Østpartnerskab

EU associeringsaftale med Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine

Østpartnerskabet er en associeringsaftale, som EU har indgået med de seks tidligere sovjetrepublikker Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Hviderusland.

     EU-landene     Østpartnerlandene

Associeringsaftalen blev indgået den 7. maj 2009 i Prag. Planen om partnerskabsaftalen blev oprindeligt iværksat af Polen og fremlagt for de øvrige EU-lande i samarbejde med Sverige.[1] Partnerskabet blev ved indgåelsen kritiseret af Rusland.[2]

Nye associeringsaftaler

redigér

I 2014 indgik EU udbyggede associeringsaftaler med tre af landene i Østparnerskabet, nemlig Georgien, Moldova og Ukraine; de nye associeringsaftaler giver de tre lande bedre adgang til EU's Indre Marked igennem såkaldte "Uddybede og omfattende Frihandelsområder" (engelsk: Deep and Comprehensive Free Trade Areas, DCFTA).[3][4] Ved en folkeafstemning i Nederlandene den 6. april 2016 stemte 61 % imod aftalen med Ukraine, og det er derfor uklart, om og hvorfor aftalen kan ratificeres.[5]

  1. ^ de Quetteville, Harry (25. maj 2008). "Poland takes on Russia with 'Eastern Partnership' proposal". Daily Telegraph. Hentet 4. juli 2016.
  2. ^ "Partnerschaft mit Ex-Sowjetrepubliken besiegelt". Tagesschau. 7. maj 2009. Hentet 4. juli 2016.
  3. ^ "EU forges closer ties with Ukraine, Georgia and Moldova". EEAS (EU's udenrigstjeneste). 27. juni 2014. Hentet 4. juli 2016.
  4. ^ "The EU's Association Agreements with Georgia, the Republic of Moldova and Ukraine". Europa-Kommissionen. 23. juni 2014. Hentet 4. juli 2016.
  5. ^ "Dutch PM - may reconsider Ukraine treaty ratification". Reuters. 6. april 2016. Arkiveret fra originalen 17. august 2016. Hentet 4. juli 2016.

Eksterne henvisninger

redigér