Republikken Kalmykija
Republikken Kalmykija Республика Калмыкия Respublika Kalmykija Хальмг Таңһч /Khal'mg Tanghtsj | |||
Republik | |||
|
|||
Nationalsang: Khalmg Tanghchin chastr | |||
Land | Rusland | ||
---|---|---|---|
Føderalt distrikt | Sydlige | ||
Økonomisk region | Volga | ||
Officielle sprog | Kalmukkisk og russisk | ||
Hovedstad | Elista | ||
Areal | 74.731 km² (nr. 38) | ||
Indbyggertal | 280.564[1] (nr. 76) | ||
Grundlagt | 5. januar 1936 | ||
Lovgivende forsamling | Parlament | ||
- Præsident | Alekséj Orlóv | ||
Tidszone | UTC+3 | ||
Kalmykiens beliggenhed i Rusland
| |||
Hjemmeside: http://kalm.ru | |||
Republikken Kalmykija er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation,[2] beliggende i Ruslands sydvestlige hjørne. Hovedstaden er Elista med godt 100.000 indbyggere. Andre byer er Gorodovikovsk og Lagan. Republikken har 280.564(2015) indbyggere og et areal på 74.731 km².
Ifølge folketællingen i 2002 udgør kalmykerne 53,3% af befolkningen, russere 33,6% og andre 13,1%. Kalmykerne er det eneste folk i Europa, som er buddhister.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Republikken grænser til de russiske enheder Dagestan, Volgograd, Astrakhan, Stavropol og Rostov.
Floder
[redigér | rediger kildetekst]Europas længste flod, Volga, strejfer republikken i den østlige ende, men der er ellers få større floder.
Søer
[redigér | rediger kildetekst]Kalmykija ligger mod sydøst ved bredden af det Kaspiske hav. De største er søer i republikken er:
Naturresourcer
[redigér | rediger kildetekst]I Kalmykija udvindes kul, olie, og naturgas.
Saigaantilopen lever i området, og er beskyttet i Tjornyje Zemli Naturreservatet.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kalmykerne er en centralasiatisk stamme fra Xinjiang, der krydsede Volga i 1601, lokket af de frodige græsmarker på den europæiske steppe. I Xinjiang var disse mongolske nomader kommet i konflikt med de fastboende kinesiske bønder. Men i Katharina den Stores rige ventede andre problemer; deres buddhistiske stentempler blev revet, og der var strid om hesterettighederne. Sent i 1700-tallet fulgte de fleste khanen tilbage til hjemlandet ved Bajkalsøen. Men nogle blev værende; "kalmuk" er tyrkisk for en, som bliver tilbage. Selv kalder de sig khalmager.[3]
Mange kalmykere kæmpede på de hvides side under den russiske borgerkrig og måtte flygte fra den sejrende Røde hær i 1920. Disse samlede sig særlig i Beograd, hvor de oprettede et buddhisttempel i 1929.
Efter at være blevet terroriseret af Stalins regime, ønskede kalmukkerne Hitlers 4.panserarmé velkommen i august 1942, og flere hundrede kalmukker meldte sig til tysk tjeneste. I december 1943 blev hele befolkningen derfor deporteret til Sibirien. I 1957 fik de tilladelse til at returnere fra deres eksil, men da var befolkningen halveret, og deres ejendomme overtaget af fremmede.
I 1993 stillede milliardæren Kirsan Iljumsjinov til præsidentvalget. Han lovede 100 dollars til enhver, som stemte på ham, samt en mobiltelefon til alle landets hyrder. Han fik dermed 65 % af stemmerne. Som præsident omlagde han valgsystemet og fik rejst buddhisttempler. Han indførte skak som obligatorisk fag i skolerne. Da Verdensskakforbundet FIDE, stiftet i 1924, mødtes til kongres i Paris i 1995, blev Iljumsjinov valgt til ny præsident også her. Den smilende buddhist indledede sin præsidentperiode med at forhandle med sin ven Saddam Hussein om at afholde VM-finalen i skak mellem Anatolij Karpov og Gata Kamsky i Bagdad. Saddam skulle personligt stå for første træk i en direkte udsendelse. USA, som boykottede Irak, truede Kamsky med tolv års fængsel og en bøde på 1 million dollars, hvis han deltog. Finalen ble dermed flyttet til Kalmykia. [4]
I juni 1998 blev liget af redaktøren Larisa Judina fra oppositionsavisen Sovjetskaja Kalmykia fundet i en indsø ved hovedstaden, knivstukket og med kraniebrud. Judina var angiveligt ved at afsløre lyssky transaktioner ved Iljumsjinovs opførelse af Chess City.[5] To mænd blev arresteret, tilstod og blev dømt. Der forelå ingen beviser for, at Iljumsjinov var involveret, men russiske menneskerettighedsorganisationer oppfordrede skakspillere til at boykotte OL. Alligevel ankom i september 110 skakspillere fra hele verden. Præsidenten tilbød Bobby Fischer et hus i Chess City, bygget efter hans ønsker og specifikationer. Fischer afslog dog.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Befolkningen i Den Russiske Føderation den 1. januar 2015 (russisk), hentet 28. september 2015
- ^ Степное Уложение (Конституция) Республики Калмыкия от 5 апреля 1994 г
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. juni 2013. Hentet 9. maj 2019.
- ^ Hallgeir Opedal: Magnus Carlsen (s. 143-52), forlaget Kagge, 2013, ISBN 978-82-489-1373-3
- ^ Killing The Messenger
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel netside Arkiveret 25. november 2010 hos Wayback Machine
- Kommersant artikel
- NUPI-artikel Arkiveret 21. december 2006 hos Wayback Machine
- Artikel fra Amnesty