Spring til indhold

Ashkenazisk jødedom: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m →Intelligens og sygdomsforekomst: Sproglige rettelser
→Intelligens og sygdomsforekomst: + ex antal {{POV-påstand}}
Linje 2: Linje 2:


==Intelligens og sygdomsforekomst==
==Intelligens og sygdomsforekomst==
Selv om de ikke udgør mere end 0,02 pct af verdens befolkning, har de askhenaziske jøder vundet mere end en fjerdedel af alle [[nobelpris]]er, og repræsenterer halvdelen af verdens [[skak]]mestere, i øvrigt den eneste sport, de udmærker sig ved. Mens en gennemsnits-europæer scorer 100 i en [[IQ]]-test, scorer en ashkenazisk jøde i gennemsnit 112. Antal personer med IQ over 140 er fire pr 1.000 europæere, men 23 pr 1.000 blandt ashkenaziske jøder. I Israel scorer sidstnævnte 15 IQ-point højere end andre jøder. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 250-2)</ref> I USA, hvor de udgør 2-3 pct af befolkningen, har de vundet 40 pct af landets nobelpriser indenfor videnskab og økonomi. De udgør 20 pct af professorerne og 22 pct af studenterne ved [[Ivy League]]-universiteterne, 40 pct af advokaterne i topfirmaer i [[New York]] og [[Washington DC]], og dertil 59 pct af forfatterne, regissørerne og producenterne af de 50 mest indbringende [[Hollywood]]-film.
Selv om de ikke udgør mere end 0,02 pct af verdens befolkning, har de askhenaziske jøder vundet mere end en fjerdedel af alle [[nobelpris]]er,{{POV-påstand}} og repræsenterer halvdelen af verdens [[skak]]mestere,{{POV-påstand}} i øvrigt den eneste sport, de udmærker sig ved. Mens en gennemsnits-europæer scorer 100 i en [[IQ]]-test, scorer en ashkenazisk jøde i gennemsnit 112.{{POV-påstand}} Antal personer med IQ over 140 er fire pr 1.000 europæere, men 23 pr 1.000 blandt ashkenaziske jøder.{{POV-påstand}} I Israel scorer sidstnævnte 15 IQ-point højere end andre jøder.<ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 250-2)</ref> I USA, hvor de udgør 2-3 pct af befolkningen, har de vundet 40 pct af landets nobelpriser indenfor videnskab og økonomi.{{POV-påstand}} De udgør 20 pct af professorerne og 22 pct af studenterne ved [[Ivy League]]-universiteterne, 40 pct af advokaterne i topfirmaer i [[New York]] og [[Washington DC]], og dertil 59 pct af forfatterne, regissørerne og producenterne af de 50 mest indbringende [[Hollywood]]-film.<ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249)</ref>
<ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249)</ref>


Gennem et årtusinde, helt frem til 1960, var ashkenaziske jøder en [[Endogami|endogam]] gruppe: De giftede sig kun med hinanden. Samtidig som jøderne havde forbud mod at gifte sig med ikke-jøder, var europæere heller ikke interesseret i [[ægteskab]] eller andet samkvem med jøder.
Gennem et årtusinde, helt frem til 1960, var ashkenaziske jøder en [[Endogami|endogam]] gruppe: De giftede sig kun med hinanden. Samtidig som jøderne havde forbud mod at gifte sig med ikke-jøder, var europæere heller ikke interesseret i [[ægteskab]] eller andet samkvem med jøder.
[[Genetik|Genetisk]] skiller ashkenaziske jøder sig fra de spanskættede sefardiske og de arabiske ''mizrahi''-jøder, ikke blot ved højere [[intelligens]], men også som bærere af ualmindeligt mange arvelige sygdomme, såsom Gaucher, Tay-Sachs, Niemann-Pick, Riley-Day og to arvelige former for [[brystkræft]]. Én af 23 ashkenazer bærer en kopi af Tay-Sachs-[[mutation]]en. Denne er i lighed med Niemann-Pick-mutationen de eneste kendte sygdomsgener, der medfører en øgning af [[hjerne]]ns [[neuron]]-forbindelser. Hvad angår Gauchers syndrom i Israel, er der elleve gange så stor chance for, at en patient med Gaucher arbejder som forsker, som at en almindelig ashkenazi-jøde gør det. Normalt finder man kun så skadelige mutationer i en befolkning, hvis de også medfører en fordel for bæreren. Den amerikanske professor i [[antropologi]], Gregory Cochran har derfor fremsat overvejelser om at den, der arver én kopi af de skadelige gener, udvikler høj intelligens, mens den, der arver skadelige gener fra begge forældre, udvikler en alvorlig sygdom. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249-53)</ref>
[[Genetik|Genetisk]] skiller ashkenaziske jøder sig fra de spanskættede sefardiske og de arabiske ''mizrahi''-jøder, ikke blot ved højere [[intelligens]], men også som bærere af ualmindeligt mange arvelige sygdomme, såsom Gaucher, Tay-Sachs, Niemann-Pick, Riley-Day og to arvelige former for [[brystkræft]].{{POV-påstand}} Én af 23 ashkenazer bærer en kopi af Tay-Sachs-[[mutation]]en. Denne er i lighed med Niemann-Pick-mutationen de eneste kendte sygdomsgener, der medfører en øgning af [[hjerne]]ns [[neuron]]-forbindelser.{{POV-påstand}} Hvad angår Gauchers syndrom i Israel, er der elleve gange så stor chance for, at en patient med Gaucher arbejder som forsker, som at en almindelig ashkenazi-jøde gør det.{{POV-påstand}} Normalt finder man kun så skadelige mutationer i en befolkning, hvis de også medfører en fordel for bæreren. Den amerikanske professor i [[antropologi]], Gregory Cochran har derfor fremsat overvejelser om at den, der arver én kopi af de skadelige gener, udvikler høj intelligens, mens den, der arver skadelige gener fra begge forældre, udvikler en alvorlig sygdom.<ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249-53)</ref>{{POV-påstand}}


==Religionsudøvelse==
==Religionsudøvelse==

Versionen fra 29. jul. 2015, 11:43

Ashkenazisk jødedom er den østeuropæiske jødedom, opkaldt efter "Ashkenaz", det hebraiske ord for "Tyskland", og oprindeligt er de efterkommere af jøder, der bosatte sig i Rhindalen i 800-tallet. Efterhånden udvandrede en del af dem til Østeuropa og Rusland. De fleste nulevende jøder er ashkenaziske, og de fleste bosat i USA eller Israel. [1]

Intelligens og sygdomsforekomst

Selv om de ikke udgør mere end 0,02 pct af verdens befolkning, har de askhenaziske jøder vundet mere end en fjerdedel af alle nobelpriser,[er denne påstand neutral?] og repræsenterer halvdelen af verdens skakmestere,[er denne påstand neutral?] i øvrigt den eneste sport, de udmærker sig ved. Mens en gennemsnits-europæer scorer 100 i en IQ-test, scorer en ashkenazisk jøde i gennemsnit 112.[er denne påstand neutral?] Antal personer med IQ over 140 er fire pr 1.000 europæere, men 23 pr 1.000 blandt ashkenaziske jøder.[er denne påstand neutral?] I Israel scorer sidstnævnte 15 IQ-point højere end andre jøder.[2] I USA, hvor de udgør 2-3 pct af befolkningen, har de vundet 40 pct af landets nobelpriser indenfor videnskab og økonomi.[er denne påstand neutral?] De udgør 20 pct af professorerne og 22 pct af studenterne ved Ivy League-universiteterne, 40 pct af advokaterne i topfirmaer i New York og Washington DC, og dertil 59 pct af forfatterne, regissørerne og producenterne af de 50 mest indbringende Hollywood-film.[3]

Gennem et årtusinde, helt frem til 1960, var ashkenaziske jøder en endogam gruppe: De giftede sig kun med hinanden. Samtidig som jøderne havde forbud mod at gifte sig med ikke-jøder, var europæere heller ikke interesseret i ægteskab eller andet samkvem med jøder. Genetisk skiller ashkenaziske jøder sig fra de spanskættede sefardiske og de arabiske mizrahi-jøder, ikke blot ved højere intelligens, men også som bærere af ualmindeligt mange arvelige sygdomme, såsom Gaucher, Tay-Sachs, Niemann-Pick, Riley-Day og to arvelige former for brystkræft.[er denne påstand neutral?] Én af 23 ashkenazer bærer en kopi af Tay-Sachs-mutationen. Denne er i lighed med Niemann-Pick-mutationen de eneste kendte sygdomsgener, der medfører en øgning af hjernens neuron-forbindelser.[er denne påstand neutral?] Hvad angår Gauchers syndrom i Israel, er der elleve gange så stor chance for, at en patient med Gaucher arbejder som forsker, som at en almindelig ashkenazi-jøde gør det.[er denne påstand neutral?] Normalt finder man kun så skadelige mutationer i en befolkning, hvis de også medfører en fordel for bæreren. Den amerikanske professor i antropologi, Gregory Cochran har derfor fremsat overvejelser om at den, der arver én kopi af de skadelige gener, udvikler høj intelligens, mens den, der arver skadelige gener fra begge forældre, udvikler en alvorlig sygdom.[4][er denne påstand neutral?]

Religionsudøvelse

Chevra kadisha, det jødiske begravelsesselskab, Prag, 1772.

Efterhånden som jødedommen udvikledes gennem århundrederne, opstod der ganske forskellige traditioner. Man taler særligt om to grupper af traditionssæt: De ashkenaziske jøder, som især var koncentreret i Østeuropa, og de sefardiske jøder på den iberiske halvø. På grund af vedvarende forfølgelser har jøder været tvunget til at flytte meget, og der findes således masser af lande, hvor jøder praktiserer traditioner, der ellers ikke er forventelige ud fra det geografiske område, de opholder sig i.

Den relativt lille gruppe danske jøder har hovedsagligt bestået af ashkenaziske jøder, selv om der dog også har været en del sefardiske gennem tiderne.

Eksempler på forskelle mellem ashkenaziske og sefardiske jøder:

- Sprog: Ashkenaziske jøder har traditionelt talt det tyskbaserede jiddisch, mens sefardiske jøder har talt det spanskbaserede ladino. Hebraisk var ikke et levende sprog, men var frem til slutningen af 1800-tallet et rent liturgisk sprog.

- Udtale: Hebraisk kan udtales forskelligt (her skal det dog bemærkes, at det er den sefardiske udtale, der har vundet som det talte sprog i staten Israel, og rigtig mange ashkenaziske jøder vælger derfor den sefardiske udtale).

- Gravsten: Mens ashkenaziske jøder lader gravsten stå oprejst ved grave, lægger sefardiske jøder deres gravsten vandret ned, så den dækker graven.

- Gudstjenesten: Der er forskel på den jødiske gudstjeneste, afhængig af om det er en sefardisk eller ashkenazisk gudstjenesteritus, man følger. Der er forskel på rækkefølgen af de forskellige tekster, der læses, og eventuelt tilføjelse eller bortfald af nogle mindre væsentlige salmer. Det er dog ikke sådan, at en sefardisk jøde ikke kan deltage i en azhkenazisk gudstjeneste eller omvendt.

Kendte ashkenaziske jøder

Henvisninger

  1. ^ Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 248), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39895-5
  2. ^ Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 250-2)
  3. ^ Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 249)
  4. ^ Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 249-53)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ashkenazisk_jødedom&oldid=8229122"