Spring til indhold

International Council of Women

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
International Council of Women
Grundlæggelse1888
HovedkontorParis
PræsidentMartine Marandel
Eksterne henvisninger
Hjemmesidewww.icw-cif.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Fremhævede lande har lokale organisationer tilknyttet ICW.

Det Internationale Kvinderåd (ICW) er en kvindeorganisation, der arbejder på tværs af landegrænser for den fælles sag for at fremme menneskerettigheder for kvinder. Fra 25. marts til 1. april 1888 mødtes ledende kvindesagsforkæmpere i Washington D.C. Der deltog 49 delegerede, der repræsenterede 53 kvindeorganisationer fra 9 lande: Canada, USA, Irland, Indien, Storbritannien, Finland, Danmark, Frankrig og Norge. Kvinder fra professionelle organisationer, fagforeninger, kunstgrupper og velgørende foreninger deltager. Nationale kvinderåd er tilknyttet ICW og gør sig således hørt på internationalt plan. Heriblandt Dansk Kvinderåd som blev oprettet i 1899. ICW har rådgivende status ved FN.

Stiftelse

[redigér | rediger kildetekst]

I 1882 rejste den amerikanske suffragette Elizabeth Cady Stanton til England for at besøge sin datter. Susan B. Anthony sluttede sig til hende i 1883 og her diskuterede de ideen om en international kvindeorganisation med kvindesagsforkæmpere i flere lande. Det amerikanske National Woman Suffrage Association (en), ledet af Anthony og Stanton, organiserede det stiftende møde for ICW, i Washington D.C., den 25. marts 1888. Mødet var en del af fejring af 40-årsdagen for den første Seneca Falls Convention i delstaten New York. Ved mødet deltog 49 delegerede, hovedsageligt fra Nordamerika og England. [1]

Der blev til mødet nedsat et nationalt (amerikansk) råd, ledet af Frances Willard (en) og et internationalt råd, ledet af Clara Barton (en) (Amerika). Millicent Fawcett (en) (England) var først blevet foreslået som præsident, men afslog og blev vicepræsident i stedet. Derudover blev Kirstine Frederiksen (forperson for Dansk Kvindesamfund fra 1887) og Rachel Foster (en) (Amerika), sekretærer, og Isabelle Bogelot (en) (Frankrig) blev kasserer.[2]


Tyvende århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

I 1904 blev der ved ICW's Berlin-kongres (en)dannet en separat organisation for at imødekomme de nationale valgretsforeninger: International Woman Suffrage Alliance.[3] Kongressen i 1909 blev afholdt i Toronto, Canada[4] og konferencen i 1914 fandt sted i Rom.[5] Den 6. kongres blev afholdt i 1920 i Kristiania, Norge,[6] efterfulgt i 1925 af Washington DC Congress,[7] og derefter i 1930 blev konferencen afholdt i Wien.[8] Den næste konference var en fælles afholdt kongres af ICW og National Council of Women in India (en), afholdt i Kolkata i 1936. [9] Under Anden Verdenskrig blev kongresser suspenderet.[10]

I 1925 indkaldte ICW deres første koalition, for at lobbye for udnævnelsen af kvinder til Folkeforbundet. I 1931 indkaldte Folkeforbundet til en rådgivende kvindekomité for nationalitet for at tage fat på spørgsmålet om kvinders rettigheder (og nationalitet), når de giftede sig med en mand fra et andet land.[11] ICWs vedtægter blev revideret i 1936.[12] ICW arbejdede med Folkeforbundet i 1920'erne og FN efter Anden Verdenskrig.

Anden Verdenskrig forårsagede stor uro i rådets arbejde. Nogle nationale råd indstillede deres arbejde helt og andre blev forstyrret i arbejdet. I 1946 mødtes ICW i Philadelphia for at omfokuserer sin indsats. Konferencen udsendte en erklæring, der fordømte krig og alle forbrydelser mod menneskeheden, samt krævede en mere aktiv rolle for kvinder på den nationale og internationale arena.[10]

Nuværende status

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1947 har ICW haft en rådgivende status for FNs Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), den højeste akkreditering, en NGO kan opnå ved FN. I øjeblikket består ICW af 70 lande og har hovedkvarter i Paris.[13] Internationale møder afholdes hvert tredje år.

Presidenter af ICW Periode Nationalitet
usikker 1888–1893 -
Ishbel Hamilton-Gordon 1893–1899 Scotland
May Wright Sewall 1899–1904 United States
Ishbel Maria Hamilton-Gordon 1904–1920 Scotland
Pauline Chaponnière-Chaix 1920–1922 Switzerland
Ishbel Maria Hamilton-Gordon 1922–1936 Scotland
Marthe Boël 1936–1947 Belgium
Renée Girod (interim) 1940–1945 Switzerland
Jeanne Eder-Schwyzer 1947–1957 Switzerland
Marie-Hélène Lefaucheux 1957–1963 France
Mary McGeachy 1963–1973 Canada
Mehrangiz Dowlatshahi 1973–1976 Iran
Ngarmchit Purachatra 1976–1979 Thailand
Miriam Dell 1979–1986 New Zealand
Hong Sook-ja 1986–1988 South Korea
Lily Boeykens 1988–1994 Belgium
Kuraisin Sumhadi 1994–1997 Indonesia
Pnina Herzog 1997–2003 Israel
Anamah Tan 2003–2009 Singapore
Cosima Schenk 2009–2015 Switzerland
Kim Jungsook 2015–2022 South Korea
Martine Marandel 2022– France

Internationale møder

[redigér | rediger kildetekst]

1888: Washington, DC (første møde)

1894: Berlin

1899: London

1904: Berlin

1909: Toronto

1914: Rom

1920: Kristiania

1925: Washington, DC

1930: Wien

1933: Chicago

1936: Kolkata

1946: Philadelphia

2006: Kiev

2009: Johannesburg

2015: Seoul

2015: Izmir

2018: Yogyakarta (en)

2022: Avignon

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ National Woman Suffrage Association (1888). Report of the International Council of Women: Assembled by the National Woman Suffrage Association, Washington, D. C., U. S. of America, March 25 to April 1, 1888, https://archive.org/details/ofinternatreport00interich/page/n7/mode/2up
  2. ^ Kvindekongressen i Washington, Kvinden og Samfundet, nummer 5, 4. årgang, 1888, https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=3901
  3. ^ Liddington, Jill (1989). The Road to Greenham Common: Feminism and Anti-militarism in Britain Since 1820. Syracuse University Press. ISBN 978-0-8156-2539-1.
  4. ^ Agenda for the quinquennial sessions of the International Council of Women, to be held at Toronto, Canada, June, 1909. Aberdeen, Scotland: Rosemount Press. 1909. ISBN 0-665-86409-4.
  5. ^ Gordon, red. (1914). International Council of Women: Report on the Quinquennial Meetings, Rome 1914. Karlsruhe, Baden-Württemberg: G. Braunsche Hofbuchdruckerei und Verlag.
  6. ^ Gordon, red. (1920). International Council of Women: Report on the Quinquennial Meetings, Kristiania 1920. Aberdeen, Scotland: Rosemount Press.
  7. ^ "Image 3 of Mary Church Terrell Papers: Subject File, 1884-1962; International Council of Women, 6th Quinquennial Convention, Washington, D.C., 1925"
  8. ^ Gordon, red. (1930). Report on the Quinquennial Meeting, Vienna 1930. Keighley, West Yorkshire, England: Wadsworth and Company.
  9. ^ Gordon, red. (1936). Joint Conference of the International Council of Women in India. Calcutta, India: Art Press.
  10. ^ a b "International Council of Women records, 1888-1981". asteria.fivecolleges.edu. Northampton, Massachusetts: Sophia Smith Collection. 1972
  11. ^ See Dorothy P. Page, "'A Married Woman, or a Minor, Lunatic or Idiot': The Struggle of British Women against Disability in Nationality, 1914–1933," doctoral dissertation, University of Otago, Dunedin, New Zealand, 1984.
  12. ^ The ICW Papers are housed at Smith College in the Sophia Smith Collection.
  13. ^ "Contact Us, ICW web page". Arkiveret fra originalen 7. februar 2023. Hentet 26. maj 2024.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=International_Council_of_Women&oldid=11838748"