GNU: Forskelle mellem versioner
m Tilføjer Infoboks |
updated image |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
|familie = [[Unix]]-lignende |
|familie = [[Unix]]-lignende |
||
|logo = Official gnu.svg |
|logo = Official gnu.svg |
||
|skærmbillede = |
|skærmbillede = GNewSense screenshot.png |
||
|billedtekst = Screenshot af [[GNOME]], [[Emacs|GNU Emacs]] og [[GIMP]]; alle del af GNU |
|billedtekst = Screenshot af [[GNOME]], [[Emacs|GNU Emacs]] og [[GIMP]]; alle del af GNU |
||
|firma = [[GNU Project]] |
|firma = [[GNU Project]] |
Versionen fra 5. okt. 2008, 02:17
GNU | |
---|---|
Del af Unix-lignende-familien | |
Udvikler | GNU Project |
Seneste udgave | 0.2[1] (1997) |
Kernetype | Microkernel |
Kildekodetilgængelighed | Fri software |
Licens | GPL |
Websted | GNU.org |
- En gnu er et stort hovdyr, se gnu.
GNU er et fri software Unix-lignende styresystem. Kombineret med Linuxkernen udgør GNU GNU/Linux, der ofte blot benævnes Linux. Den officielle kerne, der hører til GNU er dog Hurd. Projektet omkring GNU blev startet af Richard Stallman i 1983 og har som formål at skabe et styresystem, hvor brugerne tillades frit at undersøge og modificere kildekoden, samt at videredistribuere disse modifikationer.
GNUs maskot er en gnu.
Navnet
Navnet GNU er et rekursivt akronym, der står for GNU's Not Unix (GNU er ikke Unix).
Forkortelsen er et ordspil på velkendte programnavne indenfor UNIX-verdenen. Et særdeles udbredt program, som anvendes til at skrive oversættere (engelsk: compiler), hed "Yet Another Compiler Compiler" altså "YACC". Efterfølgeren hertil blev kaldt "Bison". Bemærk, at GNU's styresystem Hurd følger trenden (HURD står for HIRD of Unix-Replacing Daemons, hvor HIRD står for HURD of Interfaces Representing Depth, sådan at de to akronymer er gensidigt rekursive).
Historie
Unix var navnet på et proprietært operativsystem allerede i udstrakt brug. Siden teknologien som lå til grund havde vist sig at være teknisk god blev GNU-systemet designet til at være kompatibelt med det. Unix-arkitekturen tillod at GNU blev skrevet som individuelle programvarekomponenter; komponenter som allerede var frit tilgængelige som fx TeX typesettingssystemet og X Windows grafiske system, kunne blive tilpasset og genbrugt, andet ville blive skrevet fra begyndelsen.
For at sikre sig at GNU-programvaren ville forblive fri for alle brugere til at køre, kopiere, modificere og distribuere, ville projektet blive sluppet under en licens som var designet til at give alle de rettigheder og samtidig forhindre at det blev lagt på yderligere restriktioner. Denne idéen blev kaldt copyleft, og blev taget ind i GNU General Public License (GPL).
I 1985 stiftede Stallman Free Software Foundation (FSF), en organisation med det formål at give logistisk, juridisk og finansiel støtte til GNU projektet. FSF har også hyret programmører udefra til at bidrage til GNU. En stor andel af udviklingen blev (og bliver) gjort af frivillige. I de senere år er GNU blevet mere kendt, og interesserede firmaer begyndte at bidrage til udviklingen eller sælge GNU-programvare og give teknisk støtte.
I 1990 havde GNU-systemet en tekstbehandler (Emacs), en meget succesrig optimaliseringskompilator (GCC), og det meste af kernebibliotekerne og værktøjerne til en standard Unix-distribution. Hovedkomponenten som fortsat manglede var kernen.
Se også
- Free Software Foundation
- GNU/Linux
- GNU/Hurd
- GNU Free Documentation License
- GNU General Public License
Eksterne henvisninger
Referencer
Spire Denne it-artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |