Spring til indhold

Moldova: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Koordinater: 47°15′00″N 28°31′00″Ø / 47.25°N 28.51667°Ø / 47.25; 28.51667
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Patchfinder (diskussion | bidrag)
62.239 edits
→‎Økonomi: refs til dk-ambasade
 
(41 mellemliggende versioner af 24 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{harflertydig2|Moldavien (flertydig)}}
{{harflertydig7|Moldavien}}
{{For|floden|Moldova (flod)}}
{{Infoboks land
{{Infoboks land2
|lokalt_navn = Republica Moldova
| lokalt_navn = Republica Moldova
|almindeligt_navn = Moldova
| konventionelt_lang_navn = Republikken Moldova
|billede_flag = Flag of Moldova.svg
| almindeligt_navn = Moldova
|billede_våbenskjold = Coat of arms of Moldova.svg
| billede_flag = Flag of Moldova.svg
|billede_kort = Europe location MDA.png
| billede_våbenskjold = Coat of arms of Moldova.svg
|nationalt_motto = Intet
| symbol_type = Rigsvåben
|nationalmelodi = [[Limba noastră]]
<!-- | symbol_type_artikel = Moldovas rigsvåben -->
|hovedstad = [[Chișinău]]
| billede_kort = Europe location MDA.png
|bredde_d=47|bredde_m=00|bredde_ns=N|længde_d=28|længde_m=51|længde_øv=E
| kort_bredde = 250px
|største_by = [[Chișinău]]
| kort_tekst = Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
|officielle_sprog = [[Rumænsk (sprog)|Rumænsk]]<sup>1</sup>
| billede_kort2 = Moldova - Location Map (2013) - MDA - UNOCHA.svg
|regeringsform = [[Republik]]
| kort_bredde2 = 250px
|leder_titler = [[Moldovas præsidenter|Fungerende Præsident]]<br />[[Moldovas premierministre|Premierminister]]
| kort_tekst2 = Kort over Republikken Moldova
|leder_navne = [[Nicolae Timofti]]<br />[[Iurie Leancă]]
| nationalt_motto =
|uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]]
| nationalmelodi = [[Limba noastră]]<br /><small>''Vort sprog''</small><br /><br /><center>[[Fil:Imnul Republicii Moldova US NAVY.ogg]]</center>
|etableret_begivenheder = &nbsp;• Suverinitetserklæring <br />&nbsp;• Erklæret
| hovedstad = [[Chișinău]]
|etableret_datoer = Fra [[Sovjetunionen]]<br />23. juni 1991 <br />[[27. august]] [[1991]]<sup>2</sup>
| bredde_d=47|bredde_m=00|bredde_ns=N|længde_d=28|længde_m=51|længde_øv=E
|areal = 33.843
| største_by = [[Chișinău]]
|areal_placering = 136
| officielle_sprog = [[Rumænsk (sprog)|Rumænsk]]<sup>1</sup>
| regionale_sprog = [[Ukrainsk (sprog)|Ukrainsk]]<br />[[Russisk (sprog)|Russisk]]<br />[[Gagausisk (sprog)|Gagausisk]]
|regeringsform = [[Enhedsstat|Unitær]] [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[republik]]
| leder_titel1 = [[Moldovas præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 = [[Maia Sandu]]
| leder_titel2 = [[Moldovas premierministre|Premierminister]]
| leder_navn2 = [[Dorin Recean]]
| uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]] af [[Sovjetunionen]]
| uafhængighedsnote =
| etableret_begivenhed1 = Suverænitet erklæret
| etableret_dato1 = [[23. juni]] [[1990]]
| etableret_begivenhed2 = Uafhængighed erklæret
| etableret_dato2 = [[27. august]] [[1991]]<sup>2</sup>
| etableret_begivenhed3 = Forfatningen blev vedtaget
| etableret_dato3 = [[29. juli]] [[1994]]<sup>2</sup>
|areal = 33.846
| areal_fodnote = <sup>3</sup>
|areal_placering = 138
|areal_størrelse = 1 E10
|areal_størrelse = 1 E10
|procent_vand = Ubetydeligt
|procent_vand = 1,4
|befolkningstal_anslået = 3557634
|befolkningstal_anslået = <br />3.557.634
|befolkningstal_anslået_år = 2014
|befolkningstal_anslået_år = 2014<br /><small>Uden [[Transnistrien]]</small>
|befolkningstal_anslået_placering = 130
|befolkningstal_anslået_placering = 132
|befolkningstal_folketælling =
|befolkningstal_folketælling = <br />3.383.332
|befolkningstal_folketælling_år =
|befolkningstal_folketælling_år = 2004<br /><small>Uden [[Transnistrien]]</small>
|befolkningstæthed = 119,9
|befolkningstæthed = 121.9
|befolkningstæthed_placering = 66
|befolkningstæthed_placering = 93
| BNP_KKP_år = 2013
|BNP_år = 2013
|BNP = 14,884 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]
| BNP_KKP = 13,299 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]
| BNP_KKP_placering =
|BNP_placering = 141
|BNP_pr._indbygger = 4.182 [[amerikanske dollar|USD]]
| BNP_KKP_pr._indbygger = 3.736 [[amerikanske dollar|USD]]
|BNP_pr._indbygger_placering = 139
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering =
| BNP_nominelt = 7,935 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]
| BNP_nominelt_placering =
| BNP_nominelt_år = 2013
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 2.229 [[amerikanske dollar|USD]]
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering =
| Gini = {{fald}} 33,0
| Gini_placering =
| Gini_år = 2010
| Gini_kategori = <span style="color:#ffcc00;">medium</span>
| HDI_år = 2013
| HDI = {{stigning}} 0,663
| HDI_placering =
| HDI_kategori = <span style="color:#ffcc00;">medium</span>
|valuta = [[Moldovisk leu]]
|valuta = [[Moldovisk leu]]
|valutakode = MDL
|valutakode = MDL
|tidszone = EET
|tidszone = [[EET]]
|utc_forskel = +2
|utc_forskel = +2
|tidszone_sommertid = EEST
|tidszone_sommertid = [[EEST]]
|utc_forskel_sommertid = +3
|utc_forskel_sommertid = +3
|internetdomæne = [[.md]]
|internetdomæne = [[.md]]
Linje 44: Linje 75:
|kendingsbogstaver (bil) = '''MD'''
|kendingsbogstaver (bil) = '''MD'''
|luftfartøjsregistreringskode = '''ER'''
|luftfartøjsregistreringskode = '''ER'''
|fodnoter = <sup>1</sup> [[Russisk (sprog)|Russisk]], [[Ukrainsk (sprog)|ukrainsk]] og [[gagauzisk]] tales også i visse områder.<br /><sup>2</sup>Erklæret. Færdiggjort ifm. opløsning af Sovjetunionen i december 1991.
|fodnoter = <sup>1</sup> [[Russisk (sprog)|Russisk]], [[Ukrainsk (sprog)|ukrainsk]] og [[gagauzisk]] tales også i visse områder.<br /><sup>2</sup> Dato for erklæringen. Uafhængigheden blev efterfølgende anerkendt med opløsningen af [[Sovjetunionen]] i december 1991.<br /><sup>3</sup> Areal inklusiv [[Transnistrien]],
|}}
|}}
'''Republikken Moldova''' er et [[Østeuropa|østeuropæisk]] land beliggende mellem [[Rumænien]] og [[Ukraine]]. Landet har ikke adgang til [[Sortehavet]] og udgjorde fra [[1945]] til [[1991]] en
[[Fil:Moldova-CIA WFB Map.png|thumb|150px|Republikken Moldova]]
'''Republikken Moldova''' er et [[Østeuropa|østeuropæisk]] land beliggende mellem [[Rumænien]] og [[Ukraine]]. Landet har ikke adgang til [[Sortehavet]] og udgjorde fra [[1945]] til [[1991]] en delrepublik i [[Sovjetunionen]]. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i [[Transnistrien]] (''Transdnjestr''), der ''de facto'' har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere, og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent [[tyrkisk (sprog)|tyrkisktalende]] folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme [[Moldavien]], der var underlagt tyrkisk herredømme.
[[Sovjetrepublik#Sovjetrepublikker i Sovjetunionen|republik]] i [[Sovjetunionen]]. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i [[Transnistrien]] (''Transdnjestr''), der ''[[de facto]] '' har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af [[russere]], [[ukrainere]] og [[gagauzere]]. Sidstnævnte er et kristent [[tyrkisk (sprog)|tyrkisktalende]] folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme [[Moldavien]], der var underlagt tyrkisk herredømme.


== Historie ==
== Historie ==
{{uddybende|Moldavien}}
[[Fil:Romania_MASSR_1920.png|thumb|200px|left|Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940)]]
[[Fil:Romania MASSR 1924.png|thumb|left|Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940).]]
Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme [[Moldavien]], som var en vasalstat under nominel [[Osmannerriget|tyrkisk]] overhøjhed. Samme status havde nabolandet [[Valakiet]]. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske [[tsar]] [[Alexander 1. af Rusland|Alexander 1.]] den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtales også som [[Bessarabien]] og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den [[russiske revolution]]. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget [[Rumænien]], og forblev under rumænsk kontrol indtil 1940, hvor den sovjetiske leder [[Josef Stalin|Stalin]] tvang Rumænien til at overdrage Bessarabien til Sovjetunionen. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet en såkaldt [[Moldoviske ASSR|moldovisk autonom sovjetrepublik]] (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens erhvervelse af Bessarabien, blev størsteparten af begge områder slået sammen til en ny [[Moldoviske SSR|moldovisk sovjetrepublik]]. Under 2. verdenskrig kæmpede Rumænien på tysk side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen [[Odessa]]. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.
Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme [[Moldavien]], som var en vasalstat under [[Osmannerriget|osmannisk]] overhøjhed. Samme status havde nabolandet [[Valakiet]]. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske [[zar]] [[Alexander 1. af Rusland|Alexander 1.]] den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som [[Bessarabien]] og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den [[russiske revolution]]. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget [[Rumænien]].


Denne forening blev anerkendt af [[Ententemagterne]] i 1920 Paris-traktaten. Traktaten blev dog ikke ratificeret af alle dens underskrivere. [39] [40] Nogle stormagter, bl.a. [[USA]] og [[Sovjetunionen]], anerkendte ikke det rumænske herredømme over [[Bessarabien]]. Sovjetunionen betragtede det som en besættelse af russisk territorium.
Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar at det er rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisring fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.


Rumænien fastholdt overherredømme over Besarabien frem til 1940, hvor Sovjetunionen udstedte et ultimatum til [[Rumænien]] om overdragelse af Bessarabien og det nordlige Bukovina. Rumænien accepterede ultimatummet den følgende dag. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet den moldoviske [[autonom sovjetrepublik]] ([[Moldoviske ASSR]]), og efter Sovjetunionens annektering af Bessarabien, blev størsteparten af de to områder slået sammen til en ny [[Moldoviske SSR|moldovisk sovjetrepublik]]. Under [[2. verdenskrig]] kæmpede det rumænske diktatur på [[Nazityskland]]s side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen [[Odessa]]. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.
Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenario var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen.

Den [[11. september]] [[2009]] meddelte landets kommunistiske præsident [[Vladimir Voronin]] at den borgerlige opposition havde vundet valget og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.
Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar, at det rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et alfabet baseret på det russiske ([[Det kyrilliske alfabet|kyriliske]]) alfabet. Egentlig industrialisering fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenarium var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen.
Den [[11. september]] [[2009]] meddelte landets kommunistiske præsident [[Vladimir Voronin]], at den borgerlige opposition havde vundet valget, og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.


== Økonomi ==
== Økonomi ==
[[Fil:Daniel Presberger - Republik Moldau - Anteile d. Wirtschaftssektoren am BiP.png|thumb|Udvikling af økonomiske sektorer]]
Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer, og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Ved kgl. resolution af 3. februar 2015 blev Asser Mortensen udnævnt til honorær konsul for Moldova i Aalborg med jurisdiktion i Nord- og Midtjylland.<ref>{{Cite web |url=http://um.dk/da/om-os/protokollen/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=9529d337-18b4-4e21-98f5-4b980d71827d |title=Arkiveret kopi |access-date=12. august 2016 |archive-date=20. september 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160920023054/http://um.dk/da/om-os/protokollen/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=9529d337-18b4-4e21-98f5-4b980d71827d |url-status=dead }}</ref>


I januar 2024 åbnede Danmark en ambassade i Moldova.<ref>[https://rumaenien.um.dk/nyheder/test Regeringen beslutter at åbne ny dansk ambassade i Moldova] 16. november 2023 på rumaenien.um.dk </ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/udland/danmark-indvier-ambassade-i-moldova-hvor-man-frygter-rusland-og-haaber-paa-eu Danmark indvier ambassade i Moldova, hvor man frygter Rusland og håber på EU] Brita Kvist Hansen 25. januar 2024 på dr.dk </ref>
Danmark har ingen ambassade i Moldova, og landet udgør en [[sideakkreditering]] til ambassaden i Rumænien.


== Demografi ==
== Demografi ==
[[Fil:Major ethnics groups in Moldova 1989.jpg|thumb|right|150px|Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.]]
[[Fil:Major ethnics groups in Moldova 1989.jpg|thumb|Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.]]
Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004)<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/md.html CIA World Factbook]</ref>:
Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004)<ref>{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/md.html |title=CIA World Factbook |access-date= 9. november 2010 |archive-date= 7. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190107090430/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/md.html |url-status=dead }}</ref>:
* [[Rumænere]]/[[Moldovere]] 78,2%
* [[Rumænere]]/[[Moldovere]] 78,2%
* [[Ukrainere]] 8,4%
* [[Ukrainere]] 8,4%
* [[Russere]] 5,8%
* [[Russere]] 5,8%
* [[Gagauzere]] 4,4%
* [[Gagauzere]] 4,4%
* [[Bulgarere]] 1,9%
* [[Bulgarere]] 1,9%
Linje 78: Linje 118:
* Andre 0,5%
* Andre 0,5%


=== Byer i Moldova ===
=== Byer i Moldova ===
{{Uddybende|Byer i Moldova}}
{{Uddybende|Byer i Moldova}}
{| class="wikitable sortable" style="text-align:right;"
{| class="wikitable sortable" style="text-align:right;"
Linje 101: Linje 141:
|}
|}
Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova
Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova

== Natur ==

Pattedyrfaunaen i Moldova er på ca. 70 forskellige arter, dyrelivet i Moldova ligner meget Rumæniens.

I Moldova er der også ca. 281 fuglearter, 14 krybdyrarter, 14 paddearter, 82 arter ferskvandsfisk og mindst 15.000 hvirvelløse dyr.

Nogle af de store pattedyr i Moldova er vildsvin, dådyr, hjorte, rådyr, ræve og ulve.

Nogle af de små pattedyr er harer, gnavere, grævlinge, oddere, måre, husmåre og fritter.


== Kultur ==
== Kultur ==
Linje 110: Linje 160:
== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Moldova}}
{{Commonscat|Moldova}}
* [http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaMoldova.htm Udenrigsministeriets beskrivelse af Moldova]
* [https://web.archive.org/web/20080610123041/http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaMoldova.htm Udenrigsministeriets beskrivelse af Moldova]


{{europa}}
{{europa}}
Linje 117: Linje 167:


{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}


[[Kategori:Moldova| ]]
[[Kategori:Moldova| ]]
Linje 123: Linje 174:
[[Kategori:Indlandsstater]]
[[Kategori:Indlandsstater]]
[[Kategori:SNG]]
[[Kategori:SNG]]

{{Link GA|id}}

Nuværende version fra 15. sep. 2024, 09:49

For alternative betydninger, se Moldavien (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Moldavien)
For floden, se Moldova (flod).
Republikken Moldova

Republica Moldova
Moldovas rigsvåben
Rigsvåben
Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
Kort over Republikken Moldova
Kort over Republikken Moldova
Hovedstad
og største by		Chișinău
47°00′N 28°51′Ø / 47.000°N 28.850°Ø / 47.000; 28.850
Officielle sprogRumænsk1
Anerkendte regionale sprogUkrainsk
Russisk
Gagausisk
RegeringsformUnitær parlamentarisk republik
Maia Sandu
Dorin Recean
Uafhængighed af Sovjetunionen
• Suverænitet erklæret
23. juni 1990
• Uafhængighed erklæret
27. august 19912
• Forfatningen blev vedtaget
29. juli 19942
Areal
• Total
 33.846 km2 3 (nr. 138) 
• Vand (%)
1,4
Befolkning
• Anslået 2014
Uden Transnistrien

3.557.634 (nr. 132)
• Folketælling 2004
Uden Transnistrien

3.383.332
• Tæthed
121.9/km2  (nr. 93)
BNP (KKP)Anslået 2013
• Total
13,299 mia. USD
• Pr. indbygger
3.736 USD
BNP (nominelt)Anslået 2013
• Total
7,935 mia. USD
• Pr. indbygger
2.229 USD
Gini (2010)Fald 33,0 (medium)
HDI (2013)Stigning 0,663 (medium)
ValutaMoldovisk leu (MDL)
TidszoneUTC+2 (EET)
UTC+3 (EEST)
Kendings-
bogstaver (bil)		MD
Luftfartøjs-
registreringskode		ER
Internetdomæne.md
Telefonkode+373
ISO 3166-kodeMD, MDA, 498
1 Russisk, ukrainsk og gagauzisk tales også i visse områder.
2 Dato for erklæringen. Uafhængigheden blev efterfølgende anerkendt med opløsningen af Sovjetunionen i december 1991.
3 Areal inklusiv Transnistrien,

Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en republik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien (Transdnjestr), der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Moldavien
Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940).

Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske zar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien.

Denne forening blev anerkendt af Ententemagterne i 1920 Paris-traktaten. Traktaten blev dog ikke ratificeret af alle dens underskrivere. [39] [40] Nogle stormagter, bl.a. USA og Sovjetunionen, anerkendte ikke det rumænske herredømme over Bessarabien. Sovjetunionen betragtede det som en besættelse af russisk territorium.

Rumænien fastholdt overherredømme over Besarabien frem til 1940, hvor Sovjetunionen udstedte et ultimatum til Rumænien om overdragelse af Bessarabien og det nordlige Bukovina. Rumænien accepterede ultimatummet den følgende dag. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet den moldoviske autonom sovjetrepublik (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens annektering af Bessarabien, blev størsteparten af de to områder slået sammen til en ny moldovisk sovjetrepublik. Under 2. verdenskrig kæmpede det rumænske diktatur på Nazitysklands side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen Odessa. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.

Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar, at det rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et alfabet baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisering fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenarium var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen. Den 11. september 2009 meddelte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin, at den borgerlige opposition havde vundet valget, og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]
Udvikling af økonomiske sektorer

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Ved kgl. resolution af 3. februar 2015 blev Asser Mortensen udnævnt til honorær konsul for Moldova i Aalborg med jurisdiktion i Nord- og Midtjylland.[1]

I januar 2024 åbnede Danmark en ambassade i Moldova.[2][3]

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.

Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004)[4]:

Religioner (2000):

Byer i Moldova

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Byer i Moldova
Rang Navn FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2004 Forvaltningsenhed
1. Chişinău 213.078 358.890 526.023 717.853 644.204 Chişinău
2. Tiraspol 62.000 105.700 138.698 181.639 158.069 Tiraspol
3. Bălţi 65.514 101.428 123.068 157.068 122.669 Bălţi
4. Tighina 43.000 72.300 101.292 129.606 97.027 Tighina
5. Rîbniţa ... 32.400 ... 60.766 53.648 Rîbniţa

Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova

Natur

[redigér | rediger kildetekst]

Pattedyrfaunaen i Moldova er på ca. 70 forskellige arter, dyrelivet i Moldova ligner meget Rumæniens.

I Moldova er der også ca. 281 fuglearter, 14 krybdyrarter, 14 paddearter, 82 arter ferskvandsfisk og mindst 15.000 hvirvelløse dyr.

Nogle af de store pattedyr i Moldova er vildsvin, dådyr, hjorte, rådyr, ræve og ulve.

Nogle af de små pattedyr er harer, gnavere, grævlinge, oddere, måre, husmåre og fritter.

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]

Boybandet O-Zone, der hittede i 2004 med sangen Dragostea Din Tei, stammer fra Moldova.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. september 2016. Hentet 12. august 2016.
  2. ^ Regeringen beslutter at åbne ny dansk ambassade i Moldova 16. november 2023 på rumaenien.um.dk
  3. ^ Danmark indvier ambassade i Moldova, hvor man frygter Rusland og håber på EU Brita Kvist Hansen 25. januar 2024 på dr.dk
  4. ^ "CIA World Factbook". Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 9. november 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Moldovas geografiSpire
Denne artikel om Moldovas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

47°15′00″N 28°31′00″Ø / 47.25°N 28.51667°Ø / 47.25; 28.51667

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Moldova&oldid=11858987"