Spring til indhold

Kognitionspsykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kognitiv psykologi)

Kognitionspsykologi er sammensat af kognition, der betyder tænkning, og psykologi. Der er altså tale om tænkningens psykologi, og emnerne er hovedsageligt tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens. Metoderne er empiriske og statistiske.

Kognitionspsykologi grænser op til videnskaber som filosofi, lingvistik, neuropsykologi og humanbiologi. I de senere år har indsigt fra kognitionspsykologien også vundet indpas inden for den økonomiske forskning i underdisciplinen adfærdsøkonomi.[1] Tildelingen af Nobelprisen i økonomi i 2002 til psykologen Daniel Kahneman er et eksempel herpå.

Henry Gleitman, Alan Fridlund, Daniel Reisberg, Psychology. Norton, New York 1999.

  1. ^ Vidar Ringstad (2013): Kognitiv psykologi og atferdsøkonomi. Artikel i Samfunnsøkonomen nr. 7, 2013.