Tech/Server switch 2016/da

This page is a translated version of the page Tech/Server switch 2016 and the translation is 100% complete.

Wikimedia Foundation tester sit nyeste datacenter i Dallas. Dette vil sikre, at Wikipedia og de øvrige Wikimedia-wikier fortsat vil fungere, også selvom der skulle indtræffe en katastrofe. For at forsikre sig om, at alt virker, er det nødvendigt for Wikimedias teknologiafdeling at gennemføre en planlagt test. Denne test vil vise, om de er i stand til at foretage et pålideligt skift fra ét datacenter til det andet. Det kræver mange grupper at forberede testen og at være klar til at rette eventuelle uforudsete problemer.

De vil flytte al trafik til det nye datacenter tirsdag 19. april.
Torsdag 21. april vil de skifte tilbage til det primære datacenter.

På grund af nogle begrænsninger i MediaWiki må al redigering desværre stoppe under de to flytninger. Vi undskylder for denne forstyrrelse, og vi arbejder på at minimere den slags fremover.

Du vil stadig have mulighed for at læse, men ikke redigere, alle wikier i en begrænset periode.

  • Du vil ikke kunne redigere i et sted mellem 15 og 30 minutter, henholdsvis tirsdag 19. april og torsdag 21. april, med start kl. 14.00 UTC (kl. 16.00 CEST (dansk tid), kl. 10.00 EDT, kl. 7.00 PDT).
  • Hvis du forsøger at redigere eller gemme rettelser i disse to perioder, vil du få en fejlmeddelelse. Vi håber, at der ikke vil gå nogle redigeringer tabt i løbet af disse minutter, men vi kan ikke garantere det. Hvis du får en sådan fejlmeddelelse, beder vi dig om at vente, til situationen er tilbage til den normale igen. Derpå skulle du være i stand til at gemme din redigering. For en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at du tager en kopi af dine ændringer først.

Øvrige effekter:

  • Baggrundsjob vil køre langsommere, og nogle kan blive stoppet. Røde links bliver måske ikke opdateret så hurtigt som vanligt. Hvis du skaber en artikel, som der allerede er et link til et eller andet sted, vil linket forblive rødt længere end sædvanligt. Nogle scripts, der tager lang tid at køre, bliver stoppet.
  • Koden vil blive frosset for ugen startende med 18. april. Der vil ikke blive lagt ikke-grundlæggende kode op.

Denne test var oprindeligt planlagt til at finde sted 22. marts. 19. og 21. april er de nye datoer. Du kan se tidsplanen på wikitech.wikimedia.org. Her vil eventuelle ændringer til tidsplanen kunne ses. Der vil komme flere notifikationer om dette. Hjælp os med at udbrede denne information i dit fællesskab. /User:Whatamidoing (WMF) (talk)