Spring til indhold

Schönbrunn Slot: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 48°11′05″N 16°18′44″Ø / 48.18479°N 16.31227°Ø / 48.18479; 16.31227
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6
m retter ISBN format og ændre til Skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:Wien Schoenbrunn Rueckseite.jpg|thumb|Slottet set fra haven.]]
[[Fil:Wien Schoenbrunn Rueckseite.jpg|thumb|Slottet set fra haven.]]
[[Fil:Vena_04.jpg|thumb|Palmepavillonen i haven (foto fra 2004).]]
[[Fil:Vena_04.jpg|thumb|Palmepavillonen i haven (foto fra 2004).]]
'''Schönbrunn Slot''' (''Schloss Schönbrunn'') i [[Wien]] er en af de vigtigste kulturskatte i [[Østrig]]. Siden [[1860'erne]] har det også været en af de vigtigste turistattraktioner i Wien.
'''Schönbrunn Slot''' (''Schloss Schönbrunn'') i [[Wien]] er en af de vigtigste kulturskatte i [[Østrig]]. Siden [[1860'erne]] har det også været en af de vigtigste turistattraktioner i Wien.


== Tidlig historie ==
== Tidlig historie ==
I [[1569]] købte den romerske kejser [[Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)|Maximilian II]] [[Katterburg]], som lå på et stort område mellem [[Meidling (Wien)|Meidling]] og [[Hietzing (Wien)|Hietzing]], hvor Schönbrunns parker og bygninger ligger i dag. Han viste stor interesse for den nyetablerede [[zoo]], [[Schönbrunn dyrehave]], og forsøgte at etablere et systematisk arbejde for at bevare vilde dyrearter. Han etablerede derudover en plantage for sjældne og eksotiske planter.
I [[1569]] købte den romerske kejser [[Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)|Maximilian II]] [[Katterburg]], som lå på et stort område mellem [[Meidling (Wien)|Meidling]] og [[Hietzing (Wien)|Hietzing]], hvor Schönbrunns parker og bygninger ligger i dag. Han viste stor interesse for den nyetablerede [[zoo]], [[Schönbrunn dyrehave]], og forsøgte at etablere et systematisk arbejde for at bevare vilde dyrearter. Han etablerede derudover en plantage for sjældne og eksotiske planter.


Det nye navn, som området fik, ''Schönbrunn'' ("smuk brønd"), stammer fra en brønd som gav vand til kongsgården i Wien. Mange medlemmer af Østrigs kongefamilie holdt sommerferie og tog på jagtture til Katterburg i det følgende århundrede. I en periode var Katterburg belejret af [[Tyrkiet|tyrkerne]], og som følge deraf blev området næsten ødelagt. Det syntes næsten umuligt at restaurere slottet oven på ødelæggelserne.
Det nye navn, som området fik, ''Schönbrunn'' ("smuk brønd"), stammer fra en brønd som gav vand til kongsgården i Wien. Mange medlemmer af Østrigs kongefamilie holdt sommerferie og tog på jagtture til Katterburg i det følgende århundrede. I en periode var Katterburg belejret af [[Tyrkiet|tyrkerne]], og som følge deraf blev området næsten ødelagt. Det syntes næsten umuligt at restaurere slottet oven på ødelæggelserne.


== Det nye slot ==
== Det nye slot ==
Kejser [[Leopold 1. (Tysk-romerske rige)|Leopold I]] gav arkitekt [[Johann Bernhard Fischer von Erlach]] opgaven at designe det nye slot. Den første skitse var et meget utopisk forslag, hvor han blandede forskellige antikke og moderne stilarter. Hans anden skitse viste en mindre og mere realistisk bygning. Konstruktionen startede i [[1696]] og efter tre år, kunne det første arrangement afholdes i den midterste del af slottet.
Kejser [[Leopold 1. (Tysk-romerske rige)|Leopold I]] gav arkitekt [[Johann Bernhard Fischer von Erlach]] opgaven at designe det nye slot. Den første skitse var et meget utopisk forslag, hvor han blandede forskellige antikke og moderne stilarter. Hans anden skitse viste en mindre og mere realistisk bygning. Konstruktionen startede i [[1696]] og efter tre år, kunne det første arrangement afholdes i den midterste del af slottet.


Desværre overlevede kun lidt af det første slot det følgende århundrede, fordi kejseren byggede til og ændrede både på indre og ydre dele af bygningen. På ordre fra kejserinde [[Maria Theresia af Østrig]] genskabte arkitekten [[Nicolò Pacassi]] Schönbrunn slot i [[rokoko]]-stil. I slutningen af den såkaldte Theresianske epoke var slottet igen et stærkt center i Østrigs imperium og for kongefamilien.
Desværre overlevede kun lidt af det første slot det følgende århundrede, fordi kejseren byggede til og ændrede både på indre og ydre dele af bygningen. På ordre fra kejserinde [[Maria Theresia af Østrig]] genskabte arkitekten [[Nicolò Pacassi]] Schönbrunn slot i [[rokoko]]-stil. I slutningen af den såkaldte Theresianske epoke var slottet igen et stærkt center i Østrigs imperium og for kongefamilien.


I [[1800-tallet]] blev særligt ét navn knyttet til Schönbrunn; kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Joseph I]]. Han tilbragte her det meste af sit liv og døde [[21. november]] [[1916]] i sit sovekammer. Under hans styre blev slottet opfattet som et ''Gesamtkunstwerk'' (helhedskunstværk) og blev bygget om, så det svarede til sin historie.
I [[1800-tallet]] blev særligt ét navn knyttet til Schönbrunn; kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Joseph I]]. Han tilbragte her det meste af sit liv og døde [[21. november]] [[1916]] i sit sovekammer. Under hans styre blev slottet opfattet som et ''Gesamtkunstwerk'' (helhedskunstværk) og blev bygget om, så det svarede til sin historie.


I januar og februar [[1913]] befandt både [[Hitler]] og [[Stalin]] sig i Wien. Begge holdt af at spadsere i Schönbrunn-parken - Stalin boede lige ved, i Schönbrunner Schlosstrasse 30 - og kan meget vel have passeret hinanden på stierne. <ref>Florian Illies: ''1913 - århundrets sommer'' (s. 23), forlaget Cappelen Damm, 2016, ISBN 978-8202-45099-1 </ref>
I januar og februar [[1913]] befandt både [[Hitler]] og [[Stalin]] sig i Wien. Begge holdt af at spadsere i Schönbrunn-parken - Stalin boede lige ved, i Schönbrunner Schlosstrasse 30 - og kan meget vel have passeret hinanden på stierne. <ref>Florian Illies: ''1913 - århundrets sommer'' (s. 23), forlaget Cappelen Damm, 2016, {{ISBN|978-82-02-45099-1}} </ref>


== Nyere historie ==
== Nyere historie ==
Linje 29: Linje 29:
{{Commonscat}}
{{Commonscat}}
* {{Official website|http://www.schoenbrunn.at}}
* {{Official website|http://www.schoenbrunn.at}}
* [https://web.archive.org/web/20051021052137/http://www.fco.gov.uk/Files/kfile/schoenbrunnhistory.pdf ''Schönbrunn Palace: My Way of Telling History''] ([[PDF]]-format) – Uddrag fra bogen 'My Way of Telling History' af Robert M. Tidmarsh, som dækker historien om Schönbrunn under okkupationen af britiske tropper. Reproduceret med tilladelse af Robert Tidmarsh og Schloss Schönbrunn Kultur- und Betriebsges.m.b.H.
* [https://web.archive.org/web/20051021052137/http://www.fco.gov.uk/Files/kfile/schoenbrunnhistory.pdf ''Schönbrunn Palace: My Way of Telling History''] ([[PDF]]-format) – Uddrag fra bogen 'My Way of Telling History' af Robert M. Tidmarsh, som dækker historien om Schönbrunn under okkupationen af britiske tropper. Reproduceret med tilladelse af Robert Tidmarsh og Schloss Schönbrunn Kultur- und Betriebsges.m.b.H.


{{UNESCO AT}}
{{UNESCO AT}}
Linje 35: Linje 35:
{{coord wd|region=AT|type=landmark}}
{{coord wd|region=AT|type=landmark}}
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Verdensarvsområder i Østrig]]
[[Kategori:Verdensarvsområder i Østrig]]
[[Kategori:Slotte i Wien]]
[[Kategori:Slotte i Wien]]

Versionen fra 16. nov. 2022, 14:30

Schönbrunn Slot.
Slottet set fra haven.
Palmepavillonen i haven (foto fra 2004).

Schönbrunn Slot (Schloss Schönbrunn) i Wien er en af de vigtigste kulturskatte i Østrig. Siden 1860'erne har det også været en af de vigtigste turistattraktioner i Wien.

Tidlig historie

I 1569 købte den romerske kejser Maximilian II Katterburg, som lå på et stort område mellem Meidling og Hietzing, hvor Schönbrunns parker og bygninger ligger i dag. Han viste stor interesse for den nyetablerede zoo, Schönbrunn dyrehave, og forsøgte at etablere et systematisk arbejde for at bevare vilde dyrearter. Han etablerede derudover en plantage for sjældne og eksotiske planter.

Det nye navn, som området fik, Schönbrunn ("smuk brønd"), stammer fra en brønd som gav vand til kongsgården i Wien. Mange medlemmer af Østrigs kongefamilie holdt sommerferie og tog på jagtture til Katterburg i det følgende århundrede. I en periode var Katterburg belejret af tyrkerne, og som følge deraf blev området næsten ødelagt. Det syntes næsten umuligt at restaurere slottet oven på ødelæggelserne.

Det nye slot

Kejser Leopold I gav arkitekt Johann Bernhard Fischer von Erlach opgaven at designe det nye slot. Den første skitse var et meget utopisk forslag, hvor han blandede forskellige antikke og moderne stilarter. Hans anden skitse viste en mindre og mere realistisk bygning. Konstruktionen startede i 1696 og efter tre år, kunne det første arrangement afholdes i den midterste del af slottet.

Desværre overlevede kun lidt af det første slot det følgende århundrede, fordi kejseren byggede til og ændrede både på indre og ydre dele af bygningen. På ordre fra kejserinde Maria Theresia af Østrig genskabte arkitekten Nicolò Pacassi Schönbrunn slot i rokoko-stil. I slutningen af den såkaldte Theresianske epoke var slottet igen et stærkt center i Østrigs imperium og for kongefamilien.

I 1800-tallet blev særligt ét navn knyttet til Schönbrunn; kejser Franz Joseph I. Han tilbragte her det meste af sit liv og døde 21. november 1916 i sit sovekammer. Under hans styre blev slottet opfattet som et Gesamtkunstwerk (helhedskunstværk) og blev bygget om, så det svarede til sin historie.

I januar og februar 1913 befandt både Hitler og Stalin sig i Wien. Begge holdt af at spadsere i Schönbrunn-parken - Stalin boede lige ved, i Schönbrunner Schlosstrasse 30 - og kan meget vel have passeret hinanden på stierne. [1]

Nyere historie

Efter at monarkiet faldt i 1918 blev republikken Østrig ejer af Schönbrunn og bevarede bygningen og værelserne som et museum for besøgende. I 1900-tallet blev slottet flere gange brugt i forbindelse med vigtige begivenheder, som mødet mellem John F. Kennedy og Nikita Khrusjtjov i 1961. UNESCO placerede Schönbrunn på Verdensarvslisten i 1996.

En labyrint er blevet lavet i den store have. Indgangsbilletten inkluderer adgang til labyrinten og flere andre opgaver i haven, som et matematikspil og en serie fontæner.

Noter

  1. ^ Florian Illies: 1913 - århundrets sommer (s. 23), forlaget Cappelen Damm, 2016, ISBN 978-82-02-45099-1

Eksterne henvisninger

48°11′05″N 16°18′44″Ø / 48.18479°N 16.31227°Ø / 48.18479; 16.31227