Durup (Skive Kommune)

by på halvøen Salling

Durup er en byhalvøen Salling med 906 indbyggere (2024)[1], beliggende 6 km nordvest for Roslev, 6 km øst for Glyngøre, 15 km sydøst for Nykøbing Mors og 23 km nord for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 var byen kommunesæde i Sallingsund Kommune.

Durup
Skolen Børnegården
Svømmehallen
Svømmehallen
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSkive Kommune
SognDurup Sogn
Grundlagt1904
Postnr.7870 Roslev
Demografi
Durup by906[1] (2024)
Kommunen44.739[1] (2024)
 - Areal690,7 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.sallingweb.dk
Oversigtskort
Durup ligger i Midtjylland
Durup
Durup
Durups beliggenhed 56°44′37″N 8°57′2″Ø / 56.74361°N 8.95056°Ø / 56.74361; 8.95056

For alternative betydninger, se Durup. (Se også artikler, som begynder med Durup)

Durup hører til Durup Sogn. Durup Kirke ligger i byen.

Faciliteter

redigér
  • Durup Skole har ca. 130 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, samt specialklasserække og SFO med ca. 50 børn.
  • Børnegården Durup blev indviet i 1995 i den ombyggede præstegård fra 1909. Gården har 8 ansatte.[2]
  • Durup Idræts- & Svømmehal har faciliteter til svømning, idræt, fitness og 2V2-fodbold. Svømmehallen har sportsbassin på 25x12,5 meter med 6 baner og vanddybde fra 1,30 til 4,10 meter. Der er 1 og 3 meter vippe og 5 meter tårn samt lille bassin med vanddybde på 0,8 meter. Desuden har hallen stort selskabslokale til 180 personer, lille selskabslokale til 50 personer og mødelokale til 12 personer.[3]
  • Durup Ældrecenter blev renoveret i 2005 og består af 24 faste boliger og 2 midlertidige boliger, alle med 2 rum og udgang til egen terrasse.[4]
  • Byen har Dagli'Brugs og pizzeria.

Byfornyelse

redigér

En arbejdsgruppe har siden 2007 arbejdet med byfornyelse i Durup, bl.a. med økonomisk hjælp fra Durup Sparekasse Fonden. Nedlagte og faldefærdige bygninger er revet ned og har givet plads til grønne områder, multibane og parkeringspladser - dog henstår byens tidligere rådhus ubenyttet i anlægget. Der er anlagt stier på kryds og tværs gennem byen. Hallen og ledvogterhuset er renoveret.

Historie

redigér

Sognekommune

redigér

Tøndering Sogn var anneks til Durup Sogn og havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Durup. Durup-Tøndering pastorat blev grundlaget for Durup-Tøndering sognekommune, som fungerede frem til kommunalreformen i 1970.

Jernbanen

redigér

Durup fik jernbanestationSallingbanen (1884-1971).[5] Stationen blev anlagt på bar mark. Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser foruden kirke og præstegård kun spredte huse og gårde samt et jordemoderhus.

Durups første stationsbygning brændte. Den der er bevaret på Mølkærvej 3, er fra 1896. Den blev i 1973 solgt til Sallingsund Kommune. Salling Natursti er en cykel- og vandresti, belagt med stenmel og anlagt på banens tracé næsten hele vejen mellem Skive og Glyngøre.

Stationsbyen

redigér

Samtidig med banen kom der et hotel med byens første butik. I 1901 blev Durup beskrevet således: "Durup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.;"[6]

I perioden 1900-1930 udviklede byen sig stærkt. Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden forsamlingshus, lægebolig og elværk. I begyndelsen af 1950'erne var der 6 møbelfabrikker i Durup.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Børnegården Durup". Arkiveret fra originalen 29. august 2018. Hentet 17. oktober 2020.
  3. ^ "Durup Idræts- & Svømmehal". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2020. Hentet 17. oktober 2020.
  4. ^ "Durup Ældrecenter: Om centret". Arkiveret fra originalen 29. december 2019. Hentet 17. oktober 2020.
  5. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Skive-Glyngøre". Arkiveret fra originalen 14. august 2013. Hentet 6. december 2012.
  6. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 625". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Hentet 17. oktober 2020.

Eksterne kilder/henvisninger

redigér