Eurovision Song Contest 1991
| Eurovision Song Contest 1991 | |
|---|---|
.svg)
| |
| Finale | 4. maj 1991 |
| Værter | Gigliola Cinquetti & Toto Cutugno |
| Sendevært |  RAI
|
| Sted | Cinecittà, Rom, Italien |
| Vindersang |  SverigeFångad av en stormvind |
| Stemmesystem | |
| Vinderen blev fundet ved hjælp af en jury. Hvert land gav 1-8 samt 10 og 12 point til de bedste sange. | |
| Antal sange | 22 |
| Tilbagevendte lande |  Malta
|
| Udmeldte lande |  Holland
|
| Eurovision Song Contest | |
| 1990 1992
| |
Eurovision Song Contest 1991 blev afholdt i Cinecittà i Italiens hovedstad Rom. Der deltog 22 lande. Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno var aftenens værtspar. Sverige vandt med "Fångad av en stormvind" som blev fremført af Carola. Danmark fik en 19. plads med "Lige der hvor hjertet slår" som blev fremført af Anders Frandsen.
Baggrund
Oprindeligt skulle showet arrangeres i San Remo, men på grund af krisen i Mellemøsten og en truende Golf-krig valgte man af sikkerhedsårsager, at flytte showet til egne studier i Rom. Dette gav også en langt bedre økonomi. Valget af Toto Cutugno og Gigliola Cinquetti så ud til at være et fantastisk valg på papiret, men især Toto virkede ikke synderligt professionel, og tog det hele meget afslappet, i en nærmest flegmatisk stil. Hans medvært, Gigliola Cinquetti som havde vundet i 1964, virkede heller ikke særlig forberedt, men dog et charmerende element. Ingen af værterne kunne tale ordentlig engelsk eller fransk, så det meste foregik på hyggelig italiensk smalltalk.
Deltagerne
Grand Prix stormagten Holland, med sine 4 sejre og tilmelding til konkurrencen siden den allerførste udgave, måtte melde fra i 1991. Dette skete fordi konkurrencen faldt sammen med en nationalhelligdag, hvor man mindedes ofrene for 2. Verdenskrig. Til gengæld kunne Malta så endelig være med, som havde ønsket at komme med i det fine selskab i mange år, men ikke havde fået lov, da EBU ikke ønskede mere end 22 deltagere. De fik da også af vide, at deres deltagelse i 1991 ville være en éngangsaffære, og at de måtte vige pladsen for Holland igen året efter. De stillede op med en ballade der klarede sig så godt, at man ikke kunne afvise dem i 1992, så det år blev deltagerantallet hævet til 23. Der var rigtig mange ballader i 1991, måske fordi Toto Cutugno vandt med sådan én, året før. Værtslandet Italien stillede op med en meget atypisk Grand Prix sang, men meget typisk italiensk sang, som sluttede showet. Minsandten om ikke også Danmark stillede op med en ballade denne gang. Danmark havde i årevis fået kritik for altid at sende en let og glad sang, men nu gik vi så andre veje. "Lige der hvor hjertet slår" var en vaskeægte smørballade. Sverige stillede til gengæld op med et hæsblæsende uptempo nummer, og vild koreografi. Det skulle vise sig at være en god idé. Frankrig havde noget helt andet med. De stillede for andet år i træk op med et meget etnisk nummer, i form af en arabisk klingende ballade. Bookmakerne var sikre på at det enten blev en nordisk schlager, eller en sydenlandsk ballade, der vandt i 1991. Det fik de ret i.
Produktionen
Showet åbnede med sangen "Celebration" af Sarah Carlson, som blev fremført i en montage der viste billeder fra Rom. Herefter blev scenen afsløret, som mest af alt lignede noget fra et egyptisk tempel. Alt dette var gamle filmkulisser fra italienske film, eftersom konkurrencen fandt sted i et filmstudie. Orkestret sad i venstre side af billedet, mens deltagerne kom ud gennem en af tempelåbningerne, hvor der på hver side sad en løveskulptur. Scenen var meget lysere end set i mange år, og det gjorde at mange af sangene havde svært ved at gøre et hårdtslående indtryk. Der havde været gevaldige problemer med at forberede showet i ugerne op til den store aften, grundet et forfærdeligt uvejr i Rom. Orkestret mødte aldrig op til tiden, og mange af prøverne blev helt droppet. Orkestret gjorde ikke op for deres amatøragtige indstilling på selve aftenen, og fik bl.a. ødelagt det græske bidrag med en forkølet saxofonsolo, og det luxembourgske med en sprængt guitarstreng. Derudover blev der flere gange spillet falsk, bl.a. i den danske sang. Ved selve afstemningen var der endnu en temmelig frustrerende forandring, da producerne valgte at fokusere på deltagerne der sad i the green room, langt oftere end selve scoreboardet, som ellers havde en nervepirrende afstemning man gerne ville have fulgt. RAI fik meget kritik for deres måde at afholde årets konkurrence på.
Resultatet
Rent galt gik det dog ved afstemningen, hvor det efter det sidste land havde afgivet stemmer, stod lige mellem Sverige og Frankrig. Toto Cutugno var totalt uvidende omkring sådan et tilfælde og EBU's koordinater, Frank Naef, måtte overtage. Det havde dog heller ikke sket siden 1969 at flere lande stod lige. Dengang måtte man udråbe hele 4 vindere, men havde efterfølgende lavet regler omkring dette. Vinderen skulle være den der flest gange havde fået toppoint, altså 12. Her stod det stadig lige, så man gik videre til 10 points. Sverige havde fået dette 5 gange, men Frankrig kun 3 gange. Frankrig protesterede voldsomt, men Amina måtte altså tage til takke med 2. pladsen. Danmark fik kun en 19. plads for sin ballade, så året efter vendte Danmark igen tilbage til den glade poplyd. Tyskland kom kun en placering højere, med deres forfærdelige weltschmertz ballade "Dieser traum darf niemals sterben". Det var det dårligste resultat for tyskerne i mange år. Endnu værre gik det Thomas Forstner, som ellers skaffede Østrig en fantastisk 5. plads i 1989. I 1991 måtte hans sang "Venedig im regen" nøjes med 0 point, og en sidsteplads. Tilbagevendende Malta fik en fornem 6. plads.
