Spring til indhold

Menachem Begin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. aug. 2021, 18:07 af PHE77 (diskussion | bidrag) PHE77 (diskussion | bidrag) (Retter flertydige links til PLO (link ændret til Palestine Liberation Organization) med DisamAssist.)
 Menachem Begin
Menachem Begin (1978)
Personlig information
Født16. august 1913 Rediger på Wikidata
Brest, Hviderusland Rediger på Wikidata
Død9. marts 1992 (78 år) Rediger på Wikidata
Tel Aviv, Israel Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedOliebjergets jødiske kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk partiHerut, Likud, Gahal Rediger på Wikidata
FarZeev Dov Rediger på Wikidata
MorHassia Biegun Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAliza Begin (1939-1982) Rediger på Wikidata
BarnBenny Begin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniwersytet Warszawski Wydział Prawa i Administracji Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedJerusalem Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nobelpris  Nobels fredspris 1978
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Menachem Wolfovitch Begin (født 16. august 1913, død 9. marts 1992) (hebraisk: מְנַחֵם בּגִין ) var en israelsk politiker, grundlægger af Likud-partiet og Israels premierminister 1977-83. Før oprettelsen af staten Israel i 1948 var han leder af Irgun, en jødisk terrorgruppe, der udførte en række af attentater mod både arabere og den britiske administration, bl.a. bombningen af King David Hotel i 1946. Terroren var en medvirkende årsag til briternes tilbagetrækning fra Palæstina. Efter Camp David-aftalen i 1978 mellem Israel og Egypten modtog Begin, sammen med Egyptens præsident Anwar Sadat, Nobels fredspris.

Begin støttede opførelsen af israelske bosættelser i de israelsk-besatte områder. Begin tog initiativ til Israels invasion af Libanon 1982 til bekæmpelse af PLO-kontrollerede områder. Efterhånden som Israels militære engagement i Libanon intensiveredes, og Sabra- og Shatila-massakren, der udførtes af de kristne falangister, chokerede verdensoffentligheden, blev Begin isoleret.[1] Da de israelske styrker forblev i Libanon, og økonomien ramtes af hyperinflation, steg offentlighedens pres på Begin.

Nedtrykt over sin kone Alizas død i november 1982 trak han sig gradvist tilbage fra det offentlige liv og trådte tilbage i september 1983.

Referencer

  1. ^ Bernard Gwertzman (19. september 1982). "Christian Militiamen accused of a massacre in Beriut camps; U.S. says the toll is at least 300". The New York Times. Hentet 26. december 2008.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om en israelske politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.