Animation
Animation er en kreativ og filmisk teknik, hvor en sekvens af stilbilleder vises så hurtigt efter hinanden at de skaber en illusion om bevægelse. Teknikken er ikke begrænset til et enkelt medium, og der findes derfor flere former for animationsteknikker, såsom traditionel animation, hvor objekter og karakterer tegnes på papir, computer-generet animation (CGI), hvor objekter og karakterer modificeres i en software på en computer og stop-motion-animation, hvor fysiske objekter modificeres og fotograferes.
Denne animation bevæger sig med ti billeder per sekund.
Denne animation bevæger sig med to billeder per sekund. Med denne frekvens bør de enkelte billeder kunne ses.
Teknikker
Traditionel
Hovedartikel: Traditionel animation.
Traditionel animation (også kaldet cel-animation eller hand-drawn animation) var den op igennem det 20. århundrede den mest brugte metode til at lave animation.[1] Individuelle tegninger (oftest tegnet på papir) af et objekt eller karakter blev fotograferet og efterfølgende vist så hurtigt efter hinanden at det menneskelige øje ikke kan opfatte de enkelte tegninger/fotografier for sig, som typisk sker ved en visning af 24 tegninger pr. sekund. Ved at lave tegningerne mere eller mindre gradvist forskellige fra hinanden opstår illusionen om bevægelse.[2] Animatorens tegninger blev typisk manuelt kopieret eller fotokopieret over på transparente celluloid-ark kaldet cels, hvor bagsiden af arket efterfølgende blev farvelagt med maling.[3] De færdige cels blev efterfølgende fotograferet én af gangen oven på en baggrund ved brug af et trickbord (på engelsk rostrum-kamera) over på en filmrulle.[4][5]
Metoden bag traditionel cel-animation blev hurtigt forældet ved computerens indtog i det 21. århundrede. I dag bliver animatorernes tegninger for det meste tegnet direkte ind på en computer ved hjælp af forskellige animationssoftwares, hvor farvelægning af tegningerne og simulerede kamerabevægelser også kan laves.[6][7][8] Den animerede sekvens kan efterfølgende eksporteres til adskillige formater, såsom traditionel 35 mm. film eller nyere formater som digital video.[9][6] Det traditionelle "look" bevares, og karakteranimatorens arbejdsfunktion er til trods for 70 års udvikling essentielt stadig den samme.[10] Termer som "tradigital" (a sammentrækning af ordene "traditionel" og "digital") bruges ofte til beskrive cel-animation, hvor computerteknologi bruges som metode.
Eksempler på traditionelt animerede spillefilm inkluderer film som Pinocchio (USA, 1940),[11] Kammerat Napoleon (Storbritannien, 1954), Superkatten Zorba (Italien, 1998) og Ilusionisten (Britisk-fransk, 2010). Traditionelt animerede film, som er produceret med hjælp fra computerteknologi inkluderer bl.a Løvernes konge (USA, 1994), Prinsen af Egypten (USA, 1998), Akira (Japan, 1988),[12] Chihiro og heksene (Japan, 2001), Trillingerne fra Belleville (Frankrig, 2003) og Brendan og hemmelighedernes bog (Irsk-fransk-belgisk, 2009).
Se også
Referencer
- ^ White 2006, s. 31.
- ^ Beckerman 2003, s. 153.
- ^ Laybourne 1998, s. 203.
- ^ White 2006, s. 195–201.
- ^ http://tegnefilmhistorie.dk/home/indledning.html
- ^ a b Buchan 2013.
- ^ White 2006, s. 394.
- ^ Culhane 1990, s. 296.
- ^ Laybourne 1998, s. 35–36, 52–53.
- ^ Williams 2001, s. 52–57.
- ^ Solomon 1989, s. 63–65.
- ^ Beckerman 2003, s. 80.
