentperiode [[Ruslands annektering af Krim|annekterede han i 2014 Krim-halvøen]], og efterfølgende [[Krigen i Donbass]], hvor Rusland gennem de selvudråbte og ikke-anerkendte republikker [[Folkerepublikken Donetsk|DNR]] og [[Folkerepublikken Lugansk|LPR]] var involveret både økonomisk og militært. Denne involvering i [[Den russisk-ukrainske krig|konflikten i Ukraine]] resulterede i internationale sanktioner og en [[Russiske finanskrise 2014-2015|finanskrise i Rusland]].<ref>{{cite news|title=It's Official: Sanctioned Russia Now Recession Free|url=https://www.forbes.com/sites/kenrapoza/2017/04/03/its-official-sanctioned-russia-now-recession-free/|work=Forbes|date=3. april 2017}}</ref> Putin beordrede ligeledes en [[Russisk intervention i Syrien 2015|militær intervention i Syrien]] mod oprørs- og jihadistgrupper.<ref>{{cite web|title=Russia carries out first air strikes in Syria|url=http://www.aljazeera.com/news/2015/09/russian-carries-air-strikes-syria-150930133155190.html|publisher=Al Jazeera|access-date=1. oktober 2015|date=30. september 2015}}</ref> I 2021 begyndte Rusland en militær oprustning på grænsen til [[Ukraine]], og i februar 2022 lancerede Putin en [[Ruslands invasion af Ukraine 2022|storstilet invasion af Ukraine]], hvilket afstedkom international fordømmelse og udvidede sanktioner.<ref>{{cite news|url=https://www.nytimes.com/2022/02/24/world/europe/putin-ukraine-speech.html|title=Putin's Case for War, Annotated|website=The New York Times|date=24. februar 2022}}</ref> I september 2022 annoncerede Putin en delvis mobilisering og godkendte efterfølgende officielt [[Anneksion|annekteringen]] af fire [[Ukraines oblaster|ukrainske oblaster]] ([[Luhansk oblast|Luhansk]], [[Donetsk]], [[Kherson]] og [[Zakarpatska oblast|Zakarpatska]]) – en handling, som store dele af det internationale samfund har fordømt og erklæret ulovlig i henhold til international lov.

== Politik ==
[[Fil:Putin in Malaysia - August 5 2003 - 9.jpg|thumb|Putin sammen med [[Malaysias premierministre|Malaysias premierminister]] [[Mahathir Mohamad]] (5. august 2003)]]
Putin har i sin tid som præsident haft et nært samarbejde med [[Tyskland]] bl.a. om modstanden mod det [[USA|amerikanske]] angreb på [[Irak]].

Han har været mindre begejstret end sin forgænger Boris Jeltsin for at fjerne Ruslands [[Sovjetunionen|sovjetiske]] fortid fra historien og forbyde symboler fra denne tid. Han har sagt, at til trods for alle [[stalin]]istregimets forbrydelser, er det en del af Ruslands historie.

Efter Jeltsin-æraens undertiden kaotiske politik har Putin stræbt efter stabilitet — herunder især mht. sit eget embede som landets leder — konsolidering af økonomien, kontrol over landets superrige (også kaldet [[oligarki|oligarker]], restituering af Ruslands internationale indflydelse og nationale selvfølelse. Sidstnævnte forankres i den russisk-ortodokse kirke, traditionelle familieværdier (dvs. anti-[[LGBT]]), centralisme, troen på den gode tsar og historiske referencer til perioder af russisk storhed (Det russiske imperium, [[Katarina den Store]]s Nyrusland (1764–1874), Sovjetunionen især under 2. verdenskrig).

Putin er populær i befolkningen bl.a. på grund af den økonomiske vækst i Rusland siden Jeltsin-tiden i 1990'erne. I 2008 nød han opbakning fra 83% af befolkningen, hvilket dog frem til 2013 faldt til 54%. I forbindelse med Putins rolle i den [[Autonome Republik Krim]]s genforening med Rusland i marts 2014 steg Putins opbakning igen til 83%.<ref>[http://www.gallup.com/poll/173597/russian-approval-putin-soars-highest-level-years.aspx Russian Approval of Putin Soars to Highest Level in Years], Gallup, 28. juli 2014</ref> I juni 2015 var Putins popularitet steget til det højeste niveau 89% og i oktober 2015 til 90% <ref>[http://www.bloomberg.com/news/articles/2015-06-24/putin-s-public-approval-rating-rises-to-record-89-poll-shows Putin’s Public Approval Rating Rises to Record 89%], Poll Shows, Bloomberg, 24. juni 2015</ref><ref>[https://www.rt.com/politics/319343-putins-approval-rating-hits-new/ Putin's approval rating hits new historic high of almost 90%], RT, 22. oktober 2015</ref>. Dog skal målinger fra Russian Today tages med forbehold, da mediet er internationalt kendt som et russisk propagandainstrument. En måling fra juni 2018 viser, at 72 % af russerne bakker op om Putin <ref>[https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-06-25/putin-s-ratings-hit-four-year-lows-on-plan-to-raise-pension-age Putin Ratings Hit Four-Year Low on Plan to Raise Pension Age] bloomberg.com 25. juni 2018 </ref>. En måling fra den 1. juli 2018 viser endvidere, at blot 37,9 % af russerne mener, at Putin vil vælge den bedste løsning for landet. <ref>[https://www.aljazeera.com/indepth/opinion/revolution-elderly-putin-rating-falling-180712132055705.html Why Putin's approval rating is falling] Roman Dobrokhotov 13. juli 2018 på aljazeera.com </ref>

Putins popularitet har ikke lidt skade af den [[russiske finanskrise 2014-2015]], men hans popularitet er faldende pga. landets økonomiske problemer, som nu rammer kernevælgerne, de ældre.

== Kritik ==
Putin har igennem årene fået meget kritik. Flere afgørelser truffet af Putin er blevet beskrevet som udemokratisk af både uafhængige russiske medier og flere vestlige regeringer.<ref name="TNYTPPP2004">{{cite news |last=Myers |first=Steven Lee |url=http://www.nytimes.com/2004/09/15/international/europe/15russia.html?ex=1252900800&en=e5ff9ecdaef537d9&ei=5090&partner=rssuserland&_r=0 |title=From Those Putin Would Weaken, Praise |work=The New York Times |publisher=New York Times Europe |date=15. september 2004 |page=2 |access-date=7. juni 2015 }}</ref><ref name="TNYTP502007">{{cite news |last=KRAMER |first=Andrew E. |url=http://www.nytimes.com/2007/04/22/world/europe/22russia.html?pagewanted=print |title=50% Good News Is the Bad News in Russian Radio |work=The New York Times |publisher=New York Times Europe |date=22. april 2007 |access-date=7. juni 2015 }}</ref><ref>{{cite web|author = Masha&nbsp;Lipman, Anders&nbsp;Aslund|url = http://www.carnegieendowment.org/events/index.cfm?fa=eventDetail&id=745|title = Russian Media Criticism of Vladimir Putin: Evidence and Significance|publisher = Carnegieendowment.org|date = 2004-12-02|access-date = 7. juni 2015}}</ref> [[Human Rights Watch]] havde i deres årsrapport for 2008 Rusland som en separat sektion, hvor de skrev, at valget i 2007 og 2008 var stærkt påvirket af Putins løfte, hvor han nægtede sit folk frihed til at samle sig på fredelig vis og til at udtrykke sig. Derudover fremhævede de Ruslands alvorlige overtrædelser af [[menneskerettigheder]] i [[Tjetjenien]]. Organisationen kaldte Putin en diktator på linje med [[Robert Mugabe]] og den daværende præsident i [[Pakistan]], [[Pervez Musharraf]]. Han er også anklaget for at have været bag mordet på den uafhængige systemkritiske journalist [[Anna Politkovskaja]] og bag attentatforsøget på [[Ukraine]]s daværende præsident, [[Viktor Jusjtjenko]]. Politkovskaja var kendt for at være en stærk Putin-kritiker og hendes død forårsagede international fordømmelse. Putin blev beskyldt af Vesten for ikke at have beskyttet de frie russiske medier.<ref name="CPJPP">{{cite press release |url=http://cpj.org/2006/10/see-cpj-calls-on-putin-to-take-responsibility-for.php |title=CPJ calls on Putin to take responsibility for Politkovskaya murder probe<!lang> |language={$lang}</!lang> |author=CPJ Admin |location=New York |publisher=Commitee to Protect Journalists |agency=CPJ |date=10. oktober 2006 |access-date=7. juni 2015}}</ref><ref name="XPJXLS">{{cite web |url=https://www.cpj.org/Killed.database.FINAL.03.29.07.xls |format=XLS |title=DATA |work=Commitee to Protect Journalists |publisher=CPJ |date=2006 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20070901000000/https://www.cpj.org/Killed.database.FINAL.03.29.07.xls |archive-date= 1. september 2007 |access-date=6. juni 2015 }}</ref> Putin svarede, at Anna Politkovskajas død var langt mere ødelæggende for Putin, end hendes bøger var. Mange russiske journalister, der enten har dækket krigen i Tjetjenien, afsløret korruption i den offentlige sektor eller kritiseret regimet, er blevet dræbt efter at Putin overtog magten.<ref name="CPJPP">{{cite press release |url=http://cpj.org/2006/10/see-cpj-calls-on-putin-to-take-responsibility-for.php |title=CPJ calls on Putin to take responsibility for Politkovskaya murder probe<!lang> |language={$lang}</!lang> |author=CPJ Admin |location=New York |publisher=Commitee to Protect Journalists |agency=CPJ |date=10. oktober 2006 |access-date=7. juni 2015}}</ref><ref name="XPJXLS"/> Frem til 2014 er i alt seks personer dømt for mordet på Politkovskaja, mens den formodede bagmand for hvad der betragtes som et lejemord stadig er på fri fod <ref>[https://www.amnesty.org/en/press-releases/2012/12/russia-assassin-sentenced-journalist-murder/ RUSSIA: ASSASSIN SENTENCED FOR JOURNALIST MURDER], Amnesty International, 14. december 2012
</ref><ref>[http://www.huffingtonpost.com/2014/05/20/anna-politkovskaya-five-men-convicted-murder_n_5360427.html Five Convicted Of Killing Russian Journalist Anna Politkovskaya], Huffington Post / Reuters, 20. maj 2014
</ref><ref>[http://www.nytimes.com/2014/06/10/world/europe/moscow-court-sentences-5-to-prison-for-contract-killing-of-anna-politkovskaya.html Prison for 5 in Murder of Journalist], The Nerw York Times, 9. juni 2014
</ref>.

[[Den Internationale Straffedomstol]] udstedte i marts 2023 en arrestordre mod Putin for krigsforbrydelser begået i [[Ukraine]].<ref>{{Kilde | url=https://www.dr.dk/nyheder/udland/international-arrestordre-kan-have-konsekvenser-putin-lang-tid-efter-krigen | titel=International arrestordre kan have konsekvenser for Putin lang tid efter krigen | forfatter=Selin Türker | udgiver=[[DR]]] | dato=17. marts 2023 | hentet=18. marts 2023}}</ref>

=== Journalister ===
Under Putin er over 13 russiske journalister blevet dræbt. [[Rusland]] var i 2006 det tredje farligste sted at være journalist i, kun overgået af [[Irak]] og [[Algeriet]].<ref name="CPJPD06WC">{{cite news|url = https://cpj.org/2006/10/see-cpj-calls-on-putin-to-take-responsibility-for.php|title = See: CPJ calls on Putin to take responsibility for Politkovskaya murder probe|language = en|work = CPJ|location = New York|publisher = Committee to Protect Journalists|date = 10. oktober 2006|url-status=live|archive-url = https://web.archive.org/web/20150523031844/http://cpj.org/2006/10/see-cpj-calls-on-putin-to-take-responsibility-for.php|archive-date = 23. maj 2015|access-date = 7. juni 2015|quote = Rusland er det tredje farligste land i verden for journalister i de seneste femten år, kun overgået af de konfliktramte lande Iraq og Algeriet. En rapport fra CPJ udgivet før mordet viste at 42 journalister er blevet dræbt i Rusland siden 1992, mange af dem dræbt i stil med lejemord og langt de fleste er uopklaret eller ignoreret af de russiske myndigheder.}}</ref>

== Privatliv ==
=== Familie ===
[[Fil:Vladimir Putin inauguration 7 May 2012-9.jpeg|left|thumb|[[Ljudmila Putina]] hilser på [[Gerhard Schröder]] i 2012]]
Den [[28. juli]] [[1983]] blev Putin gift med den [[Kaliningrad]]-fødte [[Ljudmila Sjkrebneva]], dengang en bachelorstuderende i spansk [[filologi]] ved Institut for [[Leningrad State University]] og tidligere [[Aeroflot]]-stewardesse. De boede sammen i Tyskland fra 1985 til 1990. I løbet af denne tid blev, ifølge BND-arkiver, en tysk spion ven med Putina, der sagde, at Putin slog hende og var hende utro.<ref name="Wife beating">{{cite news | url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/russia/8865545/Vladimir-Putin-a-wife-beater-and-philanderer-documents-allege.html | title=Vladimir Putin 'a wife beater and philanderer', documents allege | work=The Daily Telegraph | date=2. november 2011|access-date=19. maj 2012 | location=London | first=Matthew | last=Day}}</ref> Da parret forlod [[Tyskland]] i 1990 rygtedes det, at Putin efterlod et uægte barn. <ref name="Wife beating"/>

Putina blev sjældent set med præsident Putin <ref name="Divorce rumours">{{cite news | url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/russia/8071134/Vladimir-Putin-and-wife-spark-divorce-rumours-with-photo-shoot.html | title=Vladimir Putin and wife spark divorce rumours with photo shoot | work=The Daily Telegraph |date=18. oktober 2010| access-date=19. maj 2012 | location=London | first=Andrew | last=Osborn}}</ref><ref name="Cloistered wife">{{cite news | url=http://www.guardian.co.uk/world/2012/feb/27/vladimir-putin-cloistered-wife-rumours | title=Will Vladimir Putin's voting chances be hurt by 'cloistered wife' rumours? | work=The Guardian | date=27. februar 2012|access-date=19. maj 2012 | location=London | first=Miriam | last=Elder}}</ref>], og der var rygter om, ifølge [[Daily Mail]] og andre aviser, at parret var separeret.<ref name="Divorce rumours"/><ref name="Cloistered wife"/><ref name="Family">{{cite news| url=http://www.dailymail.co.uk/news/article-2133820/Lyudmila-Putina-Is-Vladimir-Putins-affair-spy-Anna-Chapman-reason-wife-seen.html | title=Mystery of Russia's missing First Lady: Is Putin's 'affair' with spy Anna Chapman the reason Lyudmila is never seen in public... or is she just locked away in a monastery?| newspaper=Daily Mail | date=23. april 2012 | access-date=10. maj 2012 | location=London}}</ref> Putin har været forbundet med andre kvinder herunder gymnasten [[Alina Kabajeva]]<ref name="Divorce rumours"/><ref name="Cloistered wife"/> og ex-[[spion]] [[Anna Chapman]].<ref name="Family"/><ref>{{cite news |first=Harry de |last=Quetteville |title=Vladimir Putin 'to wed Olympic gymnast half his age'  |url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/1895905/Vladimir-Putin-%27to-wed-Olympic-gymnast-half-his-age%27.html |work=The Daily Telegraph |date=17. april 2008 |access-date=17. april 2008 | location=London}}</ref> Disse rygter er blevet benægtet.<ref>{{cite news |title=Putin denies tabloid report that plans to marry former champion gymnast |url=http://www.iht.com/articles/ap/2008/04/18/europe/EU-GEN-Italy-Putin-Gymnast.php |work=International Herald Tribune |date=18. april 2008 |access-date=18. april 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080429201936/http://www.iht.com/articles/ap/2008/04/18/europe/EU-GEN-Italy-Putin-Gymnast.php |archive-date=29. april 2008 |url-status=live }}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.independent.co.uk/news/europe/a-president-the-gymnast-and-marriage-rumours-that-wont-go-away-811244.html|title=A president, the gymnast and marriage rumors that won't go away|author=Shaun Walker, in [[The Independent]], quoting [[Moskovski Korrespondent]]|access-date=18. april 2008 | location=London | date=18. april 2008}}</ref> Vladimir Putin og hans kone, Ljudmila, meddelte den [[6. juni]] [[2013]] at deres [[ægteskab]] var slut, og afsluttede dermed års spekulationer om deres forhold. Præsidentens talsmand Dmitrij Peskov sagde at skilsmissen var gennemført.<ref>{{cite news|url=http://en.ria.ru/russia/20130606/181545049/After-Night-at-Ballet-Russias-First-Couple-Announces-Divorce.html |title=After Night at Ballet, Russia's First Couple Announces Divorce |agency=RIA Novosti |date=24. maj 2002 |access-date=22. juni 2013}}</ref><ref>{{cite web|last=Craggs|first=Ryan|title=Putin Divorce: Russian President And Wife Lyudmila Say Marriage Is Over On TV|url=http://www.huffingtonpost.com/2013/06/06/putin-divorce-russian-president-wife-lyudmila-marriage-over_n_3397746.html|work=Huffington Post}}</ref>

Putin og hans kone har to døtre, Marija Putina (født den [[28. april]] [[1985]] i [[Leningrad]], [[Sovjetunionen]]) og Jekaterina Putina (født [[31. august]] [[1986]] i [[Dresden]] i [[DDR]]). Døtrene voksede op i Østtyskland<ref>{{cite web|url=http://www.sptimes.ru/index.php?action_id=2&story_id=7815|date=9. august 2002|work=[[The St. Petersburg Times]]|title=Putin's Girls Having La Dolce Vita Break|access-date=13. februar 2009|first=Oksana|last=Yablokova}}</ref> og gik på den tyske skole i [[Moskva]] indtil Putins udnævnelse som statsminister. Derefter studerede de [[international økonomi]] i Moskva, selv om det ikke blev officielt indberettet af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge Daily Mail er billeder af dem aldrig blevet offentliggjort af de russiske medier, og intet familieportræt er nogensinde blevet udstedt.<ref name="Family"/> Ifølge en artikel i avisen De Pers, er Marija gift med hollænderen Jorrit Faassen.<ref>{{cite web|url=http://www.depers.nl/buitenland/538254/Onze-Jorrit-versiert-de-blonde-dochter-van-Poetin.html |archive-url=https://web.archive.org/web/20110117042445/http://www.depers.nl/buitenland/538254/Onze-Jorrit-versiert-de-blonde-dochter-van-Poetin.html |archive-date=17. januar 2011 |title='Onze' Jorrit versiert de blonde dochter van Poetin |publisher=Depers.nl |access-date=22. juni 2013}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.rnw.nl/english/article/russias-mysterious-dutch-businessman |title=Russia's mysterious Dutch businessman |publisher=Rnw.nl |date=12. januar 2011 |access-date=22. juni 2013 |archive-date=20. januar 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110120003926/http://www.rnw.nl/english/article/russias-mysterious-dutch-businessman |url-status=dead }}</ref> I dag bor de i [[Voorschoten]], [[Holland]]. <ref>{{cite web|url=http://www.telegraaf.nl/binnenland/21458709/__Maria_Poetin_in_Voorschoten__.html |title=Dochter Poetin woont in Voorschoten – Binnenland &#124; Het laatste nieuws uit Nederland leest u op Telegraaf.nl [binnenland&#93; |work=De Telegraaf |date=8. april 2013 |access-date=22. juni 2013}}</ref>

En af Vladimir Putins pårørende er [[Viktor Medvedtjuk]] - en kontroversiel ukrainsk oligark som var indflydelsesrig indtil den orange revolution i 2004. Putin blev gudfar til Medvedtjuks datter Darina i 2004.<ref name="Медведчук і Марченко помінялися місцями">{{cite news | url=http://tabloid.pravda.com.ua/person/47372d5025f16/ | title=Медведчук і Марченко помінялися місцями | work=[[Tablo ID]] | date=2007-11-11 | access-date=6. januar 2014 | language=uk}}</ref><ref name="Russia's Plan For Ukraine">{{cite news | url=http://www.rferl.mobi/a/25081053.html | title=Russia's Plan For Ukraine: Purported Leaked Strategy Document Raises Alarm | work=[[Radio Free Europe|RFE]] | date=august 20, 2013 | access-date=6. januar 2014}}</ref> De to har opretholdt regelmæssige forbindelser siden,<ref name="Russia's Plan For Ukraine" /><ref name="Medvedchuk flexes muscles">{{cite news | url=https://www.kyivpost.com/opinion/op-ed/blog-medvedchuk-flexes-muscles-after-protesters-pay-house-call-334464.html | title=Medvedchuk flexes muscles after protesters pay house call | work=[[Kyiv Post]] | date=30. december 2013 | access-date=6. januar 2014}}</ref> hvor deres møder undertiden omfattede russiske statskontrollerede tv-kanaler.<ref name="Acceptable compromises and">{{cite news | url=http://www.kyivpost.com/opinion/op-ed/acceptable-compromises-and-shared-hypocrisies-330235.html | title=Acceptable compromises and shared hypocrisies | work=[[Kyiv Post]] | date=8. oktober 2013 | access-date=6. januar 2014}}</ref>

=== Personlig rigdom og boliger ===
Tal udgivet under [[Ruslands parlamentsvalg 2007|parlamentsvalget i 2007]], sætter Putins formue til ca. 3,7 millioner [[rubler]] ($ 150,000) i bankkonti, en privat 77,4 kvadratmeter stor lejlighed i [[Sankt Petersborg]], 260 aktier i Sankt Petersborg Bank (med en december 2007 markedspris på 5,36 dollar per aktie <ref>{{cite web|url=http://www.quote.ru/fterm/emitent.shtml?49/1249|title=Quote.Rbc.Ru :: Аюмй Яюмйр-Оерепаспц&nbsp;— Юйжхх, Ярпсйрспю, Мнбнярх, Тхмюмяш|publisher=Quote.ru|access-date=2. marts 2010|archive-date=26. oktober 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20071026102505/http://www.quote.ru/fterm/emitent.shtml?49%2F1249|url-status=dead}}</ref>), og to 1960-æra Volga M21 biler, han har arvet fra sin far, og ikke indregistreret. I 2012 er det rapporteret at Putins indtægt var på 3,6 millioner rubler ($ 113,000). Dette har ført til, at modstandere som politikeren [[Boris Nemtsov]] sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Putin kan få råd til visse ejendele, såsom hans 11 luksus[[ur]]e med værdi anslået til $ 700.000.<ref name="Yachts">{{cite web | url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/vladimir-putin/9503469/Vladimir-Putin-the-Russian-presidents-life-of-four-yachts-and-58-aircraft.html | title=Vladimir Putin: the Russian president’s 'life of four yachts and 58 aircraft’ | work=The Daily Telegraph | access-date=28. august 2012}}</ref>

[[Fil:Putin palace construction.jpg|thumb|left|"Putin's Palace" er angiveligt bygget til ham<ref name="'Putin palace' sold"/>]]

Putins angivne indtægt i 2006 udgjorde to millioner rubler (ca. $80.000).<ref>[http://www.rg.ru/2007/10/27/vibori.html ЦИК зарегистрировал список "ЕР"] [[Rossiyskaya Gazeta]] N 4504 27 October 2007</ref> Ifølge tallene gør det ikke Putin til en af de 100-rigeste Duma-kandidater i hans eget parti [[Det Forenede Rusland|Forenet Rusland]] parti.<ref>[http://www.vz.ru/politics/2007/10/26/120491.html ЦИК раскрыл доходы Путина] [[Vzglyad (newspaper)|Vzglyad]] 26 October 2007</ref>

Ubekræftede oplysninger fra russiske oppositionspolitikere og journalister hævder, at Putin hemmeligt ejer en stor formue (så meget som 70 milliarder dollars <ref name=Is>{{cite news|title=Is Vladimir Putin the richest man on earth?|url=http://www.news.com.au/money/money-matters/is-vladimir-putin-the-richest-man-on-earth/story-e6frfmd9-1226727457378|newspaper=[[News.com.au]]|date=26. september 2013|access-date=11. februar 2014|archive-date= 8. december 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20131208183550/http://www.news.com.au/money/money-matters/is-vladimir-putin-the-richest-man-on-earth/story-e6frfmd9-1226727457378|url-status=dead}}</ref>) via skiftende ejerskab af andele i en række russiske selskaber.<ref>[http://www.wps.ru/en/pp/story/2007/03/12.html Gennadi Timchenko: Russia's most low-profile billionaire] ''Sobesednik'' № 10, 7 March 2007</ref><ref name=Guardian_40bn>{{cite news|url=http://www.guardian.co.uk/world/2007/dec/21/russia.topstories3|title=Putin, the Kremlin power struggle and the $40bn fortune|work=The Guardian|date=21. december 2007|last=Harding|first=Luke|access-date=18. august 2008|location=London}}</ref> [[Nina L. Khrusjtjeva]] fra The New School anslår hans [[nettoformue]] til at være mellem $40–70 milliarder.<ref name=nlk>{{cite web|url=http://www.project-syndicate.org/commentary/nina-l--khrushcheva-examines-the-affinities-between-russia-s-leader-and-argentina-s-post-war-strongman |title=Nina L. Khrushcheva examines the affinities between Russia's leader and Argentina's post-war strongman. |publisher=Project Syndicate |date= |access-date=2013-12-21}}</ref> Adspurgt på en pressekonference den [[14. februar]] [[2008]], om han var den rigeste person i [[Europa]], som nogle aviser hævdede, og i bekræftende fald kilden til sin formue, sagde Putin: "Dette er almindelig snak, ikke værdig til diskussion. Rent ud sagt sludder. De har haft noget i næsen og har tørret det af på et stykke papir. Det er min mening".<ref name=press_conference_feb_2008>[http://president.kremlin.ru/appears/2008/02/14/1327_type63380type82634_160108.shtml "Что касается различных слухов по поводу денежного состояния, я смотрел некоторые бумажки на этот счёт: просто болтовня, которую нечего обсуждать, просто чушь. Все выковыряли из носа и размазали по своим бумажкам. Вот так я к этому и отношусь." The President's annual press conference for the Russian and foreign media] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081026141144/http://president.kremlin.ru/appears/2008/02/14/1327_type63380type82634_160108.shtml |date=26. oktober 2008 }}, 14 februar 2008, Kremlin.ru</ref>

Ikke længe efter at han vendte tilbage fra sin [[KGB]]-tjeneste i Dresden, havde Østtyskland bygget Putin en [[datja]] i [[Solovjovka]] på den østlige bred af søen [[Komsomolskoje]] på karelske næs i Priozerskij-distriktet i Leningrad-oblasten, nær [[St. Petersborg]]. Datjaen brændte ned i 1996. Putin byggede en identisk datja på den gamle grund og fik følgeskab af en gruppe på syv venner, der byggede datjaer ved siden af hans. I efteråret 1996 fik gruppen formelt registreret deres broderskab som et kooperativt samfund, kaldte det [[Ozero]] og gjorde det til et lukket samfund. <ref>[http://www.theatlantic.com/international/archive/2013/02/how-the-1980s-explains-vladimir-putin/273135/# How the 1980s Explains Vladimir Putin. ''The Ozero group.''] By Fiona Hill & Clifford G. Gaddy, ''The Atlantic'', februar 14, 2013</ref>

Som præsident og derefter premierminister har Putin, udover [[Kreml (Moskva)|Kreml]] og [[Det Hvide Hus (Rusland)|Det Hvide Hus]], brugt utallige officielle boliger i hele landet. I august 2012 havde Nemtsov opført 20 villaer og paladser, hvoraf ni blev bygget i løbet af Putins 12 år ved magten. Dette skal sammenlignes med USA's præsidents to tjenesteboliger.<ref name="Slave">{{cite web | url=http://www.guardian.co.uk/world/2012/aug/28/vladimir-putin-palaces-planes-toilet | title=Vladimir Putin 'galley slave' lifestyle: palaces, planes and a $75,000 toilet | work=The Guardian | access-date=28. august 2012}}</ref> Nogle af boligerne omfatter: Gorki-9 i nærheden af Moskva, Botjarov Rutjej i [[Sotji]], Dolgije Borodij i [[Novgorod oblast]], Novo-Ogarjovo i Moska-oblasten og Riviera i Sotji (de to sidstnævnte blev reserveret til Putin, da han var premierminister i 2008-2012, andre blev brugt af Dmitrij Medvedev i denne periode). <ref name=residences>{{cite web|url=http://www.kommersant.ru/doc/1576415/print?stamp=634719994045719457 |title=Тайна за семью заборами |publisher=Kommersant.ru |access-date=22. juni 2013}}</ref> Desuden er et massivt italiener-stils palæ, som koster en påstået dollar-pris på en mia. <ref name="'Putin palace' sold">{{cite news | url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/russia/8359527/Putin-palace-sells-for-350-million.html | title='Putin palace' sells for $350 million | work=The Daily Telegraph | date=3. marts 2011|access-date=5. maj 2012 | location=London | first=Our | last=Foreign}}</ref> og er døbt "[[Putin's Palace]]" under opførelse nær [[Sortehavet]] ved landsby Praskoveevka. Palæet, som er bygget på statsejet jord, har en privat vej betalt af statslige midler og bevogtet af embedsmænd iført uniformer fra den officielle Kreml-vagttjeneste, siges at været bygget til Putins private brug. I 2012 fortalte Sergei Kolesnikov, en af Putins tidligere forretningsforbindelser, i et BBC Newsnight program, at han var blevet bestilt af vicepremierminister [[Igor Setjin]] til at føre tilsyn med bygningen af det.<ref name="Putin's palace">{{cite news | url=http://www.bbc.co.uk/news/magazine-17730959 | title=Putin's palace? A mystery Black Sea mansion fit for a tsar | publisher=BBC | date=4. maj 2012|access-date=4. maj 2012}}</ref>

Det er ikke et ukendt fænomen, at enerådende regenter i lande med stor etnisk og geografisk diversitet har boliger spredt over hele landet; de kan betragtes som et middel til at vinde og/eller opretholde popularitet blandt lokalbefolkningen og signalere, at landets leder føler sig tryg og elsket af sine undersåtter. Eksempler: Josip Broz Tito (jugoslavisk leder), Ludvig den 16. (fransk konge) og monarker i f.eks. Storbritannien og Danmark.

== Noter ==
{{Notelist|2}}

== Referencer ==
{{Reflist|3}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| quote = en:Vladimir Putin
| commons = Vladimir Putin
| source = en:Author:Vladimir Putin
| commonscat = Vladimir Putin
}}

{{start boks}}
{{rækkefølge|
|titel=[[Ruslands præsidenter|Ruslands præsident]]
|år=[[7. maj]] [[2000]]–[[7. maj]] [[2008]]
|før=[[Boris Jeltsin]]
|efter=[[Dmitrij Medvedev]]
}}
{{rækkefølge|
|titel=[[Ruslands præsidenter|Ruslands præsident]]
|år=[[7. maj]] [[2012]]–
|før=[[Dmitrij Medvedev]]
|efter=''siddende''
}}
{{rækkefølge|
|titel=[[Ruslands premierministre|Ruslands premierminister]]
|år=[[16. august]] [[1999]]–7. maj 2000
|før=[[Sergej Stepasjin]]
|efter=[[Mikhail Kasjanov]]
}}
{{rækkefølge|
|titel=[[Ruslands premierministre|Ruslands premierminister]]
|år=[[8. maj]] [[2008]]-[[7. maj]] [[2012]]
|før=[[Viktor Subkov]]
|efter=[[Dmitrij Medvedev]]
}}
{{slut boks}}

{{Ruslands præsidenter}}
{{Ruslands premierministre}}

{{autoritetsdata}}
{{FD|1952|Levende|Putin, Vladimir}}
{{semibeskyttet}}

[[Kategori:Ruslands præsidenter]]
[[Kategori:Nuværende statsoverhoveder]]
[[Kategori:Ruslands premierministre]]
[[Kategori:Personer fra Sankt Petersborg]]
[[Kategori:Efterretningsfolk fra Sovjetunionen]]
[[Kategori:Politikere fra Rusland]]
[[Kategori:Storkors af Æreslegionen]]