Hopp til innhold

Theophilus Hansen: Forskjell mellom sideversjoner

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Bla gjennom historikken interaktivt
← Forrige endring
Slettet innhold Innhold lagt til
VisuellWikitekst
KLN (diskusjon | bidrag)
0 redigeringer
4ingBot (diskusjon | bidrag)
Roboter
266 081 redigeringer
m omkategoriserer using AWB
 
(38 mellomliggende versjoner av 16 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks biografi}}
[[Fil:TheophilHansen.jpg|thumb|200px|Theophilus Hansen]]
[[Fil:Vienna Parlament 2005.jpg|thumb|left|Parlamentet i Wien{{Byline|Manfred Werner}}]]
'''Theophilus Hansen''' eller '''Theophil Hansen''' eller '''Theophil Edvard Freiherr von Hansen''' ([[13. juli]] [[1813]] i [[København]] - [[17. februar]] [[1891]] i [[Wien]]), dansk [[arkitekt]], som især var virksom i den kejserlige [[østrig]]ske hovedstad Wien og dér opførte flere offentlige bygninger i [[Klassicisme|klassicistisk]] og [[Historicisme (arkitektur)|historicistisk]] stil. Han var en af de toneangivende europæiske arkitekter i [[1800-tallet]]. Han var broder til [[Christian Hansen (arkitekt)|Christian Hansen]] ([[1803]] - [[1883]]), som var arkitekt på mange kendte bygninger i København, bl.a. [[Kommunehospitalet]] (nu overgået til anden brug).
[[Fil:Musikverein Goldener Saal.jpg|thumb|left|Musikkforeningens gylne sal i Wien{{Byline|Hieke}}]]
'''Theophilus Hansen''' ('''Theophil Hansen''' eller '''Theophil Edvard Freiherr von Hansen''') (født [[13. juli]] [[1813]] i [[København]], død [[17. februar]] [[1891]] i [[Wien]]) var en dansk [[arkitekt]] som senere ble østerriksk statsborger. Han var særlig virksom i den [[Østerrikes historie (1804-1867)|keiserlige østerrikske]] hovedstaden Wien hvor han oppførte flere offentlige bygninger i [[Klassisistisk arkitektur|klassisisme]] og [[historisme]]. Han var en av de toneangivende europeiske arkitekter på [[1800-tallet]], og bidro med noen av de vigtigste bygningene i Wiens storhedstid.<ref>[http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE2022441/dansk-arkitekt-hyldes-som-en-mester-i-wien-paa-sin-200-aars-foedselsdag/ ''Dansk arkitekt hyldes som en mester i Wien på sin 200-års fødselsdag'', politiken.dk. Besøkt 14. juli 2013]</ref> Han var bror av [[Christian Hansen (arkitekt)|Christian Hansen]] (1803–1883), som også var arkitekt.


Hansen studerte bygningskunst under veiledning av sin bror og [[G.F. Hetsch]] og gjennomførte samtidig [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiet]].
== Ungdom ==
Theophilus Hansen, en yngre broder til [[Christian Hansen (arkitekt)|arkitekt Christian Hansen]], fødtes i København 18. juli 1813 (alle kilder nævner 18. juli, men han højtideligholdt mærkelig nok sin 70-årige fødselsdag i Wien [[13. juli]]). Han studerede bygningskunst under vejledning af sin broder og Hetsch og gennemgik samtidig [[Kunstakademiet]], hvis sølvmedaljer og lille guldmedalje han opnåede, den sidste [[1835]] for opgaven ''et Theater'', hvorimod det ikke lykkedes ham at erhverve sig den store guldmedalje. Under [[G.F. Hetsch]]s påvirkning tegnede han en del kunstindustrielle tegninger, bl.a. til en damesekretær, som sås på udstillingen i København [[1834]], og den bekendte nydelige [[spinderok]], drejermester J.C. Sørensens mesterstykke, [[1836]]. I Hetschs ''Fortegninger for Haandværkere'' (1839-43) er adskillige af hans tegninger offentliggjorte, deriblandt et [[fuglebur]] af [[messing]]. Også opmålte han i denne periode [[Ribe Domkirke]] og indgav et projekt til dens [[restaurering]], som dog aldrig kom til virkeliggørelse.


Etter å ha arbeidet sammen med [[Karl Friedrich Schinkel]] og studert i Wien, flyttet han til Aten i 1837 hvor han fordypet seg i
== Virksomhed i Athen ==
i bysantinsk arkitektur. I 1846 bosatte han seg i Wien.
Imidlertid følte han sig utilfreds med sin virksomhed her hjemme, og da hans broder havde opnået en udmærket stilling som kongelig arkitekt i [[Athen]], søgte han [[Det Reiersenske Fond]] om et stipendium, fik det og rejste [[1838]] ned til broderen. Han blev modtaget med åbne arme, fik adskilligt at bestille og vandt i baron Sina en [[mæcen]], på hvis bekostning han i Athen opførte observatoriet og – mange år senere – Videnskabernes Akademi, begge i ren græsk stil, noble, smagfulde, beherskede bygninger. Ved statsomvæltningen [[1843]] fik han, som så mange andre udlændinge, tilhold om at forlade [[Grækenland]], og han søgte nu akademiet i København om understøttelse til at rejse hjem over [[Italien]]. Efter nogen debat bestemte Akademiet sig til at yde ham en sådan, og han fik et års rejsestipendium.


Hansen står bak en rekke praktbygg i Wien, blant annet [[Akademie der bildenden Künste Wien]], parlamentsbygningen, Kunstakademiet og [[Wiener Musikverein]].
== Omfattende aktivitet i Wien ==
[[Fil:Vienna Parlament 2005.jpg|thumb|250px|Parlamentet i Wien]]
[[Fil:Musikverein Goldener Saal.jpg|thumb|250px|Musikforeningens gyldne sal, Wien]]
Få sin rejse traf han sammen med den berømte tyske arkitekt [[Ludwig Förster]], som straks så, hvilke evner der boede i den unge danske kunstner, og opfordrede denne til at følge med til Wien. Dette gjorde Hansen, og fra dette øjeblik var han som kunstner tabt for sit fædreland. Til gengæld blev hans fremragende dygtighed i høj grad anerkendt i Wien, og det indrømmes fra alle sider, at han er en af de arkitekter, hvem det i første række skyldes, at Wiens bygninger have fået det præg af storslået pragt, som gør byen så tiltalende og imponerende for indfødte som for fremmede. Han blev lærer ved Kunstakademiet, medlem af utallige udenlandske selskaber og akademier, fik ordner og titler i dusinvis og ophøjedes endelig i [[adel]]standen som [[friherre]].


Under sin bistand ved utgravninger i Hellas hadde Hansen fått sans for betydningen av farver i arkitekturen og han benyttet sine erfaringer i rikt monn. Alle hans bygninger er ytterst praktfulle med imponerende trappepartier både utvendig og innvendig, lange søylerader, relieffprydede gavlfelter og brede friser med rik ornamentering i [[sgrafitto]] eller i brokete farver på gyllen grunn.
Vi skulle nævne de vigtigste bygninger, han her opførte. I [[byzantinsk]] stil: Evangelisk Gymnasium, i forening med Förster, 1846-49, græsk-katolsk Kirke, på bekostning af baron Sina, 1858, og det evangeliske kirkegårdskapel. I romansk stil: våbenmuseet i Arsenalet, 1855. I [[renæssance]]stil: paladset Todesco, begyndt af Förster, 1861, Heinrichshof, et kompleks af privatbygninger, samlede til en paladsagtig helhed, 1861-63, Baron Sinas Palæ, Epsteins Palæ, Ærkehertug Vilhelms Palæ, 1865-67, Musikforeningens bygning, med en i akustisk henseende fortrinlig koncertsal (den gyldne sal), hvorfra den traditionsrige [[nytårskoncert]] transmitteres til hele verden, 1867-70, Kunstakademiet, 1872-76, Børsen, i forening med Tietz, som døde midt under opførelsen, 1872-77, og endelig Rigsdagsbygningen, en af de mest imponerende bygninger fra 1800-tallet, der i den græsk-inspirerede stil fører linjen tilbage til [[demokrati]]ets vugge. Flere af hans hovedværker er afbildede i ''[[Allgemeine Bauzeitung]]'', hvoraf han en tid var medredaktør. Theophil Hansens sidste værk var Athens domkirke, katedralen på Od. Mitropoleos. Dette projekt havde også andre arkitekter i sin 20-årige bygningshistorie.


I 1884 ble Theophil Hansen tatt opp i friherrestanden som Baron von Hansen. Han ligger begravet på [[Wiener Zentralfriedhof]].
Under sin bistand ved udgravninger i Grækenland havde Hansen fået øjet åbent for betydningen af farvernes anvendelse i arkitekturen, og han benyttede sine erfaringer i rigt mål. Alle hans bygninger er yderst pragtfulde: Imponerende trappepartier, både udvendig og indvendig, lange søjlerader, reliefprydede gavlfelter og brede friser med rig ornamentering i [[sgrafitto]] eller i brogede farver på gylden grund. Han benyttede renæssancehelheder med antikke enkeltheder, og han havde til grunden studeret den antikke kunst; men han var samtidig fra sin tidligste ungdom opdraget af [[G.F. Hetsch]], og han formåede egentlig aldrig at hæve sig ud over dennes opfattelse af antikken. Denne opfattelse, tør og ensidig, som den er, går igennem alle hans bygninger, og den går igennem alle de utallige kunstindustrielle arbejder, hvortil han har leveret tegninger. [[Palmette]]n, [[akantus]]blomsten, vasen, [[kandelaber]]en og det svungne, antikke ornament genfindes overalt, hvad så end genstandens bestemmelse er.


== Hæder fra Danmark ==
== Verk ==
[[Fil:Attica 06-13 Athens 28 Academy of Athens.jpg|thumb|left|Akademiet i Aten{{Byline|Christos Vittoratos}}]]
Hædrede udlandet end i fuldt mål den berømte og fejrede kunstner, så glemte Danmark ham ikke heller. Allerede i [[1848]] agreerede Akademiet ham, [[1858]] optog det ham som medlem, [[1872]] blev han [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]], [[1884]] Storkors. Og endelig, da [[Christiansborg Slot]] i 1884 atter var blevet et offer for luerne, hjemkaldte regeringen den store kunstner og bad ham om at udarbejde et projekt til dets genopførelse. Men det var for sent. Hans skaberevne var brudt, han var blevet gammel, han kendte intet til forholdene her hjemme, og hans forskellige projekter til slottet, til rigsdagsbygningen og til [[Københavns Rådhus]] viste kun, at han som kunstner havde overlevet sig selv.
[[Fil:Palais Epstein Vienna Aug 2006 092.jpg|thumb|Epsteins palass{{Byline|Gryffindor}}]]
[[Fil:Wien - Börsengebäude am Börsenplatz.JPG|thumb|left|Børsen i Wien{{Byline|Bwag}}]]
[[Fil:Attica 06-13 Athens 27 Zappeion.jpg|thumb|[[Zappeion]] i Aten{{Byline|Andreas Trepte}}]]
[[Fil:Castle-nadelburg.jpg|thumb|Nadelburg, Lichtenwörth]]
* Observatorium i Aten, 1843–46
* Kleins palass i [[Brünn]], Østerrike, 1847–48, sammen med [[Ludwig Förster]]
* Kunstakademiet i Aten, 1856 ff.
* Videnskapsakademiet i Aten. 1856 ff.
* Hærhistorisk museum i Arsenalet, Wien, 1856
* Den gresk-ortodokse treenighetskirken i Wien, 1856–1860, ombygning
* Hernstein slott, [[Niederösterreich]], 1856–80
* Sykehus i [[Patras]], Hellas, 1857
* Den evangeliske kirke på Matzleinsdorf-kirkegården i Wien, 1858
* Rudolf-Hof, Hörlgasse 15, Wien, 1860–83
* Evangelisk skole, Karlsplatz 14, Wien, 1861
* Heinrichshof, Wien, 1861–62, bombet i 1945, revet i 1955
* Innredning av Todescos palass, Kärntner Straße 51, 1861–64
* Tidligere Dimitrious palass, nå Hotel Grande Bretagne, Aten, 1862
* Sykehuset St. Anna, Brünn, 1864–68
* Erkehertug Wilhelms palass, nå [[OPEC]], Wien, 1864–68
* [[Wiener Musikverein]], Wien, 1867–70
* Epsteins palass, Wien, 1868–72
* Hansens palass, Wien, 1869–73
* Hotell, Schottenring 20–26, Wien, 1870–1873
* Rappoltenkirchen slott, [[Sieghartskirchen]], Niederösterreich, 1870–74, ombygning
* Ephrussis palass, Wien, 1872–73
* Foreningshus, nå Staatsphilharmonie Brünn, Brünn, 1871–73
* [[Akademie der bildenden Künste Wien|Wien Kunstakademi]], Wien, 1871–76
* Philharmonien, [[Brno]], 1871–73
* Pražáks palass, Brünn, 1872–74
* Børsen, Wien, 1874–77, fraflyttet 1998
* Castle Nadelburg, 1880–82
* Parlamentet, Wien, 1874–83
* Zappeion, Aten, 1874–88


== Referanser ==
Men som menneske holdt han sig frisk til det sidste. Som ganske ung blev han gift med Försters datter, men allerede 5 måneder efter ægteskabets fuldbyrdelse afgik hun ved døden. Siden den tid levede han ugift sammen med en trofast søster, og hans sjældne gæstfrihed, hans stadig usvækkede humør, hans brændende interesse for sit arbejde, hans sunde livskraft og brede kunstnersind gjorde ham ikke alene til centrum mellem kolleger og kammerater, men gjorde tillige hans hus til et hjem for alle landsmænd, som kom til Wien. Da han fyldte 70 år, gjorde Wien en enestående fest til hans ære, og dets akademi bad ham trods sine statutter om endnu et år at fortsætte sin virksomhed som lærer; og ved hans hjemkomst til København hædrede danske kunstnere ham ved et fakkeltog. 17. februar 1891 døde han i Wien, den by, der var blevet hans andet hjem, og hans ligbegængelse blev som en national sørgefest. Theophilus Hansen ligger begravet på [[Zentralfriedhof Wien]].
<references />


== Bygningsværker ==
== Eksterne lenker ==
* {{Offisielle lenker}}
[[Fil:T.Hansen Academy Athens.jpg|thumb|Akademiet i Athen]]
* {{Kid navn|2242}}
[[Fil:Palais Epstein Vienna Aug 2006 092.jpg|thumb|Epsteins Palæ]]
{{Autoritetsdata}}
[[Fil:WienerBörse01.jpg|thumb|Børsen i Wien]]
[[Fil:Athens Zappeion.jpg|thumb|Zappeion, Athen]]
* Observatorium i [[Athen]], [[Grækenland]] (1843-46)
* Kleins Palæ, [[Brünn]], [[Østrig]] (1847-48, sammen med [[Ludwig Förster]])
* Kunstakademiet i Athen (1856 ff.)
* Videnskabernes Akademi, Athen (1856 ff.)
* Hærhistorisk museum i Arsenalet, [[Wien]] (1856)
* Den græsk-ortodokse Treenighedskirke, Wien (1856-1860, ombygning)
* Hernstein Slot, [[Niederösterreich]], Østrig (1856-80)
* Sygehus i [[Patras]], Grækenland (1857)
* Den evangeliske kirke på Matzleinsdorf-kirkegården, Wien (1858)
* Rudolf-Hof, Hörlgasse 15, Wien (1860-83)
* Evangelisk skole, Karlsplatz 14, Wien (1861)
* Heinrichshof, Wien (1861-62, bombet 1945, nedrevet 1955)
* Tidligere Dimitrious Palæ, nu Hotel Grande Bretagne, Athen (1862)
* Sygehuset St. Anna, Brünn (1864-68)
* Ærkehertug Wilhelms Palæ, nu [[OPEC]], Wien (1864-68)
* Musikforeningen, Wien (1867-70)
* Epsteins Palæ, Wien (1868-72)
* Hotel, Schottenring 20–26, Wien (1870–1873)
* Rappoltenkirchen Slot, [[Sieghartskirchen]], Niederösterreich (1870-74, ombygning)
* Ephrussis Palæ, Wien (1872/73)
* Foreningshus, nu Staatsphilharmonie Brünn, Brünn (1871-73)
* Kunstakademiet, Wien (1871-76)
* Philharmonien, [[Brno]] (1871-73)
* Pražáks Palæ, Brünn (1872-74)
* Børsen, Wien (1874-77, fraflyttet 1998)
* Parlamentet, Wien (1874-83)
* Zappeion, Athen (1874-88)


{{Portal|Danmark}}
== Kilder ==
* [[Erik Schiødte]], "Hansen, Theophilus", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905.
* Müller, ''Künstlerlexikon'', 1882.
* [[Philip Weilbach]], ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon|Konstnerlexikon]]''.
* ''[[Illustreret Tidende]]'', 1868, nr. 440.
* ''[[Ude og Hjemme]]'' 1882-83, nr. 303.
* ''[[Tidsskrift for Kunstindustri]]'' 1886, s. 52.
* Museum 1890, s. 228.


{{STANDARDSORTERING:Hansen, Theophilus}}
{{Commonskat|Baron Theophil von Hansen|Theophil Hansen}}
[[Kategori:Danske arkitekter]]

[[Kategori:Arkitekter innen historismen]]
{{DBL}}
[[Kategori:Mottakere av Dannebrogordenen‎]]
{{FD|1813|1891|Hansen, Theophilus}}
[[Kategori:Medlemmer av Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster]]

[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Arkitekter fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Historicistiske arkitekter]]
[[Kategori:Fødsler i 1813]]
[[Kategori:Klassicistiske arkitekter]]
[[Kategori:Dødsfall i 1891]]

[[cs:Theophil von Hansen]]
[[de:Theophil von Hansen]]
[[el:Θεόφιλος Χάνσεν]]
[[en:Baron Theophil von Hansen]]
[[fi:Theofil Hansen]]
[[fr:Theophil Hansen]]
[[hu:Theophil Hansen]]
[[it:Theophil Hansen]]
[[la:Theophilus Hansen]]
[[uk:Феофіл ван Гансен]]

Siste sideversjon per 16. mai 2024 kl. 22:47

Theophilus Hansen
FødtTheophil Edvard Hansen
13. juli 1813[1][2][3][4]Rediger på Wikidata
København
Død17. feb. 1891[1][5][2][3]Rediger på Wikidata (77 år)
Wien[3]
BeskjeftigelseArkitekt, universitetslærer, lærer Rediger på Wikidata
Embete
  • Medlem av Akademiet i Aten Rediger på Wikidata
SøskenChristian Hansen[6]
NasjonalitetØsterrike
GravlagtWiener Zentralfriedhof
Medlem avSerbian Learned Society (1886–1891) (æresmedlem)
UtmerkelserRoyal Gold Medal (1888)
Bayerischer Maximiliansorden für Wissenschaft und Kunst (1875)
Æresdoktor ved Universitetet i Wien[7]
Æresborger av Wien (1883)
Theophilus Hansen på Commons
Parlamentet i Wien
Foto: Manfred Werner
Musikkforeningens gylne sal i Wien
Foto: Hieke

Theophilus Hansen (Theophil Hansen eller Theophil Edvard Freiherr von Hansen) (født 13. juli 1813 i København, død 17. februar 1891 i Wien) var en dansk arkitekt som senere ble østerriksk statsborger. Han var særlig virksom i den keiserlige østerrikske hovedstaden Wien hvor han oppførte flere offentlige bygninger i klassisisme og historisme. Han var en av de toneangivende europeiske arkitekter på 1800-tallet, og bidro med noen av de vigtigste bygningene i Wiens storhedstid.[8] Han var bror av Christian Hansen (1803–1883), som også var arkitekt.

Hansen studerte bygningskunst under veiledning av sin bror og G.F. Hetsch og gjennomførte samtidig Kunstakademiet.

Etter å ha arbeidet sammen med Karl Friedrich Schinkel og studert i Wien, flyttet han til Aten i 1837 hvor han fordypet seg i i bysantinsk arkitektur. I 1846 bosatte han seg i Wien.

Hansen står bak en rekke praktbygg i Wien, blant annet Akademie der bildenden Künste Wien, parlamentsbygningen, Kunstakademiet og Wiener Musikverein.

Under sin bistand ved utgravninger i Hellas hadde Hansen fått sans for betydningen av farver i arkitekturen og han benyttet sine erfaringer i rikt monn. Alle hans bygninger er ytterst praktfulle med imponerende trappepartier både utvendig og innvendig, lange søylerader, relieffprydede gavlfelter og brede friser med rik ornamentering i sgrafitto eller i brokete farver på gyllen grunn.

I 1884 ble Theophil Hansen tatt opp i friherrestanden som Baron von Hansen. Han ligger begravet på Wiener Zentralfriedhof.

Verk

[rediger | rediger kilde]
Akademiet i Aten
Foto: Christos Vittoratos
Epsteins palass
Foto: Gryffindor
Børsen i Wien
Foto: Bwag
Zappeion i Aten
Foto: Andreas Trepte
Nadelburg, Lichtenwörth
  • Observatorium i Aten, 1843–46
  • Kleins palass i Brünn, Østerrike, 1847–48, sammen med Ludwig Förster
  • Kunstakademiet i Aten, 1856 ff.
  • Videnskapsakademiet i Aten. 1856 ff.
  • Hærhistorisk museum i Arsenalet, Wien, 1856
  • Den gresk-ortodokse treenighetskirken i Wien, 1856–1860, ombygning
  • Hernstein slott, Niederösterreich, 1856–80
  • Sykehus i Patras, Hellas, 1857
  • Den evangeliske kirke på Matzleinsdorf-kirkegården i Wien, 1858
  • Rudolf-Hof, Hörlgasse 15, Wien, 1860–83
  • Evangelisk skole, Karlsplatz 14, Wien, 1861
  • Heinrichshof, Wien, 1861–62, bombet i 1945, revet i 1955
  • Innredning av Todescos palass, Kärntner Straße 51, 1861–64
  • Tidligere Dimitrious palass, nå Hotel Grande Bretagne, Aten, 1862
  • Sykehuset St. Anna, Brünn, 1864–68
  • Erkehertug Wilhelms palass, nå OPEC, Wien, 1864–68
  • Wiener Musikverein, Wien, 1867–70
  • Epsteins palass, Wien, 1868–72
  • Hansens palass, Wien, 1869–73
  • Hotell, Schottenring 20–26, Wien, 1870–1873
  • Rappoltenkirchen slott, Sieghartskirchen, Niederösterreich, 1870–74, ombygning
  • Ephrussis palass, Wien, 1872–73
  • Foreningshus, nå Staatsphilharmonie Brünn, Brünn, 1871–73
  • Wien Kunstakademi, Wien, 1871–76
  • Philharmonien, Brno, 1871–73
  • Pražáks palass, Brünn, 1872–74
  • Børsen, Wien, 1874–77, fraflyttet 1998
  • Castle Nadelburg, 1880–82
  • Parlamentet, Wien, 1874–83
  • Zappeion, Aten, 1874–88

Referanser

[rediger | rediger kilde]
  1. ^ a b Gemeinsame Normdatei, besøkt 9. april 2014[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ a b Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ a b c REGO, aleph.vkol.cz, besøkt 1. april 2024[Hentet fra Wikidata]
  4. ^ Archive of Fine Arts, cs.isabart.org, abART person-ID 27053, besøkt 1. april 2021[Hentet fra Wikidata]
  5. ^ RKDartists, «Theofilus Edvard Hansen», RKD kunstner-ID 35896[Hentet fra Wikidata]
  6. ^ Union List of Artist Names, ULAN 500008153, utgitt 1. desember 2017, besøkt 21. mai 2021[Hentet fra Wikidata]
  7. ^ geschichte.univie.ac.at[Hentet fra Wikidata]
  8. ^ Dansk arkitekt hyldes som en mester i Wien på sin 200-års fødselsdag, politiken.dk. Besøkt 14. juli 2013

Eksterne lenker

[rediger | rediger kilde]
Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Theophilus_Hansen&oldid=24462777»