Spring til indhold

Hyllinge (Næstved Kommune)

Koordinater: 55°15′23″N 11°35′59″Ø / 55.25639°N 11.59972°Ø / 55.25639; 11.59972
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hyllinge
Kommuneskolen Vesthallen
"Fodsporet" krydser Søndergade
"Fodsporet" krydser Søndergade
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneNæstved Kommune
SognHyllinge Sogn
Postnr.4700 Næstved
Demografi
Hyllinge by456[1] (2024)
Kommunen84.747[1] (2024)
 - Areal681,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.naestved.dk
Oversigtskort
Hyllinge ligger i Sjælland
Hyllinge
Hyllinge
Hyllinges beliggenhed 55°15′23″N 11°35′59″Ø / 55.25639°N 11.59972°Ø / 55.25639; 11.59972

For alternative betydninger, se Hyllinge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hyllinge)

Hyllinge er en by på Sydsjælland med 456 indbyggere (2024)[1], beliggende 27 km sydøst for Slagelse, 23 km øst for Skælskør, 8 km sydøst for Fuglebjerg og 15 km vest for Næstved. Byen hører til Næstved Kommune og ligger i Region Sjælland.

Hyllinge hører til Hyllinge Sogn. Hyllinge Kirke ligger i byen.

  • Hyllinge afdeling af Lille Næstved Skole har 72 elever i 0.-6. klasse. Andre af skolens afdelinger har overbygning (7.-9. klasse).[2]
  • Hyllinge Børnehus er en selvejende børnehave med plads til 39 børn. Hyldebærhuset er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.[3]
  • Vesthallen kan benyttes til badminton, volleyball, basketball og tennis samt gymnastik. Håndbold og fodbold spilles med bander torsdag-lørdag, og om vinteren benyttes hele hallen som 20x40 m futsalbane.

Byens navn kan tydes som "byen ved hylden". Eller navnet stammer fra det oldnordiske Hyulwænge, der betyder "hulvænget" og her hentyder til at Hyllinge er placeret i en hulning i landskabet.

I 1872 beskrives Hyllinge således: "Hyllinge med Kirken og Skole".[4]

Hyllinge havde stationSlagelse-Næstved banen (1892-1971) og lå på Danmarks længste lige jernbanestrækning – 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm. Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" er anlagt på banetracéet, og der er en shelterplads ved Hyllinge. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 1.

I 1898 beskrives Hyllinge således: "Hyllinge, ved Jærnbanen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 19/4 1872...Antal af Konti 156), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation med Telegrafstation".[5] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et fattighus.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]