Spring til indhold

Irukandji-gople: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m Flertydige WL: cobra → Kobra
Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.7
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[File:Irukandji-jellyfish-queensland-australia.jpg|thumb|En ''[[Malo kingi]]'' i et klart plast hætteglas.]]
[[File:Irukandji-jellyfish-queensland-australia.jpg|thumb|En ''[[Malo kingi]]'' i et klart plast hætteglas.]]


'''Irukandji-gopler''' er små og ekstremt [[giftig]]e [[nældecelledyr]], som bebor [[Australien]]s have<ref name="irukandjijellyfish.com">[http://www.irukandjijellyfish.com/ Irukandji Jellyfish website.]</ref>
'''Irukandji-gopler''' er små og ekstremt [[giftig]]e [[nældecelledyr]], som bebor [[Australien]]s have<ref name="irukandjijellyfish.com">{{Cite web |url=http://www.irukandjijellyfish.com/ |title=Irukandji Jellyfish website. |access-date= 4. september 2011 |archive-date= 1. januar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140101105148/http://www.irukandjijellyfish.com/ |url-status=dead }}</ref>
og som er i stand til at fyre deres nældeceller ind i deres ofre, hvis samlede symptomer er kendt som [[Irukandji-syndrom]]. Irukandji-gopler er ikke større end 1 cm<sup>3</sup>. Der er to kendte Irukandji-arter: ''[[Carukia barnesi]]'' og den nylige opdagede ''[[Malo kingi]]''.<ref>{{Cite web
og som er i stand til at fyre deres nældeceller ind i deres ofre, hvis samlede symptomer er kendt som [[Irukandji-syndrom]]. Irukandji-gopler er ikke større end 1 cm<sup>3</sup>. Der er to kendte Irukandji-arter: ''[[Carukia barnesi]]'' og den nylige opdagede ''[[Malo kingi]]''.<ref>{{Cite web
| title = Malo kingi: A new species of Irukandji jellyfish (Cnidaria: Cubozoa: Carybdeida), possibly lethal to humans, from Queensland, Australia
| title = Malo kingi: A new species of Irukandji jellyfish (Cnidaria: Cubozoa: Carybdeida), possibly lethal to humans, from Queensland, Australia
Linje 10: Linje 10:


[[Irukandji-syndrom]] symptomerne blev først dokumenteret af [[Hugo Flecker]]<ref>{{cite book | author= Pearn JH | title = Australian Dictionary of Biography, Volume 14| year = 1990 | publisher = Melbourne University Press | pages=182–4|isbn = 0-522-84717-X | url = http://www.adb.online.anu.edu.au/biogs/A140195b.htm}}</ref>
[[Irukandji-syndrom]] symptomerne blev først dokumenteret af [[Hugo Flecker]]<ref>{{cite book | author= Pearn JH | title = Australian Dictionary of Biography, Volume 14| year = 1990 | publisher = Melbourne University Press | pages=182–4|isbn = 0-522-84717-X | url = http://www.adb.online.anu.edu.au/biogs/A140195b.htm}}</ref>
i 1952 og navngivet efter [[Irukandji-folket]] hvis land strækker sig langs det nordlige [[Cairns (Queensland)|Cairns, Queensland]] kyststribe.<ref>{{Cite journal | issn = 0025729 | volume = 2 | issue = 3 | pages = 89–91 | last = Flecker | first = Hugo | title = Irukandji sting to North Queensland bathers without production of weals but with severe general symptoms | journal = The Medical journal of Australia | date = 1952-07-19 | pmid = 14956317 }}</ref>
i 1952 og navngivet efter [[Irukandji-folket]] hvis land strækker sig langs det nordlige [[Cairns (Queensland)|Cairns, Queensland]] kyststribe.<ref>{{Cite journal | issn = 0025-729X | volume = 2 | issue = 3 | pages = 89–91 | last = Flecker | first = Hugo | title = Irukandji sting to North Queensland bathers without production of weals but with severe general symptoms | journal = The Medical journal of Australia | date = 1952-07-19 | pmid = 14956317 }}</ref>
Den første af disse Irukandji-gopler, ''Carukia barnesi'', blev identificeret i 1964 af Dr. Jack Barnes. For at teste om den var årsagen til Irukandji-syndromet, fangede han et lille eksemplar og mens hans søn og en livredder observerede, lod han den brænde/stikke sig.<ref name="MJA1964-Barnes">{{cite journal | author = Barnes J | title = Cause and effect in Irukandji stingings | journal = Med J Aust | volume = 14 | issue = | pages = 897–904 | year = 1964 | pmid = 14172390}}</ref>
Den første af disse Irukandji-gopler, ''Carukia barnesi'', blev identificeret i 1964 af Dr. Jack Barnes. For at teste om den var årsagen til Irukandji-syndromet, fangede han et lille eksemplar og mens hans søn og en livredder observerede, lod han den brænde/stikke sig.<ref name="MJA1964-Barnes">{{cite journal | author = Barnes J | title = Cause and effect in Irukandji stingings | journal = Med J Aust | volume = 14 | issue = | pages = 897–904 | year = 1964 | pmid = 14172390}}</ref>


Linje 19: Linje 19:
[[File:Irukandjijellyfishsize.png|thumb|350px|En [[skalatro]] illustration af en Irukandji-goble og dens [[tentakler]].]]
[[File:Irukandjijellyfishsize.png|thumb|350px|En [[skalatro]] illustration af en Irukandji-goble og dens [[tentakler]].]]


Irukandji-gobler er meget små med klokker på omkring 0,5-1 cm i [[diameter]] og fire lange [[tentakler]] hvis længde kan være fra nogle få cm til én meter.<ref name=Tibballs>{{cite journal |author=Tibballs J |title=Australian venomous jellyfish, envenomation syndromes, toxins and therapy |journal=Toxicon |volume=48 |issue=7 |pages=830–59 |year=2006 |month=December |pmid=16928389 |doi=10.1016/j.toxicon.2006.07.020}}</ref> Stikkecellerne ([[nematocyst]]er) kommer i klumper, og ses som ringe af små røde prikker omkring klokken og langs tentaklerne.<ref name=Tibballs/>
Irukandji-gobler er meget små med klokker på omkring 0,5-1 cm i [[diameter]] og fire lange [[tentakler]] hvis længde kan være fra nogle få cm til én meter.<ref name=Tibballs>{{cite journal |author=Tibballs J |title=Australian venomous jellyfish, envenomation syndromes, toxins and therapy |journal=Toxicon |volume=48 |issue=7 |pages=830–59 |date= december 2006 |pmid=16928389 |doi=10.1016/j.toxicon.2006.07.020}}</ref> Stikkecellerne ([[nematocyst]]er) kommer i klumper, og ses som ringe af små røde prikker omkring klokken og langs tentaklerne.<ref name=Tibballs/>


Kun lidt er kendt om deres livscyklus og gift. Det er til dels på grund af, at de er små og skrøbelige og forudsætter speciel håndtering og behandling.<ref name="irukandjijellyfish.com"/> Irukandji-goblers gift er meget stærk, 100 gange så giftig som en [[Kobra|cobras]] og 1.000 gange så giftig som en [[tarantula]]s. Forskere formoder at giften er så giftig for at dets byttedyr, små hurtige fisk og krebsdyr, hurtigt immobiliseres. At dømme ud fra statistikken, ser det ud til at Irukandji-syndromet kan gives af yderligere arter af gopler, men kun ''[[Carukia barnesi]]'' og ''[[Malo kingi]]'' er indtil videre de eneste, som beviseligt kan forårsage Irukandji-syndromet.<ref>{{Cite journal | issn = 0025729 | volume = 1 | pages = 897–904 | last = Barnes | first = J H | title = Cause And Effect In Irukandji Stingings | journal = The Medical journal of Australia | date = 1964-06-13 | pmid = 14172390 }}</ref>
Kun lidt er kendt om deres livscyklus og gift. Det er til dels på grund af, at de er små og skrøbelige og forudsætter speciel håndtering og behandling.<ref name="irukandjijellyfish.com"/> Irukandji-goblers gift er meget stærk, 100 gange så giftig som en [[Kobra|cobras]] og 1.000 gange så giftig som en [[tarantula]]s. Forskere formoder at giften er så giftig for at dets byttedyr, små hurtige fisk og krebsdyr, hurtigt immobiliseres. At dømme ud fra statistikken, ser det ud til at Irukandji-syndromet kan gives af yderligere arter af gopler, men kun ''[[Carukia barnesi]]'' og ''[[Malo kingi]]'' er indtil videre de eneste, som beviseligt kan forårsage Irukandji-syndromet.<ref>{{Cite journal | issn = 0025-729X | volume = 1 | pages = 897–904 | last = Barnes | first = J H | title = Cause And Effect In Irukandji Stingings | journal = The Medical journal of Australia | date = 1964-06-13 | pmid = 14172390 }}</ref>


==Kilder/referencer==
==Kilder/referencer==
Linje 27: Linje 27:


==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger==
*[http://www.irukandjijellyfish.com Irukandji Jellyfish]
*[http://www.irukandjijellyfish.com Irukandji Jellyfish] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140101105148/http://www.irukandjijellyfish.com/ |date= 1. januar 2014 }}
*[http://www.jellyfishfacts.net/irukandji-jellyfish.html Irukandji Jellyfish, Jellyfish Facts]
*[http://www.jellyfishfacts.net/irukandji-jellyfish.html Irukandji Jellyfish, Jellyfish Facts]
*[http://www.roadandtravel.com/health/jellyfish.htm Jellyfish Sting Proves Deadly in Australia]
*[http://www.roadandtravel.com/health/jellyfish.htm Jellyfish Sting Proves Deadly in Australia]

Nuværende version fra 15. maj 2022, 04:44

En Malo kingi i et klart plast hætteglas.

Irukandji-gopler er små og ekstremt giftige nældecelledyr, som bebor Australiens have[1] og som er i stand til at fyre deres nældeceller ind i deres ofre, hvis samlede symptomer er kendt som Irukandji-syndrom. Irukandji-gopler er ikke større end 1 cm3. Der er to kendte Irukandji-arter: Carukia barnesi og den nylige opdagede Malo kingi.[2]

Irukandji-syndrom symptomerne blev først dokumenteret af Hugo Flecker[3] i 1952 og navngivet efter Irukandji-folket hvis land strækker sig langs det nordlige Cairns, Queensland kyststribe.[4] Den første af disse Irukandji-gopler, Carukia barnesi, blev identificeret i 1964 af Dr. Jack Barnes. For at teste om den var årsagen til Irukandji-syndromet, fangede han et lille eksemplar og mens hans søn og en livredder observerede, lod han den brænde/stikke sig.[5]

Levesteder

[redigér | rediger kildetekst]

Irukandji-gopler blev tidligere antaget for kun at leve i de nordlige Australiens have. Siden da, ifølge til en National Geographic dokumentar om gopler, er arterne fundet så langt nordpå som de britiske øer, Japan, Floridas kyster.

Biologi

[redigér | rediger kildetekst]
En skalatro illustration af en Irukandji-goble og dens tentakler.

Irukandji-gobler er meget små med klokker på omkring 0,5-1 cm i diameter og fire lange tentakler hvis længde kan være fra nogle få cm til én meter.[6] Stikkecellerne (nematocyster) kommer i klumper, og ses som ringe af små røde prikker omkring klokken og langs tentaklerne.[6]

Kun lidt er kendt om deres livscyklus og gift. Det er til dels på grund af, at de er små og skrøbelige og forudsætter speciel håndtering og behandling.[1] Irukandji-goblers gift er meget stærk, 100 gange så giftig som en cobras og 1.000 gange så giftig som en tarantulas. Forskere formoder at giften er så giftig for at dets byttedyr, små hurtige fisk og krebsdyr, hurtigt immobiliseres. At dømme ud fra statistikken, ser det ud til at Irukandji-syndromet kan gives af yderligere arter af gopler, men kun Carukia barnesi og Malo kingi er indtil videre de eneste, som beviseligt kan forårsage Irukandji-syndromet.[7]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Irukandji Jellyfish website". Arkiveret fra originalen 1. januar 2014. Hentet 4. september 2011.
  2. ^ Gershwin, Lisa-Ann. "Malo kingi: A new species of Irukandji jellyfish (Cnidaria: Cubozoa: Carybdeida), possibly lethal to humans, from Queensland, Australia". Hentet 2010-07-23.
  3. ^ Pearn JH (1990). Australian Dictionary of Biography, Volume 14. Melbourne University Press. s. 182-4. ISBN 0-522-84717-X.
  4. ^ Flecker, Hugo (1952-07-19). "Irukandji sting to North Queensland bathers without production of weals but with severe general symptoms". The Medical journal of Australia. 2 (3): 89-91. ISSN 0025-729X. PMID 14956317.
  5. ^ Barnes J (1964). "Cause and effect in Irukandji stingings". Med J Aust. 14: 897-904. PMID 14172390.
  6. ^ a b Tibballs J (december 2006). "Australian venomous jellyfish, envenomation syndromes, toxins and therapy". Toxicon. 48 (7): 830-59. doi:10.1016/j.toxicon.2006.07.020. PMID 16928389.
  7. ^ Barnes, J H (1964-06-13). "Cause And Effect In Irukandji Stingings". The Medical journal of Australia. 1: 897-904. ISSN 0025-729X. PMID 14172390.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Irukandji-gople&oldid=11149354"