Charles I. Schou

Charles I. Schou
Charles I. Schou
Født	30. oktober 1884
Død	10. august 1973 (88 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Arkitekt
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Charles Jacob Schou (født 30. oktober 1884 i Charlottenlund, død 10. august 1973 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt. Han er bedst kendt for sit arbejde i byplanbevægelsen, hvor han var en af pionererne, samt inden for boligbyggeriet.

Han blev tømrersvend og dimittend fra Teknisk Skole 1902, gik på Kunstakademiets almene forberedende klasse 1904-1905, fra 1902 var han ansat bl.a. hos Emil Blichfeldt, Caspar Leuning Borch og Carl Brummer, hvorpå han i 1910 fik selvstændig virksomhed. Han modtog Stoltenbergs stipendium 1927.

Schou var konsulent i byplanlægning for Stadsingeniøren i København 1918-25, medstifter af Dansk Byplanlaboratorium 1920-1921, og medlem af sammes arbejdsudvalg 1921-1925 og af plenarforsamlingen og repræsentantskabet fra 1925, formand for den danske gruppe af Neues Bauen 1929-1933, medlem af Akademiraadet 1931-1943, af Kunstakademiet fra 1943 og af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1937-1948, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1942-1949, medstifter af og formand for Landsrådet for Bykultur 1949. Han var medstifter af den danske gruppe af CIAM og gruppens første formand 1929-31, medlem af Akademiet fra 1931 og Ridder af Dannebrog.

Udstillinger

Den frie Architektforenings udstilling 1915
Charlottenborg Forårsudstilling 1934-1938 og 1943

Værker

Byplanforslag

Aalborg (1912)
Vigerslev haveforstad (1915-18)^[1]^[2]
Banegårdsterrænet, København (1915-18)
Bispebjerg villakvarter med Grundtvigskirkens placering (1916-18)
Forslag til decentralisation af storkøbenhavn (1920-1923)
Nykøbing Falster (1920)
Mommark (1922)
Struer (1923)

Boligkomplekser

Amagerbrogade 4–16 m.fl. (1913)
Haraldsgade 7–9 m.fl. (1914)
Nørrebrohus (1924)
Valkyrien (1924)
Paa Bjerget (1926)
Paa Bjerget (1926)
Gartnergaarden (1926)
Lille Tuborg, Hellerup (1933)
Zøllnerhus (1935)
Nørrebro Vænge 1 (th)(1943)
Nannasgaard (1949)
Alhambravej 14-16, Frederiksberg (1950)
Dybendalsvej 67-73 (1957)

A/S Haabets Ejendom, Amagerbrogade 4-16 (1912-13, sammen med Valdemar Dan, præmieret)
Haraldsgade 7–9 m.fl. (1912-15)
Andelsboligselskabet Bispebjerg, Bispebjergvej (1923, sammen med Georg Gøssel)
Paa Bjerget, bebyggelse omkring Grundtvigskirken (1924-26), sammen med P.V. Jensen Klint, Georg Gøssel og O. Wittrup
Valkyrien, Valkyriegade (1924)
Nørrebrohus, Nørrebrogade, Mimersgade (1924, sammen med Erik Kragh)
Gartnergaarden, Haraldsgade, Sigurdsgade (1926)
Skovgaarden, P.G. Ramms Allé 72 (1932-33)^[3]
Lille Tuborg, Gammel Vartov Vej 25A-29, Strandagervej 1-3, Hellerup (1933, præmieret)
Marielyst, Peter Bangs Vej 99-101 (1933)^[4]
Bangsbohus, Peter Bangs Vej 77 (1934)
Rønbækhus, Strandvejen 99, Gammel Vartov Vej 26-28 (1934-35)
Zøllnerhus, Nørrebrogade 174-76, Allersgade 1, Gormsgade 2A og 2B (1934-35, sammen med Erik Kragh, fredet 2007)
Høeghsmindeparken 3-15, 2-16, Gentofte (1935, præmieret)
Vanløse Allé 2-4, Sallingvej 37-39, Åløkkevej 31 (1939, sammen med Erik Kragh)^[5]
Plantageparken, rækkehuse, Lyngbyvej, Fuglegårdsvej, Plantagevej 28 (1941, sammen med Ib Schou)
Nørrebro Vænge I, aldersrenteboliger, Nørrebro Vænge 1 og 16 (1943)
Filosofvænget, Freriksborgvej, Orgelbyggervej (påbegyndt 1947)
Knudsgaarden, Bellahøjvej 141-143 (1948, sammen med Erik Kragh)
Nannasgaard I, II og III, Nannasgade, Hamletsgade 23 og 25 (1945-49, sammen med Erik Kragh)
Alhambravej 14-16, Frederiksberg (1950, præmieret af Frederiksberg Kommune)
Dybendalsvej 57-63, 67-73, Vanløse (1952-57, sammen med Erik Kragh)^[6]

Andet

Landhus, Kongevejen 195, Holte (1937)
Eget landhus Elverhøj ved Esrom (1940)
Hyttebjergskolen, Hanstholmvej 10, Vanløse (1956, 1958-62, svømmehal 1964, sammen med Magnus Stephensen)
Patriciervilla, Kildegårdsvej 9, Hellerup (1921)

Projekter

Bebyggelse af Islands Brygge (3. præmie 1906)
Københavns Belysningsvæsens bygning, København (1909)
Østifternes Kreditforening (3. præmie 1913)
Götaplatsen i Gøteborg og ordning af Frederiksberg Allé (begge 1926 sammen med Georg Gøssel)
H.C. Andersen-Parken med eventyrhaven (1926)
Vejføring og tunnel gennem Frederiksberg Bakke (1921-42)

På skrift

Om Bybygningskunst (1923)
Desuden artikler i tidsskrifter (Kritisk Revy, Architekten m.fl.) og dagblade.

Referencer

^ "Vigerslev Haveby" (PDF). Københavns Kommune. 2014. s. 4. Hentet 27. februar 2018.
^ "Bydelsatlas Valby" (PDF). Miljøministeriet og Københavns Kommune. 1994. s. 30(32)-31(33). Hentet 1. september 2018.
^ "Ejendom på hjørnet af Philip Schous Vej og P.G. Rams Allé". kbhbilleder.dk. Hentet 27. februar 2018.
^ "Ejendommen Marielyst, Peter Bangs Vej 99-101". kbhbilleder.dk. Hentet 27. februar 2018.
^ "Bygning:Sallingvej 37". kulturarv.dk. Hentet 27. februar 2018.
^ "Bydelsatlas Vanløse" (PDF). Miljø- og Energiministeriet og Københavns Kommune. 1995. s. 37(39). Hentet 4. marts 2018.

Kilder

Charles I. Schou, Weilbachs Kunsterleksikon 1947
Kraks Blå Bog 1957
Charles I. Schou på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

Eksterne henvisninger

Charles I. Schou på gravsted.dk

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Charles I. Schou

[1] "Vigerslev Haveby" (PDF). Københavns Kommune. 2014. s. 4. Hentet 27. februar 2018.

[2] "Bydelsatlas Valby" (PDF). Miljøministeriet og Københavns Kommune. 1994. s. 30(32)-31(33). Hentet 1. september 2018.

[3] "Ejendom på hjørnet af Philip Schous Vej og P.G. Rams Allé". kbhbilleder.dk. Hentet 27. februar 2018.

[4] "Ejendommen Marielyst, Peter Bangs Vej 99-101". kbhbilleder.dk. Hentet 27. februar 2018.

[5] "Bygning:Sallingvej 37". kulturarv.dk. Hentet 27. februar 2018.

[6] "Bydelsatlas Vanløse" (PDF). Miljø- og Energiministeriet og Københavns Kommune. 1995. s. 37(39). Hentet 4. marts 2018.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]