Spring til indhold

Jean-François Marmontel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
For alternative betydninger, se Marmontel. (Se også artikler, som begynder med Marmontel)
Jean-François Marmontel
Personlig information
Født11. juli 1723 Rediger på Wikidata
Bort-les-Orgues, Frankrig Rediger på Wikidata
Død31. december 1799 (76 år) Rediger på Wikidata
Saint-Aubin-sur-Gaillon, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagApopleksi Rediger på Wikidata
GravstedSaint-Aubin-sur-Gaillon Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
FarMartin Marmontel Rediger på Wikidata
MorMarianne Gourdes Rediger på Wikidata
SøskendeAnne Marmontel,
Marie-Jeanne Marmontel,
Antoinette Marmontel,
Jean Marmontel,
Antoine Marmontel,
Jeanne Marmontel Rediger på Wikidata
FamilieAntoine-François Marmontel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afAcadémie française (1763-1799),
Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, historiker, dramatiker, forfatter, litteraturkritiker, filosof, digter, romanforfatter, encyklopædist, librettist med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverBâtiments du Roi (fra 1753) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-François Marmontel (født 11. juli 1723, død 31. december 1799) var en fransk historiker, encyklopædist og forfatter.

Marmontel blev født af fattige forældre i Bort-les-Orgues, Corrèze. Efter at have læst hos en af Jesuiterordenens skoler i Mauriac, Cantal, underviste han som lærer på deres skoler i Clermont og Toulouse. Efter Voltaires råd rejste han i 1745 til Paris for at prøve lykken som forfatter. Mellem 1748 og 1753 skrev han en lang række tragedier (Denys le Tyran (1748); Aristomene (1749); Cleopâtre (1750); Heraclides (1752); Egyptus (1753)), som dog kun opnåede moderat succes på scenen, men som sikrede ham optagelse i Paris' fashionable litterære kredse.

Han skrev en del artikler til Denis Diderots Encyclopédie der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen Eléments de Littérature, der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske operaer, af hvilken de to bedste er Sylvain (1770) og Zémire et Azore (1771). I kontroversen mellem Christoph Willibald Gluck og Niccolò Piccinni var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne Didon (1783) og Penelope (1785).

Eksterne henvisninger