M.P. Friis

M. P. Friis, Michael Petersen Friis, 22.10.1857-20.4.1944, minister, overformynder. Født på Marienlund hovedgård ved Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). F. blev student 1875 fra Herlufsholm, cand. jur. 1883, volontør i justitsministeriet 1886, assistent 1889, fuldmægtig 1893, ekspeditionssekretær 1895, kontorchef 1901 og var departementschef 1904-11, derefter chef for overformynderiet 1911-23. Allerede i sin studentertid var F. optaget af journalistik og politik. Han var redaktionssekretær ved Jyllandsposten 1877-78 og derefter dets korrespondent i Kbh. samtidig med at han korresponderede til norske og svenske blade. Et stort arbejde gjorde han som redaktionssekretær ved Dagbladet 1883-89, men formåede ikke at rette det hensygnende blad op. F. skrev i disse politiske kampår flere pjecer i konservativ ånd: Tre Arbeidsaar. En Redegørelse for Udbyttet af Venstreflertallets Politik 1881-84, 1884, Visnepolitiken og "Provisoriet", 1885, Revolutionære Tilløb, 1886, og sammen med Henr. Hansen Forhandlingspolitiken 1890-92, 1892. Som erklæret tilhænger af kvinders valgret og ligestilling med mænd i aflønning støttede han kvindesagen som medredaktør 1883 af Elfride Fibigers Tidsskrift for Kvinden og 1884-89 som redaktør af Maanedsblad, udg. af Foreningen imod lovbeskyttelse for usædelighed. O. 1890 ophørte hans egentlige journalistiske arbejde, men han skrev en række biografier i Brickas Dansk biografisk Leksikon og redigerede 1889– 1904 Samling af anmeldelser til handelsregistrene.

I de to første årtier af 1900tallet øvede F. sin betydeligste administrative indsats. Han gav det noget bureaukratiske justitsministerium en mere moderne indstilling og fornyede overformynderiets arbejdsmetoder ved praktiske forretningsmæssige bestemmelser. Han var likvidator for et par provinsbanker og justitsministeriets tilforordnede ved Købstædernes alm. brandforsikring, blev 1915 1. direktør for den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse og deltog 1915-19 i afslutningen af tiendekommissionens arbejde, det sidste år som dens formand. Hans indsigt, kundskaber og forhandlingsevne fik især betydning under hans administration af restriktionspolitikken under første verdenskrig, ved hvilken han blev kendt landet over og både angrebet og respekteret. Han arbejdede først med lovgivningen om udførsel som kst. departementschef i justitsministeriet og derefter 1915-19 i den overordentlige kommission af 8.8.1914, prisreguleringskommissionen, 1916-19 som dens myndige formand. Hans styrke var overblik, realitetssans og evne til at skabe tillid om sin person så ingen med rette kunne tvivle om hans retsind eller vilje til at dele sol og vind lige mellem erhvervene. Den tillid og respekt der stod om ham var baggrunden for hans politiske indsats foråret 1920. Da Christian X under påvirkning af de kredse der ønskede Flensborg med til Danmark ved den forestående genforening, havde afskediget ministeriet C. Th. Zahle 29.3. og uden om rigsdagen udnævnt ministeriet O. Liebe hvad der fremkaldte voldsomme demonstrationer mod kongen og bebudelse af generalstrejke, påtog F. sig natten 4.-5.4. at danne et forretningsministerium der støttedes af rigsdagens fire partier omend venstre og konservative udtalte at Liebes afskedigelse ikke harmonerede med deres ønsker. F. forlangte som betingelse for tiltræden at storlockout og generalstrejke afblæstes og fik derefter genindført normale politiske tilstande. Rigsdagen indkaldtes og vedtog en ny valglov som radikale, socialdemokrater og konservative var enedes om før krisen, og 26.4. afholdtes valg hvorefter N. Neergaard dannede regering og F.s ministerium trådte tilbage 5.5. – F. var formand for Berlingske Tidendes bestyrelse 1913-39 og for Det Berlingske Bogtrykkeris bestyrelse 1927-39. Desuden var han medlem af bestyrelsen for Ø.K. 1919-24 og medlem af Den danske Landmandsbanks bankråd 1917-22, tillige af dens bestyrelse 1921-22. Efter bankens sammenbrud idømtes han sammen med den øvrige bestyrelse bøder for uden tilstrækkelig prøvelse at have offentliggjort bankens regnskab for 1921. F.s bøde var på 4.000 kr. Han nedlagde derefter alle sine stillinger og hverv og rejste til Frankrig hvor han opholdt sig i tre år. Hans kirkelige interesser fik her udtryk i skriftet Det danske Gesandtskabskapel i Paris. Med nogle Oplysninger om dansk og norsk kirkeligt-socialt Arbejde i Paris efter Kapellets Ophævelse, 1928. Efter sin hjemkomst var han formand for overfredningsnævnet 1928-36 og formand for Kbh.s forligs-kommission 1929-43. – Ekstraordinær assessor i højesteret 1913.