F.T. Hurtigkarl

F.T. Hurtigkarl, Frederik Theodor Hurtigkarl, 3.11.1763-1.12.1829, jurist. Født i Sorø, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Trin.). H. blev student 1779 fra det Klinchske institut, bestod 1780 den filosofiske eksamen, 1784 den filologiske og endelig 1788 juridisk eksamen. 1787–91 var han alumnus på Borchs kollegium hvor han senere som professor, 1821–29, var efor. 1790 blev han efter konkurrence med H. M. Lange og J. L. Rottbøll notarius ved det juridiske fakultet, 1791 adjunkt sst., 1798 prof. ekstraord., 1804 ord. og medlem af konsistorium, 1806 inspector quæsturæ, 1809–10 og 1818–19 rector universitatis. – Om H.s virke som akademisk lærer foreligger kun få vidnesbyrd. Jens Møller (1779–1833), der i øvrigt skattede H. højt, fremhæver som en psykologisk mærkværdighed at H. var aldeles blottet for fantasi. Videnskabelig ånd eller juridisk fantasi fandtes i hvert fald ikke i H.s litterære produktion der repræsenterer den rene march på stedet uden spor af, at forfatteren levede og virkede på en tid, hvor tænkere som A. S. Ørsted (1778–1860) – og i Tyskland F. C. v. Savigny – allerede for længst havde begyndt deres glimrende bane. Bortset fra nogle dissertationer som alumnus på Borchs kollegium har H. alene udgivet universitetsprogrammet De jure armorum secundum leges antiquas Norvegicas et Danicas, 1798, oversat til dansk af Chr. Krohg (Juridisk Arkiv I, 1803), og sit ufuldførte værk Den Danske og Norske private Rets første Grunde (I, 1813; II, 1, 1814; 2, 1817; IV, I, 1820), et skrift der nu kun erindres, fordi A. S. Ørsteds grundlæggende Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed med stadigt Hensyn til Hr. Etatsraad og Professor Hurtigkarls Lærebog I-VI, 1822–35, knytter sig til det. Fra H.s hånd foreligger endelig nogle responsa, ligesom han 1810 udgav et par bind af Gejstlig Reskriptsamling. H. var ifølge Jens Møller en "ægte praktisk Jurist", en "lige saa duelig Forretningsmand som aarvaagen og uegennyttig Bestyrer af Universitetets Midler". Bl.a. insisterede han indtrængende på, at Polyteknisk læreanstalt måtte stå aldeles udskilt fra universitetet og ikke medføre økonomiske opofrelser for dette. Han var et virksomt medlem af det praktiskjuridiske selskab. Sin interesse for de studerende og det retsvidenskabelige studium lagde H. for dagen ved at testamentere universitetet sin formue "til Stipendier for Studerende ved Universitetet, fornemmeligen saadanne, som med Flid og Held lægge Vind paa Fædrelandets Lovkyndighed" (fundats af 30.5.1832 med senere tillægsfundatser). Ikke mindst som rejsestipendium har H.s legat gjort stor gavn.