Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Simon Emil Ammitzbøll-Bille | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 8. februar 2005 – 1. november 2022 | |
Valgkreds | Storstrøms Amtskreds (2005-2007) Sjællands Storkreds (2007-2011) Københavns Storkreds (2011-2022) |
Økonomi- og indenrigsminister | |
Embedsperiode 28. november 2016 – 27. juni 2019 | |
Statsminister | Lars Løkke Rasmussen |
Del af | Regeringen Lars Løkke Rasmussen III |
Foregående | Karen Ellemann (Social- og indenrigsminister) |
Efterfulgt af | Astrid Krag (Social- og indenrigsminister) |
Personlige detaljer | |
Født | Simon Emil Ammitzbøll 20. oktober 1977 (47 år) Hillerød, Danmark |
Nationalitet | Dansker |
Politisk parti | Radikale Venstre (Indtil 2008) Borgerligt Centrum (2009) Liberal Alliance (2009 - 2019) Fremad (2019 - 2020) Løsgænger (2020 - 2022) |
Ægtefælle(r) | Henning Olsen (g. 2005–16) Kirstine Bille (g. 2017) |
Bopæl | København |
Uddannelsessted | Marie Kruses Skole Roskilde Universitet Krogerup Højskole |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (født Simon Emil Ammitzbøll[1] 20. oktober 1977 i Hillerød)[2] er en dansk politiker, der tidligere var medlem af Folketinget, valgt i Københavns Storkreds. I Folketinget har han repræsenteret Radikale Venstre 2005-08, været løsgænger 2008-09, repræsenteret Liberal Alliance 2009-19 og endnu engang været løsgænger 2019-2022. I Liberal Alliance var han mangeårig politisk ordfører og gruppeformand, indtil han blev økonomi- og indenrigsminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen III, der sad fra 28. november 2016 til 27. juni 2019.
Den 22. oktober 2019 udmeldte han sig af Liberal Alliance og blev dermed igen løsgænger i Folketinget. Den 7. november 2019 stiftede han det borgerlige parti Fremad sammen med Christina Egelund,[3] men dette blev nedlagt igen 8. oktober 2020, og han fortsatte derefter som løsgænger og genopstillede ikke til folketingsvalget 2022.[4]
Ammitzbøll har en bachelorgrad i socialvidenskab fra Roskilde Universitet fra 2003.[2]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Radikal Ungdom og Radikale Venstre
[redigér | rediger kildetekst]Fra 2000 til 2003 var Simon Emil Ammitzbøll landsformand for Radikal Ungdom. Han blev opstillet til Folketinget i Næstvedkredsen i 2003 og i Vordingborgkredsen i 2004 og blev valgt ved valget 8. februar 2005 og genvalgt ved valget 13. november 2007.[2]
Mellem 2005 og 2008 repræsenterede han Radikale Venstre i Folketinget. Han meldte sig 8. oktober 2008 ud af Det Radikale Venstre og var i en kort periode løsgænger.
Borgerligt Centrum
[redigér | rediger kildetekst]Den 4. januar 2009 offentliggjorde Ammitzbøll, at han ville stifte et nyt parti, og to dage senere blev Borgerligt Centrum præsenteret ved et pressemøde på Christiansborg som et centrum-højre-parti med udgangspunkt i liberale og humanistiske værdier. Efter blot fem måneder tilsluttede såvel Ammitzbøll som de fleste andre partimedlemmer sig imidlertid den 16. juni 2009 Liberal Alliance og forlod dermed Borgerligt Centrum,[5][6] der et par år senere blev endeligt nedlagt.
Liberal Alliance
[redigér | rediger kildetekst]Liberal Alliance havde på dette tidspunkt kun to medlemmer i Folketinget, nemlig Anders Samuelsen og Villum Christensen. Simon Emil Ammitzbøll blev straks ved indtrædelsen politisk ordfører for partiet[5] og fra 2010 tillige gruppeformand. Begge poster beholdt han, indtil han udnævntes til økonomi- og indenrigsminister, da Liberal Alliance gik i regering med Venstre og de konservative i 2016.[2]
Han blev valgt til Folketinget ved folketingsvalget den 15. september 2011 for Liberal Alliance i Københavns Storkreds.[2]
Brud med Liberal Alliance
[redigér | rediger kildetekst]Ved folketingsvalget 2019 tabte Liberal Alliance ni af sine hidtidige 13 mandater, og partiformand Anders Samuelsen mistede sit folketingsmandat. Han gik derpå af som formand og pegede på Ammitzbøll-Bille som sin efterfølger.[7] Det samme gjorde den hidtidige gruppeformand Christina Egelund, der heller ikke opnåede genvalg.[8] Ifølge Weekendavisen forsøgte Ammitzbøll-Bille også at gå efter formandsposten, men kunne ikke skabe opbakning til sit kandidatur, og i stedet blev den nyvalgte Alex Vanopslagh valgt til politisk leder.[9]
I de følgende måneder luftede Ammitzbøll-Bille flere gange sin frustration over partiets linje under den nye ledelse. En gruppe hovedbestyrelsesmedlemmer klagede i et brev i efteråret 2019 til ledelsen over hans adfærd, og den 22. oktober 2019 meddelte han, at han havde meldt sig ud af Liberal Alliance.[9][10][11]
Ammitzbøll-Bille ville efter udmeldelsen ikke svare klart på, om han ville opgive sit mandat, fortsætte som løsgænger, melde sig ind i et andet parti eller starte et nyt. Det fik efter udmeldelsen flere kommentatorer til at spekulere i, om han ville danne et nyt parti sammen med Christina Egelund, der havde meldt sig ud af LA to dage før Ammitzbøll-Bille.[12]
Fremad
[redigér | rediger kildetekst]Den 7. november 2019 stiftede han det borgerlige parti Fremad sammen med Christina Egelund.[3] Den 8. oktober 2020 offentliggjorde han, at det nye parti Fremad blev nedlagt pga. det omfattende arbejde med det nye parti, og han fortsatte som løsgænger. Partiet nåede at indsamle 3.773 vælgererklæringer, langt fra de 20.000 nødvendige.[13]
Partier over tid
[redigér | rediger kildetekst]Tillidshverv
[redigér | rediger kildetekst]- Formand for Kronprinsesse Ingrids Fond fra 2007 til 2016.
- Formand for Krogerup Højskoles bestyrelse fra 2007 til 2016, næstformand 2004-2007, medlem af bestyrelsen fra 1999.
- Medlem af styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd 2003-2005.
- Medlem af Det Radikale Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse 2000-2004.
- Landsformand for Radikal Ungdom 2000-2003[2].
Derudover var Simon Emil Ammitzbøll-Bille formand for Folketingets Ligestillingsudvalg i 2011-2012,[2] og han har tidligere været medlem af bestyrelsen i virksomheden Sarbo Ventures.[14] I perioden 1. oktober 2016 til 28. november 2016 var han statsrevisor.[2]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Simon Emil Ammitzbøll-Bille var gift med Henning Olsen fra 2005 til august 2016, hvor Olsen afgik ved døden efter en langvarig kamp mod kræft.[15] Parret blev viet af Klaus Bondam.[16]
Ammitzbøll-Bille har siden sommeren 2017 dannet par med Kristine Bille, som han inden da havde været venner med i 15 år.[17] De offentliggjorde i oktober 2017, at de ventede deres første barn .[18] De blev gift den 18. november 2017,[19] og Simon Emil Ammitzbøll-Bille tilføjede i denne forbindelse Bille til sit efternavn. I maj 2018 fik de deres første datter.[20] Parret fik deres anden datter i april 2020.[21]
Andet
[redigér | rediger kildetekst]Simon Emil Ammitzbøll deltog i 2004 i TV2 Zulus realityprogram FC Zulu, hvor tidligere fodboldspiller Mark Strudal trænede et hold unge mænd, der aldrig havde spillet fodbold, til at spille en fodboldkamp mod FCK-spillere.[22]
Publikationer
[redigér | rediger kildetekst]- Redaktør af jubilæumsbogen "Tidens Tanker", 2001.
- Medredaktør (sammen med Erik Boel) af antologien "Europa i alle palettens farver", 2007[2].
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Simon Emil Ammitzbøll er blevet gift og får nyt efternavn". Ritzau/Berlingske. 18. november 2017. Hentet 18. november 2017.
- ^ a b c d e f g h i Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Folketingets hjemmeside
- ^ a b "Blå bog: Simon Emil Ammitzbøll har været i fire partier". Politiken. 7. november 2019. Hentet 7. november 2019.
- ^ Simon Emil Ammitzbøll-Bille stopper i Folketinget 17. aug. 2021, nyheder.tv2.dk
- ^ a b Borgerligt Centrum blev kun fem måneder. Artikel i Politiken 16. juni 20019.
- ^ "Ammitzbøll: Svært at lave nyt parti". Politiken. 2009-06-16. Arkiveret fra originalen 2009-06-19. Hentet 2009-10-06.
- ^ Tårevædet Samuelsen peger på sin højre hånd som ny leder. Artikel på berlingske.dk 6. juni 2019
- ^ Formandopgøret i Liberal Alliance: 'Kronprinsen' gik efter formandsposten - endte som gruppesekretær. Artikel på bt.dk 16. juni 2019.
- ^ a b De uanstændige. Artikel i Weekendavisen 25. oktober 2019.
- ^ Line Jenvall (22. oktober 2019). "Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance". DR.
- ^ Magtopgør gik forud for LA-toppolitikers exit: Undersøgte muligheden for at udskifte Samuelsen. Artikel i Berlingske 24. oktober 2019.
- ^ To nye hjemmesider sætter gang i spekulationerne – er LA-afhoppere ved at stifte nyt parti? Artikel på b.dk, 26. oktober 2019.
- ^ "Simon Emil Ammitzbøll-Bille skrotter sit parti Fremad". Ritzau. 8. oktober 2020. Hentet 8. oktober 2020 – via tv2.dk.
- ^ "Simon Emil Ammitzbøll. Præsentation på altinget.dk, besøgt 27. oktober 2019". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2019. Hentet 27. oktober 2019.
- ^ "mx.dk: Simon Emil Ammitzbølls mand er død". Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 22. august 2016.
- ^ "Simon Emil Ammitzbøll mistede sin mand til kræften: "Havde Henning levet, var jeg ikke blevet minister"". fyens.dk. 15. januar 2017. Hentet 4. maj 2019.
- ^ Jacob Friberg, Ingelise Skrydstrup (9. juni 2017). "Simon Emil Ammitzbøll har genfundet kærligheden: Nu vælter det ind med beskeder". BT. Hentet 31. august 2017.
- ^ Ritzautelegram (27. oktober 2017). "Simon Emil Ammitzbøll skal være far". Berlingske. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. november 2017. Hentet 18. november 2017.
- ^ "Simon Emil Ammitzbøll-Bille er blevet far". Ekstra Bladet. 20. maj 2018. Hentet 28. april 2020.
- ^ "Stort tillykke: Simon Emil er blevet far igen". Billed-Bladet. 28. april 2020. Hentet 28. april 2020.
- ^ For 15 år siden grinede hele Danmark af dem - nu er en minister, og andre er direktører. zulu.tv2.dk 11. januar 2019.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Simon Emil Ammitzbølls blog på pol.dk Arkiveret 1. februar 2012 hos Wayback Machine
- Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Folketingets hjemmeside
- Gammelt portrætfoto
- Født i 1977
- Levende personer
- Indenrigsministre fra Danmark
- Økonomiministre fra Danmark
- Regeringen Lars Løkke Rasmussen III
- Folketingsmedlemmer i 2000'erne
- Folketingsmedlemmer i 2010'erne
- Folketingsmedlemmer i 2020'erne
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance
- Tidligere løsgængere i Folketinget
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Formænd for Radikal Ungdom
- Debattører fra Danmark
- Politikere fra Borgerligt Centrum
- Personer fra Hillerød
- Personer i Kraks Blå Bog
- Politikere der er LGBT-personer
- Alumni fra Roskilde Universitet