Ignaz Semmelweis

Ignaz Semmelweis (Portræt fra 1860, Jenő Doby): Indførte håndvask i en klor-kalk-opløsning i 1847.

Ignaz Phillipp Semmelweis (født Semmelweis Ignác Fülöp d. 1. juli 1818 i Budapest – 13. august 1865 i Döbling ved Wien) var en ungarsk læge, der i 1847 påviste, at barselsfeber kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt de behandlende læger. Han har vundet tilnavnet "mødrenes frelser" for netop dette arbejde.

Arbejdet med hygiejne

Semmelweis arbejdede på Allgemeine Krankenhaus der Stadt Wien, hvor han lagde mærke til en stor forskel i dødeligheden mellem hospitalets to fødeafdelinger, hhv. Første og Anden obstetriske afdeling. Forskellen mellem de to afdelinger var umiddelbart, at på Første afdeling var det ”bedre borgerskabs” kvinder indlagt; disse blev primært tilset af hospitalets læger i forbindelse med fødslen. På Anden afdeling blev mindre bemidlede kvinder indlagt; det var overvejende jordemødre, der stod for disse kvinders fødsler. Semmelweis lagde mærke til, at de kvinder, der blev tilset af lægerne på Første afdeling, havde en markant større dødelighed end de kvinder, der primært blev tilset af jordemødrene – dødeligheden lå her ikke sjældent mellem 10% og 35%, mens dødeligheden for kvinderne på Anden afdeling, samt for kvinder, der fødte hjemme, lå helt nede på 2%. Af samme årsag var det ikke ualmindeligt, at kvinder foretrak at føde hjemme, uden professionel assistance, frem for at blive bragt til hospitalet.

Semmelweis blev bragt på sporet af årsagen til den ulige fordeling efter at hans gode ven, lægen Jakob Kolletschka døde af en infektion, han havde pådraget sig under en obduktion af en kvinde, der var død i barselssengen på hospitalet. Det forholdt sig nemlig således, at jordemødrene på Anden afdeling kun arbejdede med at forløse børn, mens lægerne på Første afdeling havde mere alsidige opgaver – ikke mindst at uddanne unge læger. Det foregik på Semmelweis’ hospital således, at man startede dagen i dissektionsstuen, hvor man udførte obduktioner, hvorefter man fortsatte op på afdelingerne og tilså patienterne. Derfor udviklede Semmelweis den hypotese, at lægerne måtte overføre et "ligstof" fra de døde patienter til de levende. Han fik således lægerne til at vaske hænder i en klor-kalk-opløsning, inden de tilså kvinderne, hvilket fik dødeligheden til at falde til et niveau, der var sammenlignelig med Anden afdelings på ca. 2%. Senere indførte han også tilsvarende vask af operationsinstrumenter og endte med at kunne præstere en dødelighed på under 1%.

Afvisning fra Lægestanden

Trods disse resultater vandt Semmelweis aldrig stor tilslutning for sine idéer mens han levede. Den almindelige opfattelse på den tid var, at sygdom skyldtes en ubalance i kroppens fire "livsvæsker" (sort galde, gul galde, blod og slim). Det virkede urimeligt at skyde skylden på noget ukonkret – Semmelweis kom aldrig med en reel forklaring på, hvad der var skyld i smitten, men holdt fast i tanken om det udefinerede "ligstof". Han havde gennem sin karriere stor modvilje mod at offentliggøre sine fund i anerkendte tidsskrifter, og først i 1861 udgav han bogen "Die Ätiologie, der Begriff und die Prophylaxis des Kindbettfiebers" (Ætiologien, konceptet og profylaksen bag barselsdødeligheden). Alene det faktum, at Semmelweis aldrig gav en forklaring på årsagen til den overførte smitte – mikrobiologi blev først grundlagt med Louis Pasteur og Joseph Lister's arbejder år senere – gjorde, at han mødte stor modstand. Mange mente, at alene dét at vaske hænder før man tilså hver enkelt patient ganske enkelt ville medføre for meget arbejde for den enkelte læge. Tillige havde datidens lægestand svært ved at acceptere insinuationen af, at de med manglende hygiejne skulle have ansvaret for den høje dødelighed.

Sammenbrud og død

I juli 1865 fik Semmelweis hvad man antog var et nervøst sammenbrud. Han blev kort efter indlagt på en sindssygeanstalt, hvor han døde 14 dage senere. En almindelig misforståelse er, at han døde af en infektion, der mindede meget om netop den barselsdød, der var hans livsværk. Ikke desto mindre er dette ikke korrekt.

Vi ved i dag, at det er langt mere sandsynligt, at Semmelweis led af enten Alzheimers sygdom eller af senil demens; det er også sikkert, at han ikke døde af barselsfeber. Efter indlæggelsen på anstalten er det beskrevet, at Semmelweis blev aggresiv over for personalet. I denne forbindelse pådrog han sig mange skader som følge af slag. Fjorten dage efter hændelsen døde Semmelweis af disse skader, sandsynligvis med en skade på hovedet som dødsårsag.

Andre referencer

• Uddrag fra Semmelweis' 1861 bog, The Etiology, Concept, and Prophylaxis of Childbed Fever blev udgivet i Januar 2008 udgaven af Social Medicine
• BMJ: Ignaz Semmelweis
• Catholic Encyclopedia entry
• Who Named it? Ignaz Philipp Semmelweis
• Tan S Y and Brown J Ignaz Philipp Semmelweis
• Caroline M De Costa, The contagiousness of childbed fever : a short history of puerperal sepsis and its treatment, eMJA The Medical Journal of Australia, MJA 2002 177 (11/12): 668-671
• review, The Fool of Pest, The New York Review of Books, 51:3 (February 26, 2004)
• The Semmelweis Society en organisation dedikeret til at beskytte læger mod forfølgelse af kolleger, navngivet efter Ignaz Semmelweis.
• Monumenter og steder relateret til Semmelweis

Wikimedia Commons har medier relateret til: Ignaz Semmelweis