Spring til indhold

Henrik Fensmark: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m Typo fixing, typos fixed: bla. → bl.a.
m bot: ændre url til runeberg.org til brug af https:
 
(17 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Johan Henrik Fensmark''' ([[12. september]] [[1797]] - [[22. november]] [[1871]]) var en dansk [[generalmajor]] og [[kammerherre]].
[[Fil:Johan Henrik Fensmark by Emil Lange 02.jpg|thumb|Henrik Fensmark ca. 1860{{byline|[[E. Lange]]}}]]
'''Johan Henrik Fensmark''' ([[12. september]] [[1797]] på [[Arresødal]] – [[22. november]] [[1871]] på [[Farumgård]]) var en dansk [[generalmajor]] og [[kammerherre]].


Han blev født på [[Arresødal]] som søn af [[justitsråd]] Ole Fensmark og dennes anden hustru Laurense, født Lund.
Han blev født på Arresødal som søn af [[justitsråd]] Ole Fensmark og dennes anden hustru Laurense, født Lund. Han indledte en militær karriere kun tolv år gammel ([[1809]]) som [[kadet]] og fortsatte som [[officer (militær)|officer]], idet han blev [[sekondløjtnant]] i [[1812]], [[premierløjtnant]] i [[1828]] og [[kaptajn (militær)|kaptajn]] i [[1836]]. I [[1839]] udnævntes han til kommandør for 3. batteri.

Han indledte en militær karriere kun tolv år gammel (1809) som [[kadet]] og fortsatte som [[officer (militær)|officer]], idet han blev [[løjtnant|sekondløjtnant]] i 1812, premierløjtnant i 1828 og [[kaptajn (militær)|kaptajn]] i 1836. I 1839 udnævntes han til kommandør for 3. batteri.


== Tjeneste ved hoffet ==
== Tjeneste ved hoffet ==
Ligeledes i 1839 udnævntes han til [[adjudant|overadjudant]] hos kong [[Christian 8.]] og var i resten af sin tjenestetid knyttet til [[hof]]fet. Han trådte uden for nummer ("a la suite") i 1842, men steg stadig i de militære grader og blev [[major]] i 1846, [[oberstløjtnant]] i 1848 og [[oberst]] i 1850.
Ligeledes i [[1839]] udnævntes han til [[adjudant|overadjudant]] hos kong [[Christian 8.]] og var i resten af sin tjenestetid knyttet til [[hof]]fet. Han trådte uden for nummer ([[à la suite]]) i [[1842]], men steg stadig meget hurtigt i de militære grader og blev [[major]] i [[1846]], [[oberstløjtnant]] i [[1848]] og [[oberst]] i [[1850]].


I 1848 udnævntes han til kammerherre, og Frederik 7. overtog ham som sin adjudant. Han havde et nært forhold tii kongen, som satte pris på hans ironiske begavelse, og som også selv var en original personlighed.
I 1848 udnævntes han til [[kammerherre]], og [[Frederik 7.]] overtog ham som sin adjudant. Han havde et nært forhold tii kongen, som satte pris på hans ironiske begavelse, og som også selv var en original personlighed.


Da Frederik 7. i 1859 udnævnte Fensmark til generalmajor og generaladjudant for landetaten uden om krigsministeren, [[C.C. Lundbye]], tog denne sin afsked. Fensmark forlod selv militæret i 1864, året efter Frederik 7.'s død.
Da Frederik 7. i [[1859]] udnævnte Fensmark til generalmajor og generaladjudant for landetaten uden om krigsministeren, [[C.C. Lundbye]], tog denne sin afsked i protest. Normalt skulle krigsministeren give sin [[kontrasignatur]]. Fensmark forlod selv militæret i [[1864]], året efter Frederik 7.s død. Inden da var han også avanceret i ordensvæsenet. Han blev [[Ridder af Dannebrog]] [[1840]], [[Dannebrogsmand]] [[1845]], Kommandør 1851 og Storkors [[1863]] (tildelt af [[Christian 9.]]).


== Private forhold ==
== Private forhold ==
I 1832 giftede han sig med [[Thalia Dorothea Louise Holck|Thalia Dorothea Louise baronesse Holck]] (1804-1884), datter af Conrad Frederik Erik lensbaron Holck til [[Holckenhavn Slot|Holckenhavn]]. I forbindelse hermed fik han stillet en kongelig lejlighed til rådighed på [[Frederiksberg Slot]].
I [[1832]] giftede han sig med [[Thalia Dorothea Louise Holck|Thalia Dorothea Louise baronesse Holck]] (1804-1884), datter af Conrad Frederik Erik lensbaron Holck til [[baroniet Holckenhavn]]. I forbindelse hermed fik han stillet en kongelig lejlighed til rådighed på [[Frederiksberg Slot]].


De fik bl.a. sønnen Ole Frederik Emil Fensmark (10. december 1837 i [[København]] - 19. oktober 1888), der døde ugift<ref name=fensmark1/>, datteren Caroline Amalie Rudolphine Fensmark (19. december 1843 i København - 17. november 1894), der blev gift med [[Holger la Cour|Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour]]<ref name=fensmark2/> og datteren Octavia Fensmark, som fik sit fornavn, fordi hun var ottende barn og født otte dage efter [[Christian 8.]]'s død.<ref>[http://www.math.ku.dk/arkivet/heegaard/erindr.pdf [[Poul Heegaard]]s erindringer fra Institut for matematiske fag på [[Københavns Universitet]].]</ref>
De fik bl.a. sønnen Ole Frederik Emil Fensmark (10. december 1837 i [[København]] 19. oktober 1888), der døde ugift<ref name=fensmark1/>, datteren Caroline Amalie Rudolphine Fensmark (19. december 1843 i København 17. november 1894), der blev gift med [[Holger la Cour|Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour]]<ref name=fensmark2/> og datteren Octavia Fensmark, som fik sit fornavn, fordi hun var ottende barn og født otte dage efter [[Christian 8.]]'s død.<ref>[http://www.math.ku.dk/arkivet/heegaard/erindr.pdf [[Poul Heegaard]]s erindringer fra Institut for matematiske fag på [[Københavns Universitet]].]</ref>


Han erhvervede og bosatte sig på [[Farumgaard]] i 1842. Dette blev en stor økonomisk byrde for ham, selv om han gjorde mange forsøg på at øge indtægterne fra driften. Han dækkede underskuddene ved at optage adskillige lån i den kongelige partikulærkasse, hvilke Frederik 7. og [[grevinde Danner]] var villige til at eftergive ham, men det satte kammerherre [[Johan Carl Ernst Berling|Berling]] en stopper for.
Han erhvervede og bosatte sig på [[Farumgaard]] i 1842. Dette blev en stor økonomisk byrde for ham, selv om han gjorde mange forsøg på at øge indtægterne fra driften. Han dækkede underskuddene ved at optage adskillige lån i den kongelige [[partikulærkasse]], hvilke Frederik 7. og [[grevinde Danner]] var villige til at eftergive ham, men det satte kammerherre [[Johan Carl Ernst Berling|Berling]] en stopper for.

Fensmark tildeltes [[Dannebrogordenen|storkorset af Dannebrog]] af kong [[Christian 9]].


Han døde på Farumgaard i 1871 og er begravet på kirkegården ved [[Farum Kirke]]. Mod [[Farum Sø]] har denne kirkegård et kampestensdige, der foroven er dækket af teglsten, og det var J.H. Fensmark, som lod dette anlægge i 1847.
Han døde på Farumgaard i 1871 og er begravet på kirkegården ved [[Farum Kirke]]. Mod [[Farum Sø]] har denne kirkegård et kampestensdige, der foroven er dækket af teglsten, og det var J.H. Fensmark, som lod dette anlægge i 1847.


== Kilder ==
== Kilder ==
*[http://runeberg.org/dbl/5/0126.html Johan Henrik Fensmark i Dansk biografisk Lexikon på projekt Runeberg]
* [https://runeberg.org/dbl/5/0126.html Johan Henrik Fensmark i Dansk biografisk Lexikon på projekt Runeberg]
*Gudrun Lund Meyer: ''Farums veje'', udgivet af Farums Arkiver og Museer, 1998, ISBN 87-89318-59-5.
* Gudrun Lund Meyer: ''Farums veje'', udgivet af Farums Arkiver og Museer, 1998, {{ISBN|87-89318-59-5}}.
{{reflist|refs=
{{reflist|refs=


Linje 33: Linje 30:
|title= Danske sagførere 1869-1919 (søg Fensmark under F)
|title= Danske sagførere 1869-1919 (søg Fensmark under F)
|author=H. Hjorth-Nielsen
|author=H. Hjorth-Nielsen
|accessdate = 2010.05.20
|accessdate = 2010-05-20
|publisher=Det danske sagførersamfund
|publisher=Det danske sagførersamfund
|year=1941}}
|year=1941}}
</ref>
</ref>


<ref name=fensmark2>
<ref name=fensmark2>{{cite web
{{cite web
|url=http://www.pierrelacour.dk/s-bog/4slaegtsled-y.htm
|url=http://www.pierrelacour.dk/s-bog/4slaegtsled-y.htm
|title=Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt (4. slægtsled, yngre linie), se under indslag 65: Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour
|title=Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt (4. slægtsled, yngre linje), se under indslag 65: Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour
|accessdate= 2010.05.20}}
|accessdate=2010-05-20
|archive-date= 4. marts 2016
</ref>
|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304111004/http://www.pierrelacour.dk/s-bog/4slaegtsled-y.htm
|url-status=dead
}}</ref>
}}
}}


== Eksterne henvisninger ==
{{FD|1797|1871|Fensmark, Johan Henrik}}
* {{Gravsted.dk}}

{{FD|1797|1871|Fensmark, Henrik}}


[[Kategori:Generaler fra Danmark]]
[[Kategori:Generalmajorer fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Storkors af Dannebrog]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Kammerherrer fra Danmark]]

Nuværende version fra 27. nov. 2023, 23:51

Henrik Fensmark ca. 1860
Foto: E. Lange

Johan Henrik Fensmark (12. september 1797Arresødal22. november 1871Farumgård) var en dansk generalmajor og kammerherre.

Han blev født på Arresødal som søn af justitsråd Ole Fensmark og dennes anden hustru Laurense, født Lund. Han indledte en militær karriere kun tolv år gammel (1809) som kadet og fortsatte som officer, idet han blev sekondløjtnant i 1812, premierløjtnant i 1828 og kaptajn i 1836. I 1839 udnævntes han til kommandør for 3. batteri.

Tjeneste ved hoffet

[redigér | rediger kildetekst]

Ligeledes i 1839 udnævntes han til overadjudant hos kong Christian 8. og var i resten af sin tjenestetid knyttet til hoffet. Han trådte uden for nummer (à la suite) i 1842, men steg stadig meget hurtigt i de militære grader og blev major i 1846, oberstløjtnant i 1848 og oberst i 1850.

I 1848 udnævntes han til kammerherre, og Frederik 7. overtog ham som sin adjudant. Han havde et nært forhold tii kongen, som satte pris på hans ironiske begavelse, og som også selv var en original personlighed.

Da Frederik 7. i 1859 udnævnte Fensmark til generalmajor og generaladjudant for landetaten uden om krigsministeren, C.C. Lundbye, tog denne sin afsked i protest. Normalt skulle krigsministeren give sin kontrasignatur. Fensmark forlod selv militæret i 1864, året efter Frederik 7.s død. Inden da var han også avanceret i ordensvæsenet. Han blev Ridder af Dannebrog 1840, Dannebrogsmand 1845, Kommandør 1851 og Storkors 1863 (tildelt af Christian 9.).

Private forhold

[redigér | rediger kildetekst]

I 1832 giftede han sig med Thalia Dorothea Louise baronesse Holck (1804-1884), datter af Conrad Frederik Erik lensbaron Holck til baroniet Holckenhavn. I forbindelse hermed fik han stillet en kongelig lejlighed til rådighed på Frederiksberg Slot.

De fik bl.a. sønnen Ole Frederik Emil Fensmark (10. december 1837 i København – 19. oktober 1888), der døde ugift[1], datteren Caroline Amalie Rudolphine Fensmark (19. december 1843 i København – 17. november 1894), der blev gift med Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour[2] og datteren Octavia Fensmark, som fik sit fornavn, fordi hun var ottende barn og født otte dage efter Christian 8.'s død.[3]

Han erhvervede og bosatte sig på Farumgaard i 1842. Dette blev en stor økonomisk byrde for ham, selv om han gjorde mange forsøg på at øge indtægterne fra driften. Han dækkede underskuddene ved at optage adskillige lån i den kongelige partikulærkasse, hvilke Frederik 7. og grevinde Danner var villige til at eftergive ham, men det satte kammerherre Berling en stopper for.

Han døde på Farumgaard i 1871 og er begravet på kirkegården ved Farum Kirke. Mod Farum Sø har denne kirkegård et kampestensdige, der foroven er dækket af teglsten, og det var J.H. Fensmark, som lod dette anlægge i 1847.

  1. ^ H. Hjorth-Nielsen (1941). "Danske sagførere 1869-1919 (søg Fensmark under F)". Det danske sagførersamfund. Hentet 2010-05-20.
  2. ^ "Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt (4. slægtsled, yngre linje), se under indslag 65: Holger Vitus Louis Dornonville de la Cour". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2010-05-20.
  3. ^ Poul Heegaards erindringer fra Institut for matematiske fag på Københavns Universitet.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]