Spring til indhold

Isabella Arendt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Isabella Arendt
Landsformand for Kristendemokraterne
Embedsperiode
13. oktober 2019 – 17. maj 2022
ForegåendeStig Grenov
Efterfulgt afMarianne Karlsmose (fungerende)[1]
Partiformand for Kristendemokraterne
Embedsperiode
28. april 2021 – 17. maj 2022
ForegåendePosten oprettet
Efterfulgt afIkke udpeget
Personlige detaljer
FødtIsabella Arendt Laursen
7. maj 1993 (31 år)
Fredericia, Danmark
Fulde navnIsabella Arendt Vlasman
Politisk partiKristendemokraterne (indtil 2022)
Det Konservative Folkeparti (fra 2022)
Radikale Venstre (kortvarigt)
UddannelseBachelor of science (2017)
Stud.scient.pol. (pr. 2019)
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
BeskæftigelseRådgiver i Tænketanken Prospekt
Links
Link til Isabella Arendts blog, Link til Isabella Arendts blog
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Isabella Arendt Vlasman (født Laursen 7. maj 1993 i Fredericia) er en dansk politiker, der var formand for Kristendemokraterne fra 2019 til 2022. Hun var partiets næstformand 2017-2019 og Kristendemokratisk Ungdomspartis formand 2013-2016. Arendt var folketingskandidat for Kristendemokraterne ved folketingsvalget 2011, 2015 og 2019 – i 2011 som den yngste folketingskandidat nogensinde – og for Det Konservative Folkeparti ved folketingsvalget 2022, men blev ikke valgt ind nogen af gangene. Siden juli 2022 har hun været manager hos konsulentvirksomheden Szpirt & Company.

Arendt blev konstitueret som fungerende formand for Kristendemokraterne i maj 2019, midt i valgkampen forud for folketingsvalget 2019, som følge af ønske om en måneds stressrelateret sygeorlov fra partiets daværende formand, Stig Grenov; hun blev valgt som landsformand i oktober. I 2021 blev hun derudover ansat som partiformand i Folketinget, da Kristendemokraterne fik et mandat i Folketinget som følge af Jens Rohdes indmeldelse. I maj 2022 trak hun sig som formand og meldte sig samtidig ud af partiet. Måneden efter blev hun folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Baggrund og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Isabella Arendt blev født Isabella Arendt Laursen den 7. maj 1993 i Fredericia[2] og stammer fra Pjedsted.[3] Hun er opvokset i et kristent og politisk engageret hjem, men blev ifølge hendes far ikke pålagt nogen bestemte holdninger i hjemmet.[4] Hendes far, Mikael Arendt Laursen, er generalsekretær for KLF, Kirke & Medier.[5] Hun gik på Fredericia Gymnasium, hvor hun blev student i 2012.[6] Hun følte sig ensom i gymnasietiden,[7] hvor hun ikke havde nære veninder.[4] Efter gymnasiet flyttede hun til København for at studere[7] og tog en bachelorgrad i statskundskab fra Københavns Universitet i 2017,[8] og hun er pr. 2019 kandidatstuderende.[9] Inden hun blev partileder, arbejdede hun 2017-2019 som forskningsassistent ved Institut for Lykkeforskning.[10][11] Arendt blev i juli 2022 manager hos konsulentvirksomheden Szpirt & Company.[12] Siden har Arendt arbejdet som senior public affairs rådgiver i Landbrug & Fødevarer[13] og i januar 2024 annonceres det at hun derudover tilknyttes som familiepolitisk rådgiver i Tænketanken Prospekt[14].

Hun blev i 2018 gift med Caspar Vlasman,[7] som var kandidat for Kristendemokraterne ved kommunalvalget 2021 i Københavns Kommune.[15] Parret bor i Valby.[10]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Medlem af DSU, Kristendemokraterne og Radikale Venstre

[redigér | rediger kildetekst]

Arendt var ved folketingsvalgene i 2011, 2015 og 2019 folketingskandidat for Kristendemokraterne. Ved folketingsvalget i 2011 blev hun udråbt som den yngste folketingskandidat nogensinde.[16] Hun fik 85 personlige stemmer,[17] og Kristendemokraterne kom ikke i Folketinget i 2011. Arendt var herefter en kort overgang medlem af Radikale Venstre.[2] Hun udtalte efterfølgende, at hun hos hverken DSU eller Radikale Venstre oplevede en "tolerance for, at man kunne tro, hvad man ville, og tænke, hvad man ville",[17] og til folketingsvalget i 2015 var hun kandidat for Kristendemokraterne i Østjyllands Storkreds.[18]

I perioden 2013-2016 var Arendt landsformand for KDup – Kristendemokratisk Ungdomsparti.[19] Arendt har også været medlem af Danmarks Socialdemokraiske Ungdom.[20]

I 2013 og 2017 var Arendt kandidat for Kristendemokraterne til Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalgene.[21][22] Fra 2017 til 2019 var Arendt partiets næstformand.[10]

Den 7. maj 2019, på dagen for udskrivelsen af folketingsvalget 2019, vikarierede Isabella Arendt for Kristendemokraternes daværende landsformand, Stig Grenov, i partilederrunden på TV 2 om aftenen,[23][24] efter at Grenov havde fået et ildebefindende kort tid før udsendelsen.[25] Hendes vikariat blev vel modtaget i medierne, og hun fik tilnavnet "vikaren fra himlen" af Radio24Syv[17][a] og "Kristendemokraternes nye håb" af Altinget.[26]

Formand for og udmeldelse af Kristendemokraterne

[redigér | rediger kildetekst]

Fra uge 20 2019 blev Isabella Arendt konstitueret som fungerende formand for Kristendemokraterne til og med uge 24 pga. ønske om en måneds stressrelateret sygeorlov fra Kristendemokraternes daværende formand, Stig Grenov.[27][28] Hun blev valgt til partiets landsformand den 13. oktober samme år.[29] I 2021 blev hun ansat som partiformand i Folketinget, da Kristendemokraterne fik et mandat i Foketinget, efter at Jens Rohde meldte sig ind i partiet. Det betød, at hun som både landsformand og partiformand delte sin tid mellem de to poster.[30][31] Den 17. maj 2022 meddelte hun, at hun fratrådte som landsformand for Kristendemokraterne og meldte sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning på grund af manglende opbakning og arbejdslyst.[10]

Folketingskandidat Det Konservative Folkeparti

[redigér | rediger kildetekst]

Arendt blev den 12. juni 2022 indstillet af en enstemmig bestyrelse i Det Konservative Folkepartis vælgerforening i Hedensted som partiets folketingskandidat i Hedenstedkredsen.[32] Ved folketingsvalget den 1. november samme år gik De Konservative fra 12 til 10 mandater.[33] Arendt fik 2.186 personlige stemmer, næstflest blandt kandidaterne for De Konservative i Østjyllands Storkreds, men partiets eneste mandat i kredsen gik til Mona Juul.[34]

Politik

[redigér | rediger kildetekst]

Da Arendt var formand for Kristendemokraterne, understregede hun, at "partiet ikke vil blande religion og politik sammen, selv om værdigrundlaget stammer fra kristendommen",[17] og at hun kæmper for meningsfrihed for alle, uanset politisk eller seksuel overbevisning.[17]

Isabella Arendt mener, at der er alt for mange kvinder i Danmark, der får en abort.[17] Hun går ikke ind for et forbud mod abort, men synes, at kvinder, der overvejer abort, bør have vejledende samtale med sundhedspersonale før en endelig beslutning.[17]

Derudover går hun ind for en blå-grøn løsning på klimaproblemerne, "der både involverer landmændene og lokalt producerede fødevarer, men også indretningen af et bæredygtigt skattesystem".[26]

Isabella Arendt fik sammen med Alternativets Uffe Elbæk den første udgave af Politikens Dialogpris under folketingsvalget i 2019. Hun modtog den for valgkampens første eksempel på konstruktiv politisk debat.[35]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
Kommentarer
  1. ^ Dette var en reference til "vikaren fra helvede",[36] et tilnavn Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti fik, da han i januar 2014 var stedfortræder for det sygemeldte folketingsmedlem Anne Baastrup og han fornyede sit partis kritik af regeringens salg af DONG Energy-aktier til Goldman Sachs og sagde SF's daværende formand, Annette Vilhelmsen, imod.[37][38]
Referencer
  1. ^ Rikke Struck Westersø (17. maj 2022). "Politisk redaktør: - Kristendemokraterne nærmer sig opløsning". TV 2. Hentet 17. maj 2022.
  2. ^ a b Thea Deleuran Müller (8. maj 2019). "Kristendemokraternes unge afløser: 'En fødselsdag, jeg sent vil glemme'". DR. Hentet 18. juni 2022.
  3. ^ Flemming Linnebjerg (16. oktober 2017). "Ung Pjedsted-kvinde til tops hos KristenDemokraterne". Vejle Amts Folkeblad. Hentet 13. juni 2022.
  4. ^ a b Philip Christoffersen (16. maj 2019). "Portræt: Isabella Arendt har altid været klar til at tage ansvar". TV 2. Hentet 17. maj 2022.
  5. ^ "Stolt far til ny KD-formand: Isabella får sin drøm opfyldt". Fredericia Dagblad.
  6. ^ Runge Madsen, Matthias Niels (27. maj 2019). "Ugens Kurt: Isabella Arendt". fredericiaavisen.dk. Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 1. september 2019.
  7. ^ a b c Marie Varming; Sara Wilkins (12. maj 2020). "Isabella Arendt: "Jeg kæmpede med ensomhed og lavt selvværd"". Alt.dk. Hentet 17. maj 2022.
  8. ^ "Isabella Arendt". Kristeligt Dagblad. Hentet 17. maj 2022.
  9. ^ "FAKTA: Her stiller partilederne op". Jyllands-Posten. 5. juni 2019. Hentet 17. maj 2022.
  10. ^ a b c d Søren Kassebeer (17. maj 2022). "Formand Isabella Arendt forlader Kristendemokraterne". Berlingske. Hentet 17. maj 2022.
  11. ^ "Isabella Arendt - landsformand for KD". Kristendemokraterne. 4. august 2021. Arkiveret fra originalen 4. april 2022. Hentet 17. maj 2022.
  12. ^ Poul Smidt. "Isabella Arendt". Den Store Danske. Hentet 7. november 2022 – via Lex.dk.
  13. ^ Altinget: Civilsamfund
  14. ^ Isabella Arendt er ny rådgiver i Tænketanken Prospekt - Altinget: Civilsamfund
  15. ^ "Caspar Vlasman (K) Københavns Kommune". DR. Hentet 17. maj 2022.
  16. ^ Ritzau (5. september 2011). "18-årig kæmper for en plads i Folketinget". Hentet 13. maj 2019 – via Fredericia Dagblad.
  17. ^ a b c d e f g Sissel Christine Søe (9. maj 2019). "'Vikaren fra himlen': - Jeg er politiker, ikke præst". TV 2. Hentet 13. maj 2019.
  18. ^ Christina S. Johansen (27. maj 2015). "Hvem skal have krydset? Her er kandidaterne i Østjylland". Lokalavisen Aarhus. Arkiveret fra originalen 22. december 2019. Hentet 22. december 2019.
  19. ^ Yskes, Elisabeth (12. oktober 2018). "25-årige Isabella Arendt er kristendemokrat: Jeg er altså hverken homofob, teokrat eller dum". Kristeligt Dagblad. Hentet 17. juni 2022.
  20. ^ "Isabella Arendt har måske 'x-faktor' nok til at hoppe over spærregrænsen". DR. 13. maj 2019. Arkiveret fra originalen 12. juni 2019. Hentet 22. december 2019.
  21. ^ "Kommunalvalg d. 19. november 2013". Kmdvalg.dk. Hentet 17. maj 2022.
  22. ^ "Kommunalvalg d. 21 november 2017". Kmdvalg.dk. Hentet 17. maj 2022.
  23. ^ Sebastian Bjerring Jensen (8. maj 2019). "Isabella Arendt blev valgaftenens helt store oplevelse: 'Jeg har ikke sovet i nat'". B.T. Hentet 9. maj 2019.
  24. ^ Vibe Lønstrup (9. maj 2019). "Isabella Arendts succes kan hjælpe parti". Kristeligt Dagblad. s. 2. Hentet 9. maj 2019.
  25. ^ Skou, Kaare R. (2020). Blå vinter: Det borgerlige Danmarks kollaps. Forlaget Momenta. s. 551. ISBN 978-87-7238-060-5.
  26. ^ a b Simon Lessel (8. maj 2019). "Kompromisløs og idealistisk: Portræt af Kristendemokraternes nye håb". Altinget. Hentet 13. maj 2019.
  27. ^ "Kristendemokraterne skifter formand i valgkampen". Berlingske. Hentet 13. maj 2019.
  28. ^ Sten Brøgger (13. maj 2019). "Ungt stortalent overtager formandspost efter stressmelding". TV2 Østjylland. Hentet 13. maj 2019.
  29. ^ "Isabella Arendt valgts som ny landsformand for Kristendemokraterne". Politiken. 13. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2019. Hentet 22. december 2019.
  30. ^ Max Læbo Wulff (28. april 2021). "Isabella Arendt skal være Kristendemokraternes partiformand på Christiansborg". Altinget. Hentet 17. maj 2022.
  31. ^ Jonas Sahl (28. april 2022). "Velsignet med Borgen-job". Ekstra Bladet. Hentet 17. maj 2022.
  32. ^ Cindy Shummontien Green (13. juni 2022). "Isabella Arendt stiller op for Konservative". Altinget.dk. Hentet 3. juli 2022.
  33. ^ Ritzau (2. november 2022). "Konservative partihoppere på vippen: Trængsel om K-mandater". Hentet 7. november 2022 – via Berlingske.
  34. ^ Prakash, Thomas (2. november 2022). "Se de store profiler, der ikke bliver valgt til Folketinget - Folketingsvalg 2022". DR. Hentet 7. november 2022.
  35. ^ Mads Zacho Teglskov (12. maj 2019). "»Jeg håber, at Kristendemokraterne bliver valgt ind«: De første modtagere af Politikens Dialogpris taler om deres egen politik og roser andres". Politiken. Hentet 13. maj 2019.
  36. ^ Kim Faber (13. maj 2019). "'Vikaren fra himlen' tager over: Kristendemokraterne skifter formand under valgkampen". Politiken. Hentet 13. juni 2022.
  37. ^ Ritzau (11. august 2017). "'Vikaren fra helvede' er ny politisk ordfører i SF". DR. Hentet 13. juni 2022.
  38. ^ "Portræt: Da 'vikaren fra helvede' vendte tilbage på Borgen". Politiken. 30. januar 2014. Hentet 13. juni 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Isabella Arendt kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Isabella_Arendt&oldid=11800256"