Genetisk fingeraftryk: Forskelle mellem versioner
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Konverterer {{Webbref}} til engelske navne. |
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN |
||
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Ved identificering af genetiske fingeraftryk anvendes ikke hele genomet, men kun repetitive DNA-fragmenter (VNTR), hvoraf korte fragmenter, såsom [[mikrosatellitter]] (STR), anvendes i største udstrækning. |
Ved identificering af genetiske fingeraftryk anvendes ikke hele genomet, men kun repetitive DNA-fragmenter (VNTR), hvoraf korte fragmenter, såsom [[mikrosatellitter]] (STR), anvendes i største udstrækning. |
||
== DNA-profil som straffeprocesuelt tvangsindgreb == |
|||
⚫ | |||
[[Politiet]] skal slette en mistænkt persons DNA-profil, hvis sigelsen opgives ([[Tiltalefrafald|påtaleundlandelse]]). Hvis den sigtede bliver frifundet, så må politiet maksimalt opbevare personens DNA-profil i 10 år; efter de 10 år skal DNA-profilen slettes.<ref>siderne 40-41 i Anne Rosendahl Appelquist & Thomas Fog Christensen (2009): ''Kompendium i strafferet og straffeproces''. Manu Kurser SL forlagene. {{ISBN|978-87-7071-010-7}}</ref> |
|||
== Se også == |
|||
[[Straffeproces]] |
|||
== Fodnoter == |
== Fodnoter == |
||
{{reflist}} |
{{reflist}} |
||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
⚫ | |||
[[Kategori:Genetik]] |
[[Kategori:Genetik]] |
Nuværende version fra 11. jan. 2024, 12:16
Genetiske fingeraftryk (også kaldet DNA-profiler og DNA-fingeraftryk) kan anvendes til at identificere individer i opklaring af forbrydelser og faderskabstests, samt til at diagnosticere arvelige sygdomme.[1][2] Et genetisk fingeraftryk er lige så unikt som et konventionelt fingeraftryk, men er ved efterforskninger ofte lettere at foretage.[3]
Ved identificering af genetiske fingeraftryk anvendes ikke hele genomet, men kun repetitive DNA-fragmenter (VNTR), hvoraf korte fragmenter, såsom mikrosatellitter (STR), anvendes i største udstrækning.
DNA-profil som straffeprocesuelt tvangsindgreb
[redigér | rediger kildetekst]Politiet skal slette en mistænkt persons DNA-profil, hvis sigelsen opgives (påtaleundlandelse). Hvis den sigtede bliver frifundet, så må politiet maksimalt opbevare personens DNA-profil i 10 år; efter de 10 år skal DNA-profilen slettes.[4]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Genetiska analyser". Statens medicinsk-etiska råd.
- ^ "What is DNA profiling?". Hentet 4. februar 2016.
{{cite web}}
:|archive-url=
kræver at|archive-date=
også er angivet (hjælp) - ^ "Use of DNA in identification". Hentet 2016-02-11.
- ^ siderne 40-41 i Anne Rosendahl Appelquist & Thomas Fog Christensen (2009): Kompendium i strafferet og straffeproces. Manu Kurser SL forlagene. ISBN 978-87-7071-010-7
Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |