Sámi soga lávlla
(Omdirigeret fra Samisk nationalsang)
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Sámi soga lávlla er et digt af Isak Saba, skrevet og publiceret i Sagai Muittalægje i 1906. På samekonferencen i Åre i 1986 blev den vedtaget som samisk nationalsang. Digtet blev tonesat af Arne Sørli, og melodien (jf. partitur til nedenfor til højre) blev godkendt på den 15. samekonference i Helsingfors i 1992. Teksten er oversat til alle de samiske sprog. Denne udgave er skrevet på orginalsproget, nordsamisk, men med gældende retskrivning.
Nordsamisk version (ny retskrivning)
[redigér | rediger kildetekst]
- Guhkkin davvin Dávggáid vuolde
- sabmá suolggai Sámieanan.
- Duottar leabbá duoddar duohkin,
- jávri seabbá jávrri lahka.
- čohkat čilggin, čorut čearuin
- allanaddet almmi vuostái.
- Šávvet jogat, šuvvet vuovddit,
- cáhket ceakko stállenjárggat.
- máraideaddji mearaide.
- Dálvit dáppe buolašbiekkat,
- muohtaborggat meariheamit.
- Sámisohka sieluin mielain
- eahccá datte eatnamiiddis:
- Mátkálažžii mánuheabit,
- giđđudeaddji guovssahasat, -
- ruoškkas, ruovggas rođuin gullo,
- juhca jávrriin, jalgadasain,
- geresskálla máđiid miel.
- Ja go geassebeaivváš gollut
- mehciid, mearaid, mearragáttiid,
- golli siste guollebivdit
- suilot mearain, suilot jávrriin.
- Gollin čuvget čáhcelottit,
- silban šovvot sámieanut,
- šelgot čuoimmit, šleđgot áirrut,
- luitet olbmát lávllodemiin
- geavgŋáid, guoikkaid, goatniliid.
- Sámieatnan sohkagoddi –
- dat lea gierdan doddjokeahttá
- goddi čuđiid, garrogávppiid,
- viehkes vearrevearroválddiid.
- Dearvva dutnje, sitkes sohka!
- Dearvva dutnje, ráfi ruohtas!
- Eai leat doarut dorrojuvvon,
- eai leat vieljain varat vardán
- sámi siivo soga sis.
- Máttarádját mis leat dovle
- vuoitán vearredahkkiid badjel.
- Vuostálastot, vieljat, miige
- sitkatvuođain soardiideamet!
- Beaivvi bártniid nana nálli!
- Eai du vuoitte vašálaččat,
- jos fal gáhttet gollegielat,
- muittát máttarmáttuid sáni:
- Sámieatnan sámiide!
Norsk version (Jacob Børretzen)
[redigér | rediger kildetekst]- Langt nord under Store Bjørnen
- sakte stiger Samelandet:
- Vidde seg bak vidde strekker,
- sjø ved sjø hvor øyet rekker.
- Lier, åser, snaue rabber
- hever seg mot himmelbrynet.
- Elver bruser, skoger suser,
- stålgrå, steile fjell-nes skyter
- mot det ville hav seg ut.
- Vintertid med storm og kulde,
- snefokk uten mål og måte.
- Sameslekten dog av hjertet
- henger med sitt hjem og yrke.
- For en vandrer månen skinner,
- nordlys flimrer, stjerner tindrer.
- Reingrynt høres mellom krattet,
- sus og brus fra sjø og slette,
- pulkestøy langs vintervei.
- Og når sommersolen gyller
- fjell og skoger, hav og strender,
- fiskere i gullglans gynger,
- gynger stilt på hav og innsjø.
- Gyllent glinser svømmefugler
- og som sølv de store elver.
- Staker glimter, årer glitrer,
- Folket under sang det farer
- gjennom stiller, stryk og foss.
- Samelandets ætt og stamme
- utholdt har og tålt så mange
- herjingstokter, bannskaps-handler,
- frekke falske skattefuter.
- Hill deg, seige samestamme!
- Hill deg, fredens rot og flamme!
- Aldri er der kamper kjempet,
- aldri broder-blod har runnet
- i den stille sameslekt.
- Våre fedre før har seiret
- over dem som urett øvet.
- La oss også motstå, brødre,
- dem som vil oss underkue!
- Solens sønners seige avkom!
- Aldri skal du overvinnes
- om ditt gyldne språk du vokter,
- husker dine fedres tale:
- Sameland for samene!